Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for. Miljørapport Juni 2009

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Miljørapport Juni 2009

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 2 Miljørapporten 2009-2021 for Samsø Kommune er udarbejdet af ArealPlan i samarbejde med kommunens tekniske administration. Redaktionen er afsluttet den 30. juni 2009 Kontaktpersoner: Søren Stensgaard, Samsø Kommune tlf.: 3010 5546 Gry Mylov, ArealPlan tlf.: 2035 5460

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 3 INDLEDNING Forslag til Kommuneplan 2009-2021 for Samsø Kommune Arbejdet med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2009-2021 for Samsø Kommune er iværksat igennem offentliggørelsen af Plan- og Agenda 21-strategien i 2007. Kommunalbestyrelsen ønskede en fuld revision af kommuneplanen og har valgt at gøre Agenda21 til en del af kommuneplanen for at forstærke integrationen af bæredygtige miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter i den fysiske planlægning. Det overordnede mål er at videreudvikle Samsø som en levende og grøn ø i samspil med omverdenen og samtidig fastholde øens egenart og status som selvstændig kommune. Lokal Agenda21 var et af de bærende elementer, da Plan- og Agenda21 strategien blev udarbejdet i 2007. Før kommunalreformen varetog amterne primært planlægningen for det åbne land med regionplanen og opstillede tilhørende regionplanretningslinjer, mens kommunerne primært planlagde for byområderne med kommuneplanen og fastlagde tilhørende kommuneplanrammer. Ved denne første kommuneplanrevision efter kommunalreformen sker der en samling af retningslinjer og rammer i samme plandokument. I Kommuneplan 2009-2021 for Samsø Kommune samles retningslinjer og rammer i én samlet plan for de kompetenceområder, der varetages af kommunen efter kommunalreformen. I forbindelse med revisionsprocessen er det fastlagt, hvilke dele af den gældende kommuneplan og regionplan, der indarbejdes uændrede i Kommuneplan 2009-2021, og i hvilke dele,der foretages ændringer. Det er disse ændrede retningslinjer og rammer for fremtidig planlægning og fysiske anlæg, der miljøvurderes i dette dokument. Miljøvurdering Den første lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli 2004. Gældende lov er lovbekendtgørelse nr. 1398 af 20. oktober 2007. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der er tilvejebragt i medfør af lovgivningen, der fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, og som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der skal miljøvurderes. I forbindelse med en kommuneplanrevision er det således kun de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. Gennemførelsen af miljøvurderingen består af fem faser: Første fase bruges til at afgrænse indholdet af miljøvurderingen (scoping) og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen. Samsø Kommune foretog scooping og høring af de berørte myndigheder i januar 2009. Følgende myndigheder blev hørt: Kulturarvstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøcenter Århus, Skov- og naturstyrelsen, Jordbrugskommissionen, Økomuseum Samsø, samt Århus Kommune Natur og Miljø. Der kom svar fra: Århus Kommune Natur og Miljø. Anden fase består af selve miljøvurderingen og udarbejdelse af miljørapporten. Miljøvurderingen er en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige indvirkning på miljøet. I nærværende miljørapport miljøvurderes Samsø Kommunes nye rammer og rammer, der er ændret siden sidste kommuneplan, samt de retningslinjer der er ændret siden regionplan 2005.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 4 Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Miljøvurderingsrapporten fremlægges i offentlig høring sammen med kommuneplanforslaget, således at offentligheden kan forholde sig til planens eventuelle indvirkning på miljøet. Fjerde fase består i Kommuneplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse sammen med et notat, der redegør for eventuelle ændringer i planen som følge af miljøvurderingens konklusioner og borgernes bemærkninger til planforslaget og miljøvurderingsrapporten. Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der er fastlagt i miljørapporten. Denne overvågning skal i videst muligt omfang ske via eksisterende sektorovervågningsprogrammer, således at unødig opstilling af særskilte overvågningsprogrammer undgås. Miljøvurderingens Detaljeringsniveau Idet kommuneplanen overordnet fastlægger retningslinjer og rammer for bl.a. den fysiske udvikling i kommunen, skal kommuneplanforslag derfor også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen således koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis hoteller eller byomdannelse. Formålet med miljøvurderingen er at sikre, at byrådet er bekendt med planens potentielle indvirkning på miljøet, herunder eventuelle forskellige alternativer. Derfor opereres der med et 0-alternativ, som er udtryk for hvordan udviklingen ville foregå, hvis den vurderede plan ikke blev gennemført. Det er dermed forskellen mellem 0-alternativet og planen, der er miljøvurderingens objekt, og ikke planen i sig selv. 0-alternativet er som oftest den oprindelige Kommuneplan 2005 eller regionplan 2005. Kilder Miljøvurderingen er foretaget ud fra de gældende forslag til planlægning, gældende planlægningsdokumenter, samt baggrundsviden i form af viden om konsekvenser og data. De vigtigste informations- og datakilder er: Miljøportalen.dk, Forslag til Planstrategi 2007 for Samsø Kommune, Kommuneplan 2005-2017 for Samsø Kommune, samt dertilhørende tillæg, Regionplan 2005 Århus Amt og Oversigt over Statslige Interesser i Kommuneplanlægningen 2009. Liste over ændringer og nye tiltag 2009-21 I nærværende miljørapport miljøvurderes Samsø Kommunes nye rammer for udlæg og rammer, der er ændret siden sidste kommuneplan med tilhørende tillæg, samt de retningslinjer der er ændret siden regionplan 2005. For en detaljeret gennemgang af rammer og retningslinjer henvises til kommuneplanforslaget. Mårup: Ved Mårup mellem Brugsen og transformerstationen er et område på 6.700m² til boligformål taget ud af kommuneplanen. Området er taget ud af kommuneplanen med den begrundelse, at der findes bedre egnede arealer til boligformål som ønskes opprioriteret. Brundby, Langemark og Kolby: Ved landsbyerne Brundby og Langemark er en mere naturlig afgrænsning mod det åbne land ønskværdig; derfor justeres grænserne her en smule. I Kolby huludfyldes med en enkelt allerede eksisterende bolig. Brundbys status ændres fra lokalcenter til landsby. Mindre justeringer: Inden for de i Kommuneplan 2005 udlagte rammeområder er der sket mindre tilretninger, da PlansystemDK er mere detaljeret end det system, der blev anvendt i den oprindelige kommuneplan for Samsø. Det vil sige, at der enkelte steder og specielt i Tranebjerg er slået rammer sammen under ét, og andre steder er rammer blevet udskilt i to eller flere forskellige rammer. F.eks. er landsbyen Tanderup som før havde én ramme for boliger, offentlige formål, trykkeri, mindre transportvirksomhed, samt landbrug, nu opdelt i to rammer for henholdsvis 2120 - landsbyområde

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 5 og 3120 lettere industri. Da Tanderups afgrænsning mod det åbne land ikke er ændret, regnes dette ikke som en ændring af kommuneplane, men snarere som en specificering af de allerede gældende rammer. Derfor er den type små til retninger ikke beskrevet i miljørapporten. Ballen: Regionplan 2005 er et areal til større ferieanlæg udlagt nord for Ballen. Det er her Energiakademiet ligger. Arealet er udlagt til offentlige formål, herunder forsknings-, udstillings- og kursusvirksomhed, hotel- eller ferieboliger med tilknytning til forsknings og kursusvirksomhed på øen (200 sengepladser), samt enkelte boliger. Arealet udvides i denne kommuneplan ind i landet. Områdeafgrænsningen ændres i forhold til Regionplan 2005, men arealets størrelse ændres ikke. Grænsen tegnes længere mod syd og udvides mod vest, så arealet ikke strækker sig langs kysten, men ind i landet. Samlet set er arealet af samme størrelse som arealet, der i Regionplan 2005 er udlagt til større ferieanlæg. Det areal, der nu udlægges til ovennævnte større ferieanlæg, var i den gældende kommuneplan udlagt til åben-lavt boligformål. Festivalområdet udvides for at det kan indeholde de tilknyttede aktiviter, der allerede i dag finder sted på arealer uden for festivalområdet. Langemark: På et areal øst for Langemark og syd for Samsø Golfbane udlægges et areal til offentlige formål i form af ferieby/hotel med maximalt 1.000 sengepladser og med naturligt tilknyttede anlæg og servicefunktioner, golfbane, samt enkelte boliger, som er nødvendige for områdets drift. Områdeafgrænsningen ændres i forhold til tidligere planlægning. Det nye areal friholdes helt fra strandbeskyttelseslinjen i modsætning til tidligere. I stedet inddrages et areal mod vest. En del af det areal, der i Regionplan 2005 var udpeget som muligt, strakte sig langs kysten. Kommunen finder det mest hensigtsmæssigt at arealet strækker sig ind i landet. Bestemmelserne for arealet ændres ikke. Festivalområdet i Ballen: Festivalområdet nord for Ballen udvides for at skabe mulighed for en ny lokalplan, som skal samle en række af festivalens tilknyttede aktiviteter som for eksempel lager og parkering. Disse aktiviteter finder i dag sted på de omkring liggende arealer. Wellness center i Pillemark: Samsø Kommune ønsker at udlægge et område ved Pillemark til wellness-formål. Området er be liggende i tilknytning til landsbyen og er særligt egnet til et mindre wellnesscenter som kan gøre brug af bakken og den mindre beplantning, der findes på lokaliteten. Welness-gæster kan her have glæde af udsigt og nærhed til naturen. Samtidig er det muligt at placere og udforme bygninger og faste konstruktioner, så de ikke syner i - og skæmmer landskabet. Flyvepladsen: Samsø Flyveplads råder over en 695 meter lang og 30 meter bred græsbane, der er godkendt til beflyvning med luftfartøjer på op til 10.000 pund / 5.700 kg med plads til maksimalt 10 personer. Flyvepladsen er beliggende på et drænet areal mellem Sælvigbugten og Stavns Fjord i en højde af 0 meter over havoverfladen. Arealet med bygningen er udlagt i den gældende kommuneplan, men arealet med start og landingsbanen er ikke med som ramme. Dette konsekvensrettes nu, så start og landingsbanen tages med i kommuneplanens rammer. Hermed sikres, at banen ikke kan ændres eller forøges uden fornyet planlægning. Der miljøvurderes ikke på start- og landingsbanen, da banen eksisterer. Det betragtes som en fejl, at den ikke har været tegnet på rammekortet, da rammen for flyvepladsen blev optaget i den oprindelige kommuneplan. Det skal bemærkes, at flyvepladsens miljøgodkendelse er under udarbejdelse. Dette kan føre til ændrede rammer eller en evt. flytning af pladsen. Onsbjerg: Rummeligheden i de eksisterende erhvervsområder er ved at være opbrugt. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen at udpege et nyt erhvervsområde i den sydlige udkant af Onsbjerg. Onsbjerg er godt trafikbetjent og centralt placeret på øen.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 6 Det åbne land Vand, natur og miljø Samsø Kommune har som den nye forvalter af vand, natur og miljø sendt et idéoplæg til Statens Miljøcenter i Århus. Endnu mangler der endelige udmeldinger fra EU og Staten om målsætningen for den indsats, der forventes af kommunerne med hensyn til naturbeskyttelse. Dette emne er derfor ikke beskrevet yderligere i nærværende miljørapport. Samsø Kommune vil indenfor planperioden opfylde målsætningerne i statens kommende vand- og naturplaner. Særligt værdifulde landbrugsområder Samsø Kommune afventer jordbrugsanalyserne fra staten og vil i den kommende planperiode tage højde herfor. Dette emne er derfor ikke beskrevet yderligere i nærværende miljørapport. Skov Som noget nyt er der i denne kommuneplan udpeget skovrejsningsområder på Samsø. Der har været indkaldt ønsker fra offentligheden inden udpegningen fandt sted. Værdifulde landskabstræk og strukturer friholdes for skovtilplantning. Miljømål og vurdering Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. Skovrejsningsområderne udpeges primært, hvor en tilplantning med skov kan medvirke til at beskytte grundvandsressourcen, fremme de bynære friluftsinteresser og/ eller den biologiske mangfoldighed i landskabet. Kommuneplanforslaget lægger vægt på skovens positive betydning for den biologiske mangfoldighed, grund- og overfladevand, den globale opvarmning, landskabet, samt den rekreative værdi for borgerne. Foranstaltninger og 0-alternativ Det forøgede skovrejsningsareal vurderes at få positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, grund- og overfladevand, den globale opvarmning, landskabet, samt den rekreative værdi for borgerne. Der kan ikke påvises negative effekter af en øget skovrejsning på Samsø. Konklusion En øget skovrejsning er til gavn for den biologiske mangfoldighed, grund- og overfladevand, den globale opvarmning, landskabet, samt den rekreative værdi for borgerne. Der kan ikke påvises negative effekter af en øget skovrejsning på Samsø. Overvågningsprogram Der vil ske en overvågning via sektoradministrationen af sektorlovgivningen. Befolkning og struktur Detailhandelsbestemmelser Samsø Kommune ændrer ikke på det gældende hierarki mellem byer og landsbyer. På grund af kommunens størrelse betragtes Tranebjerg som kommunens center og bymidte. Der ændres ikke ved den eksisterende bystruktur og afgrænsning af arealer i forhold til tidligere kommunal planlægning. Det vurderes alt i alt, at der jf. planloven ikke skal foretages statiske beregninger af nærværende plan, og en miljøvurdering af detailhandelsplanlægningen vurderes derfor heller ikke at være nødvendig. Brundbys status der ændres fra lokalcenter til landsby behandles senere i rapporten. Miljømål og vurdering Borgerne i Bundby har 2,5 km til Ballen som er lokalcenter og 2,5 km til Tranebjerg, som er bymidte. Det vurderes derfor, at planlovens formål om nærhed til dagligvareforsyning og om at skabe og udvikle levende og varierede byområder og undgå en udvikling, hvor butikkerne flytter fra bymidterne og ud til store butikscentre, er opfyldt, selv om Brundby ikke længere udpeges som lokalcenter.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 7 Foranstaltninger og 0-alternativ Der er ingen detailhandel i Brundby, som reguleringen fra lokalcenter til landsby kan få indflydelse på. Kundegrundlaget er for lille. Det er derfor ikke relevant for denne rapport at behandle emner som f.eks. forurening ved øget biltrafik i forbindelse med ændring af Brundbys status. Konklusion Der er ingen negative effekter ved at ændre Brundbys status fra lokalcenter til landsby. Ændringen fra lokalcenter til landsby får ingen indsflydelse på den eksisterende detail- og udvalgsvarehandel i Brundby. Overvågningsprogram Der vil ske en overvågning via administration af planloven og byggelovgivningen. Boliger Ved Mårup mellem Brugsen og transformerstationen er der taget et område på 6.700 m² til boligformål ud af kommuneplanen. I den nordlige del af Ballen tages et åbent-lavt boligareal på ca. 36.400 m² ud af kommuneplanens rammer. Områderne er taget ud af kommuneplanen med den begrundelse, at der findes bedre egnede arealer til boligformål, som ønskes opprioriteret. Mere om dette i det efterfølgende afsnit. Ved landsbyerne Brundby og Langemark er en mere naturlig afgrænsning mod det åbne land ønskværdig, og derfor justeres grænserne her en smule. Det betyder konkret at Brundbys areal mindskes lidt og Langemarks areal gøres lidt større. I Kolby huludfyldes med en enkelt allerede eksisterende bolig. Miljømål og vurdering Ved at afgrænse landsbyerne i Kommuneplanen sikres en klar grænse mellem by og land. En klar grænse skaber spændende landsbyer, og det åbne lands rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier beskyttes. Brundbys afgrænsning mod det åbne land justeres mod syd, så landsbyafgrænsningen løber tættere på den eksisterende bebyggelse. Foranstaltninger og 0-alternativ En opretholdelse af boligområdet mellem Mårup og transformatorstationen vil i givet fald medføre at der kan bygges boliger i et område, som ikke er egnet til formålet pga. af de negative påvirkninger fra transformatorstationen. Justeringerne af landsbyafgrænsningerne i Langemark og Brundby giver ikke flere udstykningsmuligheder. Konklusion Ændringerne af rammerne friholder samlet set det åbne land for ny bebyggelse og tegner en klarere grænse mellem by og åbent land. Dermed er der tale om positive miljøpåvirkninger. Overvågningsprogram Der kan ske en overvågning via administration af planloven, bygningsreglementet og antallet af bygetilladelser, samt via folkeregistret. byggeri Samlet set giver Kommuneplan 2009-21 ikke mulighed for mere boligbyggeri end tidligere planlagt. Der reduceres lidt i arealudlæg til åben-lavt og tæt-lavt byggeri.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 8 Erhverv Et nyt industriområde beregnet for transport- og landbrugsrelaterede erhverv udlægges ved Onsbjerg. Onsbjerg ligger på ruten mellem de to havne og ved hovedtransportvejen på øen. Området skal bruges til natparkering af lastbiler, omlastning og andre transportrelaterede erhverv. Arealet er i dag landbrugsjord. Industriområdet ses af nedenstående foto: Miljømål og vurdering Det vurderes at industriområdet ligger så lavt i forhold til kirken, at byggeri i én etage og opmarcherede lastbiler ikke vil forstyrre indsigten til kirken, hvis farver og materialer på bebyggelsen falder ind i omgivelserne, og hvis der plantes skærmende beplantning omkring. Aktiviteterne foregår i dag andre steder. Der kan muligvis blive tale om en synergieffekt til gavn for erhvervslivet og miljøet, hvis aktiviteterne samles. Der må påregnes et vist spilde af olie og andet forurenende materiale fra lastbiler og omlastning. Der kan være risiko for udledninger til jord, grundvand og overfladevand ved uregelmæssigheder i driften. Derudover kan den daglige drift afstedkomme lugt- og støjgener, samt en vis grad

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 9 af luftforurening. Risikoen for forurening afhænger af hvilke virksomhedstyper, der vil blive tilladt i området, hvilket ikke er specificeret nøje i arealudpegningen. Der må i den videre planlægning tages særligt stilling til, hvilke foranstaltninger der kan tages for at forebygge forureningsgener. I Regionplan 2005 for Århus Amt er området ved Onsbjerg registreret som område med almindelige drikkevandsinteresser, og på en del af området er der registreret en kirkebyggelinje. Kirkebyggelinjen i området skal friholdes for bebyggelse og høj beplantning, jf. rammen for området. Foranstaltninger og 0-alternativ De aktiviteter, der kommer til at foregå på arealet ved Onsbjerg, kan være forurenende. Samlet vurderes det, at der i den videre planlægning skal ske en afklaring af, hvordan erhvervsområdet kan benyttes under hensyntagen til de forurenende faktorer, samt under hensyntagen til kirkebyggelinje. Hvis området ikke etableres, vil der ikke blive brugt landbrugsjord på formålet, men lastbilerne vil holde rundt omkring på vejene om natten, og der vil blive omlastet forskellige steder på øen som nu. Der vil ikke kunne opnås en synergieffekt til gavn for erhvervslivet og miljøet. Der vil ikke kunne tages samlet og systematisk hånd om eventuelle miljørisici. En samling af aktiviteterne og en lokalplanlægning, samt en til lokalplanen tilhørende miljøvurdering vil kunne sikre en mere miljøbevidst håndtering af aktiviteterne end i dag. Alternative placeringsmuligheder har været overvejet. Onsbjerg ligger mellem de to havne Kolby Kås og Sælvig. Området ligger ud til en overordnet vej. Det vurderes, at der med den udpegede placering vil være mindst mulig påvirkning af boliger og natur på øen. En placering af arealet på den modsatte side at Kongevejen i Onsbjerg er ikke mulig, da trafik til og fra industriområdet så vil skulle krydse cykelstien. De mulige afværgeforanstaltninger i forbindelse med mulig forurening afhænger af hvilke virksomhedstyper, der vil blive tilladt i området, hvilket ikke er specificeret nøje i arealudpegningen. Konklusion Samlet konkluderes det, at der i den videre planlægning af erhvervsarealet ved Onsbjerg skal ske en afklaring af, hvordan erhvervsområdet kan benyttes under hensyntagen til de forurenende faktorer, samt under hensyntagen til kirkebyggelinje. En samling af aktiviteterne og en lokalplanlægning, samt en til lokalplanen tilhørende miljøvurdering vil kunne sikre en mere miljøbevidst håndtering af aktiviteterne end i dag. Det konkluderes, at der med den udpegede placering vil være mindst mulig påvirkning af boliger og natur på øen. Overvågningsprogram Der vil ske en overvågning via sektoradministrationen af sektorlovgivningen, lokalplanlægning jf. planloven og byggetilladelser jf. byggelovgivningen. Ferie by / hotel syd for Samsø Golfbane På arealet øst for Langemark og syd for Samsø Golfbane ændres et areal til offentlige formål i form af ferieby/hotel med naturligt tilknyttede anlæg og servicefunktioner, golfbane, samt enkelte boliger, som er nødvendige for områdets drift, max. 1.000 sengepladser. Områdeafgrænsningen ændres i forhold til tidligere planlægning, mens bestemmelserne for arealet i Kommuneplan 2005 fastholdes. På nedenstående figur vises arealet fra den gældende kommuneplan, arealet der er upeget i Regionplan 2005 og arealet i Kommuneplan 2009-21.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 10 Miljømål og vurdering 0-alternativet i forbindelse med arealet øst for Langemark og syd for Samsø Golfbane vil være en fastholdelse af det areal, der er udpeget i Kommuneplan 2005. Der er samlet på hele det nye arealet registreret følgende: kirkebyggelinje, beskyttede diger, beskyttede naturtyper i form af en sø og to moser, område med drikkevandsinteresser, landskabelige interesser, kirkeindsigtsområde, kystnærhedszone og skovtilplantning uønsket. En del af det areal, der tidligere var udpeget i Regionplanen og kommuneplanen, lå desuden inden for strandbeskyttelseslinjen. Det nye areal friholdes for strandbeskyttelseslinjen. Arealet anvendes i dag som landbrugsområde. Kirkebyggelinjen i området er beskyttet af naturbeskyttelsesloven 19. Kirkebyggelinjen berører et meget lille areal i en allerede eksisterende vej. Det vurderes, at planen ikke virker skæmmende på kirken. Digerne i området er beskyttet af museumsloven 29a. I forbindelse med en lokalplanlægning bør digerne efterses. Digerne betragtes som kulturmiljøer af værdi. De fleste diger vil kunne bevares. Der kan blive tale om enkelte gennembrydninger i forbindelse med stisystemer i området eller byggeri. Der er diger både på det hidtidigt udpegede areal og på det nye. De beskyttede naturtyper i form af en sø og to moser er beskyttet af naturbeskyttelsesloven 3. Søen og mosernes tilstand må ikke ændres uden dispensation. Den ene mose befinder sig på det oprindeligt udpegede areal. Det skal bemærkes, at det areal der er udpeget som kirkeindsigtsområde, er kuperet, hvilket kan gøre, at det allerede nu kan være svært at se kirken alle steder fra. Det skal ligeledes bemærkes,

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 11 at arealet ligger øst for Langemarksvej, hvilket gør, at bebyggelse på arealet ikke vil tage indsigten til kirken fra offentlig vej. Områder med drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikkevand. Grundvandet skal søges beskyttet. Der er drikkevandinteresser både på det oprindeligt udpegede areal og på det nye. Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der kun planlægges, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Hele Samsø ligger i kystnærhedszonen, men ved den nye placering trukket væk fra strandbeskyttelseslinjen. Arealet ligger naturligt nær den eksisterende golfbane, da formålet blandt andet er at tiltrække golfturister. Arealet ligger også nær lokalcentret Ballen, som i forvejen er en af øens største turistbyer med bl.a. restaurationsliv. Jf. planloven kan ferie- og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. På Samsø munder de sammenhængende turistpolitiske overvejelser ud i et mål om at tiltrække flere turister til Samsø, samt at ferie- og fritidsanlæg gøres attraktive og tilgængelige for såvel turister som fastboende. Ved Langemark planlægges derfor et areal til offentlige formål i form af ferieby/hotel med naturligt tilknyttede anlæg og servicefunktioner mv. Anlægget vil kunne gøre Samsø mere interessant at besøge hele året. Dette mål vil være det samme uanset den nye placering. Skovtilplantning er fortsat uønsket, jf. retningslinjerne i kommuneplanen. Generelt vurderes det, at området og aktiviteterne uanset oprindelig eller ny placering kan få en positiv påvirkning af de sociale forhold for fastboende på øen. Mange vil kunne få gavn af faciliteterne, samt af rekreation og friluftsliv på nye stier. Turismen er med til at sikre opretholdelsen af øens restaurationsliv og mange af ferie- og fritidsaktiviteterne. Turisternes bidrag er samtidig afgørende for øens detailhandel og ikke mindst for opretholdelsen af gode og regelmæssige færgeforbindelser til Jylland og Sjælland. Foranstaltninger og 0-alternativ 0-alternativet i forbindelse med arealet øst for Langemark og syd for Samsø Golfbane vil være en fastholdelse af det areal, der er udpeget i Kommuneplan 2005. Under alle omstændigheder vil nedenstående foranstaltninger skulle foretages. Kirkebyggelinjen berører et meget lille areal i en allerede eksisterende vej. Det vurderes at der ikke er behov for foranstaltninger. I forbindelse med detailplanlægningen af området bør de eksisterende diger, søen og moserne, samt de landskabelige værdier i videst mulig grad indgå i den rekreative plan. Arealet udlægges til en maksimal bebyggelseshøjde på 1,5 etager. Der kan i en lokalplanlægning udpeges byggefelter, der har en placering, så der skabes sigtelinjer til kirken og de landskabelige værdier. I forbindelse med detailplanlægningen af området bør kirkeindsigtsmulighederne i videst mulig grad bevares. I den fremtidige detaljerede planlægning for arealet kan der fastlægges bestemmelser om sikring af grundvandet. I Kommuneplanens rammer er der fastsat bestemmelser, der sikrer, at bebyggelse harmonerer med det omgivende kystlandskab mht. udformning, materialer og placering. Skiltning, beplantning, småbygninger mv. skal mht. udformning, materialevalg og placering tilpasses hovedbebyggelsen og omgivelserne i øvrigt. I Kommuneplanens rammer er der derudover fastsat bestemmelser, der sikrer offentlighedens adgang til området.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 12 En del af det areal, der tidligere var udpeget i Regionplanen og kommuneplanen, lå desuden inden for strandbeskyttelseslinjen. Det nye areal friholdes for strandbeskyttelseslinjen. I den fremtidige detaljerede planlægning for arealet kan der fastlægges bestemmelser, der sikrer, at gener fra trafikstøj minimeres. Regneeksempel: 1000 kørsler pr. døgn, 20 meter fra vejen, 60-70 km/timen, giver en støj på 53,7 db. Støjgrænsen for boliger er 55 db og for rekreative arealer 45 db. Hvis områdeafgrænsningen ikke ændres ved Langemark, vil de kommende bygninger ligge tættere på kysten med alle de konsekvenser, dette måtte have. Konklusion Det konkluderes, at en flytning af arealet øst for Langemark og syd for Samsø Golfbane til en placering længer inde i landet og en fastholdelse af de oprindelige bestemmelser vil være til størst gavn for naturen og mennesker på Samsø. I forbindelse med detailplanlægningen af området bør de eksisterende diger, søen og moserne, samt de landskabelige værdier i videst mulig grad indgå i den rekreative plan. Der bør udpeges byggefelter, der har en placering, så der skabes sigtelinjer til kirken og de landskabelige værdier. Kirkeindsigtsmulighederne bør i videst mulig grad bevares, der bør fastlægges bestemmelser om sikring af grundvandet, og gener fra trafikstøj bør minimeres. Overvågningsprogram Der skal jf. planloven udarbejdes en lokalplan med tilhørende miljøvurdering, inden arealet kan bebygges. Der vil desuden ske en overvågning via sektoradministrationen af sektorlovgivningen og administrationplanloven. Energiakademiet Regionplan 2005 er et areal til større ferieanlæg udlagt nord for Ballen. Det er her, Energiakademiet ligger. Arealet er udlagt til offentlige formål, herunder forsknings-, udstillings- og kursusvirksomhed, hotel- eller ferieboliger med tilknytning til forsknings- og kursusvirksomhed på øen (200 sengepladser), samt enkelte boliger. Arealet udvides i denne kommuneplan ind i landet. Områdeafgrænsningen ændres i forhold til Regionplan 2005, men arealets størrelse ændres ikke i forhold til regionplan 2005. Grænsen tegnes længere mod syd og udvides mod vest, så arealet ikke strækker sig langs kysten, men ind i landet. Samlet set er arealet af samme størrelse som arealet, der i Regionplan 2005 er udlagt til større ferieanlæg. Det areal, der nu udlægges til ovennævnte større ferieanlæg, var i den gældende kommuneplan udlagt til åben-lavt boligformål. se afsnit om boliger. Der overføres ca. 13.000 kvadratmeter fra kommuneplanrammen udlagt til åben-lav boligformål til Energiakademiet. På figuren side 14 vises arealet fra den gældende kommuneplan, arealet der er udpeget i Regionplan 2005 og arealet i Kommuneplan 2009-21. Der er på arealet registreret: drikkevandsinteresser, muligt byvækstområde, og i kanten af området er der et beskyttet dige. Derudover ligger området inden for kystnærhedszonen. Miljømål og vurdering Samsø er Danmarks vedvarende energiø (VEØ) og dermed helt i front, når det handler om alternativ energiforsyning. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at Samsø fortsat udbygges som VEØ. Kommunalbestyrelsen arbejder for at videreudvikle VEØ i et aktivt samarbejde med Energiakademiet. Dette arbejde kan styrkes ved udlæg af et areal tæt på Energiakademiet, der gør det muligt at etablere aktiviteter i tilknytning til Energiakademiet. Områder med drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikkevand. Grundevandet skal søges beskyttet.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 13 En del af de offentlige formål, herunder forsknings-, udstillings- og kursusvirksomhed, samt enkelte boliger i tilknytning hertil, må betegnes som byvækst og dermed i overensstemmelse med Regionplan 2005. Digerne i området er beskyttet af museumsloven 29a. I forbindelse med en lokalplanlægning bør digerne efterses. Digerne betragtes som kulturmiljøer af værdi. De fleste diger vil kunne bevares. Der kan blive tale om enkelte gennembrydninger i forbindelse med stisystemer i området eller byggeri. Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der kun planlægges, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Arealet ved Energiakademiet i Ballen er planlagt som en forlængelse af de aktiviteter, der foregår på Energiakademiet. Derfor er det naturligt og afgørende, at arealet udlægges i sammenhæng med Energiakademiet. Placeringen er dog ind i landet væk fra kysten. Jf. planloven kan ferie- og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Ballen er lokalcenter og en af øens største turist- og feriebyer. På Samsø munder de sammenhængende turistpolitiske overvejelser ud i et mål om at tiltrække flere turister til Samsø, samt at ferie- og fritidsanlæg gøres attraktive og tilgængelige for såvel turister som fastboende. Ved Energiakademiet kan der bl.a. tiltrækkes turister, der er interesserede i forsknings-, udstillings- og kursusvirksomheden på Energiakademiet. Generelt vurderes det, at området og aktiviteterne kan få en positiv påvirkning af de sociale forhold for fastboende på øen. Mange vil kunne få gavn af faciliteterne, samt af rekreation og friluftsliv på nye stier. Turismen er med til at sikre opretholdelsen af øens restaurationsliv og mange af ferie- og fritids aktiviteterne. Turisternes bidrag er samtidig afgørende for øens detailhandel og ikke mindst for opretholdelsen af gode og re gelmæssige færgeforbindelser til Jylland og Sjælland. Foranstaltninger og 0-alternativ I den fremtidige detaljerede planlægning for arealet kan der fastlægges bestemmelser om sikring af grundvandet. En del af de offentlige formål, herunder forsknings-, udstillings- og kursusvirksomhed, samt enkelte boliger i tilknytning hertil, må betegnes som byvækst og dermed i overensstemmelse med Regionplan 2005. Digerne i området er beskyttet af museumsloven. I forbindelse med en lokalplanlægning bør digerne efterses. Digerne betragtes som kulturmiljøer af værdi. De fleste diger vil kunne bevares. Der kan blive tale om enkelte gennembrydninger i forbindelse med stisystemer i området eller byggeri. Arealet kan ikke ses fra kysten pga. allerede eksisterende bebyggelse. I den fremtidige detaljerede planlægning kan der fastlægges bestemmelser, der sikrer at bebyggelse og beplantning, samt skiltning mv. harmonerer med omgivelserne. Ved 0-alternativet vil Energiakademiets udvidelsesmuligheder forringes, og der vil ikke kunne tiltrække turister og forskere mfl. i samme målestok. Konklusion Konklusionen er, at en udvidelse af arealet ind i landet ved Energiakademiet vil kunne bidrage positivt til øens kultur- og forskningsmiljø, samt kunne tiltrække turister og fastboende til gavn for øens økonomi og sociale liv. De negative konsekvenser for kyststrækningen er minimale.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 14 Overvågningsprogram Der skal jf. planloven udarbejdes en lokalplan med tilhørende miljøvurdering, inden arealet kan bebygges. Der vil desuden ske en overvågning via sektoradministrationen af sektorlovgivningen og administration-planloven Festivalområdet i Ballen Festivalområdet nord for Ballen udvides for at skabe mulighed for en ny lokalplan, som skal samle en række af festivalens tilknyttede aktiviteter som for eksempel lager og parkering. Disse aktiviteter finder i dag sted på de omkring liggende arealer. Antallet af festivalgæster og festivallens størrelse i relation til musik, marked ol. udvides ikke. Nærmere bestemmelser for miljø og påvirkning af omgivelserne fastlægges i en ny lokalplan for området (se evt. festivalområdet nedenfor). Miljømål og vurdering Udvidelsen af festivalområdet indrager i festivalperioden dele af det åbne land. Tilsvarende arealer bruges imidlertid allerede i dag under festivallen til f.eks. parkering, lager og oplag af materiel. En ny lokalplan, hvor de tilknyttede aktiviter også er omfattet, vil give mulighed for en bedre styring af aktiviterne i forbindelse med festivallen. En bedre styring vil mindske festivallens negative påvirkninger på omgivelserne. Foranstaltninger og 0-alternativ Hvis festivallen fortsætter under den nuværende lokalplan, er det vanskeligt at styre de omkringliggende aktiviteter. Konklusion Ændringerne af rammerne vil med en ny lokalplan indvirke positivt på omgivelserne ved i højere grad at sætte rammer for festivallens tilknyttede aktiviteter. Festivallen udvides ikke med hensyn til antallet af gæster, musik, marked ol.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 15 Festivalområde i Ballen. WELLNESS CENTER I PILLEMARK Samsø Kommune ønsker at udlægge et område ved Pillemark til wellness formål. Området er beliggende i tilknytning til landsbyen og er særligt egnet til et mindre wellnesscenter, som kan gøre brug af bakken og den mindre beplantning, der findes på lokaliteten. Welness-gæster kan her have glæde af udsigt og nærhed til naturen. Samtidig er det muligt at placere og udforme bygninger og faste konstruktioner, så de ikke syner i - og skæmmer landskabet. Miljømål og vurdering Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke Samsø som feriedestination ved at tilbyde en stor variation af rekreative feriemål. Området er beliggende i kystnærhedszonen, men dog så langt inde i landet at det ikke er muligt at se det fra kysten. Det er ikke muligt på Samsø at finde en tilsvarende lokalitet i det det begrænsede område, som ikke er beliggende i kystnærhedszonen. Digerne i området er beskyttet af museumsloven. I forbindelse med en lokalplanlægning bør digerne efterses. Digerne betragtes som kulturmiljøer af værdi. De fleste diger vil kunne bevares. Der kan blive tale om enkelte gennembrydninger i forbindelse med stisystemer i området eller byggeri.

Miljøvurdering af Kommuneplanforslag for Samsø Kommune 2009-21 Side 16 Området udpeges i denne kommuneplanrevision dom et skovrejsningsområde. Et wellnesscenter på denne lokalitet kan med fordel trække på de kvaliteter, en skov kan tilbyde gæsterne. Turismen er med til at sikre opretholdelsen af øens restaurationsliv og mange af ferie- og fritids aktiviteterne. Turisternes bidrag er samtidig afgørende for øens detailhandel og ikke mindst for opretholdelsen af gode og regelmæssige færgeforbindelser til Jylland og Sjælland. Et wellnesscenter vil desuden kunne styrke øens helårsturisme og komplementere øens højskole, som tilbyder mange livstilskurser. Foranstaltninger og 0-alternativ I den fremtidige detaljerede planlægning for arealet kan der fastlægges bestemmelser som sikre landskabsværdier. Arealet kan ikke ses fra kysten pga. terrænforskelle. I den fremtidige detaljerede planlægning kan der fastlægges bestemmelser, der sikrer, at bebyggelse og beplantning, samt skiltning mv. harmonere med omgivelserne. Ved 0-alternativet vil Samsø Kommune ikke have mulighed for at anvise et område til wellness. Dermed vil et sådant wellness-center ikke kunne tiltrække turister og skabe lokale arbejdspladser. Konklusion Konklusionen er, at et område til naturnære wellness-aktiviteter kan bidrage til at tiltrække turister og skabe lokale arbejdspladser til gavn for øens økonomi. De negative konsekvenser for kyststrækningen og landskabet er minimale. Overvågningsprogram Der skal jf. planloven udarbejdes en lokalplan med tilhørende miljøvurdering, inden arealet kan bebygges. Der vil desuden ske en overvågning via sektoradministrationen af sektorlovgivningen og administration-planloven.