Erik Werlauff. Erhvervsjuras Basisbog



Relaterede dokumenter
Erik Werlauff. Selskabsret. 5. udgave. FORLAGET THOMSON * GadJura

Skatteværn og EU-frihed

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Aktie- og anpartsselskabsret

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

WERLAUFF SE-SELSKABET. det europæiske aktieselskab. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Skatteministeriet J.nr Den

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Kompendium i. Selskabsret. Helle Stakemann FORLAGET SB

Skatteministeriet J.nr Den

Selskabsskatteret 2004/05

4.2. Generelle hasftelsesbegraensninger ^ Anpartsprojekterne ved Landsskatteretten Specifikke haeftelsesbegrasnsninger 7 -*

Skatteministeriet J.nr Den

Selskabsskatteret 2010/11

International beskatning 2013

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Grænseoverskridende fusioner

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 1. Indledning til Selskabsretten. 2. udgave FORLAGET THOMSON *

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Medarbejdernes retsstilling ved grænseoverskridende overtagelse og fusion

Skatteministeriet J.nr Den

Klagen har under ankenævnets behandling af sagen og med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tiltræden været tillagt opsættende virkning.

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsformer. Indlæg Startvækst (spor 1) 5. april 2016

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Læs mere om udgivelsen på Jan Guldmand Hansen Nikolaj Vinther Erik Werlauff. Sambeskatning 2013/14

S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen. Generationsskifte. - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering

Introduktion til dansk selskabsret II

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Skatteministeriet J.nr Den

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

Teknisk gennemgang af L 123

Til Folketinget Skatteudvalget

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING

Europaudvalget økofin Offentligt

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget

Aktionærerne/anpartshaverne er blevet direkte ejere af moderselskabet og ejer kun indirekte det gamle selskab.

Ny Persondataforordning mv.

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Omstrukturering. skatteregler i praksis. Jane K. Bille Morten Hyldgaard Jensen René Moody Nielsen. 3. udgave

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Ydelse af økonomisk bistand

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

S (2) ejer en filial (fast driftssted) i Danmark, som driver produktions- og salgsvirksomhed.

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December Jakob Bundgaard

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den

B0rs- og kapitalmarkedsret

Ø90 Selskaber i praksis

Persondataret i ansættelsesforhold

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

Læs mere om udgivelsen på Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 1. Indledning til selskabsretten. 4.

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Virksomhedsetablering

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

Skattepligt selvstændigt skattesubjekt transparens skattefrit udbytte

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 21

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

VEJLEDNING OM medarbejderrepræsentation i forbindelse med omstrukturering

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

Fra regnskab til selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende

Indberetning til nyt register over reelle ejere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 1. Indledning til selskabsretten

København, september Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

Folketinget - Skatteudvalget

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Persondataloven i en Smart City kontekst. Alexander Tureczek, Ph.d. candidate

Fyraftensmøde om selskaber

Skatteministeriet J.nr Udkast

Aktionærlån og selvfinansiering. Revisordøgnet 2013 Bella Center, 27. september 2013 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d.

Bilag 2 - CMA uddannelsen

PERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET?

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

FORSYNINGSTRÆF 2016 PERSONDATARET HVORFOR NU EGENTLIG DET?

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard

Forslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven

Folketinget - Skatteudvalget

Transkript:

Erik Werlauff Erhvervsjuras Basisbog Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2007

Kapitel 1. Virksomhedens retsform og etablering 15 A. Valg af retsform AfErikWerlauff 15 1. Enkeltmandsvirksomhed 16 2. Interessentskab og andet ansvarligt selskab 18 2.1 Interessentskab 18 2.2 Joint venture 32 2.3 Europaeisk fïrmagruppe 35 3. Kommanditselskab, herunder partnerselskab 37 3.1 Faciles principper for aile kommanditselskaber 37 3.2 Partnerselskaber 51 4. Andelsvirksomhed 53 5. Forening 61 6. Selskab med begraenset ansvar (S.m.b.a.) 66 7. Fond 67 8. Holdingselskab 79 B. Etablering i andre EU- og E0S-lande AfErikWerlauff 85 1. Primasr faellesskabsret (Traktaten) 85 2. Sekundaer feellesskabsret (direktiver mv.) 89 3. Selskabers nationalitet. International selskabsret 91 3.1 Hvilken nationalitet har selskabet? 91 3.2 Hvilket lands lovgivning anvendes? 94 C. Skat ved graenseoverskridende etablering og aktivitet AfThomas Renfeldt 97 1. Strukturvalgets fundament 97

1.1 Det selskabsretlige lowalg 98 1.2 Valgfrihed mellem filial(fast driftssted) og datterselskab 100 1.2.1 Generelle betragtninger om etableringsrettens raekkevidde.. 101 1.2.2 Specifikke betragtninger om neutralitet mellem filial og datterselskab 104 1.3 Valgfrihed mellem etablering og tjenesteyder 109 1.4 Kapitalens frie bevaegelighed 111 1.5 Sammenfattende om strukturvalgets fundament 111 2. Fast driftssted i udlandet - indledende bemaerkninger 114 2.1 Retssubjektivitet og begrebet fast driftssted 117 2.2 OECD's Modeloverenskomst art. 5 118 2.3 Indkomstopg0relsen og de skattemasssige konsekvenser 121 2.4 Opg0relsesmetoder 123 2.5 Indkomstopgarelse efter den direkte metode 124 2.5.1 Allokeringaf driftsstedets indtaegter 125 2.5.2 Interne ydelser - grundlaîggende betragtninger om armslœngde-princippet 127 2.5.3 Tynd kapitalisering - i en fœllesskabsretlig belysning 129 2.6 Lempelse af den juridiske dobbeltbeskatning - konsekvenser af driftsstedets resultater 133 2.6.1 Lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne 134 2.6.2 Specifikt om creditprincippet 137 2.6.3 Specifikt om exemptionprincippet 140 2.6.4 Opsummering af lempelsesmetoderne i Modeloverenskomsten 141 2.6.5 Intern dansk lempelsesregel 142 2.6.6 Nettoprincippet i LL 33 F 143 2.6.7 Tvungne afskrivninger og fradrag - LL 5 I 145 2.6.8 Effektiv lempelse ved negativ globalindkomst 146 2.7 Underskud fra det faste driftssted - herunder LL 33 D 147 2.7.1 Genbeskatning af underskud i LL 33 D 148 3. Datterselskab i udlandet 151 3.1 Det graenseoverskridende selskab som selvstsendigt skattesubjekt 152 3.2 Overskud fra datterselskabet - udbytte og avancer 154 3.2.1 Udbytte - SEL 13 & Moder-/datterselskabsdirektivet 90/435 155 3.2.2 Aktieavance - sœrligt ABL 9, stk. 1 161 3.2.3 Sammenfattende om overskud fra datterselskabet - udbytte og avance 165 3.3 Underskud i datterselskabet - Sambeskatning 167

3.3.1 International sambeskatning 175 3.3.2 Koncernforbindelse - krav for international sambeskatning 176 3.3.3 Koncernbegrebet 178 3.3.4 Selskaber med mulighed for international sambeskatning... 182 3.3.5 Beregning af sambeskatningsindkomsten 183 3.3.6 Bindingsperiode 188 3.3.7 Betingelse for udnyttelse af udenlandske underskud 190 3.3.8 Administrationsselskabet 190 3.3.9 Ophor af sambeskatning - genbeskatning 191 3.4 Koncerninterne relationer - transfer pricing 194 3.4.1 Hjemmel til regulering af koncerninterne relationer 195 3.4.2 Konsekvenser af manglende iagttagelse af transfer pricing reglerne 200 3.4.4 Korrektion ved datterselskabets begunstigelse afmoderselskabet 202 Kapitel 2. Virksomheden og myndighederne 205 A. Proportionalitetsprincippet Af Charlotte Bagger Tranberg 205 l.introduktion 205 2. Princippets oprindelse 206 3. Det overordnede indhold i proportionalitetsprincippet 210 3.1 Betydningen afformâlsspecifikationen 210 3.2 Den tilnœrmede proportionalitetsvurdering 211 4. Proportionalitetsprincippet i menneskeretten 212 5. Proportionalitetsprincippet i EU-retten 215 5.1 Oprindelse 215 5.2 Traktatfaestnet rettighed 217 5.3 Proportionalitetsprincippets forhold til andre grundlœggende principper 218 5.4 Institutionernes foranstaltninger 220 5.5 Medlemsstaternes foranstaltninger 221 6. Proportionalitet og intensitet 222 Kapitel 3. Virksomhedens persondata 227 A. Virksomhed og persondata Af Charlotte Bagger Tranberg 227 1. Indledende bemaerkninger 227

1.1 Introduktion til persondataretten 227 1.2 Formàlet med persondataloven 228 1.3 Persondatalovensanvendelsesomrâde 229 2. Centrale definitioner 230 2.1 Personoplysninger 230 2.2 Behandling 231 2.3 Dataansvarlige og databehandlende virksomheder 232 2.4 Grundlaeggende behandlingsbetingelser 233 2.5 God databehandlingsskik 233 2.6 Specifikationafbehandlingsformâlet 234 2.7 Relevans og proportionalitet 235 2.8 Ajourfbring 236 2.9 Tidsbegraensning 237 3. Centrale behandlingsbestemmelser 238 3.1 Samtykke, herunder tilbagekaldelse 238 3.2 Almindelige oplysninger 239 3.3 F0lsomme oplysninger 244 3.4 Semi-f0lsomme oplysninger 246 3.5 Personnummer 249 4. Den registreredes rettigheder 252 4.1 Oplysningspligt 252 4.2 Indsigtsret 257 4.3 Registreredes 0vrige rettigheder 259 5. Grajnseoverskridende behandling af personoplysninger 262 5.1 Til lande inden for EU 265 5.2 Til lande uden for EU 266 5.3 Kommissionens standardkontraktbestemmelser 267 5.4 Overfbrsel til amerikanske virksomheder tilsluttet Safe Habor-aftalen 271 5.5 Overfiarsel indenfor den samme koncern 271 Kapitel 4. Virksomheden, EU og andre lande, herunder dobbeltbeskatning 275 A. Danmarks Traktatmaessige forpligtelser Dobbeltbeskatning, international skattekorrektion mv. Af Thomas Renfeldt 275 1. Indledende bemaerkninger 275 1.1 National ret 276 1.2 Bi- og multilatérale retskilder - Den folkeretlige dimension 284

1.2.1 Formâlet med dobbeltbeskatningsoverenskomster 285 1.2.2 Indgâelseafdobbeltbeskatningsoverenskomster 287 1.2.3 Fortolkning af overenskomsterne 290 1.3 EU-retten - den tredje dimension 292 1.3.1 Den primasre faellesskabsret - Det»dommerskabte«retsgrundlag 293 1.3.1.1 Kan en forskelsbehandling begrundes? 301 1.3.2 Den sekundasre fasllesskabsret - skatteretlig harmonisering 304 1.4 Samspil mellem de tre dimensioner 312 1.5 Lempelse af den juridiske dobbeltbeskatning - udenlandsk aktivitet.. 317 1.5.1 Lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne 318 1.5.1.1 Specifikt om creditprincippet 321 1.6.1.2 Specifikt om exemptionprincippet 324 1.5.1.3 Opsummering af lempelsesmetoderne i Modeloverenskomsten 325 1.5.2 Intern dansk lempelsesregel 326 1.5.2.1 Nettoprincippet i LL 33 F 327 1.5.2.2 Tvungne afskrivninger og fradrag - LL 5 I 329 1.5.2.3 Effektiv lempelse ved negativ globalindkomst 330 B. EU-reglers forrang og direkte virkning i Danmark Af Thomas Renfeldt 331 1. Indledning 331 2. Forrang ved hvilken retskilde? 332 2.1 EU-rettens forrang som retligt argument ved EF-domstolen 334 2.1.1 Umiddelbart anvendelig EU-ret 337 2.2 EU-rettens forrang som retligt argument ved nationale domstole. 342 3. Hvordan har EU-retten forrang? 345 3.1 Vedtildelingafrettighed? 345 3.2 Ved frafald af forpligtelse? 351 3.2.1 ABL 2a lavskatteaktier og SEL 32 CFC-beskatning 352 3.2.2 Skattekontrollovens 3 B 357 3.2.3 Tynd kapitalisering - Selskabsskattelovens 11 359 3.3 Ved medlemsstatens erstatningspâdragende adfaerd? 362 3.3.1 Betingelser for erstatningsansvar 363 3.3.2 Ansvarssituationerne 383 4. Retsf0lge af EU-rettens forrang 397 4.1 Tilbages0gningafbetalte skatter 398 4.1.1 Faslleskabsretten om tilbages0gning 399 4.1.2 Genoptagelse af selvangivelse 401

4.1.3 Anmodning om at lade sig sambeskatte tilbage i tiden 416 4.2 Er der anden hjemmel til at opnâ rettigheden? 421 C. Saerlige EU-selskaber: Firmagruppe og europaeisk selskab AfErikWerlauff 423 1. Sondringen mellem person- og kapitalselskaber 423 2. Europasiske firmagrupper 424 2.1 Betegnelse, navn 425 2.2. Joint venture, almindeligt interessentskab 426 2.3 Hvornâr bruges en firmagruppe? 427 2.4 Juridisk personlighed, heeftelse 428 2.5 Begraensninger i firmagruppens aktivitetsomrâder 429 2.6 Medlemmer 430 2.7 Registrering, offentlighed 430 2.8 Gruppens medlems- og ledelsesorganer 431 2.9 Regnskab, beskatning mv 433 2.10 Ind- og udtraeden af medlemmer 434 2.11 Opl0sning 439 3. Det europseiske aktieselskab, SE 441 3.1. Behovet for et faelleseuropaeisk selskab 441 3.2 Hvad der (endnu) ikke er opnâet 443 3.3 Hvad der yderligere vil kunne opnâs pr. 8. oktober 2009 444 3.4 Rangforholdet mellem retskilderne 445 3.5 Juridisk personlighed, haeftelsesbegraensning og kapitalkrav 446 3.6 SE-selskabets ligestilling med almindelige aktieselskaber 447 3.7 Registrering, offentlighed, pâbegyndelse af virksomhed samt stifteransvar 447 3.8 De fire stiftelsesmetoder 448 3.9 SE-selskabets organer 452 3.10 Hjemsted og flytning 454 3.11 Medarbejdere 459 Kapitel 5. Virksomhedens kapital, vaekst og overtagelse, fusion mv. 463 A. Kapital fra virksomhed til ejere AfErikWerlauff 463 1. Udbytte 463 1.1. Ordinaert udbytte 464 1.2. Ekstraordinaert udbytte 469 2. Fondsaktier 474 10

3. Egne aktier 479 4. Selvfinansierende aktiekab 497 4.1 Forbudet og dets faellesskabsretlige baggrund 497 4.2 Nogle eksempler pâ ulovlig selvfinansiering 499 4.3 Selskabet som den erfaringsmaîssigt ultimative finansieringskilde til sin egen overtagelse 500 4.4 Efterfinansiering gennem udbytte mv 501 4.5 Efterfinansiering i formafkoncernlân 503 4.6 Bankers refinansiering af en koncern og nyfinansiering af dens ejer 505 4.7 Sammenfattende sondring mellem selvfinansiering og efterfinansiering 506 5. Indiosning, tvangsindl0sning og kapitalnedsasttelse 507 5.1 Indlesning 507 5.2 Tvangsindtesning 508 5.3 Sasrligt om indlosningskursens rimelighed 513 5.4 Kapitalnedsaettelse 516 5.5 Amortisation 519 6. Aktionœrlân 520 7. Saedvanlige forretningsmellemvaîrender er ikke aktionaerlân 528 B. Vaekst gennem overtagelse og fusion AfErikWerlauff 534 1. Overtagelsesmetoder (merger & acquisition) 534 1.1 Begreber og metoder 534 1.2 Universalsuccession og kravet om hjemmel hertil 536 1.3 International fusion, spaltning og hjemstedsflytning 540 2. Fusion 542 3. Virksomhedsk0b 555 4. Omdannelse 563 4.1 A/S til ApS og omvendt 563 4.2 Amba til A/S 565 4.3 A/S til P/S og omvendt 566 Kapitel 6. Virksomheden og medarbejderne 569 A. Graenseoverskridende fusion, herunder medarbejderindflydelse AfLone L. Hansen 569 1. Fusion som begreb 569 11

2. De tre retsgrundlag for fusion og deres sammenhaeng med principperne for medbestemmelse 572 2.1 Fusion efter SE-forordningen 572 2.2 Fusion efter CBM-direktivet 576 2.3 Fusion med hjemmel direkte i Traktatens etableringsregler 583 B. Hjselp til handicappede medarbejdere AfNina von Hielmcrone og Trine Schultz 588 l.indledning 588 2. Beskyttelsen af handicappedes rettigheder i den internationale lovgivning 590 2.1 Generel beskyttelse af handicappede 590 2.2 Saerligt om beskyttelse af handicappede pâ arbejdsmarkedet 593 3. De sociale og arbejdsmarkedsmaessige ydelser 597 3.1 Lontilskud mv 597 3.2 Stotte til lonudgift ved introduktion pâ arbejdsmarkedet 598 3.3 Fleksjob mv 599 3.4 Hjaelpemidler mv. for handicappede i erhverv 601 3.5 Hjaelpemidler 601 3.6 Hjaslpemidler mv. efter serviceloven 604 3.7 Mentorordning 606 3.8 Personlig assistance til handicappede i erhverv 606 4. Afsluttende bemaerkninger 608 Kapitel 7. Virksomhed i lejede lokaler 613 A. Cenerationsskifte i erhvervslokaler - den beskyttede personkreds i erhvervslejelovens 56-58 Af Louise Faber 613 1. Bestemmelsernes formai 613 2. Kort om retsvirkningerne af lejemâlets overgang 614 3. Afgramsning af den kreds af personer, der kan opnâ ret til lejemâlet. 616 3.1. Lejerens aegtefaelle 616 3.1.2. Lejerens livsarvinger eller svigerb0rn 621 4. Lejeren i erhvervslejelovens kapitel 10 623 4.1 En fysiskperson 624 4.2 Ethvert erhvervslejemâl, jf. erhvervslejelovens 1, hvor lejeren er en fysiskperson 624 4.3. Omdannelse fra et personselskab til et kapitalselskab 626 12

4.4. Lejeaftalen er indgâet med en flerhed af fysiske personerkontorfœllesskab, I/S mv 627 4.4.1. Kan den tilbagevaerende lejer fortsastte alêne? 628 4.4.2. Udskiftning af en intéressent med dennes aegtefaelle, livsarving eller svigerbarn 632 4.5 Lejeren er et KS 634 4.6 Personer, der ikke er lejer i forhold til ejendommens ejer 634 5. Konklusion 636 Litteratur 639 Domine og andre afgerelser 645 Om bogens forfattere 651 Stikordsregister 653 13