STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28. august 2007 Forbehold for ændringer INDHOLD GENERELT OM STUDIET Generelt om studiet, ny studieordning 3 Grunduddannelsens studieaktiviteter 2. semester 4 2

GENERELT OM STUDIET Grunduddannelsens 1.-3. semester, ny studieordning Grunduddannelsen er bygget op om tre studieelementer: Designprojekter, Designredskaber og Designteori. Designprojekter Designprojektet er det centrale element i uddannelsen. Det er her, du ved at arbejde med konkrete problemer lærer at formulere og analysere designfaglige problemstillinger, formgive samt visualisere og formidle designløsninger. Løsningerne bliver til i en proces, hvor du eksperimenterer og anvender designfagets arbejdsmetoder, redskaber og teknikker. Designredskaber I designredskaber skal du tilegne sig designfaglige redskaber, metoder og teknikker, som skal anvendes i designprojekterne. Designteori Designteori er en metodisk, analytisk disciplin. Den skal sætte dig i stand til at forstå og anvende akademisk analyse og metode. Studiets forløb Grunduddannelsen kvalificerer først og fremmest til at fortsætte studierne på overbygningsuddannelsen, men den giver principielt også mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet. Fra 1. 3. semester er grunduddannelsen bred i sin tilgang mens den fra 4. 6. semester supplerer fokus på almene kompetencer med en begyndende specialisering. Grunduddannelsen adskiller sig fra overbygningen ved relativt stramme rammer om studiet, som ikke tillader praktik, udveksling og linjeskift (kun mod dispensation på 4.- 6. semester). Det skal sikre et godt grundlag for videre studier på den mere åbne og fleksible overbygningsuddannelse. Bedømmelse Ved afslutningen af hvert semester gennemføres der normalt en bedømmelse i hvert studieelement. Formålet med bedømmelsen er at dokumentere de kvalifikationer der er erhvervet ved uddannelsen. På grunduddannelsen gennemføres der en bedømmelse i hvert af de tre studieelementer efter hvert semester. Undtaget er designteori, der på 1. og 2. semester bedømmes samlet efter 2. semester. På 6. semester gennemføres der kun bedømmelse af designredskaber og 6. semestereksamensprojekt. På grunduddannelsen bedømmes begge semestrets projekter i designprojekter og bedømmelsen inkluderer også en skriftlig refleksion. Grunduddannelsen 1.-6. semester udløser ved beståelse af samtlige bedømmelser 180 ECTS-points. For at kunne fortsætte på overbygningen, skal den studerende have opnået samtlige 180 ECTS-points. Karakterer Studerende optaget i 2004 eller derefter bliver bedømt med karakter efter 7-trinsskalaen. Karakterer anvendes til bedømmelserne af designteori, designprojekter og 6. semester eksamen på grunduddannelsen. 3

Studieaktivitet Studieaktivitet vurderes samlet efter hvert semester. Studieaktiviteten skal godkendes. Godkendes studieaktiviteten ikke to semestre i træk eller tre semestre i alt på hele uddannelsen kan den studerende ikke fortsætte uddannelsen. PROJEKT 2:1 Visuel profilering Kommunikation og identitet Opgaveprojekt liniebunden orientering Indhold Projektarbejdet skal give den studerende en grundlæggende forståelse for det komplekse felt, der sætter rammerne for designløsninger inden for visuel kommunikation. Den studerende skal i løbet af projektperioden opnå en stadig større bevidsthed om, at visuelle udtryk bliver til i og lader sig afkode i en specifik socio-kulturel kontekst, og at det kræver kendskab til denne kontekst at kunne arbejde målrettet med disse koder. Der vil blive introduceret historisk til brandingen, samt til samtidige brandingstrategier. Desuden vil der blive introduceret til storytelling og til den historiske udvikling op igennem det 20. og 21. århundrede, hvor det markedsføringsmæssige fokus i stigende grad er flyttet fra produktets materialitet og funktionalitet til produktets immaterielle værdier. Forholdet mellem kommunikation og identitet er derfor ikke givet én gang for alle, men lader sig definere og redefinere i stadig skiftende kulturelle, sociale, samfundsog markedsmæssige perspektiver. Forløbet rejser spørgsmålet Hvad er visuel identitet? og indledes med en generel introduktion til identitetsbegrebet. Derudover vil der være særlig fokus på grafisk visuel profilering, herunder blandt andet begreberne branding, segmenter, markedsnicher, corporate identity og storytelling. En visuel identitet baseres på grafisk kommunikation gennem logo, farve, skrift og materialer. Der arbejdes videre med kommunikation af den visuelle identitet for at skabe en visuel profil. Projektets arbejdsforløb skal omfatte en metodisk proces inddelt i faser: Indsamling af information Udvikling af idéer Udformning af objekt Fremlæggelse. I forbindelse med projektet tilknyttes en underviser i designteori, som i samarbejde med projektunderviserne og de studerende vil bistå med at sætte designteori i forbindelse med projektet. En struktureret arbejdsmetode er grundlag for en kvalificeret løsning af designprojekter af begrænset omfang og kompleksitet. Den strukturerede arbejdsmetode skal formulere, analysere og begrunde problemstillinger ved brug af kunstneriske og teoretiske forståelser. Der sigtes mod den studerendes viden om og forståelse for grundlæggende arbejdsmetoder i almenhed, og praktisk erfaring i håndteringen af disse i forhold til egen læring. Projektet sigter endvidere mod at øge den studerendes forståelse for de forskellige samfundsmæssige, kulturelle og markedsøkonomiske faktorer, der virker ind på og bestemmer rammerne for den visuelle kommunikation. Den projektnære designteori søger at udvikle de studerendes evne til at argumentere for deres løsninger undervejs i beslutningsprocessen, og dokumentere dette som en integreret del af projektmaterialet. 4

Formål i forhold til uddannelsen Udvikling af analytiske processer til en struktureret arbejdsmetode, rettet mod et visuelt og kommunikativt udtryk. Og udvikling af den studerendes færdigheder i at anvende manuelle og digitale kommunikationsformer og redskaber, således der samtidig udvikles kompetencer i at håndtere et problemløsningsforløb. Den projektnære designteori sigter mod, at den studerende på et grundlæggende niveau kan forstå, vurdere og reflektere over teorier og metoder i relation til problemløsning inden for design i almenhed. Endvidere at den studerende kan analysere og vurdere teoretiske problemstillinger med henblik på at træffe og begrunde alment designfaglige beslutninger. Holdundervisning med undervisere og to temaansvarlige. Ved start udleveres plan for perioden. Opgavens løsning præsenteres på holdene. Hele aktiviteten dokumenteres i en mappe. Mappen skal indeholde løsning samt dokumentation for processen (skitser m.m.). Mappen forsynes med overskrifter der kort beskriver hvor vi er i aktiviteten, hvad vi skal se på og hvordan. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal yderligere dokumenteres gennem print. Endvidere skal mappen indeholde en skriftlig refleksion for projektperioden (Studieordningen 36 og formkrav 47). Semestermapper til bedømmelse af 2. semester afleveres juni 2008, nærmere tid og sted følger. Ved alle bedømmelser fra 1. til og med 5. semester foretages bedømmelse i designprojekter på baggrund af en mappe. På Institut for Produkt arbejdes ikke med projektmappper, hvorfor projekterne på 4. og 5. semester afleveres i form af et produkt. Bedømmelsen i designprojekt for 2. semester, som ligger i juni, foretages med ekstern censur på skolen. Semesterets to projekter bedømmes og skal begge bestås for at udløse de 14 ECTS-point, som opnås ved bestået designprojekt på 2. semester. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Jens Kruse (tema- og kursusansvarlig for projekt), Julie Sommerlund og Anne- Louise Sommer (tema- og kursusansvarlig for teori), Charlie Meaker, Eskil Hauchrog, Jens-Peter Kellermann, Nanna Herstad. Uge 6-9, 2008. (4-8/2 fælles orienteret. 11-29/2 linie orienteret). 4/2 fælles introduktion i Festsalen. Der udleveres plan over perioden. 2. semesters lokaler i Bygning B. 5

FARVE 1-2 Farveregistrering og farveorden, farveudtryk Designredskaber Indhold I Farve 1 registreres, sorteres, analyseres og kommunikeres et farveområde. I Farve 2 analyseres, bearbejdes og udformes farveudtryk. Arbejdet ordnes og formidles gennem brug af farveterminologi. Formidlingen af idéer, analyser og deres bearbejdning anvender digital opsætning. Det forventes, at der opnås et fælles grundlag for forståelse af farveorden. Det forventes, at der opnås et fælles grundlag for farvekommunikation. Det forventes, at der opnås et fælles grundlag for visuel udformning af farveudtryk. Der forventes et grundlæggende kendskab til forudsætninger for farvekomposition. Formål i forhold til uddannelsen Redskaber til viden, forståelse og færdighed i at vurdere teorier og metoder i relation til almen farveregistrering, farveorden, farvekommunikation og farveudtryk samt beherske formgivning af problemstillinger i relation til dette på et grundlæggende niveau. Holdundervisning med fire undervisere. Ved start udleveres plan for perioden. Hele arbejdsprocessen fremlægges og dokumenteres i en mappe, som afleveres ved periodens slutning. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal printes ud. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 2. semesters samlede designredskaber udløser 9 ECTS-point. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Eskil Hauchrog (kursus- og opgaveansvarlig), Birgitte Greve, Else Kallesøe, Peter Mackeprang. Farve 1: Uge 11, 2008 (10-14/3). Farve 2: Uge 13-14, 2008 (27/3-2/4). 2. semesters lokaler i Bygning B. 6

VÆRKSTEDSKURSER Valgfri orientering Designredskaber Indhold Kørekortkurser på et grundlæggende niveau. Periodens værksted er valgfri. Den studerende skal kunne håndtere at arbejde på et værksted hvor vedkommende har haft kursus, med henblik på at benytte udvalgte maskiner og funktioner ud fra kursets karakter. Formål i forhold til uddannelsen Den studerende skal vise grundlæggende viden, forståelse og færdighed for selvstændigt at kunne arbejde på et værksted med respekt for værkstedets maskiner og funktioner. Værkstedskursus. Den studerende skal efterfølgende vise grundlæggende viden, forståelse og færdighed for selvstændigt at kunne arbejde på et værksted med respekt for værkstedets maskiner og funktioner. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 2. semesters samlede designredskaber udløser 9 ECTS-point. Den studerende skal kunne håndtere at arbejde på et værksted hvor vedkommende har haft kursus, med henblik på at benytte udvalgte maskiner og funktioner ud fra kursets karakter. Kursusansvarlige og undervisere Martin Pingel, Eskil Hauchrog (kursusansvarlige). Undervisere på værkstederne. Uge 10, 2008 (3-6/3). Se opslag på intranettet om udbud, holdinddeling og holdplacering. FORMKONSTRUKTION Volumen og rum Designredskaber 7

Indhold Opgaven er at opnå en grundlæggende forståelse for, hvad rumlig form er. Arbejdet har 3 dele: at skabe form ved eksperimenter, at forstå form ved analyse, at kommunikere forståelsen ved at tegne og sætte ord på. Arbejdet skal vise en innovativ tilgang til formgivning og forståelse for og evne til at analysere rumlige formers udtryk og anvendelse i begrebslig kontekst. Formål i forhold til uddannelsen Kurset sigter mod at give introducerende viden, forståelse og færdigheder i forskellige metoder til at skitsere rum og former og kommunikere dem til andre; og at en studerende opnår kompetence til at bidrage til samarbejdsrelationer. Holdundervisning med fire undervisere. Ved start udleveres plan for perioden. Hele arbejdsprocessen fremlægges og dokumenteres i en mappe, som afleveres ved periodens slutning. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal printes ud. Designredskaber bedømmes af holdets underviser på baggrund af dokumenteret aktivitet. ECTS-point udløses efter bedømmelsen bestået for samtlige designredskabsaktiviteter i semestret. 2. semesters samlede designredskaber udløser 9 ECTS-point. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Nanna Herstad, Jens-Peter Kellermann (kursus- og opgaveansvarlige), Charlie Meaker, Eskil Hauchrog. Uge 15-16, 2008 (7-9/4 og 14-17/4). 2. semesters lokaler i Bygning B. DESIGNTEORI Æstetikhistorie & Æstetikteori Indhold Kurset lægger sig i forlængelse af 1. semesters designteoretiske og designhistoriske overblik og breder perspektivet lidt ud til en introduktion af begrebet æstetik. Den første forelæsning vil præsentere begrebet generelt som filosofisk og politisk redskab, og give eksempler på, hvordan æstetikteoretiske problematikker stadig er dominerende i den aktuelle kulturdebat. De 8

efterfølgende forelæsninger vil give en historisk oversigt over de vigtigste positioner i æstetiskbegrebets udvikling, fra antikkens mimesis-begreb, over romantikkens kunstæstetik og til avantgardens æstetiske modkultur. Omdrejningspunktet vil være at tydeliggøre hvordan kunst, kunsthåndværk og design er praktikker der vokser ud af et fælles tankegods, og vise hvordan det er forholdet til æstetikbegrebet, der dels adskiller, dels sammensmelter dem. Her trækkes der tråde tilbage til 1. semesters designhistoriske oversigt. Der vil foreligge et kompendium med tekster til kurset. Til hver forelæsning skal der læses en eller flere tekster af et omfang på i alt ca. 20 sider. Teksterne er fortrinsvist på dansk, enkelte på engelsk. Det forventes, at læsegrupperne fra 1. semester bruges aktivt til at diskutere både teksterne og forelæsningernes indhold. I slutningen af semesteret afholdes en eksamensforberedende workshop med deltagelse af teoriundervisere fra 1. og 2. semester. Workshoppen skal ses i forlængelse af 1. semesters studieintroducerende forløb og leder op til den fælles bedømmelse. I forbindelse med workshoppen vil de 3 bedømmelsesemner blive offentliggjort og vi vil give gode råd i forbindelse med konkrete udarbejdelser af problemformuleringer, indkredsning af emner og litteratursøgning. Kursets mål er at give den studerende indsigt i grundlæggende æstetikteoretiske problematikker og forståelse for de filosofiske og politiske diskurser, der ligger bag formmæssige spørgsmål. Det forventes, at den studerende opnår en bevidsthed om kulturelle praktikkers historiske betingethed og kan skelne mellem de mest grundlæggende positioner. Formål i forhold til uddannelsen Kurset er et grundlæggende introducerende kursus, der giver den studerende en indledende, nuanceret forståelse for æstetikbegrebets betydning i et kulturelt felt i almindelighed, og for design i særdeleshed. Kurset er andet trin i den gradvise raffinering, der finder sted på grunduddannelsen, af den studerendes evne til på metodisk grundlag at reflektere over designfaget, formgivningen og designprocessen. Æstetikhistorie & Æstetikteori ligger i forlængelse af 1. semesters kursus Designhistorie & Designkultur (efteråret 2007) og afsluttes med en fælles bedømmelse. Kurset består af seks 2-timers forelæsninger for hele 2. semester. Derudover holdes en eksamensforberedende workshop ved kursets afslutning. Pensum danner sammen med pensum fra 1. semesters designteorikursus Designhistorie & Designkultur grundlag for bedømmelsen i designteori ultimo april 2008. Bedømmelsen i designteori efter 2. semester er en bunden, skriftlig 8-dageshjemmeopgave, hvor den studerende individuelt eller i en gruppe på op til 4 studerende besvarer et ud af 3 stillede spørgsmål. Opgaven bedømmes med karakter og ved ekstern censur, se Studieordningens 30, stk. 1-4. Godkendelse af studieaktivitet forudsætter aktiv deltagelse. 9

Undervisere og kursusansvarlig Louise Mazanti (kursusansvarlig) Per Galle Uge 13: Tirsdag d. 25. og onsdag d. 26. marts Uge 14: Torsdag d. 3. og fredag d. 4. april Uge 15: Torsdag d. 10. og fredag d. 11. april Alle dage kl. 10-12. Der er afsat tid til, at de studerende på egen hånd læser og diskuterer pensumteksterne i læsegrupperne. Bedømmelsesforberedende workshop: Mandag d. 21. april kl. 10-15. Festsalen PROJEKT 2:2 Materiale, funktion, form Produkt og materiale Opgaveprojekt valgfri orientering Indhold Den studerende skal gennem iagttagelser og studier af naturens fænomener, få indsigt i de muligheder naturen kan byde på som inspirationsgivende udgangspunkt i et designprojekt. Der skal idéudvikles og udformes produkter ved hjælp af undersøgelser og analyser af materiale, funktion og form. Den opnåede forståelse skal vises gennem arbejdet med den indhentede indsigts principper. I forbindelse med projektet tilknyttes en designteorilærer, som i samarbejde med projektunderviserne og de studerende vil bistå med at sætte designteori i forbindelse med designprocessen. At udvikle den studerendes evne til at udnytte designfagets materialer og teknikker. At udvikle den studerendes teoretiske analysearbejde via kendskab til designfagets kunstneriske og videnskabelige fundament samt et designhistorisk overblik. At forstå og have færdigheder i at idégenerere og udvikle produkter ud fra undersøgelser, analyser og eksperimenter med materiale, funktion og form. Der anvendes en proces bestående af fire faser. Den projektnære designteori søger at udvikle de studerendes evne til at argumentere for deres løsninger undervejs i beslutningsprocessen, og dokumentere dette som en integreret del af projektmaterialet. Formål i forhold til uddannelsen At den studerende håndterer undersøgelserne i et designprojekt gennem at strukturere en proces der omfatter teori, metode og praksis. At den studerende selvstændigt formulerer analyser og begrunder og argumenterer for en teoretisk og kunstnerisk udformet problemstilling. Den projektnære designteori sigter mod at bidrage til, at den studerende på et grundlæggende niveau kan forstå, vurdere og reflektere over teorier og metoder i 10

relation til problemløsning inden for design i almenhed. Endvidere at den studerende kan analysere og vurdere teoretiske problemstillinger med henblik på at træffe og begrunde alment designfaglige beslutninger. Holdundervisning med fire undervisere og to temaansvarlige. Ved start udleveres plan for perioden. Opgavens løsning præsenteres på holdene. Hele aktiviteten dokumenteres i en mappe. Mappen skal indeholde løsning samt dokumentation for processen (skitser m.m.). Mappen forsynes med overskrifter der kort beskriver hvor vi er i aktiviteten, hvad vi skal se på og hvordan. Digitale processer og evt. digitale løsninger skal yderligere dokumenteres gennem print. Endvidere skal mappen indeholde en skriftlig refleksion for projektperioden (Studieordningen 36 og formkrav 47). Semestermapper til bedømmelse af 2. semester afleveres juni 2008, nærmere tid og sted følger. Ved alle bedømmelser fra 1. til og med 5. semester foretages bedømmelse i designprojekter på baggrund af en mappe. På Institut for Produkt arbejdes ikke med projektmappper, hvorfor projekterne på 4. og 5. semester afleveres i form af et produkt. Bedømmelsen i designprojekt for 2. semester, som ligger i juni, foretages med ekstern censur på skolen. Semesterets to projekter bedømmes og skal begge bestås for at udløse de 14 ECTS-point, som opnås ved bestået designprojekt på 2. semester. Krav til godkendelse af studieaktivitet: Tilstedeværelse og deltagelse i introduktioner, vejledninger, præsentationer, m.m. i følge plan for perioden. Kursusansvarlige og undervisere Else Kallesøe (tema- og kursusansvarlig for projekt), Per Galle (tema- og kursusansvarlig for teori), Charlie Meaker, Rasmus Fenhann, Jens-Peter Kellermann, Nanna Herstad. Uge 18-22, 2008 (2-30/5 fælles orienteret). 2/5 fælles introduktion i Festsalen. Der udleveres plan over perioden. 2. semesters lokaler i Bygning B. 11