Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dermato-venerologisk afdeling S hører under det medicinske center på Århus Sygehus, Århus Universitetshospital og er den eneste specialafdeling indenfor hud- og kønssygdomme i Jylland. Afdelingen varetager alle lokale funktioner og landsdelsfunktioner indenfor det dermatologiske speciale. Afdelingen er fysisk beliggende ved Marselisborg Centret, P.P. Ørumsgade. Dermatologisk afdeling består af 3 afsnit. Sengeafsnit S1 med plads til 19 patienter. Dagklinikken S2 og Hudklinikken som begge er ambulatorier under samme afdelingssygeplejerske. På afsnit S2 er der ansat 6 sygeplejersker. Vi har i afdeling S specialklinikker indenfor de forskellige hudsygdomme, hvor der i alle sidder både læger, sygeplejersker og sekretærer. Flere af disse klinikker har base i afsnit S2 så som klinik for psoriasis, sclerodermi, lymfom, atopisk dermatit og urticaria. Samarbejdsrelationer Der er internt i afdelingen et godt tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, læger, sekretærer, serviceassistenter og bioanalytikere. Der er rig mulighed for, at den studerende kan opsøge og indhente viden fra de forskellige personalegrupper og besøge de enkelte områder/afsnit i afdelingen. I dagklinikken S2, som også er ambulatorium, samarbejdes med opfølgende tiltag i sygeplejekonsultationer eksempelvis i forhold til biologisk terapi, IV-medicinering og PDT behandling. S2 samarbejder og koordinerer patientforløb med sengeafdeling S1 og Hudklinikken. Hvis et ambulant forløb ikke er tilstrækkeligt, indlægges patienten på sengeafsnit S1. Under indlæggelsen varetages nogle behandlinger og undersøgelser også af Hudklinikkens. Det kan være i specialerne almen dermatologi, venerologi, badeafsnit, sårcenter, lysafsnit, laserafsnit og laboratorium. Efter udskrivelse følges en del patienter igen på S2. S2 samarbejder med primær sektor i kommuner i hele Jylland samt med hospitaler såvel i Århus som i resten af Jylland. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Patient/borger kategorier Afdeling S2 modtager patienter i alle aldre og af begge køn til undersøgelse, udredning, diagnosticering og behandling for hudsygdomme. I afdelingen vil du møde patienter: - i biologisk behandling med efterfølgende behandlingskontroller i afsnittet - i forskellige former for i. v. behandlinger - til PDT behandling (Photo Dynamisk Terapi) for visse former for hudkræft - til Caryolysinpenslinger af krop i forbindelse med hudsygdom - til fysiske tests for urticarie - til dermatologiske bade - til okklusionsbehandling samt oplæring i proceduren - til oplæring i Wet-Wrap behandling generelt (voksne og forældre). - til udredning, behandling og rehabilitering af sclerodermi - til oplæring i injektionsteknik i forbindelse med selvinjektion - til behandlinger med foto- og plasmaferesebehandling samt til lægekonsultationer - til udredning og diagnose (lægekonsultation) - til særlig sygeplejefaglig indsats for at kunne mestre hudsygdom - med atopisk dermatit (voksne og børn) - med psoriasis (voksne og børn) Centrale kliniske problemstillinger Afsnit S2 har patienter med stor aldersspredning, og der udføres korttidssygepleje til voksne patienter, børn og deres forældre i korte eller længerevarende forløb. De specielle sygeplejemæssige opgaver kan omfatte soignering, lokalbehandling af hårbund, forskellige medicinske bade, smøring af huden med forskellige medicinske cremer og fugtighedscremer samt anlæggelse af occlusion og wet-wrap forbindinger. Dertil kommer andre sygeplejemæssige opgaver som intravenøse behandlinger, injektion af biologisk behandling og oplæring af patienter til selvadministration af subkutane injektioner, PDT- behandling og helkropspenslinger med Caryolysin. Hos den dermatologiske patienter kan der komme forskellige udfordringer så som læderet hud, infektioner i hud, kløe, træthed, søvnbesvær, kroniske smerter, bevægeindskrænkning, nedsat aktivitet, truet erhvervsevne, kosmetisk skæmmende hud, ændret kropsopfattelse og socialt belastede situationer. En stor del af sygeplejen består i at hjælpe patienten til at integrere deres sygdom i deres hverdag, med henblik på at øge deres egenomsorgskapacitet. Dette kan gøres ved at øge patientens viden og fokusere på patientens ressourcer. Det er centralt at tage udgangspunkt i patientens egen opfattelse og oplevelse af hvad det vil sige at leve med hudsygdom og med de foreslåede behandlinger. I mødet med patienten er det centralt at der udvises respekt, at der findes den rette balance mellem nærvær Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 og distance, at støtte patientens integritet samt at yde omsorg og støtte til egenomsorg. Der vil i plejen være fokus på patientens evne og mulighed for mestring af situationen. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Der er internt i afdelingen et godt tværfagligt samarbejde mellem alle faggrupper. Patienterne kommer fra hele Jylland og diverse undersøgelser kan derfor også foregå på lokalsygehusene. Afsnit S2 samarbejder med blodbankens kliniske immunologiske afdeling på Skejby Sygehus, og der samarbejdes med patienthotellet på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade. Desuden er der løbende samarbejde med apoteket vedrørende medicinservice. Der samarbejdes med røntgenafdeling, lungemedicinsk ambulatorium og patientbefordringen. Der etableres kontakt til primærsektor i kommuner i hele Jylland i de situationer, hvor patienter har brug for det. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener I sygeplejekonsultationerne kommer patienter med stor aldersspredning. Der kommer helt små børn og deres forældre til ældre mennesker. Fælles for patienterne er, at de har problemer som læderet hud, infektioner i hud, kløe, træthed, søvnbesvær, kroniske smerter, bevægeindskrænkning, nedsat aktivitet, truet erhvervsevne, kosmetisk skæmmende hud, ændret kropsopfattelse og socialt belastede situationer. I afsnittet udføres der såvel korttidssygepleje som sygepleje til patienter i årelange forløb. Opgaver som information, vejledning og undervisning af patienterne vægtes højt. Ud over at udføre sygepleje i relation til ovennævnte problemstillinger har sygeplejerskerne i afsnittet fået uddelegerede opgaver. De tilbyder specialiseret pleje og behandling af patienter i længerevarende forløb med: 1. Atopisk eksem (tjærebade, røde bade, wet wrap-behandling, vejledning i steroidsmøring, hudpleje og fotoferesebehandling) 2. Psoriasis (biologisk behandling herunder Remicade-infusioner og undervisning i injektionsteknik og opfølgning heraf. Vejledning i steroidsmøring og hudpleje samt hårbundsbehandlinger og tjærebade) 3. Mycosis fungoides (Caryolysin-penslinger og Calyex-infusion) 4. Urticaria (fysisk test og okklusionsbehandling) 5. Bulløs pemphigoid (plasmaferese og Rituximab-infusion) 6. Sclerodermi (Carloxan-infusion) Afsnittet tilbyder PDT (photodynamisk terapi) til patienter med basalcelle carcinomer, aktiniske keratoser Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 og/eller morbus bowen. Denne behandling er smertefuld og her er sygeplejerskens opgave på en gang at udføre og støtte patienterne gennem behandlingen trods smerterne. Sygeplejerskerne har telefonkonsultation 2 gange dagligt, hvor patienter, pårørende, primære sygeplejersker med flere ringer for at få besvaret spørgsmål. I bestræbelserne på at øge patienternes viden, styrke og ansvar for egen hudsygdom afdækkes problemstillingerne for den enkelte patient i den udstrækning det er muligt under de kortvarige kontakter i S2. Der fokuseres på patientens ressourcer og der ydes en sundhedsfremmende indsats. Patienterne støttes i at mestre deres kroniske sygdom. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen i Hudklinikken og Sårcenteret omhandler sygepleje inden for hele sygeplejerskens virksomhedsfelt. Det vil sige at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje. Sygeplejen er rettet mod at tilgodese den enkelte patients behov i et pleje- og behandlingsforløb i en højtspecialiseret hudafdeling. Den dermatologiske sygepleje omfatter løbende observation af hudens tilstand, vurdering af behandling og pleje af huden, evaluering og ændring af tiltag, instrumentelle sygeplejehandlinger og medicinering. Sygeplejersken indgår i udredning af bagved liggende årsag til udbruddet i huden så som fysiologiske, psykiske eller sociale årsager. Dermatologisk sygepleje er også at udføre lægeordineret behandling givet lokalt til huden, medicinsk tabletbehandling og/eller intravenøs terapi. Når patienter ved svær opblusning af hudsygdommen får medicinske bade og smøring af huden, har sygeplejersken fokus på lindring og mental opladning. Sygeplejen kan variere fra ukomplicerede behandlingsforløb til komplicerede forløb, hvor patienten frembryder mange forskellige symptomer. Sygeplejersken har her mange forskellige pædagogiske opgaver, idet patienten skal oparbejde færdigheder og viden om forebyggelse, behandling og pleje af huden. Der er derfor mange sygeplejefaglige opgaver knyttet til undervisning, rådgivning, vejledning og støtte af patienten til mestring af deres hudlidelse. På S2 oplæres mange patienter i selvmedicinering af biologisk medicinering. Her skal patienten oplæres i selve injektionsteknikken, hvad den biologiske medicin gør ved kroppen og hvilke signaler patienten skal være opmærksom på ved eksempelvis infektioner eller anden sygdom. I S2 varetager sygeplejerskerne selvstændige sygeplejekonsultationer indenfor specialerne beskrevet i afsnittet Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold. Inden for det forebyggende aspekt, spiller den motiverende samtale en stor rolle. Det kan være i forhold Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 til livsstilsændringer knyttet til rygning, alkohol og vægttab. Det kan være i forhold til, at patienten motiveres til selv at få udført den ordinerede behandling for at undgå opblussen i hudsygdommen. Det kan eksempelvis være smøring af hele kroppen 1-2 gange dagligt. Der er mundtlige formidlingsopgaver og der udarbejdes skriftlige vejlednings- og behandlingsplaner til patienter, pårørende, primærsygeplejersker eller til personale på andre sygehusafsnit. Sygeplejen dokumenteres med brug af dermatologiske og medicinsk fagterminologi i det gældende dokumentationsredskab på Århus Sygehus. I afdeling S har vi mange forskellige fortrykte plejeplaner, som bruges flittigt. Ledelse og Organisering: Den studerende indgår i samarbejde med 5-6 sygeplejersker i S2 i det daglige arbejde. Den studerende får ansvar for ca. 2-5 patienter om dagen, men indgår i et team, med flere forskellige opgaver, som både er patient-relaterede og organisations-relaterede. Den studerende skal prioritere og uddelegere opgaver. En patient kan tage længere tid end beregnet og der skal uddelegeres opgaver til andre i gruppen. Den studerende skal overveje hvem der kan udføre hvilke opgaver inden uddelegering. En patient kan udeblive eller tage kortere tid end beregnet og her skal den studerende byde ind til at tage nogle opgaver fra de andre sygeplejersker. Den studerende er med til at planlægge næste dags program for hele teamet og skal her tage hensyn til det gode patientforløb og sygeplejerskernes kompetencer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdeling S er der ansat en uddannelses- og udviklingssygeplejerske samt fem specialeansvarlige sygeplejersker, heraf to i afsnit S1. Disse indgår i samarbejde omkring den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen. Der pågår løbende et udviklingsarbejde blandt andet i forhold til udarbejdelse af retningslinjer, sygeplejeinstrukser, patientvejledninger og fortrykte plejeplaner samt implementering af disse med henblik på forenkling af arbejdsgange. Det hele skal i sidste ende blive til gavn for patienterne i afdelingen. Nuværende og fremadrettet er der fokus på kvalitet som en del af Den Danske Kvalitetsmodel, og dette arbejde afspejler sig indenfor mange områder. Nuværende og fremadrettet er der fokus på kvalitet som en del af Den Danske Kvalitetsmodel, og dette arbejde afspejler sig indenfor mange områder. Der vil være mulighed for at deltage i kvalitetsudvikling, eksempelvis ved auditundersøgelser og andre udviklingstiltag i afsnittet. Andre udviklingsopgaver kan være i et samarbejde med specialeansvarlige sygeplejersker i afsnittet, som hele tiden er i gang med nye udviklingstiltag. Afsnittet råder over ressourcepersoner inden for områderne dokumentation, hygiejne og IT. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejen tager afsæt i sygeplejens virksomhedsfelt herunder udfører, formidle, lede og udvikle sygepleje. Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til dataindsamling, analyse af sygeplejemæssige behov/problemområder, planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje til den enkelte patient i afsnittet. Dermatologisk sygeplejen har en pædagogisk dimension, hvor målet er, at patienten oparbejder viden om sin sygdom samt forebyggelse heraf. Patienten skal opøve handlefærdigheder med henblik på at mestre behandling og pleje af egne hudproblemer. Dialogen er et vigtigt redskab for at møde patienten, hvor han er, og for at afdække hvilke udfordringer hudsygdommen giver patienten i sin dagligdag. Ud fra dialogen udarbejder sygeplejersken er behovs- og forudsætningsanalyse for den enkelte patient med henblik på at vurdere parathed til at modtage vejledning. Patienten kan have flere forskellige ressourcepersoner såsom ægtefælle/samboer, kæreste, forældre, eller voksne børn til en ældre patient. Der kan også være tale om plejepersonale fra primær sektor. Disse personer deltager ofte i konsultationen, hvilket stiller store krav til vores evner til at formidle, vejlede og rådgive om sygdommen samt at formidle diverse instruktioner, der skal varetages i hjemmet. I afdeling S2 planlægges der ofte forløb, hvor patienten kommer dagligt i afdelingen over 1 uge for at lærer en behandling; eksempelvis smøring eller Wet Wrap. Sygeplejersker og læger mødes dagligt til kollegial supervision af en varighed på 15 min, hvor der drøftes såvel generelle problemstillinger som problemstillinger knyttet til en specifik patient. Tirsdag er der driftsmøde og onsdag er der sygeplejekonference. Hvert halve år afholdes tværfaglige møder i afdelingen, hvor alle faggrupper fra de forskellige afsnit deltager. Dette medvirker til at fremme samarbejdet og er dermed indirekte til gavn for patienterne. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Der er ansat en klinisk vejleder som dækker både Hudklinikken/Sårcenteret og Dagklinikken S2. Fysisk hører den kliniske vejleder til i Sårcenteret. En gang om ugen er den kliniske vejleder i afdeling S2 fra middag og 1,5 time frem. Her holdes blandt andet den ugentlige refleksionssamtale. I afdeling S2 er der 6 ad hoc vejledere, som kender den studerendes kliniske studieplan for den kommende uge. Der laves til refleksionssamtalen en plan for den kommende uge, hvor fokusområde og mål skrives ned. Dette giver mulighed for en kontinuerlig sygeplejefaglig udvikling og understøtter, at den studerende kan opnå læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan og i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 modulbeskrivelsen. Klinisk vejleder deltager sammen med studerende i udvalgte sygeplejefaglige opgaver. I det daglige samarbejder den studerende med afsnittets øvrige sygeplejepersonale/ad hoc vejledere omkring den direkte patientpleje. I denne sammenhæng vil vejledning og evaluering naturligt foregå i fællesskab med den sygeplejerske, der deltager i plejen sammen med den studerende. I den daglige vejledning inddrages før-, under- og eftervejledning. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anni Buhl Worm, støtter op om og sikrer de studerendes uddannelsesforløb i afsnittet/afdelingen i samråd og med klinisk vejleder, ledere og sygeplejerskeuddannelsen. Hun arbejder på at udvikle forløbene så de studerende får mulighed for den bedste læring i afdelingen. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske deltager ved modtagelsen i afdelingen og ved samtaler løbende i perioden, såfremt der er behov herfor. Læringsmiljø /Studiemiljø Som studerende er der rig mulighed for at stille uddybende og undrende spørgsmål samt indgå i drøftelse med sygeplejepersonale og vejleder i relation til sygeplejefaglige problemstillinger og handlinger. Der lægges vægt på, at man som studerende indlemmes i fællesskabet med det øvrige personale, og der er stor interesse for vidensdeling og formidling blandt alle afsnittes/afdelingens personale. Det forventes, at den studerende er åben, ærlig, aktiv og medansvarlig for egen uddannelse og læring. Den studerende vil naturligt opleve, at hun bevæger sig fra tæt vejlederstøtte til stadig flere selvstændige opgaver som gradvis bliver mere komplekse. Der vil være et stigende krav om at den studerende kan fremlægge sygeplejeproblemer vedrørende specifikke patienter eller patientgrupper i monofaglige eller tværfaglige samarbejdsfora. Det forventes, at den studerende deltager i udviklings- eller implementeringsopgaver (udviklingsbaseret temaforløb), som efterfølgende skal fremlægges og drøftes på sygeplejekonference. Som studiemetode indgår bl.a. Model for kliniske færdigheder samt patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Studiebogen medbringes og anvendes af studerende. Det forventes at den bringes i spil i samråd med klinisk vejleder. Den studerende skal være i praktikken 30 timer om ugen. Det betyder 4 dage af 7,5 time plus en ugentlig studiedag, Mødetid er klokken Placering af studiedage afhænger af målsætningen for ugen og aftales med klinisk vejleder og ad hoc vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Vejlednings- og evalueringstilbud Indenfor den første uge afholdes planlægningssamtalen, hvor den individuelle kliniske studieplan drøftes. Den studerende færdiggør efterfølgende studieplanen. Der afholdes en gang ugentlig refleksionssamtale med klinisk vejleder. Her ajourføres den individuelle kliniske studieplan på baggrund af afsnittes læringsmuligheder og den studerendes færdigheder. Det skriftlige patientforløb gennemgås med klinisk vejleder med henblik på evaluering af resultat, proces og læringsudbytte. Det sker ud fra skolens kriterier og skemaet, der findes i Studiebogen. Vejledning skal ses som et positivt læringsredskab til videreudvikling af såvel faglige som personlige kompetencer. Det forventes, at den studerende reflekterer over læringssituationer og læringsmuligheder og derved tager medansvar for egen læring og faglig udvikling. Ved gennemgang af udviklingsbaseret temaforløb deltager den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Ved afslutningen af det kliniske studieforløb evalueres forløbet skriftligt og på baggrund af denne drøftes studieforløbet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Kliniks Vejleder Kirsten Gabriel er uddannet på Sygeplejeskolen på Århus Kommunehospital fra 1989 til Hun har arbejdet på ortopædkirurgisk infektionsafdeling, odontologisk sengeafdeling, almen intensiv afdeling, som primær sygeplejerske og teamleder i hjemmeplejen i Århus samt på afdeling S Århus Sygehus siden 1. november Hun er i gang med at tage den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal nedenstående studieaktiviteter gennemføres. Der skal indenfor den første uge af den kliniske undervisningsperiode udarbejdes en individuel klinisk studieplan af den studerende. Studieplanen sendes indenfor de to første studieuger til den tilknyttede sygeplejelærer. Sygeplejelæren skal herefter godkende studieplanen. Studieplanen korrigeres og konkretiseres kontinuerligt i den kliniske periode og drøftes ved de ugentlige samtaler. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Der skal i hele perioden udvises studieaktivitet i forhold til de sygeplejeopgaver, der er beskrevet i denne generelle kliniske studieplan. Studieaktiviteterne skal dokumenteres i Studiebogen. Den studerende skal under den kliniske periode udarbejde et patientforløb, en patientfortælling og et sygdomsforløb jævnfør retningslinier i Studiebogen. Studiebogen skal anvendes som et aktivt studieredskab i den kliniske periode, herunder også til dokumentation af studieforløbet. Den studerende skal gennemføre et seminar og deltage i medstuderendes seminar. Den studerende skal opgive og inddrage selvvalg pensum, som dokumenteres i Studiebogen. Liste over selvvalgt pensum sendes til afdelingens tilknyttede sygeplejelærer senest 2 uger før den kliniske prøve finder sted. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9