Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool- fonden, afliver professor Inge M. Bryderup, Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, seks myter på anbringelsesområdet. Dato 1. november 2016 Sagsnr. 16/15225 Løbenr. 208474/16 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk De 6 myter er: Myte 1: Antallet af anbragte børn og unge er kraftigt faldende de senere år. Myte 2: Anbringelserne er blevet kortere. Myte 3: I Danmark anbringes mange flere børn end i andre lande. Myte 4: Flere og flere børn, unge og familier modtager forebyggende indsatser. Myte 5: Udgifterne til anbringelsesområdet er steget eksplosivt de seneste årtier. Myte 6: Familieplejeanbringelser er meget bedre end anbringelser i institution. Samtidig anfører professoren, at anbringelsesområdet traditionelt set er meget forskningstyndt, ligesom man ikke har stor historiebevidsthed om udviklingen på området. Viden om hvad der virker inden for området udsatte børn og unge er ikke entydig. Evidensbaseret viden kan ikke i alle situationer anvendes, idet denne form for viden er frembragt gennem undersøgelse af et bestemt antal sager. Det der virker for nogen, virker nødvendigvis ikke for andre. Statistisk og teoretisk viden baserer sig på mere videnskabelige metoder, og er et ikke udtryk for sandheder, men skal anvendes i kombination med andre former for viden, f.eks. praksisviden og evidensbaseret viden. Kendetegnende for de fag, som beskæftiger sig med mennesker er, at der ingen sandheder er. Derimod handler det om, at virkeligheden konstrueres i samspillet mellem systemet og borgeren.
Myte 1 Antallet af anbragte børn og unge er kraftigt faldende de senere år I Kolding Kommune er anbringelsestallet faldet markant fra 2013 og frem til 2015. Herefter forventes det, at niveauet vil være relativt stabilt fremadrettet med mindre udsving over årene. Antallet af anbragte børn og unge i lå perioden fra 2007 og frem til 2013 på et relativt stabilt niveau, med en tendens til en svag stigning over årene. I datagrundlaget er det desværre ikke muligt at adskille efterværnet (18-23 år) for perioden. I perioden 2013 til 2015 faldt antallet af anbragte børn og unge fra 0-17 år fra 211 til 164 årsværk. Dette fald ses som et resultat af, at Familierådgivningen arbejder ud fra Kolding Kommunens anbringelsesgrundlag og selvværds strategier i arbejdet med børn og unge. Familierådgivningens værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner er, at alle børn og unge i Kolding Kommune har krav på en tryg opvækst. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer. Alle familier og alle børn og unge besidder ressourcer og en kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem, således at børn og unge oplever en tryg opvækst i familien og netværket. Endvidere skal forældrene ansvarliggøres for børnenes liv og opvækst. Samtidig har Familierådgivningen i perioden arbejdet med helhedsorienterede projekter, hvor børn og familier er blevet støttet på alle arenaer for at sikre barnets udvikling og trivsel i familien, hvilket har haft en væsentlig betydning for, at anbringelseskurven er knækket. Myte 2: Anbringelserne er blevet kortere Anbringelserne i Kolding Kommune er ikke blevet kortere. Det har ikke været muligt at tilvejebringe et datagrundlag, som kan sige noget generelt om anbringelsernes varighed i Kolding Kommune. Men Dan- Side 2
marks statistik kan oplyse, at den gennemsnitlige anbringelsesperiode i familiepleje ca. 4,52 år i Kolding Kommune, hvilket er på linje med landsgennemsnittet. Endvidere kan det oplyses, at langt de fleste ophør er i overensstemmelse med barnet eller den unges handleplan. Der har i perioden fra 2011 til nu været 96 stop af anbringelser, som er i overensstemmelse med barnet eller den unges handleplan. I årene fra 2011 til nu har der været ca. 21 familieplejeanbringelser, som er ophørt grundet sammenbrud, hvilket betyder at anbringelsen er stoppet før planlagt. At en anbringelse stopper før planlagt, jf. barnets eller den unges handleplan er ikke altid udtryk for noget forkert, idet et sammenbrud kan blive en positiv hændelse, f.eks. fordi anbringelsen viser sig at gå på tværs af den unges behov. Det fremgår af Danmarks statistik, at flest anbringelser af teenagere bryder sammen, og at sammenbrudsanbringelser i gennemsnit er kortere end andre anbringelser. Risiko for sammenbrud varierer efter anbringelsestype. Anbringelser i plejefamilier er mest stabile, mens anbringelser på eget værelse, kollegium samt kost- eller efterskole er de mindst stabile. Sammenbrud sker 3 gange hyppigere på døgninstitution end i plejefamilier og sandsynligheden er 4 gange højere ved socialpædagogiske opholdssteder og 6 gange højere på eget værelse, kollegium samt kost- eller efterskole. De samme tendenser opleves også i Kolding Kommune. I artiklen henviser professor Inge M. Bryderup til Rockwoolfondens forskning. SFI publicerede i 2003 Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, og de kommer frem til et andet resultat. De anfører, at langtidsanbringelser ikke altid bidrager positivt til at børn og unge. Efter anbringelsen klarer de sig ikke på linje med den almindelige befolkning, tværtimod anføres det, at det snarere ser ud til, at langtidsanbragte børn og unge efter anbringelsen er bragt på linje med den del af børnebefolkningen, der er socialt dårligst stillet. Endvidere anføres det i undersøgelsen, at dette er ikke et tilfredsstillende resultat af en langvarig samfundsindsats. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt ordinære anbringelsesforanstaltninger imødekommer de ekstraordinære behov, som denne gruppe af børn og unge har. Myte 3: I Danmark anbringes flere børn end i andre lande Det fremgår således af lovgivningen i alle de nordiske lande, at børn har krav på et godt liv, og at de udøvende myndigheder har pligt til at støtte barnet og forældrene i, at dette bliver muligt. I overensstemmelse med FN konventionen henvises der til, at alle interventioner skal ske til barnets eller Side 3
den unges bedste. Lovgivningerne i de nordiske lande rummer i store træk de samme formuleringer, værdigrundlag og rammesætninger med udgangspunkt i mindst mulig indgriben, og sikring af kontinuitet for barnet med udgangspunkt i det nære netværk. Danmark og Finland er de lande, som anbringer forholdsmæssigt flest børn og unge, mens Sverige og Norge anbringer færrest. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der sammenlignes på baggrund af de nationale lovgivninger på det sociale område, og at disse lovgivninger til dels dækker forskellige målgrupper. Eksempelvis inkluderer de danske anbringelsestal børn og unge med handicap, mens disse børn og unge i udgangspunktet ikke indgår i opgørelserne fra de øvrige lande. En undersøgelse fra SFI viser, at de nordiske lande i store træk anvender de samme typer af anbringelsessteder. Der ses dog en større andel af netværksplejeanbringelser i de andre nordiske lande, hvilket kan tilskrives kulturelle forskelle mellem landene. Det er et område, hvor der generelt er stor nysgerrighed i Kolding Kommune. I 2011 var en delegation fra Kolding Kommune på studietur til Sverige for at få viden om, hvordan de arbejder med netværksanbringelser. Erfaringerne herfra er blevet intensiveret og implementeret i Kolding Kommune. Endvidere er der i projekt systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling, arbejdet med udgangspunkt i den svenske model. Derudover er der i Familierådgivningen implementeret en synlig strategi for sagsbehandlingen i form af en Indsatstrappe, hvor af det fremgår, at der altid skal arbejdes for at bringe barnet eller den unge tilbage til almenområdet. Myte 4: Flere og flere børn, unge og familier modtager forebyggende indsatser Kolding Kommune kan bekræfte, at flere børn, unge og familier modtager forebyggende indsatser, som logisk konsekvens af, at der er færre anbringelser. I perioden fra 2013 til 2015 er sket en stigning i antallet af modtagere af forebyggende foranstaltninger på ca. 100 personer. I 2014 blev der udviklet og implementeret en mere omfattende forebyggende indsats Alternativ til anbringelse i daglig tale kaldt ATA. Side 4
Målgruppen for ATAs indsats er børn og unge, som vil kunne have behov for en anbringelse uden for eget hjem. I stedet for anbringelse, arbejdes der i forebyggende, helhedsorienteret og kompenserende i forhold til både børn, unge og deres familier. Indsatsen fungerer ofte som en samlet indsats over for hele familien, således at antallet af enkelte typer af forebyggende foranstaltninger reduceres. Tidlige forebyggende samtaleforløb efter servicelovens 11 er i perioden implementeret, således at der på ungeområdet fortrinsvis henvises til ungekontaktens forebyggende indsatser. Fra oktober 2016 er 11 rådgivningsforløb udvidet til også at gælde børneområdet, hvor Børnefamiliehuset, i forhold til denne målgruppe, yder den samme forebyggende indsats. Endvidere bidrager anvendelse af inddragende metoder, f.eks. familierådslagning og tværfaglige netværksmøder for børn og unge positivt til, at både det professionelle og private netværk ofte i tilstrækkelig grad formår at samarbejde omkring løsning af familiens problemer, således at der ikke hver gang, er brug for at tage en mere indgribende foranstaltning i brug. Myte 5: Udgifterne til anbringelsesområdet er steget eksplosivt de seneste årtier Udgifterne på anbringelsesområdet er faldende i perioden fra 2013 til 2015, hvilket er i overensstemmelse med faldet i antallet af anbringelser. Tilsvarende er enhedsudgiften faldende i perioden, hvilket betyder, at den enkelte foranstaltning er blevet billigere i perioden. Side 5
Myte 6: Familieanbringelser er meget bedre end anbringelser på institution Der foreligger ingen dokumentation for, at anbringelser i familiepleje er bedre end anbringelse på institution. Igennem de sidst mange år har det været en bevidst strategi i Kolding Kommune at anvende plejefamilier, hvor det vurderes at have være til barnets bedste. Ved vedtagelsen af Barnets reform blev Kolding Kommunes praksis ophævet til lov, og kommunerne blev forpligtet til at anbringe børn og unge i fortrinsvis netværket omkring det enkelte barn eller i en plejefamilie, hvis det skønnes at være til barnets bedste. I Familierådgivningen er det et fokusområde, at flest muligt anbringes i netværket, idet dette medfører færre sammenbrud samt højere grad af inklusion i familien og netværket i øvrigt, og opleves af barnet og den unge som mindre indgribende. Denne mulighed undersøges altid før et barn eller en unge anbringes. Forskning viser, at børn, der er anbragt hos slægtninge, generelt trives bedre end børn, der bor hos traditionelle plejefamilier. I Kolding Kommune er der gennem de seneste år sket en svag stigning i netværksplejeanbringelser, men området udgør kun 8% af de samlede anbringelser. Side 6