Revisor kvalitetskontrol

Revisor kvalitetskontrol Af: Teresa Joensen Vejleder: Claus Holm 23. april 2014 HD R på Aarhus universitet

Executive summary The Faroese audit marked has had many challenges over the years, but the newest change that has been made is the quality control all auditors have to pass. The thesis is divided in to two sections. The first section shows how the marked is behaving and how this effects the Faroese audit companies. The second section looks upon the different index numbers that show how the audit companies have managed to overcome the extra costs that have followed quality control. My analysis consists of the entire audit marked and of all de different audit companies that are in the Faroe Islands. It is generally though that the extra cost that follows the quality control is moved from the audit companies over to their consumers, and is this the question that the thesis analyses. Moreover will it be possible from the thesis to see all the changes that have been on the audit marked since the quality control came and how this has affected the marked we see today. Side 2

Indholdsfortegnelse Executive summary... 2 1 Indledning... 5 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Metode og afgrænsning... 8 1.2.1 Markedsanalyse... 9 1.2.2 Regnskabsanalyse... 10 2 Beskrivelse af markedet... 11 3 Markedsanalyse... 13 3.1 PEST analyse... 14 3.1.1 Politiske og lovgivende faktorer... 15 3.1.2 Økonomiske faktorer... 17 3.1.3 Sociale og kulturelle faktorer... 19 3.1.4 Teknologiske faktorer... 20 3.2 Delkonklusion... 21 3.3 Poters Five forces... 22 3.3.1 Rivalisering mellem eksisterende udbydere... 23 3.3.2 Nye udbydere... 24 3.3.3 Substituerende produkter... 25 3.3.4 Kundernes forhandlingsstyrke... 26 3.3.5 Leverandørernes forhandlingsstyrke... 27 3.4 Delkonklusion... 28 3.5 Har kvalitetskontrollen påvirkning for at der er flere revisionsvirksomheder der vælger at lægge sammen siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig?... 29 4 Regnskabsanalyse... 31 4.1 Regnskabsanalysens formål... 31 4.2 Omsætningsanalyse... 32 Side 3

4.3 Delkonklusion... 38 5 Nøgletals analyse... 39 5.1 Soliditetsgrad... 40 5.2 Afkastningsgrad... 42 5.3 Egenkapitalforrentning... 44 5.4 Likviditetsgrad... 46 5.5 Delkonklusion... 48 6 Har kvalitetskontrollen påvirkning for at der er flere revisionsvirksomheder der vælger at lægge sammen siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig?... 50 7 Diskussion... 51 8 Konklusion... 52 9 Litteraturliste... 53 Side 4

1 Indledning Revisor branchen er hele tiden under forandring, og har der været mange nye kontroller indførte de seneste år som revisor skal tage hensyn til når han udfører sit arbejde. Dette har også været med til at øget om arbejdet der ligger bag det reviderede regnskab. På Færøerne følger vi de danske love, men kommer forandringer noget bagud. Lovgivningen omkring revisors kvalitetskontrol blev gyldig på Færøerne fra 1. jan. 2012, og blev det reviderede regnskab for 2011 det første der var med til kontrollen. Efter at kontrollen kom, var der revisionskunder der ikke så det nødvendigt, at revisor nu skule bruge flere informationer til at udføre samme arbejde. Dette gjorde det besværligt for revisorer at få fat på alle de informationer han havde brug for og gav meget ekstra arbejde i overgangsåret. På flere punkter laver revisor det samme arbejde nu, som han gjorde før kvalitetskontrollen blev indført. Den største forandring er vist nok at revisor nu skal dokumenterer alt sit arbejde. Denne dokumentering skal være fuldført sådan, at andre der har forståelse for branchen kan se hvad arbejde der er gjort, og ud fra dokumentationen kunne komme til samme konklusion som oprindelige revisor. Disse forandringer har også haft med sig at der er kommet ekstra krav til revisor om programmer der skal styre arbejdsprocessen omkring kvalitetskontrollen. Forandringen til revisorloven har derfor haft stor påvirkning for hvordan revisorer udfører deres arbejde. Dette har også forandret på arbejdsprocesser hos revisorerne. På Færøerne kan der ses en forandring i de enkelte revisionsvirksomheder med, at der er flere revisionsvirksomheder der vælger at lægge sammen siden kontrollen blev vedtaget. Denne opstart af nye revisionsvirksomheder ud fra to oprindelige har gjort det færøske revisormarked meget lille, og det kan have med sig at kunderne ikke får en lige god service som de fik før. Det som revisionskunderne ofte ikke ser, er det store arbejde der ligger bag det reviderede regnskab, og hvilke processer revisor skal igennem for at komme frem til det endelige produkt. Side 5

Der kan også ses at efter kvalitetskontrollen er der flere revisorer der har valgt at deponere. At vælge at deponere sin stilling er en stor beslutning, hvorfor der er flere der har valgt at deponere lige efter at kontrollen blev vedtaget er ikke så klart at vide, men kan dette have stor påvirkning for markedet. Den påvirkning som kvalitetskontrollen har haft for branchen, og de forandringer dette giver til de enkelte revisorer er endnu ikke blevet analyseret. Denne afhandling vil se nærmere på den påvirkning dette har haft for revisorerne og branchen som helhed på Færøerne. Den øgede kontrol kan være besværlig at kommunikere videre til revisionskunderne der har fået deres regnskab revideret gennem flere år, og giver dette også problemer med, at forklare den øger omkostning der kommer med kontrollen. Ved at se på årene ledende op til kontrollen, og lige efter kontrollen forventes der at kunne se en forandring og skal afhandlingen analysere hvad denne forandring er. For at få en hentydning af hvad der sker for revisorer på Færøerne, vil det være aktuelt at se på årsregnskaberne hos de revisorvirksomheder der er aktive på Færøerne nu, både før og efter kvalitetskontrollen blev indført for, at se på den forandring der har været i branchen. Hvordan har forandringen påvirket revisionsvirksomhedernes indtægter og omkostninger, og hvad gør de forskellig revisorer så at de følger med de forhøjede krav. Dette kan foretages ved en analyse af markedet de opererer indenfor, og ved at se på hvad den finansielle påvirkning har været af kvalitetskontrollen. Side 6

1.1 Problemformulering Ved at arbejde ud fra følgende problemstilling vil jeg se på hvordan branchen har overkommet de krav og omkostninger der har følget med revisors kvalitetskontrol. - Hvilken finansiel påvirkning har kvalitetskontrollen haft for de færøske revisorer, og har det forandret revisormarkedet på Færøerne? For en fyldestgørende besvarelse af problemstillingen er det nødvendigt at analysere de finansielle forhold der er omkring revisorerne og deres arbejde. Også skal der foretages en analyse af markedet for at se om dette har en påvirkning på de finansielle forandringer der har været siden kvalitetskontrollen. Det ses også nu at der er færre revisionsvirksomheder siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig. Ved udgangspunkt i følgende delspørgsmål vil det være muligt at vurdere hvordan påvirkninger har været og hvad den har gjort for markedet. - Har kvalitetskontrollen påvirkning for at der er flere revisionsvirksomheder der vælger at lægge sammen siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig? - Hvordan har den øgede omkostning fra kvalitetskontrollen fordelt sig mellem revisorerne og deres kunder? Ved at lave disse analyser vil det være muligt at se de finansielle forandringer der har været på markedet. Side 7

1.2 Metode og afgrænsning Ved at se på emnet så er der mange faktorer der har været med til, at kvalitetskontrollen blev vedtaget og at den nu er en del af at være revisor. Opgaven er begrænset til en analyse at de finansielle påvirkninger dette har haft for revisorerne og om kontrollen har forandret markedsvilkårene siden den blev vedtaget. Det er forskellige niveauer for hvor detaljeret en analyse kan være. En mere detaljeret analyse kræver mere informationer som ikke er offentligt tilgængelige, imens en mindre detaljeret analyse kan foretages ud fra de data som kan findes offentligt. Jeg har i dette forløb ikke lagt mig efter at få fat på data der ikke er offentlig tilgængeligt, men har set mere på de oplysninger offentligheden har adgang til. Grundlaget for analysen er derfor offentlige informationer som for eksempel årsrapporter, lovgivning og informationer fra Skráseting Føroya (Erhvervs og selskabsstyrelsen på Færøerne). Ud fra min vurdering kræves der en analyse af det færøske revisor marked for at finde ud af om der er nogen forandring på markedet, og om dette har haft påvirkning for hvor mange selskaber der er på markedet. For at give indblik til de finansielle påvirkninger der har været af kvalitetskontrollen vil der blive foretaget en regnskabsanalyse af årsrapporterne for de færøske revisorselskaber. Det er min vurdering at dette vil vise hvordan omkostningerne der har været af kvalitetskontrollen har fordelt sig og hvad dette har gjort med det færøske revisormarked. Det er min vurdering at ud fra disse to analyser vil der fremkomme hvad den finansielle påvirkning har været af kvalitetskontrollen og om dette har haft en påvirkning for det færøske revisormarked. Side 8

1.2.1 Markedsanalyse Markedsanalysen skal være med til at give et billede af hvordan markedet opfører sig og om markedet har haft en væsentlig påvirkning til hvordan den finansielle påvirkning har været for revisor selskaberne. Markedsanalysen vil kun omtale de eksterne faktorer der er for revisorvirksomheder. Analysen vil blive fortolket og udarbejdet ved hjælp af PEST analysen og Porters Five forces. Ved at foretage en omfattende analyse af de eksterne forhold der har påvirkning for revisorselskaberne vil det være muligt at se om disse forhold har nogen påvirkning for den finansielle del for de enkelte revisorvirksomheder og om dette har med sig at der er så få revisorselskaber på Færøerne. Ud fra opgavens problemformulering er problemet ikke koncentreret til en enkelt virksomhed, men ses på helheden af markedet. Derfor synes jeg ikke at det giver et bedre billede af markedet at belyse de interne forhold der er for hver enkelt virksomhed, og er der ikke resurser til dette i opgavens omfang. Markedsanalysen udarbejdes så at den vil kunne bruges af enhver revisorvirksomhed på Færøerne, hvor de så selv kan lave en intern analyse for at se på de interne faktorer der påvirker hver enkelt virksomhed. Jeg har valgt, udelukkende at basere min markedsanalyse på ekstern information, som kan findes via offentligt tilgængeligt data m.m. Side 9

1.2.2 Regnskabsanalyse Formålet med regnskabsanalyse er at se på de faktorer der har forandret sig siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig. Udover dette skal analysen give en forståelse af, om der kan gøres noget med den tendens der er blevet aktuel på markedet siden kontrollen. Regnskabsanalysen tager udgangspunkt i de årsrapporter der er tilgængelige på Business line (bl.fo). Sammenligningen for revisionsvirksomhederne er fra 2010 frem til 2012 og i det omfang det er muligt 2013. Tidsrammen er valgt for at se om forandring der forekommer, har med kvalitetskontrollen at gøre. Årsrapporterne for revisorvirksomhederne vil blive analyseret for at se om der er forandringer til virksomhedernes omsætning og udgifter. Analysen vurderer kun årsregnskaberne i henhold til hvor mange reviderede regnskaber der er blevet gennemført af de enkelte revisionsvirksomheder. Der bliver ikke taget stilling til finansiel påvirkning af andre opgaver som virksomheden udfører. Visende til at analysen kun tager udgangspunkt i de reviderede regnskaber som hver enkelt revisorvirksomhed har udarbejdet over analyse perioden, kunne det give andre konklusioner om alle de andre arbejder som revisor arbejder med var med i opgaven, men ud fra opgavens omfang menes det ikke at give betydelig udsving og kan analysen derfor vise hvilken finansielle påvirkning kvalitetskontrollen har haft for revisor Det er i opgaven valgt at bruge det færøske revisor marked i sin helhed, til analysen; som i 2012 var samlet ned i 15 forskellige virksomheder. Denne beslutning er gjort ud fra de kriterier at markedet er så lille at det ikke vil være muligt, at se betydelig udsving eller med sikkerhed kunne sige, at det er påvirkningen fra kvalitetskontrollen der gør udsvingene hvis der ikke bruges hele markedet til at gøre analysen. Side 10

2 Beskrivelse af markedet For at kunne belyse markedssituationen som er omkring revisorer og deres arbejde skal vi bruge lidt viden bagom de lovgivninger der er for revision på Færøerne. Færøerne er som bekendt en del af det danske kongerige. Lovgivning på øerne følger med hvad dansk lovgivning siger, men er der nogle love der ikke er gældende for Færøerne eller kommer i kraft noget efter at lovene er vedtaget i Danmark. Årsregnskabsloven forandrer sig hele tiden, det kan være svært for de færøske revisorer at følge med i de forskellige forandringer når opdatering af loven ikke sker på samme tidspunkt i Danmark som på Færøerne. Den nye revisorlov hvor revisor blev underlagt et kvalitetskontrol blev først vedtaget og tog kraft fra 1. jan. 2012. Fra 2010 til 2012 var der en tilgang til hvordan loven skule formes til de færøske forhold og var stor diskussion om hvordan kontrollen skule gennemføres når der er så få selskaber. Løsningen var at de første to år er kvalitetskontrollen blevet gennemført af danske revisor der er kommet op til Færøerne at hjælpe til for at vise hvordan en kontrol skal foregå, også faldt valget på de danske revisorer fordi det blev et spørgsmål om det var muligt for de færøske selskaber at være upartiske mod hverandre når flere selskaber arbejder sammen om forskellige opgaver. Dette er et problem som stadig er aktuelt fordi at de senest to år er revisionsvirksomhederne på Færøerne faldet med 27%. Der opstår også problemer med den sene opdatering af lovene når det kommer til kvalitetsstyring programmerne der er tilgængelige. Nogle revisorvirksomheder har prøvet at udvikle sit eget program som følger færøsk lovgivning men kræver dette meget tid og er det i de fleste tilfælde ikke ressourcer til dette. Derfor er der nu mere end halvdelen af de færøske virksomheder der bruger danske kvalitetsstyrings programmer fordi at loven i Danmark er den der ligger tættest op imod vores egen lovgivning. Dette giver problemer når der er dele af loven der ikke gælder for Færøerne endnu og har programmet derfor i nogle tilfælde flyttet sig længere end færøske revisorer har brug for. Som eksempel på dette kan nævnes udvidet gennemgang som endnu ikke er vedtaget på Færøerne og er derfor ikke en mulighed for færøske revisorer at udarbejde. Også er grænserne for at fravælge revision noget anderledes på Færøerne i forhold til Danmark Side 11

fordi om de danske grænser skule være brugte på Færøerne så ville det være så få selskaber der skulle revideres at revisionsmarkedet ville blive meget afmærket. Side 12

3 Markedsanalyse Markedsanalysen har til formål at belys de forandringer der har været på markedet og om de har været med til at der er flere revisionsvirksomheder der lægger sammen og, at der er revisorer der vælger at deponere. Ligeledes vil analysen give indikationer til om de forandringer der har været på markedet har haft en påvirkning for den finansielle faktor for revisionsvirksomhederne. Det vil i dette omfang også blive set på de faktorer som har en ekstern påvirkning for revisionsvirksomhederne og hvad de kan gøre for at imødekomme den påvirkning som kommer af dette. Analysen belyser kun de eksterne forhold der har påvirkning for revisionsvirksomheder der ønsker at arbejde på det færøske revisionsmarked for, at se om der er nogen sammenhæng mellem de eksterne markedsvilkår og hvordan revisionsmarkedet har forandret sig de seneste år. Analysen vil også være med til at belyse om der er forhold som de enkelte revisionsvirksomheder kan forandre for at blive ved med at være på markedet eller om det er markedsvilkårene der har skabt disse forandringer. Side 13

3.1 PEST analyse PEST analysen er en makroanalyse der giver indikationer for hvordan en virksomhed kan foretage gæt omkring de faktorer som har påvirkning for virksomhedens fremtidige nettoomsætning og profitmargin om de ønsker at tage sig ind på et marked. Opgaven lægger op til at alle de faktorer der kommer frem ud fra analyse kan give et billede af markedet og ud fra analyse skal det være muligt at se hvilken påvirkning forandringerne har haft. Analysen beskriver den udviklingstendens der er på markedet i forhold til samfundets og omverdens påvirkning. PEST analysen behandler disse forhold overfor de P politiske og lovgivende faktorer, E økonomiske faktorer, S sociale og kulturelle faktorer, og T teknologiske faktorer. Ud fra denne analyse vil der blive beskrevet de udviklingstendenser som vi ser for fremtiden og hvordan dette har en påvirkning for de enkelte revisionsvirksomheder. Ulempen med denne model er at den er et strategisk gæt på hvordan markedet vil udvikle sig fremover ved at se på historiske begivenheder og impulser. Dette resultere i at analysen kun kan blive en vejledning omkring den fremtidige gang for markedet. Analysen vil ikke kunne dække alle de forskellige områder som har tydning for de færøske revisionsvirksomheder men giver et mere helhedsbillede af de mest omfattende områder der har påvirkning for marked forandringerne og hvordan dette har en påvirkning for revisionsvirksomhederne. Side 14

3.1.1 Politiske og lovgivende faktorer Den politiske tilgang omkring årsregnskaberne og de lovgivninger der er på området har stor betydning for markedet. For at blive revisor på Færøerne skal du ud om landet for at tage alt studiet, siden skal der tages ekstra færøsk skatteret og efter at have arbejdet i x antal år kan den nye revisor tage eksamen for at blive registreret. Denne tilgang gør at alle nye revisorer har indblik på love der ikke er gældende for Færøerne, og vil det sige at efter at de har gennemført studiet skal til at finde ud af hvilken lovgivning der er gældende på Færøerne og hvordan de så kan arbejde ud fra disse forhold. Den politiske sektor indfører de danske love med en forsinkelse på nogle år så at alle de værktøjer der er tilgængelige fra det danske marked er foran hvad kravene er på Færøerne. Nye lovgivninger bliver ført hurtigere igennem ved at de færøske revisorer fremsender ønske om at få de nye lovgivninger igennem. Dette gør at der i nogle tilfælde er en længer tilgang til forskellige dele af lovene. De nye lovgivninger der bliver vedtaget gør at markedet bliver noget snævert og, kan dette virke som er barriere for at der kommer nye revisionsvirksomheder. De skærpede krav som er en del af lovgivningen er også med til at øge om omkostningerne for revisionsvirksomhederne. Lovgivningen omkring revisors kvalitetskontrol har også gjort det mere svært at komme ind på markedet og slå sig ud som selvstændig. Ser vi på tendensen der har været på markedet fra 2012 ser vi at revisionsvirksomhederne er gået fra at vær 15 stk. på Færøerne til at være nede på 11 stk. revisionsvirksomheder i 2014. Denne reducering på et allerede lille marked kan få påvirkning for hvordan markedet har det fremover og konkurrence situation på markedet. For at kunne være revisor på Færøerne er det også lovpligtigt at få godkendelse fra Skráseting Føroya. Denne godkendelse er til for at give en tryghed til revisionskunderne Side 15

på at når de får deres regnskab revideret ligger der en vis sikkerhed bagom om at arbejdet bliver gjort af godkendte revisorer. For at kunne kvalificere sin virksomhed som en revisorvirksomhed, skal der være minimum en registreret revisor i virksomheden. Der er en tendens på markedet at der er få revisionsvirksomheder der kun har en registreret revisor, men er det flere revisorer der kommer sammen og skaber en større enhed for at dele de omkostninger der er et biprodukt af de lovgivninger der er på området. Disse politiske og lovgivende faktorer har derfor en negativ påvirkning for væksten på markedet. Tendensen der ses ved der bliver færre revisionsvirksomheder, men at de som er bliver større kan fremover få en negativ påvirkning på profitmargen for dem der ønsker at arbejde inde på markedet. Side 16

3.1.2 Økonomiske faktorer De økonomiske faktorer ses igen i de markedsmæssige omkostninger der ved at arbejde på revisionsmarkedet. De nye lovgivninger og bekendtgørelser har haft en finansiel påvirkning med sig. Dette har gjort det dyrere at operere inde på markedet i de seneste år. Den finansielle påvirkning er mest synlig ved at se på de forandringer der har været nødvendige for revisionsvirksomhederne at foretage. En ekstra investering i programmer for at kunne håndtere kvalitetskontrollen har finansielt tynget flere revisionsvirksomheder. De økonomiske forhold har også vist at der er flere revisorer der vælger at lægge sine virksomheder sammen med andre for at fælles kunne bære den omkostning der forekommer af de øgede krav. Også er det enkelte revisorer der har valgt at deponere deres stilling siden kvalitetskontrollen blev aktuel. Deponeringerne viser sig ikke at være på grund af alder og kan det derfor sandsynliggøres at kvalitetskontrollen har haft en væsentlig påvirkning på valget. De enkelte selskaber der skal have sit regnskab revideret er også blevet mere opmærksomme på prisen og hvad det er de får for deres penge. Det kan forekomme besværligt for revisor at grundlægge for hvorfor det samme arbejde som han gjorde året før nu koster mere fordi at revisionsvirksomhederne har fået en øget omkostning som del af kvalitetskontrollen. Ser vi nærmere på udviklingen af hvor mange revisions virksomheder der har været gennem de seneste år ser vi at der har været et fald i de seneste år. Side 17

Figur 1 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2012 2013 2014 Revisions selskaber på færøerne Kilde: Skráseting Føroya. Egen tilvirkning Der var i 2012 15 revisionsselskaber på Færøerne og er vi pr. 18-02-2014 kommet ned på 11 revisionsselskaber. Dette er et meget substantielt fald og kan få fremtidig påvirkning for omsætningsmuligheder og omkostninger der bliver forbundet med markedet. Der fremkommer indikationer på at omkostningen at være på det færøske marked har haft med sig at der i de seneste år er flere revisionsselskaber der har valgt at lægge sammen. Også vises den øgede omkostning at have indflydelse på at revisorer har valgt at deponere deres stilling, og kun arbejde med andre opgaver der ikke indebærer revision. Side 18

3.1.3 Sociale og kulturelle faktorer Ser vi nærmere på de kulturelle forhold der kommer fra at arbejde i et så lille samfund som på Færøerne så er der ikke meget udskiftning af kunder hos de enkelte revisionsvirksomheder. Når samfundet lægger op til at alle kender alle, kan det være besværligt for nye aktørerne at komme ind på markedet. De har ikke det samme kendskab til revisionskunderne som de eksisterende revisionsvirksomheder har. Dette hæmmer også udskiftningen af kunder mellem revisionsvirksomheder. Revisionskunderne får deres regnskab revideret hos 'sin' revisor gennem flere år og ser det som en stor forandring at skifte revisor. Når der tages i betragtning at samfundet er så lille har flere revisionskunder også et socialt tilknytte til deres revisor. Dette åbner også op for problematikken om revisor uafhængighed. Der ses også mange enkeltmands virksomheder på Færøerne der bliver reviderede fordi de ikke kommer under grænsen for at fravælge revision. Mange af disse virksomheder ser vi har samme revisor nu som når de blev stiftede og kan det være besværligt for revisor at sætte prisen op når der er tale om kunder der synes at få det samme produkt nu som før, men efter kvalitetskontrollen er omkostningen hos revisor øget. En anden grundlæggende problematik der opstår når der er tale om et småt samfund er at revisor skal være uafhængig og er det meget hurtigt at revisor bliver for tæt på dem han reviderer, dette kan give anledning til at nogle virksomheder skifter revisor. Det lille samfund viser sig også at være problematisk når en ny revisor ønsker at komme ind på markedet og vil etablere sig fordi kunderne er som helhed meget trofaste til deres revisor og i mange tilfælde ønsker de ikke at skifte revisor. De sociale faktorer har mulighed for at have en positiv påvirkning på selskabernes profitmargen. Der kan også være mulighed for at få salget op, men kræver dette en mere grundlæggende indsats fra de enkelte selskaber. Side 19

3.1.4 Teknologiske faktorer Der kræves en del teknologiske investeringer for at kunne arbejde inde på revisionsmarkedet. Der er en del EDV der er nødvendig, men er det ikke nødvendigt at bruge alle de forskellige programmer der er tilgængelige. Det er dog i flere tilfælde nødvendigt at investere i programmer for at kunne få økonomi i arbejdet. I henhold til kvalitetsstyringen er det nødvendigt for de enkelte virksomheder at investere i et kvalitetsstyrings program når denne del er lovpligtig. Der er også flere nye muligheder til online versioner som koster noget mindre end at have en server, men giver dette nogle andre begrænsninger om der er flere medarbejde der skal arbejde inde på programmet på samme tid. Ved at se på tiden vi er i så er den teknologiske del ikke den der har den største påvirkning for revisionsvirksomhederne. Der skal ikke foretages store investeringer i maskiner og lignende for at kunne arbejde på revisionsmarkedet. Alla oplysninger skal leveres ind til Skráseting Føroya og Taks elektronisk så investeringerne er mindre og hurtigere at overkomme i forhold til produktionsvirksomheder. Den teknologiske del har derfor minimal påvirkning for den samlede profitmargin, men er alligevel en faktor som skal overvejes når der skal arbejdes inde på revisionsmarkedet. Side 20

3.2 Delkonklusion PEST analysen giver et billede af makro forholdene som de enkelte revisions virksomheder skal tage højde for om de ønsker at arbejde på det færøske revisions marked. Ud fra analysen fremkommer at markedet er meget påvirket af politiske og lovgivende faktorer. Lovgivning omkring det reviderede regnskab forandrer sig hele tiden for at følge med de krav som bliver stillet fra omverden. For at kunne etablere sig som revisor på Færøerne er det nødvendigt at følge alle lovene omkring arbejdet og kan de være meget omfattende om det er nye revisorer der ønsker at starte for sig selv. Den høje omkostning der følger med de nye lovgivninger gør det også besværligt for nye revisor at starte hvor den nemmeste måde at få nye kunder på er at sænke prisen og er dette ikke altid muligt når der følger så store omkostninger med. Den negative udvikling på revisionsmarkedet i Færøerne viser også at det er noget der tyder på at det er blevet besværligere at stifte og opretholde revisionsvirksomheder på Færøerne. Ud fra tendensen der viser sig på markedet er det kommet frem at der er lav udskiftning når det kommer til at virksomheder skal finde sig en ny revisor. Der er flere virksomheder der har den samme revisor fra deres grundlæggelse. Denne trofasthed reducerer mulighederne hos revisionsvirksomheder at vokse og at der kommer andre virksomheder ind på markedet. Også er der flere virksomheder der nu kommer under grænserne for at blive reviderede og foreligger et nyt udkast til at flytte disse grænser mere så at der fremover kommer at være flere virksomheder der kommer under grænserne og derfor fremover kan fravælge revision. Den teknologiske faktor er mulig at overkomme hos de fleste. De programmer og værktøjer der bliver brugt indenfor markedet er mulige at købe abonnementer til og den vej kan enhver revisionsvirksomhed imødekomme disse krav. Side 21

3.3 Poters Five forces Ved at bruge Porters Five forces er det muligt at identificere de konkurrencemæssige kræfter der har påvirkning for selve industrien og hvordan dette påvirker mulig profitabilitet. Denne analyse giver nærmere indblik i de faktorer der har direkte påvirkning for de enkelte revisionsvirksomheder og viser hvor markedet befinder sig. Analysen viser om de økonomiske markedsfaktorer har påvirkning for hvordan markedet er og om dette har udviklet en finansiel påvirkning for de enkelte revisionsvirksomheder. Ved at bruge denne form for analyse at de områder der kan have påvirkninger for revisionsvirksomhederne og viser hvordan trusselniveauet er på det omtalte marked. De fem faktorer der tages stilling til i Porters Five forces er, rivalisering mellem eksisterende udbydere, nye udbydere, substituerende produkter, kundernes forhandlingsstyrke og leverandørernes forhandlingsstyrke. Det er igennem disse fem faktorer at det vil blive synligt hvad revisionsvirksomhederne skal tænke over når de planlægger deres strategi, og gennem dette vil der fremkomme om disse faktorer har haft en påvirkning på at der er så revisionsvirksomheder på Færøerne og at der har været en nedgang af revisionsvirksomheder den seneste tid. Side 22

3.3.1 Rivalisering mellem eksisterende udbydere Ud fra ovenforstående data er det kommet frem at der kun er 11 revisionsvirksomheder på Færøerne i 2014, og er dette tal er faldet de seneste to år med over 26 %. Ud fra dette ses indikationer på at der sker konsolideringer på markedet og nogle udbydere vælger at trække sig fra markedet. Den faldende aktivitet på markedet kommer også fra at der er virksomheder der vælger at fravælge revision efter at dette er blevet en mulighed, og har det også påvirkning for at der ikke ses nogle nye revisionsvirksomheder. Ordet på gaden vil også være med til at der er kamp med priser. Der er meget lav udskiftning af revisorer mellem revisionskunderne. Dette viser at alligevel om der foregår en vis konkurrence om prisen for at gøre de enkelte revisionsvirksomheder attraktive til for nye revisionskunder er det ikke så mange som tager af tilbudet. Det er også på mange områder ikke så nemt for de små revisionsvirksomheder at konkurrere med prisen som for de store. Dette gør også muligheden for at vokse på markedet meget begrenset. Den vækst der har været hos virksomhederne er derfor kun synlig når to eksisterende revisionsvirksomheder lægger sammen og på denne måde fordobler deres kunde kreds. Påvirkningen af rivalisering er derfor mest synlig hos de mindre revisionsvirksomheder fordi de er mere påvirkede af hver enkelt kunde de har. De er også de mindre virksomheder der har den største finansielle påvirkning som der kommet af kvalitetskontrollen og de forandringer dette har gjort for markedet. Side 23

3.3.2 Nye udbydere I de seneste tre år er der ikke kommet 3 nye revisionsvirksomheder ind på det færøske marked, men er alle disse revisionsvirksomheder et resultat af at andre revisionsvirksomheder lægger sammen. Der er en væsentlig indgangsbarriere for nye revisionsvirksomheder. Det skal være en registreret revisor, eller med højere uddannelse der ejer virksomheden, der er også væsentlige økonomisk stillinger der skal tages i betragtning for at have alle de programmer og værktøjer der skal til for at kunne følge alle de lovmæssige krav der er på markedet. Det er også besværligt for nye revisionsvirksomheder at fremskaffe kunder. Loven omkring kvalitetskontrollen har en vis omkostning med sig som i nogle tilfælde en enkelt revisor ikke kan hamle op med, dette gør at der skal være flere revisorer der starter den nye revisionsvirksomhed for at skabe økonomi i arbejdet. Det skal også tages i betragtning at der ikke er blevet registreret nogen ny revisor på Færøerne de seneste 3 år (Skráseting Føroya). Tages der også stilling til den loyalitet som ses på det færøske marked er det også en stor barriere for at få nye kunder ligesom at når samfundet er så lille som det færøske skal revisor være opmærksom på at han i alt sit arbejde er uafhængig. Nye udbydere ses derfor ikke som en væsentlig forhindring for de eksisterende revisionsvirksomheder, og opstår en eventuel finansiel påvirkning kommer den nok ikke fra trusselen af nye udbydere. Side 24

3.3.3 Substituerende produkter Når der er tale om et produkt som er lovpligtig er det ikke så nemt at vælge et substituerende produkt. Der er en del virksomheder der kommer under de krav der stilles for at de skal revidere deres årsrapport. Der ligger også en henvendelse fra den færøske revisorforening om at forandre loven så at kravet om revision bliver noget højere så, at flere revisionskunder fremover vil kunne fravælge revision. Ligeledes ligger også et ønske om at få udvidet gennemgang vedtaget på Færøerne for at give virksomhederne et andet alternativ til revision. Disse henvendelse er endnu ikke vedtaget og har revisionskunderne derfor meget lidt de kan foretage med at vælge et substituerende produkt til den reviderede årsrapport. På nuværende tidspunkt ses substituerende produkter ikke som en væsentlig trussel for nogen af revisionsvirksomhederne. Den finansiel påvirkning for de enkelte revisionsvirksomheder fra dette bliver derfor beregnet som lav. Side 25

3.3.4 Kundernes forhandlingsstyrke Kunderne har altid en stor påvirkning for en virksomhed. Det er dem som enhver virksomhed lever af. Når det er sagt så har de ikke en så væsentlig påvirkning på revisionsmarked. Der foreligger love og bekendtgørelser der forudsiger at de fleste virksomheder skal have deres regnskab revideret. Der er også så få revisionsvirksomheder på Færøerne at det løser sig ikke at blive uvenner med en enkelt revisionsvirksomhed, fordi det kan ske når som helst at den revisionsvirksomhed revisionskunden bruger vælger at lægge sammen med en anden elle ikke mere ønsker at arbejde inden for området. Havde markedet været større ville kundernes forhandlingsstyrke været væsentligt større og havde dette også været med til at øge om konkurrencen mellem de enkelte revisionsvirksomheder. Ser vi på kundernes forhandlingsstyrke ud fra et finansielt perspektiv har de hverken store elle lille påvirkning. Det er muligt at skifte revisor fordi der er trods alt 11 revisionsvirksomheder at vælge mellem, men når det er sagt så er det ikke så mange at revisionskunderne kan blive ved med at skifte. Side 26

3.3.5 Leverandørernes forhandlingsstyrke De leverandører der har en væsentlig påvirkning for revisorerne er dem der udbyder de forskellige programmer som de bruger som hjælp til at revidere regnskaber. Der findes mange forskellige produkter, men har de Færøske revisionsvirksomheder tendens til at bruge danske produkter. Dette kommer fra at de fleste revisorer på Færøerne har fået deres uddannelse gennem danske universiteter, og har der fået kendskab til de danske produkter. Det er også en nemhed ved at bruge danske produkter fordi de fleste kan både læse og skrive dansk, og lovene der gælder i Danmark er dem der ligner mest dem på Færøerne. Dette gør at leverandøren har en meget større forhandlingsstyrke når de færøske revisorer er en så lille del af deres samlede salg. Dette er derfor en stor finansiel post for de fleste revisionsvirksomheder. Siden kvalitetskontrollen har leverandørerne også blevet en større trussel for de færøske revisionsvirksomheder, og er det blevet endnu sværere at få økonomi i arbejdet. Siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig på Færøerne har leverandørerne fået en større påvirkning for de enkelte revisionsvirksomheder og har dette øget om omkostningerne for revisionsvirksomhederne fremover. Ud fra ovenforstående er leverandørerne en trussel for profitmargen hos de enkelte revisionsvirksomheder og kan dette have med sig at der er øgede omkostninger for revisionsvirksomhederne ved at være på det færøske marked i forhold til de danske. Side 27

3.4 Delkonklusion Når der tages stilling til de økonomiske faktorer kommer det frem gennem analysen at de faktorer der har størst påvirkning på markedet er rivalisering mellem eksisterende udbydere og leverandørens forhandlingsstyrke. Disse to faktorer har begge en substantiel finansiel påvirkning for de enkelte revisionsvirksomheder, dette er også to faktorer som revisionsvirksomhederne ikke har stor indflydelse på. Det færøske revisionsmarked er så lille at det er ikke muligt at sætte krav og kontrollere prisen hos de udbydere, der har det færøske marked som en lille del af deres udbyde, og må revisionsvirksomhederne derfor betale højere priser end andre virksomheder der køber flere abonnementer, og derfor køber mere fra leverandørerne. Rivaliseringen der er på markedet er også blevet hårdere de sidste år. Denne tendens følger med at der er færre revisionsvirksomheder der i stedet har flere revisorer inde under de enkelte virksomheder. Kundernes forhandlingsstyrke og substituerende produkter kan komme at få en finansiel påvirkning fremover. Kravene til at fravælge revision er i gang med at blive forandrede og vil dette give flere virksomheder mulighed for at fravælge revision fremover. Også er udvidet gennemgang på vej til at blive vedtaget på Færøerne og giver dette virksomhederne et nyt produkt de kan vælge der alt andet lige burde have en mindre omkostning for de enkelte virksomheder. Dette vil være med til at styrke om kundernes forhandlingsstyrke og giver dem en større indflydelse på hvordan prisen flytter sig og hvorvidt der bliver muligheder for andre produkter. Side 28

3.5 Har kvalitetskontrollen påvirkning for at der er flere revisionsvirksomheder der vælger at lægge sammen siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig? Ud fra PEST analysen og Porters Five forces ses at der er en tendens kommet siden kvalitetskontrollen at der er flere virksomheder der vælger at lægge sammen og at der er en øgning indenfor revisorer der vælger at deponere deres stilling. Der er i 2014 registrerede 32 revisorer på Færøerne (Skráseting Føroya). Dette antal er kun faldet siden 2012 fra at have været 34 revisorer. Det vil sige at siden kvalitetskontrollen blev lovpligtig har der kun været frafald af revisorer på Færøerne. Denne negative tendens der er på markedet kan få store følger fremover fordi at flere af de eksisterende revisorer er hurtigt på vej mod pensionsalder og vil dette skabe et større fald af dem der kan arbejde på markedet i de kommende år. Den lange læretid til at kunne blive revisor kan også have en stor påvirkning for hvorfor der ikke er tilgang på området, men den lange tilgang er gjort for at sikre at dem der bliver registrerede som revisorer har kompetence og kundskab til at udføre arbejdet fyldestgørende. Det er også lovpligtigt for nuværende revisorer at opretholde sin uddannelse med kurssuser og lignende, dette er det mange som ser som noget negativt ved at blive revisor fordi de skal blive ved med at side på skolebænk. Ser vi på de påvirkninger der kan identificere ud fra PEST analysen har de politiske og lovgivende faktorer en stor indflydelse på udgifterne der er forbundet med at arbejde som revisor. Umiddelbart kan det ikke konstanters om det er muligt for revisionsvirksomhederne at få de ekstra omkostninger som er kommet af dette ind i den anden ende ved at regningerne til deres kunder er det større. De sociale og kulturelle faktorer har også stor indflydelse på nye udbydere men giver også eksisterende revisionsvirksomheder bedre muligheder for at lægge sammen når de ved dette får en større kunde kreds og på denne måde kan fordele den øgede omkostning på flere. Ved siden at tage i betragtning de faktorer der fremkommer i Porters Five forces fremkommer, at den største modgang for revisionsvirksomhederne ses ved rivalisering mellem eksisterende udbydere og leverandørernes forhandlingsstyrke. Ved at der er Side 29

færre revisionsvirksomheder og at de eksisterende virksomheder er større end de har været har gjort at konkurrencen om kunderne er blevet hårdere. Ser vi dette i sammenhæng med de kulturelle faktorer om, at virksomheder på Færøerne ikke skifter revisor hyppigt kan det i tilfælde være besværligere for virksomhederne at imødekomme alle de omkostningerne og at få økonomi i deres arbejde. Leverandørernes forhandlingsstyrke hænger også sammen med de lovpligtige krav der er for revisorer og gør at der er omkostninger for revisionsvirksomhederne som de ikke har stor indflydelse på og kan dette være med til at det er flere der vælger at blive en større enhed ved at lægge deres revisionsvirksomheder sammen med andre så at omkostningerne der kommer fra kvalitetskontrollen kun skal betales en gang imens at kunde kredsen er fordoblet. Ved at se på alle disse faktorer i en enhed mener jeg at der ses en sammenhæng mellem den lovpligtige kvalitetskontrol og at der er flere revisionsvirksomheder der vælger at blive en større enhed. Det skal alligevel tages højde for at når der er tale om så få virksomheder på et marked, hvor 4 revisionsvirksomheder er mindre nu en før som resulterer i et fald på over 26%, at faldet kan komme fra andre grunde end kvalitetskontrollen, men er det min mening at kvalitetskontrollen også har haft en finger med i spillet når der er tale om denne substantielle forandring. Side 30

4 Regnskabsanalyse Ved at foretage en regnskabsanalyse af alle de revisionsvirksomheder der var før kvalitetskontrollen og som er efter kvalitetskontrollen vil det være muligt at analysere hvad de omkostninger der er kommet af kvalitetskontrollen har været og hvordan de har påvirket de enkelte revisionsvirksomheder. 4.1 Regnskabsanalysens formål Regnskabsanalysen er tilrettet ledelsen hos de enkelte revisionsvirksomheder for at vise hvilken påvirkning kvalitetskontrollen har haft for deres egen virksomhed og hvordan kvalitetskontrollen har påvirket de andre revisionsvirksomheder der er på det Færøske marked for at se på om det er forskel mellem hvordan de enkelte revisionsvirksomheder er kommet overgangen med kvalitetskontrollen og hvad den finansielle påvirkning haf været af kontrollen. Ved at foretage en omsætningsanalyse ved hjælp af virksomhedernes årsrapporter og det antal revidere regnskaber som revisionsvirksomhederne har gjort for de enkelte år vil det vise hvad tendensen er på markedet og om det er revisionsvirksomheder der er markant bedre end andre og om dette kan forklares for de enkelte revisionsvirksomheder. Derefter vil en analyse af nøgletal for revisionsvirksomhederne vise hvor der er fravigelser og om dette er en tendens for hele markedet eller om dette er kun for de enkelte revisionsvirksomheder. Ved at foretage disse analyser vil det være muligt at komme frem til hvilke finansielle forandringer der har været siden kvalitetskontrollen. Og om revisionsvirksomhederne har ført omkostningen af kvalitetskontrollen videre til sine kunder. Side 31

4.2 Omsætningsanalyse Omsætningsanalysen viser den procentvise bruttofortjeneste for de enkelte revisionsvirksomheder i forhold til hvor mange reviderede regnskaber de har afviklet i det gældende år. Analysen udføres for 2011 og 2012 for at se om der er forskel mellem året før kvalitetskontrollen og året efter. Videre vil dette vise om det er forskelligt for hvordan revisionsvirksomhederne har klaret overgangen til kvalitetskontrollen eller om hele markedet er påvirket ens. Denne analyse skal give et billede af om det er afkastet som er grundlæggende for hvor mange revisionsvirksomheder der er på Færøerne og hvordan afkastet har forandret sig siden kvalitetskontrollen. Omsætningsanalysen giver et billede af hvordan det var på det færøske revisionsmarked før og efter kontrollen. Den kan forekomme en fejlmargin ved at det ikke kan siges med sikkerhed at alle årsrapporterne er tilgængelige på Business Line og vil disse årsrapporter derfor ikke være med i analysen. Fordelingen tager udgangspunkt af hvor mange reviderede årsrapporter som den enkelte revisionsvirksomhed er registreret for inde på systemet for de gældende år. Der tages ikke højde for at systemet kan have registreret fejl revisor for nogle årsrapporter, fordi det menes ikke at give væsentligt fravigelse i resultatet Side 32

Antal revisionskunder Teresa Joensen Figur 2. Fordelingen af revisionskunder mellem de Færøske revisionsvirksomheder 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2011 2012 Grannskoðaravirkið LÍT Sp/f Agnar á Dul Sp/f Grannskoðarastovan Sp/f Revisión Sp/f Roknskaparfelagið Sp/f J. S. Grannskoðan Sp/f Hansam Sp/f Numero Sp/f A & M Sp/f År K-ReVision Sp/f Kilde: bl.fo og årsrapporterne fra 2011 2012 hos revisionsvirksomhederne. Egen tilvirkning I figur 2 er det muligt at få et billede af hvordan det færøske revisionsmarked har fordelt sig i 2011 og 2012. Ud fra dette kan konstanters at der er 4 store revisionsvirksomheder og så flere små. Denne fordeling gør at de større revisionsvirksomheder har større forhandlingsstyrke end de små og bliver det ofte de store virksomheder der lægge prisen og definerer de forandringer der kommer på markedet. Ud fra de fire store revisionsvirksomheder der var i 2012 er der kun tre revisionsvirksomheder nu fordi at Nota Sp/f og Inpact P/f valgte at starte en ny revisionsvirksomhed sammen og derfor nedlægge revisionsarbejdet i de gamle virksomheder. Tages det så i betragtning at de fire stor revisionsvirksomheder får de fleste kunder er det aktuelt at analysere om de også er dem der har det største afkast pr. kunde. Figur 3 viser den gennemsnitlige bruttofortjeneste som de enkelte revisionsvirksomheder på Færøerne har haft i forhold til hvor mange revisionskunder de har haft i 2011 og 2012. Side 33

DKK Teresa Joensen Figur 3. Gennemsnitlig bruttofortjeneste pr. revisionskunde 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Grannskoðaravirkið LÍT Sp/f Agnar á Dul Sp/f Grannskoðarastovan Sp/f Revisión Sp/f Roknskaparfelagið Sp/f J. S. Grannskoðan Sp/f Hansam Sp/f Numero Sp/f 2011 2012 A & M Sp/f K-ReVision Sp/f År KMP Revisión Sp/f Kilde: bl.fo og årsrapporterne fra 2011 2012 hos revisionsvirksomhederne. Egen tilvirkning Ved at analysere bruttofortjenesten i forhold til revisionsvirksomhederne kunde kreds ser vi at det stadig er de store virksomheder der får det største afkast pr. kunde. Den store fortjeneste som ses hos de store virksomheder i forhold til de små kan også være fra at det er de store virksomheder er de såkaldte PIE-revisionsvirksomheder. Dette vil sige at de revidere børsnoterede selskaber og offentlige selskaber hvor det ofte er større mulighed for at give de store regninger, i forhold til en lille tømmervirksomhed der har to medarbejdere og som har en årlig indkomst på 2 mil. Det kan også være grunden til den store forskel der er mellem de store revisionsvirksomheder og de små. De små revisionsvirksomheder har flere af de små kunder der ikke har så stor omsætning og få af de store. Det skal tages højde for at på Færøerne er der et stort antal virksomheder der har en omsætning under 10 mil., og der er meget få der har en omsætning over 25 mil. I gennemsnit for hele markedet klarede de færøske revisionsvirksomheder at få et afkast efter brutto resultat pr. kunde i 2011 på kr. 21.510 og i 2012 på kr. 22.114. Dette viser at alligevel om alle revisionsvirksomhederne har fået en øget omkostning har markedet i Side 34

DKK Teresa Joensen gennemsnit klaret at overkomme denne omkostning og få kompenseret sine omkostninger gennem regninger til kunderne. Denne positive udvikling er ikke gældende for alle revisionsvirksomhederne og har nogle af de små revisionsvirksomheder lag sammen med andre efter 2012, forklaringen på dette kan måske ses ud fra figur 4 hvor der også er taget højde for personaleomkostningen. Denne analyse er for at give et bedre billede af hvor meget revisionsvirksomhederne fortjener af hver revisionskunde fordi at den største omkostning som er for revisorer er personaleomkostningen fordi alt deres arbejde omhandler tjeneste produkter. Figur 4. Gennemsnitlige bruttofortjeneste pr. revisionskunde efter personaleomkostning 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Grannskoðaravirkið LÍT Sp/f Agnar á Dul Sp/f Grannskoðarastovan Sp/f Revisión Sp/f Roknskaparfelagið Sp/f J. S. Grannskoðan Sp/f -2.000-4.000 2011 2012 Hansam Sp/f Numero Sp/f A & M Sp/f År K-ReVision Sp/f Kilde: bl.fo og årsrapporterne fra 2011 2012 hos revisionsvirksomhederne. Egen tilvirkning Når der nu medtages personaleomkostning fremkommer et helt anderledes billede. De store revisionsvirksomheder har når alt kommer til alt ikke så stor fortjeneste af alle deres mange kunder. Gennemsnitligt afkast for 2011 var på kr. 4.881 og for 2012 på kr. 5.082. Det kan tydeligt ses ud fra figur 4 at det er forskelligt hvor de enkelte Side 35