Restaurant og klubhus, Horsens Sejlklub



Relaterede dokumenter
LOKALPLAN Boliger, Nørrelide, Gedved

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr Lystbådehavnen ved Østerhage

Vitus Bering Danmark. Lokalplan , Horsens by TEKNIK OG MILJØ

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03. Boligejendom Stadionvej 27

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, marts Dagligvarebutik ved Frisengårdsvej

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

gave fra arkitekten. Det stod færdigt i 1916.

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

Lokalplan nr Træningsanlæg ved Horsens Golklub

Lokalplan nr Blåbærhaven i Greve Strandby

Boliger, Sydlige del af Gedved By

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Lokalplan Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

Lokalplan nr for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009

Børneinstitution i Lund

LOKALPLAN NR For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April Nyborg Friskole

Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver

Lokalplan nr Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010

LOKALPLAN NR LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

Boligområde på Søndermarksvej. Billund kommune Teknisk Service April 2006 LOKALPLAN NR. 124

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Lokalplan 252- Forslag

Tillæg 1 til lokalplan Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN NR STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Forslag. Lokalplan for et erhvervsområde ved Blæsbjergvej i Hedensted

Lokalplan. for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård

Høringsbrev, forslag til kommuneplantillæg , Forum - Flintebakken

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

for et område omkring kirken i Vindinge,

Forslag til Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

HusCompagniet Sverigesvej 1B 6100 Haderslev

Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf Fax. nr

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Supplement til Lokalplan nr forslag

Lokalplan nr For et område ved Smedegade i Lohals

Erhvervsområde i Tandslet. Sydals Kommune Lokalplan TA 6

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Lokalplan Udvidelse af Hundige Lilleskole GREVE KOMMUNE RÅDHUSHOLMEN GREVE TLF

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan 230- Forslag

Forslag til Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Område øst for Søndermarken. August κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

Du har søgt om landzonetilladelse til at opføre et læskur på ejendommen

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 246. for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov. Rude Skov. Holte Hallerne. Rudegård Stadion. Rudesø

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

LOKALPLANENS INDHOLD. Anvendelse Lokalplanen fastlægger området til rekreativt formål.

Sydals Kommune. Lokalplan HØ Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Område til center- og erhvervsformål i Hørup. Hørup Hav 1: 20.

Solcelleanlægget fjernes, når anlægget ikke længere benyttes til produktion af strøm

Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig

Lokalplan Ishøj Havn

Silkeborg Kommune. Område ved Lysbrogade LOKALPLAN

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

Landzonetilladelse til at opføre en carport på ejendommen matr.nr. 4c Snekkerup By, Vigersted, beliggende Snekkerupvej 64, 4140 Borup.

INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 088 REDEGØRELSE

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

K O M M U N E P L A N. Tillæg for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 35. for en boligbebyggelse ved Lundestien/ Hartkornsvej

VIA, Chr. M. Østergaards Vej

Svinninge Kommune. LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken

Erhvervsområde Horsens Syd

Lokalplan 2.8 Kulturhus på Djursvang 4. By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse. Albertslund Kommune.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium. Vejlby. April 1980 KONGSBAK INFORMATIK

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

Tim Johnny Hansen Parkgade Sønderborg

Forslag til ophævelse af lokalplan S14 for forsøgsdambrug ved Enstedværket

Sejlflod kommune. Lokalplan Tæt-lav boligområde ved Søndre Bygade 3

Lokalplan Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

Forslag til delvis ophævelse af. Lokalplan nr Løgumkloster Højskole. Løgumkloster

Videbæk i februar 2000 J. Nr Revideret i juli Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

Transkript:

Restaurant og klubhus, Horsens Sejlklub Lokalplan 10-2012, Horsens by TEKNIK OG MILJØ

2 INDHOLD LOKALPLAN 10-2012 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Baggrund for lokalplanen 3 Lokalplanens formål 3 Eksisterende forhold 3 Fremtidige forhold 4 Lokalplanens forhold til andre planer og love 11 Kommune- og lokalplaner 11 Teknisk forsyning 11 Andre planer og love 11 Bestemmelser 14 1 Lokalplanens formål 14 2 Område- og zonestatus 14 3 Områdets anvendelse 14 4 Udstykning 14 5 Bebyggelsens omfang og placering 14 6 Bebyggelsens udformning 14 7 Ubebyggede arealer og beplantning 14 8 Trafi kforhold 15 9 Tekniske forhold 15 10 Miljøforhold 15 11 Fortidsminder 15 12 Ophævelse af Lokalplan/servitutter 15 13 Grundejerforening 15 14 Skiltning 15 15 Forudsætning for ibrugtagen 15 16 Tilladelser og dispensationer 16 17 Lokalplanens retsvirkninger 16 18 Påtaleret 16 Vedtagelsespåtegning 16 Kortbilag 17 Kortbilag 1 - Matrikulære forhold 17 Kortbilag 2 - Eksisterende forhold 18 Kortbilag 3 - Illustrationsplan 19 Bilag 4 - Facader 20 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD.086.615 Kort- og Matrikelstyrelsen

LOKALPLAN 10-2012 3 Offentliggørelse Vedtagelse Planforslaget blev vedtaget af Horsens Byråd den 27. november 2012. Forslaget blev offentliggjort den 5. december 2012. Planen blev endeligt vedtaget af Horsens Byråd den 19. marts 2013. Den endeligt vedtagne plan blev offentliggjort den 3. april 2013. Høring Planen var fremlagt i offentlig høring fra den 5. december 2012 til den 30. januar 2013. Planlovens 18 Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i 19 eller 40. Det er en betingelse for klagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klagenævnet vil efter modtagelse af en klage sende en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage eller, hvis klagen afvises. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www. nmkn.dk Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentliggørelse. Miljøvurdering I henhold til 4 i lov om miljøvurdering er det vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Klagevejledning Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed. Klageberettigede er alle omfattet af Planlovens 59. Klage skal være skriftlig og sendes til Horsens Kommune pr. e-mail: teknikogmiljo@horsens.dk eller til Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Horsens Kommune videresender herefter klagen til Naturog Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget af Horsens Kommune inden 4 uger fra datoen for planens offentliggørelse og ved kontortids ophør. Planen offentliggøres den 3. april 2013.

4 REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 Redegørelse Baggrund for lokalplanen Horsens Sejlklub ønsker at opføre et nyt klubhus med klublokaler og restaurant i stedet for det nuværende, der betragtes som forældet og i så dårlig stand, at det i praksis ikke er muligt at renovere. Det er nødvendigt at udarbejde en lokalplan for arealet, idet den nugældende lokalplan nr. 148 foreskriver at klubhuset bevares. Det nuværende klubhus er i Kommuneatlas Horsens 1991 udpeget som en bygning med høj bevaringsværdi. Huset, som også rummer en restaurant, indgår i Masterplan for Horsens Havn 2010, idet huset på daværende tidspunkt tænktes istandsat og suppleret med en selvstændig nybygning, der bl.a. skulle rumme en restaurant. Området nord for restauranten er i planen udlagt til en aktiv plads med forbindelse til en fremtidig promenade langs fjorden og havnebassinet. Imidlertid er det eksisterende klubhus i dårligere forfatning end forventet, og Sejklubben vurderer nu, at bygningen ikke kan sættes i forsvarlig stand, og klubben vil i stedet bygge et nyt klubhus med en moderne restaurant. I tråd med dette ønske har Horsens Kommune i juni 2012 udbudt et areal, der omfatter det nuværende hus plus de nærmeste omgivelser, til salg, på betingelse at af køberen opfører og driver en restaurant med klublokaler for Horsens Sejlklub. I udbudsbetingelserne blev der lagt stor vægt på, at offentligheden får adgang til det meget attraktive areal, dels ved at restauranten skal være åben for alle, dels ved at bygningen placeres på en ny, offentlig tilgængelig plint med opholdsmuligheder. Der indkom et tilbud fra Horsens Sejlklub, som danner grundlag for nærværende lokalplan. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at muliggøre nedrivning eller nedtagning af det bevaringsværdige klubhus og etablering af et nyt klubhus med restaurant, placeret på en offentlig tilgængelig plint. Det er endvidere lokalplanens formål at sikre at bygningen og plinten kan tilpasses det fremtidige havneområde mht materialer, terrænhøjder mv. Eksisterende forhold Lokalplanområdet er beliggende på det hjørne, hvor havnebassinet og Horsens Fjord mødes. Området ligger centralt i lystbådehavnen og dens broer, lystbåde på land og i vandet, klubhuse mv., men også tæt ved erhvervshavnen og boligområdet ved Langelinie. Området er præget af det karakteristiske, gamle, gule klubhus. Nord og vest for huset er en afmærket parkeringsplads og derudover en asfaltbelagt flade der også anvendes til bl.a. parkering. Huset er placeret med østsiden i vandkanten, og en af husets tre terrasser står på pæle i vandet. Terrænnet skråner let mod arealets sydlige kant nær havnebassinet, hvor det kun er ca 50 cm over kote 0. Arealet er jævnligt helt eller delvis oversvømmet. Det nuværende klubhus er en etapevis udbygget udgave af et 8-kantet klubhus, tegnet af arkitekten Viggo Norn, opført i 1916 af Horsens Sejlklub på en ø i havnebassinet og i 1930 flyttet til sin nuværende placering. Fra begyndelsen har huset haft karakteristiske søjler, paptag, småsprossede vinduer og en gul bræddebeklædning, og dette formsprog er stort set bevaret trods husets tilvækst gennem årene, senest i 1974, hvor bl.a. alle 4 fløje, kaldet kahytter, blev forlænget. Lokalplanområdets placering i Horsens

REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 5 Bygningens historie er velbeskrevet og fint dokumenteret, og bygningen har, som den fremstår i dag, en stor fortælleværdi. Området oversvømmes jævnligt, som her i 2007 Huset er i henhold til Kommuneatlas Horsens 1992 af høj bevaringsværdi. I hehold til SAVE metoden til vurdering af bevaringsværdige bygninger fik huset i 1996 følgende karakterer: Arkitektonisk værdi: 3 Kulturhistorisk værdi: 2 Miljømæssig værdi: 2 Originalitetsværdi: 2 Tilstandsværdi: 4 Samlet bevaringsmæssig værdi: 2. 1-3 er høj værdi, 4-6 er middel værdi og 7-9 er lav værdi. Klubhus og restaurant ved meget høj vandstand. Klubhuset set fra adgangsvejen i oktober 2012. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lokalplan er husets SAVE-registrering revurderet. Tilstandsværdien er nu 8 og den samlede bevaringsmæssige værdi er derfor ændret fra 2 til 3. Ingeniørfirmaet Hundsbæk og Henriksen har i oktober 2012 foretaget en teknisk vurdering af funderingsforholdene under klubhuset, som er placeret på nedrammede træpæle, delvist synlige under huset. Hovedparten af træpælene er meget medtagede. Der er løbende foretaget udbedringer og afstivninger af gulve og bærende bygningsdele. På trods af dette bærer bygningen præg af adskillige sætningsskader. Klubhuset set fra Honnørkajen. Østsiden af det eksisterende klubhus

6 REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 Ingeniørfirmaet konkluderer, at en retablering af bygningens fundering vil kræve endog særdeles omfattende indgriben i den eksisterende bygning og løsningen vil også rent teknisk være forbundet med store udfordringer. Det vurderes som tvivlsomt, om et sådant arbejde kan gennemføres uden at påføre bygningen omfattende skader. Der er ikke foretaget kalkulation på de økonomiske konsekvenser ved en retablering af funderingen, men omkostningerne vil være meget høje. Klubhuset er primært til gavn og glæde for Horsens Sejklub, men i huset har i en årrække sideløbende med klubaktiviteterne været drevet en restaurant, som henvender sig til såvel til klubbens medlemmer som til offentligheden. I lokalerne er der desuden jævnligt koncerter og andre kulturelle aktiviteter. Horsens Kommune ønsker at sikre og fremme offentlighedens brug af området yderligere, herunder adgangen til en attraktivt beliggende restaurant, som kan blive et pejlemærke i det fremtidige havneområde, der gradvis omdannes til byformål. Imidlertid skønnes det ikke muligt at indrette en tidssvarende restaurant med fremtidssikret kapacitet i det nuværende klubhus. Horsens Kommune er derfor indstillet på at give Horsens Sejlklub tilladelse til at nedrive eller nedtage det nuværende klubhus og at opføre et nyt klubhus, tilpasset ønskerne om større muligheder for offentlig adgang og brug af huset og dets nære omgivelser. Kommunen vil medvirke til at forsøge at finde anvendelse for karakteristiske dele af det bevaringsværdige gamle klubhus, eksempelvis som omklædningsrum, madpakkehus eller halvtag, placeret i havneområdet, på Langelinie eller ved Husodde. I forbindelse med offentlighedsfasen vil der være mulighed for at indsende ideer og forslag til genanvendelse af klubhuset. Fremtidige forhold Det eksisterende klubhus og dets funderingspæle fjernes fra området. Der påregnes udført en moderat terrænhævning i dele af området og reparationer af kanter og stensætninger langs bassinet. På længere sigt vil terrænet skulle hæves yderligere som værn mod den stigende vandstand i fjorden. Bebyggelsens omfang og placering Det nye klubhus placeres på en hævet plint med offentlig adgang. Plinten og bygningen placeres så der sikres offentlig adgang på alle sider og der skabes plads til en havnepromenade på syd- og østsiden langs vandet. Bebyggelsens udformning Det nye klubhus tager arkitektonisk afsæt i det eksisterende klubhus oprindelige grundplan og er opbygget omkring et centralt placeret 8-kantet højtloftet hovedrum, der indeholder bar, ophold, klubfaciliteter, restaurant og fordelingsareal for bygningen. Rummets størrelse svarer til Opstalt mod nord af det nye klubhus på en plint og dets nærmeste nabo, Horsens Bådeklubs hus.

REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 7 det oprindelige klubhus fra 1916. På den 8 kantede rondel bygger sig 4 funktionsfløje. Fløjene indeholder klublokale og kapsejladsbureau mod syd, samt toiletter og køkken- / personalefaciliteter mod nord. I gavlen af fløjen mod nordvest ligger en iskiosk med kundeadgang fra plinten. Mellem fløjene der står som forholdsvis lukkede volumener, bygges der delvist glasafskærmede, visuelt åbne lokaler, der anvendes til ankomstareal mod vest, klubfaciliteter, selskaber, restaurant, kurser m.m. Mod nord anvendes arealet mellem fløjene til et moderne restaurationskøkken. Klubhuset er af hensyn til fremtidig sikring mod forhøjede vandstande hævet til kote 2,5. Under en del af klubhuset etableres der kælder med adgang fra udvendig trappe placeret nord for køkkenet. Kælderen indeholder teknik og depotrum for restaurationen og Horsens Sejlklub. Kælderen sikres mod oversvømmelse som følge af høj vandstand i Horsens Fjord. Bygningens 4 fløje udføres med træbeklædning udvendigt. Facader på rummene mellem fløje- Foreløbige visualiseringer af den nye bygning med klublokaler og restaurant på en offentligt tilgængelig plint, set mod sydøst og vest.

8 REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 ne udføres som en kombination af glaspartier og delvist lukkede lette partier med blændglas / pladebeklædning. Facaden mod nord ud for køkken udføres med træbeklædning / pladebeklædning. Glaspartierne udføres i træ-alu/komposit eller evt. alupartier. Foran glaspartier og fløjenes gavle kan der monteres listebeklædte skodder. Spær udføres med synlige spærender, og træ-underbeklædning over spær. Bygningen udføres med et relativt stort udhæng. Taget beklædes med sort tagpap. Der kan monteres plant sænkede solceller på taget, hvis de integreres i arkitekturen. Ubebyggede arealer og beplantning Klubhuset etableres på en ny publikumsorienteret plint. Bygningen placeres ca. midt på plinten og med offentlig passage på alle sider af bygningen på og omkring plinten. Plintens placering og afgrænsning sikrer offentlighedens frie færden og ophold langs vandkanten. Samspillet mellem havn og plint sikres bla. ved samhørigheden mellem havnens og plintens materialekarakter og detaljering. Trapper og rampe sikrer god adgang til plinten, og vil i udformningen invitere til ophold, og til passage hen over denne. Plinten vil indgå som en naturlig del af offentlighedens ophold og færdsel på havnen. På dele af plintens areal syd og vest for klubhuset er det tanken at etablere udeservering for restauranten. På plintens areal øst for bygningen, langs plintens vestside og nord for bygningen opstilles siddeplinte/bænke som inviterer til uforpligtende ophold for alle året rundt. På plintens østside mod fjorden ligger et hævet udsigtsplateau med adgang fra plinten. Plateauet hæver sig yderligere ca 75 cm over plinten. Herfra kan byens borgere og havnens gæster nyde udsigten over havnen og fjorden. Sejlklubben kan bruge plateauet og dets trappe i forskellige sammenhænge som f. eks ved medaljeoverrækkelse, til udsigtsdæk i forbindelse med kapsejladser på fjorden m.m. Plinten udføres med trædæk på fladen, trin og rampe. Plinten og de store siddetrin er afgrænset lodret af brædder som på plintens overflade, cortenstålsplader eller tilsvarende rustikt materiale. Det samme gælder de lodrette flader på det hævede plateau / depotrummet. På plinten opstilles faste siddeplinte / bænke til offentlighedens fri afbenyttelse. Disse udføres i stål eller træ. Der kan etableres beplantning på eller umiddelbart nord for plinten efter aftale med Teknik og Miljø, i overensstemmelse med Masterplanen for havnen og igangværende opfølgende planlægning for lystbådehavnen. Trafikforhold Hvis lokalplanen realiseres, vil der forsvinde ca. 16 afmærkede parkeringspladser samt et tilsvarende antal uformelle parkeringsmuligheder i den vestlige og sydlige del af lokalplanområdet. Den nye restaurant vil skønsmæssigt medføre en lille stigning i behovet for p-pladser. I overensstemmelse med lokalplan 148 og Masterplanen - Horsens Havn tænkes disse pladser etableret i nærområdet, bl.a. på arealet som om vinteren anvendes til bådopbevaring, ca 100 m fra restauranten. Der vil være mulighed for afsætning af passagerer tæt ved rampen op til restauranten. I en overgangsperiode vil parkering formodentlig kunne ske umiddelbart nord og vest for plinten, jfr bilag 3. Der skal til enhver tid være hensigtsmæssige forhold for vareleverancer til restauranten mv. Det påhviler bygherren at etablere det nødvendige antal parkeringspladser, efter nærmere aftale med Teknik og Miljø. Tekniske forhold Varmeforsyning Området er i dag tilsluttet kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. Området skal fortsat væ-

REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 9 re tilsluttet kollektiv varmeforsyning, men kan derudover indrettes med andre former for opvarmning, eksempelvis varmepumper. Belysning Området omkring klubhuset er på landsiden belyst med parklygter (benævnt Planetlygte) i overensstemmelse med Horsens Kommunes designmanual for byudstyr og belægninger, mens broerne er belyst med såkaldte kuffertarmaturer på lave master. Efter mørkets frembrud fremtræder klubhuset og dets nærmeste omgivelser ret mørke, når der ikke er lys i restaurant eller klublokaler. Der er i 2012 udarbejdet en Belysningsplan for Horsens Kommune. Planen udpeger Havneområdet som en særlig områdetype: Havneområdet er et unikt indsatsområde for udvikling af Horsens by. Derfor vælges en mast med et maritimt udtryk, som medvirker til at give området en unik visuel identitet og styrke Horsens brand. Ved samtidig at vælge samme armatur som i resten af Horsens by (med undtagelse af boligområder anlagt efter 1960), styrkes forbindelsen mellem de forskellige områdetyper. Det nævnte materiale benyttes på hovedvejene i havneområdet. Til en eventuel havnepromenade og for øvrig funktionsbelysning skal der udvikles et særligt koncept og en belysningsplan for havneområdet. Dette vil sikre sammenhæng, kvalitet og at havnen får en unik mørkeidentitet. (Ved mørkeidentitet forstås her en stemning der skabes via funktionel og karakterskabende belysning.) Planen lægger således op til, at der udarbejdes en belysningsplan særligt for havneområdet med henblik på at forstærke områdets maritime stemning. Indtil en sådan plan er udarbejdet vil Horsens Kommune administrere i overensstemmelse med Belysningsplanens intentioner og retningslinjer og med den eksisterende Designmanual - Byudstyr og belægninger samt med Masterplan - Horsens Havn. Lokalplanområdet er yderpunkt på havnen. Det vil ofte være det sted, man går hen mod, når man opholder sig på havnen efter mørkets frembrud, i dag ad Langelinie eller Jens Hjernøes Vej, samt på sigt i højere og højere grad langs med Nordre Kaj. Det er vigtigt, at området belyses på en måde, så det bliver et orienteringspunkt som fremstår tydeligt i det relativt mørke havneområde, også når der ikke er aktiviteter i restaurant eller klublokaler. Bygningen belyses med en funktionsbelysning, der diskret markerer og fremhæver facadedetaljer som f.eks. indgangspartier. Belysning af plinten, trapper, rampe mv skal sikre gode forhold for orienteringshæmmede og bidrage til at skabe atmosfære og understøtte områdets maritime karakter. Det kan f.eks. ske ved, at i det omfang der anvendes lysmaster, har disse et maritimt præg, f.eks. ved at være lavet i træ. Miljøforhold Visse former for støj, eksempelvis fra signalgivning i forbindelse med sejlsportsstævner mv., er en del af områdets liv. Støj i forbindelse med erhvervsmæssig aktivitet, eksempelvis koncerter i restauranten eller klubhuset, skal begrænses af hensyn til beboerne i nuværende og fremtidige boliger i nærområdet. I henhold til de vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder er området type 3 og miljøkvalitetsmålet L den 50 db. Der henvises i øvrigt til afsnittet Lokalplanens forhold til andre planer og love. Fortidsminder Horsens Museum har ikke kendskab til fortidsminder på det sted, hvor klubhuset agtes opført, men der er flere gange fremkommet fund fra ældre stenalder ved opmudring af den inderste del af fjorden. Bygning og omgivende hævet plint funderes på pæle og der graves kun en lille teknikkælder, som ikke kommer til under kote -1 m. Da bygningen opføres på en i begyndelsen af 1900-tallet op-

10 REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 fyldt del af Horsens Fjord, hvor den oprindelige bund har ligget dybere end kote -1 m er det ikke sandsynligt, at der ved anlægsarbejdet påtræffes fortidsminder. Sker det mod forventning, at der fremkommer fund ved det kommende anlægsarbejde skal den del af arbejdet, som berører fundet, indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Ophævelse af Lokalplan/servitutter Der er ingen gældende servitutter, der strider mod lokalplanen. Den eksisterende lokalplan 148 ophæves indenfor nærværende lokalplans grænser. Skiltning Skiltning skal begrænses mest muligt. Der må opstilles en enkelt pylon, der angiver hvilke virksomheder der er inden for lokalplanområdet. Skiltning skal godkendes af Teknik og Miljø, med henblik på at sikre at skiltningen indpasses i bebyggelsen og i havneområdet. Forudsætninger for ibrugtagen Der skal være sikret vejadgangs- og parkeringsforhold uden for lokalplanområdet. området. Cykelstativer placeres i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet efter aftale med Teknik og Miljø. Bæredygtighed Det er et overordnet mål i Masterplanen for Horsens Havn, at bæredygtighed i bred forstand kommer til at præge omdannelsen af store dele af havnen til byformål. Bæredygtighed skal forstås bredt og handler bl.a. om social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Lokalplanens bestemmelser om offentlighedens adgang til lokalplanområdet og muligheden for at etablere en offentlig promenade langs vandet øst kan betegnes som socialt bæredygtigt. Miljømæssig bæredygtighed indgår i et vist omfang i den skitserede bygning (mulighed for solceller, alternative opvarmningsformer mv, anvendelse af nordiske træsorter), og kan indarbejdes yderligere i detailprojektfasen. Affald Affaldscontainere udformes og placeres uden for lokalplanområdet efter aftale med Teknik og Miljø, eksempelvis som en afskærmet enhed placeret som angivet på kortbilag 3. Rekreative og kulturelle aktiviteter Lokalplanen vil give mulighed for forbedring af de bygningsmæssige rammer for Horsens Sejlklub og en restaurant og den åbner for etablering af en offentlig tilgængelig plint. Lokalplanen skønnes dermed at fremme mulighederne for rekreative og kulturelle aktiviteter for offentligheden, herunder børn og unge. Der er ikke behov for reservering af indendørs eller udendørs arealer til børn og unges fritids- og bevægelsesaktiviteter og/eller børn og unges kunstneriske og kulturelle aktiviteter i lokalplanområdet. Cykelparkering Lokalplanområdet er udlagt til gående trafik og ophold. Cykelparkering må finde sted uden for

REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 11 Lokalplanens forhold til andre planer og love Kommune- og lokalplaner Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplanens rammeområde HR.00.04.I.1. Blandet bolig og erhverv. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervs- og boligformål; etagebyggeri, åben-lav og tæt-lav med tilhørende kollektive anlæg; institutioner og lignende offentlige formål. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 148 der med den endelige vedtagelse af denne lokalplan ophæves for området. Masterplan - Horsens Havn som blev vedtaget af Horsens Byråd i 2010, er en uformel plan med målsætninger og rammer for havnens enkelte dele, herunder lystbådehavnen. Overordnet lægger planen stor vægt på gode offentlige promenader langs vandet og varierede uderum med godt mikroklima. Specifikt indgår lokalplanområdet som en væsentlig destination i havneområdet, tilknyttet en bilfri havneplads, som ligger i et krydspunkt ved klubhusene, restaurant, det kommende Søsportscenter og udsigt til fjord og havn. I Masterplanen er det eksisterende klubhus bevaret og suppleret med en ny bygning i 2-3 etager, primært til restaurantionsformål. Nærværende p-pladser og vinterbådepladser bebyggelse grønt areal og ny havnekontor p-pladser eksist klubhuse promenade plads klubhus/restaurant Foreløbig skitse af en mulig disponering af området omkring det nye klubhus/restauranten lokalplan er overordnet set i overensstemmelse med Masterplanen, idet lokalplanen sikrer muligheden for en fremtidig promenade langs vandet, sikrer at nybyggeri henvender sig til offentligheden, sikrer adgang til en hævet plint med opholdsmuligheder og giver mulighed for en bygning af høj kvalitet med funktioner, som kan blive af stor værdi for den nuværende og den fremtidige mere bymæssige anvendelse af havneområdet. Masterplanen udpegede området syd for Langeliniebyggeriet som en mulig placering af et nyt søsportscenter. Sideløbende med udarbejdelsen af nærværende lokalplan undersøger Horsens Kommune i samarbejde med søsportsklubber alternative muligheder for at indarbejde et søsportscenter på lystbådehavnen, som kan give muligheder for f.eks. boligbyggeri i området. Det nye klubhus og plinten indgår som en forudsætning i undersøgelsen. Teknisk forsyning Området skal tilsluttes kollektiv opvarmning Vandforsyning skal ske fra Horsens Vand A/S. Området skal separatkloakeres med lokal afledning af regnvand. Overfladevand ledes til sandfang og efterfølgende til Horsens Fjord. Lokalplanområdet ligger i NRGI s forsyningsområde. Andre planer og love Spildevandsplanen Kloakeringsprincippet ændres, og der skal derfor laves tillæg til Spildevandsplan 2012-2015 for Horsens Kommune. Lov om miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om Miljøvurdering af af planer og programmer er det vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig ind-

12 REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 virkning på miljøet. Miljøscreeningen kan ses i Teknik og Miljø. Jordforurening Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven. I loven anvendes ordet kortlægning i betydningen registrering. Dette betyder, at der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Kortlægningen efter jordforureningsloven medfører følgende begrænsninger og pligter: der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune, hvis arealanvendelsen ønskes ændret til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller sommerhusgrund. der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune før der bygges, graves eller foretages andet anlægsarbejde. I særlige situationer gælder der andre regler, som der kan fås oplysninger om hos Horsens Kommune. I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra kortlagte arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ. Vilkårene stillet i medfør af ovenstående tilladelser skal uanset de øvrige lokalplanbestemmelser følges. Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Områdeklassificering Lokalplanområdet er beliggende i et område, som Horsens Kommune har klassificeret som lettere forurenet. Baggrunden for klassificeringen er kommunens eksisterende kendskab til de enkelte byzoneområders bebyggelsestidspunkt, intensitet af arealanvendelse, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord samt kendte forureningsdata. Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området. De stoffer og koncentrationsniveauer, som kendetegner lettere forurenet jord, er typisk et resultat af såkaldt diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. Lettere forurening kan også være et resultat af forurening fra punktkilder, hvor spild eller lækage har ført til forurening i lave koncentrationer. Endelig ses lettere forurenet jord i fyldjord, som er samlet fra forskellige områder, hvor der har været mindre forurenende aktiviteter. Områdeklassificeringen medfører følgende begrænsninger og pligter: I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ. Øvrigt I henhold til jordforureningsloven skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution,

REDEGØRELSE LOKALPLAN 10-2012 13 offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 cm s jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Miljøbeskyttelsesloven På Horsens Erhvervshavn ligger bl.a. virksomheden Stena, der forarbejder og håndterer metalaffald mv. Stena er en klasse 7 virksomhed jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. Lokalplanens restaurant vil ligge indenfor Stenas influensområde, hvilket kan medføre at der kan opstå miljøkonflikter. I lokalplanområdet kan opleves generende støv og støj fra andre af erhvervshavnens virksomheder. med, der meddeles byggetilladelse, tilladelse til råstofindvinding eller dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven. Modtagne anmeldelser af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn, skal også meddeles museet. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger Områdets bevaringsværdige bygning må ikke nedrives, før nedrivnings anmeldelsen har været i offentlig høring, hvilket er høringen i forbindelse med denne lokalplan. Tilladelser fra andre myndigheder Ingen bemærkninger. Affaldshåndtering Det påhviler alle borgere og virksomheder i Horsens Kommune at tilmelde sig indsamlingsordningen for dagrenovation og dagrenovationslignende affald. Det er alene Horsens Kommunes renovatør, som af kommunalbestyrelsen er bemyndiget til at foretage indsamling af dagrenovation eller dagrenovationslignende affald. Adgangsforhold og anbringelse af affaldsbeholdere mv. skal udføres i henhold til Horsens Kommunes gældende regulativer for affald. Se mere på www.horsenskommune.dk Museumsloven Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum (Horsens Museum), jf. museumslovens 27, stk. 2. Horsens Museum bør orienteres forud for planering, nybyggeri og større anlægsarbejder. Efter Museumslovens 24 skal kommunalbestyrelsen underrette Horsens Museum senest samtidig

14 BESTEMMELSER LOKALPLAN 10-2012 Bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Det er formålet med lokalplanen at give mulighed for fjernelse eller nedrivning af eksisterende bevaringsværdig bygning fastlægge rammerne for områdets fremtidige anvendelse til erhvervsformål i form af restaurationsvirksomhed samt offentlige formål, herunder rekreative fritidsformål og søsportsrelaterede klubformål. give mulighed for at opføre et klubhus med restaurant og en plint i overensstemmelse med et foreliggende skitseprojekt sikre offentligheden adgang til lokalplanområdet ophæve lokalplan 148 inden for lokalplanområdet. 2 Område- og zonestatus 2.01 Området afgrænses som vist på kortbilag 1 og kortbilag 2. 2.02 Området er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.01 Området må anvendes til aktiviteter og bebyggelse med tilknytning til søsport og offentlig rekreation, herunder klubhus og restaurant. 4 Udstykninger 4.01 Efter vedtagelse af lokalplanen udmatrikuleres arealet fra matr. nr. 1023ø Horsens Bygrunde. Yderligere udstykning må ikke ske. 5 Bebyggelsens omfang og placering 5.01 Ny bebyggelse skal mht. omfang og placering være i overensstemmelse med Bilag 3, Fremtidige forhold. 6 Bebyggelsens udformning 6.01 Bebyggelsen skal udformes i principiel overensstemmelse med kortbilag 3 Illustrationsplan, Bilag 4, Facader med de ændringer og tilføjelser der fremgår af 6.02-6.06. 6.02 Glaspartierne (iht. Bilag 4) ud for vestvendte og sydvendte serverings- og mødelokaler skal udformes med skydedøre, foldedøre eller dobbeltdøre i den størst mulige del af glaspartiet. 6.03 Alle husets 8 sider skal have vinduer og/ eller glaspartier. 6.04 Tagbeklædning skal være tagpap. Der må etableres solcelleanlæg, hvis det udføres med antirefleksbehandlet overflade, sorte beslag mv. og integreres i tagets arkitektur. Der må monteres en flagstang på tagets midte. 6.05 Inddækninger, tagrender mv. skal være i zink eller stål. 6.06 Bygningens udvendige farver skal godkendes af Teknik og Miljø. 7 Ubebyggede arealer og beplantning 7.01 Ubebyggede arealer skal udformes i principiel overensstemmelse med kortbilag 3 Illustrationsplan, Bilag 4, Facader og perspektiver med de ændringer og tilføjelser der fremgår af 7.02-7.07. 7.02 Plinten skal udformes således at den kan tilpasses en forventet fremtidig kote på op til 1,80 m DVR90 for omgivende terræn. Endelig eller evt. midlertidig udformning af plintens højde og sider (trapper, siddetrin, ramper, lodrette sider, udsigtsplateau mv) fastlægges i forbindelse med byggesagsbehandlingen. 7.03 Plinten skal udføres i træ. Ramper skal efter behov supplerende forsynes med skridsikker overfladebelægning. Lodrette kanter kan udføres i stål eller træ. 7.04 Der skal være opholdssteder med læ på plinten. Afskærmningen mod vind kan eksempelvis udføres som sejl, der kan ind-

BESTEMMELSER LOKALPLAN 10-2012 15 stilles i optimal vinkel i forhold til vindretningen. Afskærmningen må ikke være til gene for offentlig færdsel og ophold, og den skal godkendes af Teknik og Miljø. 7.05 Vedrørende belysning henvises til 9. 7.06 Der kan etableres beplantning efter aftale med Teknik og Miljø. 7.07 Udendørs oplag må ikke finde sted. 8 Trafikforhold 8.01 Der skal være vejadgang via Jens Hjernøes Vej og hensigtsmæssige forhold for parkering, vareleverancer mv. på tilgrænsende arealer. Indretningen skal godkendes af Teknik og Miljø. 9 Tekniske forhold 9.01 Området skal separatkloakeres med lokal afledning af regnvand. Overfladevand ledes til sandfang og efterfølgende til Horsens Fjord. 9.02 Området skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.03 Belysningen af bygningsfacaderne, plint, ramper og trapper skal indrettes så de samlet fremtræder som et tydeligt element i havneområdet efter mørkets frembrud, specielt set fra landsiden. Belysning må ikke virke blændende. 9.04 En samlet plan for belysning at huset og plinten skal godkendes at Teknik og Miljø med henblik på at sikre overensstemmelse med Belysningsplan for Horsens Kommune med evt. senere tilføjelser. 10 Miljøforhold 10.01 Såfremt der skal flyttes jord bort fra lokalplanområdet, skal dette forinden anmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. retningslinjerne i jordflytningsbekendtgørelsen. 11 Fortidsminder 11.01 Fremkommer fund ved det kommende anlægsarbejde skal den del af arbejdet, som berører fundet, indstilles og Horsens Museum tilkaldes. 12 Ophævelse af lokalplan/servitutter 12.01 Med den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen ophæves Lokalplan 148 for området. 13 Grundejerforening 13.01 Horsens Kommune kan til enhver tid kræve en grundejerforening oprettet. 13.02 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Teknik og Miljø, Horsens Kommune. 14 Skiltning 14.01 Skiltning og reklamering må kun finde sted med godkendelse fra Teknik og Miljø. Skiltning skal begrænses mest muligt. Der må opstilles en enkelt pylon, der angiver hvilke virksomheder der er inden for lokalplanområdet. Pylonen må maks. være 3,5 i højden og maks. 1 meter i bredden. Anden størrelse kun efter dispensation med begrundelse. 15 Forudsætninger for ibrugtagen 15.01 Kravene i 8 skal være opfyldt inden ibrugtagen. 16 Tilladelser og dispensationer 16.01 Byrådet kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. 17 Lokalplanens retvirkninger 17.01 Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

16 BESTEMMELSER LOKALPLAN 10-2012 Lokalplanen medfører i sig selv ikke pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen og den hindrer ikke en fortsat lovlig anvendelse af en ejendom. 17.02 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor. 17.03 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven. 18 Påtaleret 18.01 Påtaleretten vedrørende denne lokalplan tilkommer alene Horsens Byråd. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Horsens Byråd. Horsens, den 27. november 2012 p.b.v. Peter Sørensen Borgmester Sign. / Sign. Niels Aalund Kommunaldirektør I henhold til 27 i lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. Horsens den 19. marts 2013 p.b.v. Peter Sørensen Borgmester Sign. / Sign. Niels Aalund Kommunaldirektør Forslag offentliggjort den 5. december 2012 Endelig offentliggjort den 3. april 2013

KORTBILAG LOKALPLAN 10-2012 17 1023t 1023v 6,00m 1023ø Horsens Bygrunde 0 10 20 40 Meter Copyright: Horsens Kommune & KMS & Cowi & Scankort 1:1.000 Lokalplangrænse Matrikulære forhold Kortbilag 1 Horsens Kommune Teknik og Miljø Marts 2013

18 KORTBILAG LOKALPLAN 10-2012 27 ) ( ( ( ) ) ) ( ( ) ) ) 29 JENS HJERNØES VEJ ( 38 " \ \ ) ) ) 40 ) ( 0 10 20 40 Meter Copyright: Horsens Kommune & KMS & Cowi & Scankort 1:1.000 Lokalplangrænse Eksisterende forhold Kortbilag 2 Horsens Kommune Teknik og Miljø Marts 2013

KORTBILAG LOKALPLAN 10-2012 19 Parkering Afskærmede affaldscontainere +1.00 Trappe Rampe +2.50 Kældertrappe Plint +2.50 Parkering Indgang Klubhus +1.00 Ophold +2.50 +1.00 Ophold skur/udkig +3.25 Lokalplangrænse Illustrationsplan. Kortbilag 3 Horsens Kommune Teknik og Miljø Marts 2013

20 KORTBILAG LOKALPLAN 10-2012 Facader. Princip Bilag 4 Horsens Kommune Teknik og Miljø Marts 2013

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 27 42 teknikogmiljo@horsens.dk www.horsenskommune.dk TEKNIK OG MILJØ