Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermato-venerologisk afdeling S hører under det medicinske center på Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, og er den eneste specialafdeling for hud- og kønssygdomme i Jylland. Afdelingen modtager lokale patienter og har landsdelsfunktioner inden for specialet. Afdelingen er fysisk beliggende ved Marselisborg centret, PP Ørumsgade. Afdeling S består af sengeafsnit S1, dagafsnit/amb. S2 og Hudklinikken/amb. Afdelingen ledes og administreres af afdelingsledelsen, der består af oversygeplejerske Susanne Konnerup og overlæge Mette Deleuran. Afsnit S1 er et sengeafsnit normeret til 19 patienter. Afsnittet repræsenterer et underafsnit i dermatologisk afdeling, hvor den daglige leder er afdelingssygeplejersken Helle Frederiksen. Den daglige koordinering af de sygeplejemæssige opgaver varetages af klinisk koordinator. Samarbejdsrelationer Der er internt i afdeling S et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet, sekretærer, læger, serviceassistenter og bioanalytikere. Der samarbejdes på tværs af afsnittene om flere patientforløb. Afsnit S1 planlægger og koordinerer patientforløb i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse i et samarbejde med S2 og Hudklinikken. Indlæggelsesforløbet tilrettelægges i et tværfagligt regi i samarbejde med patienten. Organiseringen af plejen er under forandring og kan derfor ikke nuværende nærmere beskrives. Plejeformen i afsnit S1 er aktuelt tillempet, tildelt patientpleje. Under indlæggelsen varetages nogle af behandlingerne og undersøgelserne af samarbejdspartnere i Hudklinikken. Det er bl.a. et laboratorium, badeafsnit, lysafsnit, sårcenter, lasercenter og venerologisk klinik. Efter udskrivelse fra afsnit S1 følges en del patienter med ambulante konsultationer i Hudklinikken eller i S2, hvor der tillige er mulighed for at følge patienten ved sygeplejekonsultationer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9
Patient/borger kategorier Afsnit S1 modtager patienter af begge køn og i alle aldre til undersøgelse, udredning og diagnosticering, samt behandling og pleje af hudlidelser. Afsnit S1 modtager også børn og deres forældre til indlæggelse. Ofte har patienterne flere indlæggelsesforløb bag sig. Patienter indlægges med akutte som kroniske hudlidelser. Det kan være forskellige eksemer (allergiske, irritative, akutte og kroniske), psoriasis og urticaria (nældefeber). En del patienter har autoimmune lidelser (forstyrrelser i immunapparatet), som eksempelvis viser sig ved blæredannelse i huden. Andre svære hudlidelser er collagenoser (bindevævssygdomme) og vaskulitsygdomme (forandringer i blodkar). Svære hudlidelser kan skyldes intern sygdom eksempelvis cancer, diabetes eller fejlernæring. Afsnittet modtager patienter med ulcus cruris (bensår), infektion i huden, og nogle patienter med speciel type cancer i huden. Patienter med venerologiske sygdomme (kønssygdomme) udredes og behandles ambulant. De indlægges meget sjældent. For den kronisk syge hudpatient kan hudlidelsen i perioder være af en sådan belastende karakter, at de ikke har overskud til at pleje/behandle deres hudsymptomer. Udover den dermatologiske lidelse har en del af patienterne medicinske sygdomme eksempelvis hjertekredsløbsproblemer, diabetes eller sygdomme i bevægeapparatet. Afsnittet modtager ofte patienter af anden etnisk herkomst, hvilket på nogle områder indebærer specielle hensyn til kommunikation, tolkning og den følgende sygepleje. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i S1 retter sig mod den enkelte patients fysiologiske behov og problemer samt mod indlæggelsesårsagen. I sygeplejen indgår såvel grundlæggende sygepleje som specialiseret sygepleje knyttet til hudlidelsen. Sygeplejen spænder vidt og patientforløbene kan være i et spekter fra det ukomplicerede forløb til svært somatisk og/eller psykosocialt komplicerede forløb. Patienterne har ikke sjældent flere konkurrerende sygdomme, som har stor indflydelse på behandlingsforløbet i afsnit S1. Dermatologisk sygepleje omfatter daglig observation af hudens tilstand, vurdering af behandling, pleje af Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9
huden, evaluering og stillingtagen til eventuel behov for ændring af tiltag. Der indgår en del instrumentelle handlinger. Sygeplejersken indgår i udredning af bagved liggende årsag til udbruddet i huden. I dermatologisk sygepleje indgår også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden, medicinsk systemisk behandling og/eller intravenøs terapi. Plejen planlægges og dokumenteres i afdelingens dokumentationsredskaber, og omfatter også videregivelse af pleje- og behandlingsopgaver til relevante samarbejdspartnere i sekundær og primær sundhedssektor. Sygeplejen til den dermatologiske patient omfatter metoder til at varetage pleje- og behandling af huden samt metoder til at mestre en kronisk sygdom. I mødet med patienten er det centralt at der udvises respekt, at der findes den rette balance mellem nærvær og distance, at støtte patientens integritet samt at yde omsorg og støtte til egenomsorg. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonaler består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en sygehjælper Der er internt i afsnittet et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet, sekretærer, læger, serviceassistenter og bioanalytikere. Der samarbejdes i enkelte tilfælde med fysioterapeuter og ergoterapeuter fra geriatrisk afdeling, når patienter har behov for hjælpemidler eller træning. S1 samarbejder på tværs i afdelingens afsnit omkring flere af patientforløbene. I tilslutning til patienters undersøgelser samarbejdes på tværs af universitetshospitalerne i Århus. Da flere patienter kommer fra andre regioner eller yderområderne af Region Midt, kan undersøgelser også foregå på lokalsygehus. Hvis patientens fysiske tilstand kræver mere intensiveret behandling og pleje, overflyttes patienten til relevant afsnit på et af de øvrige hospitaler i Århus. Patienten kan også overflyttes til viderebehandling på lokalsygehus i Region Midt eller til en af de øvrige regioner. Fra centralkøkkenet på Århus Sygehus THG leveres maden til patienterne. En diætist fra centralkøkkenet er tilknyttet afdeling S. Tværsektorielt samarbejdes der med primærsektor i de fleste kommuner i Jylland. Endvidere samarbejdes i nogle tilfælde med patienternes praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienter, der indlægges i dermatologisk afsnit S1, bliver indlagt akut, subakut eller indlægges planlagt efter gældende visitationsregler. Indlæggelsestiden varierer fra få dage til flere måneder afhængig af, hvor omfattende et udredningsprogram patienterne skal igennem. Nogle patienter indlægges kortvarigt hver uge eller hver måned i forløb til kontinuerlig behandling af deres sygdom. Patienterne har ofte flere diagnoser, eksempelvis morbus cordis, KOL, arthritis eller diabetes. Er patientens øvrige sygdomme ikke velbehandlet, kan det betyde, at patienten overflyttes til en anden afdeling, før den dermatologiske behandling er færdiggjort. For patienter, der er færdigbehandlet i afdelingen, vil der oftest være et efterbehandlingsprogram med involvering af primær sundhedstjeneste. Der indlægges af og til børn. I forløbet med børn vil en af forældrene typisk være medindlagt, hvilket giver god mulighed for et tæt samarbejde med forældrene. En del dermatologiske patienter har flere indlæggelsesforløb bag sig. Årsagerne hertil kan eksempelvis have baggrund i sociale, psykiske eller vidensmæssige problemstillinger. Årsagen kan også være, at hudlidelsen i sig selv kan være svær at holde håndtere og holde i ro. Hudlidelsen kan være af en sådan belastende karakter, at patienten ikke har overskud til selv at pleje og behandle huden. For den kronisk syge hudpatient kan belastningen være så svær, at der med tiden er opstået social isolation. Et andet stort problem for den kronisk syge hudpatient kan være at tackle ændret body image, da sygdommen i perioder er meget synlig og kan være ildelugtende. Patientens sygdom er ofte meget synlig i form af skæl, rødme, kradsmærker pga. hudkløe og sår. I disse situationer vil sygeplejen også omfatte behandling af og forebyggelse af infektioner. For den akut syge hudpatient med en ukendt diagnose vil behandlingen og plejen være intensiv behandling af huden rettet mod symptomerne. I udredningsforløbet vil plejen være rettet mod patientens sygdom samtidig med, at der vil fokus på patientens fremtidige mestring af symptomer og sygdom. Patienter med ulidelig kløe i huden indlægges til udredning herfor. Der vil i disse patientforløb være tale om et udredningsprogram med forskellige undersøgelser. Patienterne kan være nervøse for resultatet, men vil typisk gerne finde en forklaring på kløen. Forklaringen kan være en ikke diagnosticeret cancer, allergi eller en ikke diagnosticeret hudsygdom. Målgrupper for vejledning, instruktion og undervisning kan eksempelvis være den indlagte hudpatient, Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9
forældre til et barn med eksem, kæresten til en teenager med hudsygdom eller pårørende til den demente patient med hudlidelse. En del patienter indlagt på S1 har misbrugsproblemer. En del af disse oplever, at hudsygdommen blusser op ved indtag af alkohol, mens andre ikke erkender, at denne sammenhæng eksisterer. I forhold til alkoholforbrug og rygning udgør det forebyggende aspekt og herunder den motiverende samtale en vigtig dimension af sygeplejen. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen i afsnittet omfatter sygepleje indenfor hele sygeplejerskens virksomhedsfelt. Det vil sige at udføre, formidle, udvikle og lede sygeplejen. Dermatologisk sygepleje omfatter daglig observation af hudens tilstand, vurdering af behandling, pleje af huden, evaluering og stillingtagen til eventuel behov for ændring af tiltag. Der indgår en del instrumentelle handlinger. Der indgår udredning af bagved liggende årsager til udbruddet i huden herunder også psykiske eller sociale problemer. I sygeplejen indgår også at behandle og pleje andre medicinske sygdomme, som patienten måtte have. Sygeplejen varierer fra ukomplicerede til svære komplicerede behandlings- og plejeforløb, hvor patienten har mange forskelligartede symptomer, og hvor patientens hudlidelse nogle gange diagnostisk er uafklaret. I nogle tilfælde retter behandlingen og plejen sig også mod akut syge patienter, hvor hudsygdommene er livstruende og/eller patienterne har andre livstruende problemstillinger. Udover den grundlæggende sygepleje og anden medicinsk sygepleje omfatter dermatologisk sygepleje instrumentelle færdigheder. Sygeplejersken bruger sine sanser til at observere med og sine hænder til at behandle og pleje. Sygeplejersken bruger sin viden til at vurdere og argumentere for sine handlinger med. I sygeplejen på S1 bliver sygeplejersken konfronteret med problemstillinger, som rejser etiske spørgsmål til plejen og behandlingen. Sygeplejerskerne i afsnit S1 har mange pædagogiske opgaver, idet patienten skal oparbejde færdigheder og viden om forebyggelse, behandling og pleje af huden. Der er mange undervisnings-, rådgivnings- og vejledningsopgaver samt opgaver med at støtte patienten til at mestre en synlig sygdom og forebygge social isolation. Der er mundtlige formidlingsopgaver. Der udarbejdes skriftlige vejlednings- og behandlingsplaner til patient og pårørende, til sygeplejerskerne i den primære sundhedstjeneste og til andre afsnit i på sygehuse. I afsnit S1 er en vigtig del af sygeplejen også at dokumenteret og beskrevet problemstillingerne med brug af den dermatologiske og medicinske fagterminologi. Sygeplejen i afsnit S1 dokumenteres i det for Århus Sygehus gældende dokumentationsredskab. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdeling S er der ansat en uddannelses- og udviklingssygeplejerske samt fem specialeansvarlige sygeplejersker, heraf to i afsnit S1. Disse indgår i samarbejde omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen. Der pågår løbende et udviklingsarbejde blandt andet i forhold til udarbejdelse af retningslinjer, sygeplejeinstrukser, patientvejledninger og fortrykte plejeplaner samt implementering af disse med henblik på forenkling af arbejdsgange. Det hele skal i sidste ende blive til gavn for patienterne i afdelingen. Nuværende og fremadrettet er der fokus på kvalitet som en del af Den Danske Kvalitetsmodel, og dette arbejde afspejler sig indenfor mange områder. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til dataindsamling, analyse af sygeplejemæssige behov/problemområder, planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje til den enkelte patient i afsnittet. Der er mundtlige formidlingsopgaver, vejledning, rådgivning og instruktion af specifikke tiltag, der skal varetages i hjemmet. Målgruppen kan være forskellig, idet det kan dreje sig om patienten, en ægtefælle/samboende, en forælder, kæresten til en ung eller pårørende til den demente patient. I forbindelse med undersøgelser/behandlinger udleveres og gennemgås skriftlige vejledninger med patienten og/eller pårørende. I plejen af den kronisk syge hudpatient er dialogen en vigtig metode til at afklare patientens opfattelse af eget læringsbehov samt til at vurdere forudsætninger og parathed til at modtage vejledning. Ugentlig afholdes sygeplejekonference med henblik på kollegial supervision samt udvikling af sygeplejen i afsnittet. På konferencen drøftes såvel generelle problemstillinger som problemstillinger knyttet til en specifik patient. En gang ugentlig afholdes tværfaglig konference med henblik på at optimere den enkelte patients plejeog behandlingsforløb. Konferencerne giver mulighed for kollegial supervision. Afsnit S1 findes hjælpeark til dokumentation af sygeplejen herunder fortrykte plejeplaner, væskeskemaer, kostregistreringsark, observationsskema til registrering af værdier hos patienter samt ark til dokumentation af udført dermatologisk sygepleje. Sygeplejejournalen anvendes som dokumentationsredskab. Kvaliteten i afdelingen monitoreres via auditmetoder indenfor områderne patienttilfredshed, journalbrug, sundhedsfaglig kontaktpersonordning og andre kvalitetsområder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnittet er tilknyttet to kliniske vejledere, som udvælger relevante patienter i forhold til studerendes fokusområde. Dette giver mulighed for en kontinuerlig sygeplejefaglig udvikling og understøtter, at den studerende kan opnå læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan og i modulbeskrivelsen. Klinisk vejleder deltager sammen med studerende i udvalgte sygeplejefaglige opgaver. I det daglige samarbejder den studerende med afsnittets øvrige sygeplejepersonale/ad hoc vejledere omkring den direkte patientpleje. I denne sammenhæng vil vejledning og evaluering naturligt foregå i fællesskab med den sygeplejerske, der deltager i plejen sammen med den studerende. Der vil i fællesskab med de kliniske vejledere være mulighed for at deltage i aftenvagter og/eller weekend vagter, hvis den studerende ønsker dette. Det vil være mulighed for at følge patienter til behandlinger i Hudklinikken samt til undersøgelse på øvrige sygehuse i Århus. Som studiemetode indgår bl.a. Model for kliniske færdigheder, patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og deltagelse i seminar med medstuderende. Studiebogen medbringes og anvendes af den studerende og det forventes, at den bringes i spil i samråd med klinisk vejleder. Dagligt gives før-, under- og eftervejledning. Der tilstræbes daglig opsamling på dagen og planlægning af næste dags aktiviteter. Er der specielle problemstillinger, vil det altid være muligt at tale med en klinisk vejleder eller den udannelsesansvarlige sygeplejerske. Den kliniske undervisningstid er 30 timer pr. uge. I afsnittet arbejdes der i 8 timers vagter og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at den studerende er i klinikken 32 timer pr. uge. Som kompensation for de ekstra timer gives en fridag hver 4. uge. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anni Buhl Worm, støtter op om og sikrer de studerendes uddannelsesforløb i afsnittet/afdelingen i samråd og med klinisk vejleder, ledere og sygeplejerskeuddannelsen. Hun arbejder på at udvikle forløbene så de studerende får mulighed for den bedste læring i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager ved modtagelsen i afdelingen og ved samtaler løbende i perioden, såfremt der er behov herfor. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9
Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnit S1 har i gruppen af plejepersonale mange ressourcer. Flere har været i afsnittet gennem lang tid og besidder stor viden indenfor den dermatologiske sygepleje. Plejepersonalet videregiver gerne deres erfaring. Ligeså sker der ofte vidensudveksling mellem de forskellige faggrupper, der er repræsenteret i afsnittet. Der eksisterer i afsnit S1 et praksisfællesskab, hvor alle i fællesskab løser forskellige opgaver. Vi vil opfordre de studerende til at deltage i praksisfællesskabet, fordi der også i dette fællesskab ligger mange muligheder for at tilegne sig viden, færdigheder og rutiner. Det er ønskeligt, at den studerende oplever sig selv som en del af sygeplejegruppen. Som studerende er der rig mulighed for at stille uddybende spørgsmål og indgå i drøftelse med sygeplejepersonalet og kliniske vejledere om sygeplejeproblemstillinger og handlinger. Den studerende forventes at bevæge sig fra tæt vejlederstøtte til større selvstændighed. Det vil sige, at det forventes, at den studerende kan varetage hele patientplejen for to til tre patienter ved modulets afslutning. Vi forventer, at den studerende udviser en selvstændighed i plejekrævende og komplekse patientforløb. Det forventes, at den studerende er i stand til at fremlægge sygeplejeproblemer ved sygeplejekonferencer og tværfaglige konferencer. Det forventes, at studerende er åben, ærlig, aktiv og medansvarlig for egen uddannelse og læring. Den sygeplejefaglige udvikling hos den studerende vil naturligt ske fra det observerende til det deltagende og selvstændigt udøvende indenfor den studerendes ansvars- og kompetenceområde. Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives ugentlig planlægningssamtaler af ca. en times varighed, hvor den individuelle kliniske studieplan revideres af den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Der vil endvidere under denne seance være muligt for, at den studerende kan tage udvalgte emner op til refleksion. Der er i afdeling S fortrykte skemaer til brug for refleksion. Der vil være vejledning i forbindelse med patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i afsnit S1 to kliniske vejledere, der begge har været ansat i afsnittet gennem mange år. Begge har en klinisk vejlederuddannelse, som er svarende til 1/6 diplomuddannelse. Hanne Knudsen har fungeret som kliniske vejleder gennem 15 år, og Ellen Wittrup i sammenlagt 3 år. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal nedenstående studieaktiviteter gennemføres. Der skal indenfor den første uge af den kliniske undervisningsperiode udarbejdes en individuel klinisk studieplan af den studerende og at denne løbende ajourføres. Der skal i hele perioden udvises studieaktivitet i forhold til de sygeplejeopgaver, der er beskrevet i denne generelle kliniske studieplan. Studieaktiviteterne skal dokumenteres i Studiebogen. Den studerende skal under den kliniske periode udarbejde et patientforløb, en patientfortælling og et sygdomsforløb jævnfør retningslinier i Studiebogen. Den studerende skal gennemføre et seminar og deltage i medstuderendes seminar. Den studerende skal opgive og inddrage selvvalg pensum, som dokumenteres i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9