Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 1.1: Thurø Børnehuse 1.2: Uge 24 25 26-27 1.3: Børn og voksne fra det Gule hus 1.4: Gamle lege 1.5: 4-5 årige 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 2.1: Målet er, at alle børn deltager i legen, med det for øje at børn kan være deltagende på hver deres måde. Endvidere er målet at alle børn oplever følelsen af fællesskabet og samhørighed. 2.2: Når vi kigger i vores kortlægningsresultater, fra T1 til T2, ser vi, at der har været en positiv udvikling, i barn-barn relationer og i barnvoksen relationer. Denne udvikling vil vi fortsat gerne bibeholde. 2.3: At børnene oplever samhørighed, at de synes at der sker nogle sjove ting i børnehaven. Samt at de tager del i og lærer voksenstyrede regellege. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. 3.1: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier. Side 1 af 5
De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 3.2: Kulturelle udtryksformer: Vi introducerer børnene for gammel dansk kultur, gennem gamle lege. Krop og bevægelse: Sker når vi arbejder med bevægelse, koordination og styrke. Sproglig udvikling: Sker gennem sang og kropssprog. Sociale kompetencer: Er at lege sammen, oplevelsen af at være en del af fællesskabet, og lære at indgå i voksenstyrrede regellege. 4.1: De får ikke kendskab til legen. Da vi hidtil har haft større fokus på nutidens sange og lege. Vi præsenterer børnene for de samme sange og sanglege, når vi er på legepladsen. Vi giver børnene mulighed for at være en del af et større fællesskab gennem voksenstyrede aktiviteter. 4.2: Kontekstperspektivet og aktørperspektivet: Vi voksne har et ansvar for at, børnene lærer legene at kende, vi sætter rammerne og guider børnene til nye oplevelser i legen. Børnene bevæger sig mod nærmeste udviklingszone. 5.1: Vi leger de samme 3 lege 2 gange om ugen i 2 uger, herefter kan børnene på skift vælge hvilken leg de gerne vil lege. Side 2 af 5
5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5.2: Vi leger legen 2 gange om ugen, hvor vi samles på legepladsen. Legen og reglerne introduceres igennem fortællingen om legens historiske perspektiv. Sangene læres, reglerne gennemgås og legen kobles på. Den ene voksen sætter legen i gang, den anden voksen guider og observerer. Børnene bytter pladser, gennem anvisning fra de voksne, så børnene prøver at stå med forskellige børn. 6.1: Vi skriver i vores ugentlige aktivitetsplan til forældrene, på børneintra, om planen for den pågældende aktivitet, så forældrene kan tale med deres børn om det, der skal ske i børnehaven den pågældende dag. 6.2: Vi synliggør med billeder på tavlerne i børnehaven, så børnene visuelt kan se dagens aktivitet. Når aktiviteten er udført, kan forældrene læse om aktiviteten samt se billeder på intra, og ud fra dette, have en dialog med deres børn om aktiviteten. 7.1: Vi guider og tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, og har på den måde øje for de forskellige deltagelsemuligheder. Nogle har brug for at se legen an, og dermed være passiv deltagende og observerende i legen, og andre aktive deltagende. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Det ved vi om betydningen af voksen-barn kommunikation af ole Henrik Hansen. Børns lærerige leg af Stig Broström Side 3 af 5
Lev Vygotsky: teorien om kognitiv udvikling. 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 9.1: Børnene deltager i legen, på hver deres måde. Børnene begynder selv at lege legen. 9.2: De voksne positionerer sig i legen, dvs. en styrer legen og en observerer legen. 9.3: Når legen er slut, tales der med børnene om legen, hvad var det sjoveste, har i lyst til lege den igen? 9.4: Børnene anvender regelsættet og hjælper hinanden. Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Børnene viser glæde ved at lege regellegene. De spørger til at lege legene, når vi er på legepladsen. Endvidere ser vi også at børnene selv tager initiativ til at lege legene, f. eks. af de ældste præsenterer legene for de yngre børn. Igennem ovenstående oplever vi at børnene har forstået legen og dens regler, start og slut. 10.2: Vi italesætter overfor børnene at øvelse gør mester og at de igennem gentagelser af legen nu har styr på og forstår legen og dens regelsæt. Dette italesættes vi også overfor forældrene samt skriver i vores aktivitetsplan. Side 4 af 5
Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder 10.3: Vi oplevede at de voksnes positionering i legen var medskabende til at vi nåede vores mål, at børnene fik kendskab til de gamle sanglege og derigennem oplevede følelsen af fællesskab og samhørighed. Side 5 af 5