Integration af indvandrere på arbejdsmarkedet

Integration af indvandrere på arbejdsmarkedet Det er et samfundsmæssigt paradoks, at der i de kommende år vil blive stedse færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge flere ældre samtidig med, at mange indvandrere ikke har et arbejde. Også set i et internationalt perspektiv er indvandrerne dårligt integreret på arbejdsmarkedet i Danmark. Der er betydelig viden om omfanget af den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration, mindre om årsagerne hertil og næsten ingen håndfast viden om, hvad der kan gøres for at øge integrationen. At få forbedret den arbejdsmarkedsmæssige integration af den nuværende generation af indvandrere, har også betydning for integrationen af deres børn. Hans Hummelgaard, forskningschef, AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Indledning I de kommende år vil antallet af personer i den erhvervsaktive alder falde betydeligt, mens antallet af ældre vil stige med en voksende forsørgerbyrde til følge. Det har i større og større grad rettet opmærksomheden imod muligheden for at»fylde hullet«i arbejdsstyrken ved, at indvandrernes erhvervsdeltagelse kommer på højde med danskernes. Dvs., at indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet skal vokse betragteligt. Opgaven vanskeliggøres af, at en stor del af indvandrerne udgøres af mennesker fra mindre udviklede lande, hvis kulturelle baggrund, kvalifikationer mv. er meget forskellig fra det danske arbejdsmarked. Erfaringerne indtil nu peger på risikoen for, at indvandringen bliver en varig belastning for velfærdssamfundet i form af, at forholdsvis mange indvandrere vil skulle forsørges af det offentlige frem for at bidrage til produktionen. I artiklen vil der med fokus på Danmark blive givet et overblik over den forskningsbaserede viden om indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet, barriererne herfor, og hvad der kan gøres for at få flere i arbejde. 1 Tilknytningen til arbejdsmarkedet Internationalt set OECD (2001) beregner, hvor høj arbejdsløsheden er for indvandrere i en lang række lande sammenlignet med den indfødte befolkning, hvorved der tages højde for, at den generelle ledighed varierer landene imellem. For Danmark er denne ratio for indvandrerne højere end i hovedparten af de andre OE- CD-lande i 1999-2000. Kun fem lande, herunder Sverige og Holland, ligger dårligere end Danmark. I disse lande samt i Danmark er arbejdsløsheden over dobbelt så høj for indvandrerne som for den indfødte befolkning. Omvendt er arbejdsløsheden for indvandrere stort set den samme som for indfødte i traditionelle indvandrerlande som Canada, Australien og USA. Der kan være mange forklaringer på, at indvandrerne har lavere arbejdsløshed i nogle lande end andre herunder forskelle i indvandrernes alder, oprindelsesland, uddannelsesniveau, erhvervserfaring, sprogkundskaber, opholdslængden mv., ligesom 11

forskelle i landenes lønfleksibilitet, mindstelønnens størrelse, erhvervsstruktur og ændringer heri kan spille en rolle. Tilpasningen til et engelsktalende arbejdsmarked vil også alt andet lige forløbe lettere end et skift til et lille sprogområde som det danske. Endelig kan forskelle i landenes integrationsindsats have betydning. Simple sammenligninger af arbejdsløshedsprocenter kan dog ikke sige noget om effektiviteten heraf. Det vil kræve langt mere avancerede analyser, hvor der tages højde for betydningen af ovennævnte forskelle i indvandrernes forudsætninger, landenes erhvervsstruktur mv. Sådanne analyser findes ikke i dag, men rigtigt udført må de forventes at kunne give værdifuld information om, hvilke integrationsindsatser der kan være effektive i Danmark. I Danmark Selv om arbejdsløsheden er høj for indvandrere internationalt set, giver den et forholdsvis positiv billede af den arbejdsmarkedsmæssige situation. Mere end to en halv gange så mange indvandrere er således uden for arbejdsmarkedet (hverken i beskæftigelse eller tilmeldt arbejdsformidlingen som jobsøgende (arbejdsløse)) sammenlignet med danskere, jf. figur 1. For indvandrere fra mindre udviklede lande set under ét er godt 45 % uden for arbejdsmarkedet, hvilket er næsten dobbelt så mange som for danskere (også international set er der mange indvandrere uden for arbejdsmarkedet i Danmark, jf. OECD (2001)). Der er store forskelle i tallene opdelt på nationalitet og køn. Over 90 % af somaliske kvinder er uden for arbejdsmarkedet, mens det drejer sig om godt en femtedel af mænd fra Thailand. Samlet set er 56 % af indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet, mens tallet er godt en tredjedel for indvandrermænd. Figur 1. Andel af indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande, der er uden for arbejdsmarkedet (ikke i beskæftigelse), 18-64-årige, 2000 100 80 60 40 20 0 Irak Marokko Pakistan Vietnam Thailand Danmark Somalia Libanon Iran Tyrkiet Sri Lanka Alle indv. Mænd Kvinder I alt Kilde: AKF s forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10 % af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Anm.: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse, arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt.kun mindre udviklede lande er medtaget. Heraf er kun de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, vist i figuren. Gruppen»alle indvandrere«medtager også indvandrere fra andre lande. Integrationsprocessen Det er iøjnefaldende, at det fra primo/medio 1980 - erne varer stadig flere år efter ankomsttidspunktet til Danmark, før et givet niveau for erhvervsdeltagelsen bliver nået, jf. Schultz-Nielsen (2000a). Det samme resultat viste en sammenlignende analyse af Danmark og Sverige, jf. Rosholm et al. (2001) samt undersøgelser udelukkende med fokus på Sverige, jf. Ekberg og Gustafsson (1995) og Scott (1999). I udlandet undersøges integrationsprocessen ofte ved at se på, hvor hurtigt indvandrerne opnår samme lønninger (lønassimilation) som den indfødte befolkning, når der er taget højde for forskelle i kvalifikationer mv. For Danmark viser Husted et al. (2001) og Nielsen et al. (2001) for mandlige indvandrere, at hovedbarrieren på det danske arbejdsmarked er at få et arbejde og akkumulere erhvervserfaring mere end at få den relevante løn, når beskæftigelse er opnået. Dette resultat skal ikke 12

mindst ses i lyset af det danske arbejdsmarkeds høje organisationsgrad. Der er store forskelle i integrationsprocessen mellem forskellige grupper af indvandrere. På den ene side tegner Husted et al. (2001) et forholdsvis optimistisk billede af beskæftigelsesassimilationen for yngre indvandrere og flygtninge. På den anden side peges der på en stor variation i forhold til oprindelseslande og på assimilationsproblemer med hensyn til både beskæftigelse og løn for de lidt ældre indvandrere og flygtninge. Barrierer for integrationen Ud fra såvel teoretiske overvejelser som empiriske undersøgelser kan der opstilles en række hypoteser om årsagerne til den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration for indvandrerne. Forskningsresultater med henblik på at finde præcise forklaringer på den manglende integration er dog forholdsvis sporadiske og upræcise. Mindstelønnen Den høje mindsteløn i Danmark betyder, at en forholdsvis stor del af gruppen med de laveste kvalifikationer ikke er deres (mindste)løn værd for virksomhederne, hvorved de ikke tilbydes ansættelse. En relativ stor del af indvandrerne befinder sig i denne gruppe. Problemet kan principielt løses ved enten at hæve kvalifikationerne eller sænke lønnen. Sidstnævnte har bl.a. givet anledning til forslag om at sænke lønnen for en periode (indslusningsløn) for derved at give indvandrerne mulighed for at få foden indenfor på en virksomhed og dermed tilegne sig flere arbejdsmarkedsrelaterede kvalifikationer. Der findes ikke nogen egentlig forskningsmæssig viden om, hvor mange flere indvandrere der vil komme i arbejde, hvis fx mindstelønnen i Danmark sænkes med en fjerdedel i en treårig periode for nyankomne indvandrere. Det kan konstateres, at i store indvandringslande som Canada, USA og Australien, er arbejdsløsheden stort set den samme for indvandrere som for den øvrige befolkning, jf. OECD op cit. Det afspejler givetvis en større lønfleksibilitet (med mulighed for en væsentlig lavere løn) end på et skandinavisk arbejdsmarked. Det kan dog også givetvis forklares med en helt anden selektiv indvandringspolitik, fx i det canadiske tilfælde, og en lang tradition for indvandring. Endelig må skift til et engelsktalende arbejdsmarked antages at forløbe lettere end til et lille sprogområde som det danske. I relation til en diskussion om mindstelønnens betydning er det også interessant at konstatere, at indvandrere i Danmark formår at være selvstændigt erhvervsdrivende i mindst lige så stort et omfang som danskere. Som selvstændige har de i modsætning til det øvrige arbejdsmarked mulighed for selv at bestemme deres timeløn. Mange indvandrere arbejder således mange timer, og de får kun en lav indkomst ud af det timelønnen ligger dermed i mange tilfælde langt under mindstelønnen. Det kan anføres, at det ikke nødvendigvis er på grund af muligheden for at arbejde til en lav timeløn, at indvandrere nedsætter sig som selvstændige. Det hævdes således ofte, at i hvert fald visse nationaliteter er forsynet med en særlig iværksætterkultur fra hjemlandet. Andelen af selvstændige er specielt høj blandt indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan. Den ganske vist sparsomme forskning peger på, at den væsentligste grund til, at ikke mindst disse nationaliteter bliver selvstændige er, at de har meget svært ved at få et arbejde som lønmodtager, jf. Jensen et al. (2001). Indkomstoverførslernes højde Samspillet mellem de indkomstafhængige høje skattesatser og indkomstoverførsler (fx kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge) kan skabe økonomiske incitamentsproblemer og dermed være en hæmsko for den arbejdsmarkedsmæssige integration af indvandrere, hvis det privatøkonomiske afkast af at være i job kun er marginalt større eller ligefrem mindre, end hvis man lever af indkomtsoverførsler, jf. Pedersen (2002). I Schultz-Nielsen (2000a) belyses de rent økonomiske incitamenter, en indvandrer har til at have/få et job. For beskæftigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 18 og 59 år beregnes, hvordan man privatøkonomisk er stillet ved at have et job sammenlignet med at være på dagpenge. Beregningerne gennemføres separat for kvinder og mænd både med og uden børnepasningsomkostninger afhængig af, om der forudsættes, at omkostningerne kan spares under en periode med arbejdsløshed eller ej. Udfaldet for indvandrerne sammenlignes med tilsvarende resultater fra Smith (1998) for danskere, jf. tabel 1, som viser de andele i de respektive grupper, som ville have et større rådighedsbeløb som arbejdsløs end i deres aktuelle fuldtidsjob. 13

Tabel 1 Andelen af de beskæftigede a-kassemedlemmer mellem 18 og 59 år, hvis disponible indkomst som fuldtidsbeskæftiget er mindre end som fuldtidsledig på dagpenge. Procent. 2001 Hele befolkningen Indvandrere og efterkommere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Børnepasningsomkostninger inkl. 6 11 9 21 31 25 Børnepasningsomkostninger ekskl. 5 5 5 14 22 17 Kilde: Smith et al. (2003). Det fremgår, at der er væsentlig større potentielle økonomiske incitamentsproblemer for indvandrere end for danskere, hvilket bl.a. skyldes, at indvandrere i gennemsnit får en lavere løn. I en analyse med tilsvarende data for danskere finder Pedersen og Smith (2002), at manglende økonomiske incitamenter har en signifikant negativ indflydelse på søgeadfærd, arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsløshedsrisiko. En undersøgelse peger på, at de større økonomiske incitamentsproblemer for indvandrerne også har betydning for, om indvandrerne er i beskæftigelse således, at jo svagere de økonomiske incitamenter er, desto lavere er sandsynligheden for at være i beskæftigelse, jf. Pedersen et al. (2003) En relativt stor del af indvandrerne modtager kontanthjælp, som der ikke er gennemført analyser for. For denne gruppe ved vi således ikke, hvor store incitamentsproblemerne er, og hvor stor betydning det har for deres arbejdsmarkedsmæssige integration. I en analyse for Sverige for årene 1990-1996 konkluderer Hansen og Löfström (2001), at en»velfærdsfælde«forstået som en situation, hvor ens økonomi ikke påvirkes af, om man har et job eller ej har en signifikant påvirkning af arbejdsmarkedsadfærden for flygtninge. Sprog Det er uden for enhver tvivl, at danskkundskaberne spiller en central rolle for den arbejdsmarkedsmæssige integration. Det er derfor et stort problem, at mange især første generationsindvandrere har for dårlige danskkundskaber, jf. Larsen (2000). Eksempelvis er det næsten en tredjedel af indvandrerne fra Somalia, der vurderes at have»dårlige«eller»meget dårlige«danskkundskaber. Efterkommerne har som ventet bedre danskkundskaber end indvandrerne, og de indvandrere, som er kommet til Danmark som børn, taler bedre dansk end de indvandrere, der var voksne ved indvandringen. For både mænd og kvinder gælder, at gode danskkundskaber øger sandsynligheden for at være beskæftiget, om end effekten af at tale dårligt dansk synes at være noget større for kvinder end for mænd, jf. Schultz-Nielsen (2000b). I undersøgelsen anføres dette at kunne være en konsekvens af, at der specielt blandt mændene er en gruppe med ret dårlige sprogmæssige forudsætninger, som alligevel har beskæftigelse. Det gælder bl.a. en del af gæstearbejderne, der kom til Danmark i 1960 erne. Der mangler fortsat forskningsbaseret viden om, hvilke sproglige færdigheder der er centrale i forhold til forskellige jobfunktioner, og hvordan sprogundervisningen kan tilrettelægges på den mest effektive måde i forhold hertil. Uddannelse Uddannelse har stor betydning både for, hvordan unge efterkommere (født i Danmark) og indvandrere kommer til at klare sig på arbejdsmarkedet, og hvordan de bliver integreret i samfundet i øvrigt, jf. fx Hedetoft et al. (2002). Indvandrere fra tredjelande er væsentligt dårligere uddannet end danskere, idet kun godt 40 % af indvandrerne medbringer en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf Indenrigsministeriet (2001). Godt 20 % af disse indvandrere har ingen eller under syv års skolegang. Også indvandrernes børn får i betydelig ringere omfang en uddannelse end danske unge. Selv for de børn, der er født i Danmark (efterkommerne), vil 22 % færre ifølge foreløbige beregninger fuldføre en uddannelse efter grundskolen sammenlignet med danske unge, jf. Colding (2003). For indvandrerbørn, der er kommet til Danmark i løbet af den 14

skolepligtige alder, får kun godt halv så mange en uddannelse sammenlignet med danskere. Det lavere uddannelsesniveau for indvandrere og efterkommere er et alvorligt problem, da det er afgørende for de unges videre succes på arbejdsmarkedet, at de gennemfører en uddannelse, jf. Hummelgaard et al. (2002). I forhold hertil er det positivt, at mange indvandrere og efterkommere i dag fortsætter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. I de senere år er der således sket en betydelig tilnærmelse til danske unge, når der ses på påbegyndt uddannelse, jf. Undervisningsministeriet (2001). Problemet er imidlertid, at langt flere indvandrere falder fra en påbegyndt uddannelse end danske unge. Problemet er særlig stort på erhvervsuddannelserne, hvor knap 60 % af indvandrerne falder fra, mens det»kun«er knap en tredjedel af danske unge, jf. Colding op.cit. I Hummelgaard et al. (2002) og Rosholm et al. (2002) præsenteres analyser, der søger at give nogle forklaringer på, at efterkommerne i forholdsvis ringe omfang opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse med særlig fokus på betydningen af den sociale arv. Unge efterkommere, især pigerne, er i mindre grad end jævnaldrende danske unge påvirket af deres egne forældres uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige baggrund. Men samtidig spiller»etnisk arv«, dvs. uddannelse, arbejdsmarkedsmæssige integration, holdninger mv., der i gennemsnit gør sig gældende for forældregenerationen som helhed (opdelt på nationalitet), en stor rolle for de unge. Alt i alt er den sociale arv (betydningen af forældrebaggrund og etnisk kapital) ligeså stærk for efterkommere som danske unge. Herved bliver efterkommernes succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet meget afhængig af, hvordan det er gået forældregenerationen, både i den enkelte familie og i den etniske gruppe, som efterkommeren tilhører. Integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet sker ikke automatisk over generationer. En anden forklaring på indvandrernes store frafald i uddannelsessystemet er givetvis, at næsten halvdelen af de unge indvandrere ikke vurderes at have læsefærdigheder på et sådant niveau, at de er i stand til at leve op til de krav, der stilles i forbindelse med ungdoms- og erhvervsuddannelserne for danske unge drejer det sig»kun«om 18 %, jf. Egelund (2003). En væsentlig forklaring synes også at være, at indvandrerne har betydeligt sværere ved at finde en praktikplads, som er kravet for at afslutte en erhvervsuddannelse, jf. fx Undervisningsministeriet (2000), Mehlbye et al. (2000) samt Schmidt og Jacobsen (2000). Sprogkundskaber har generelt en stor betydning for indvandrerunges succes i uddannelsessystemet, hvilket understreges af Jacobsen og Smith (2003), der for børn af gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien beregner, at hvis indvandrerunge er meget gode til dansk, er deres chance for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse 33 procentpoint højere sammenlignet med unge, der ikke taler dansk flydende. Deres undersøgelse viser endvidere, at i jo tidligere en alder, gæstearbejdernes børn bliver gift, desto lavere uddannelsesniveau får de. Jacobsen og Smith op.cit. påpeger dog, at det ikke nødvendigvis er alderen i sig selv, der forklarer den lavere uddannelse. For kvinder er beslutningen om at blive gift tidligt således i høj grad korreleret med normer og holdninger i forbindelse med religion, giftermål og familien. For mænd synes et tideligt giftemål dog i sig selv at give et lavere uddannelsesniveau. Integrationsministeriets Tænketank er for øjeblikket i gang med at analysere årsagerne til det store frafald for indvandrere i uddannelsessystemet, og forventer med udgangspunkt heri at kunne fremsætte forslag til, hvordan flere indvandrere kan komme sikkert igennem uddannelsessystemet, jf. Bonnerup (2003). Organisatoriske ændringer og kvalifikationer I virksomhederne er organisationsstrukturen blevet fladere, ansvaret bliver delegeret længere ned i organisationen, der skal udføres mange forskellige opgaver, ofte i samarbejde med andre, og samlebåndsarbejdet er næsten forsvundet. Disse ændringer har betydet, at der i dag i større grad lægges vægt på arbejdskraftens kompetencer også i job, som normalt ikke kræver nogen formel (eller lang) uddannelse. Der lægges vægt på omstillingsevne, kommunikative evner (sprog, humor, kulturforståelse) mv. Især de sidstnævnte har indvandrerne naturligt nok mindre af end danskere, hvilket medvirker til, at virksomhederne ikke i samme grad som tidligere efterspørger indvandrernes arbejdskraft. En undersøgelse af Rosholm et al. (2000) tyder på, at de samme strukturelle ændringer har sat sig igen- 15

nem i såvel Sverige som Danmark til ugunst for indvandrernes arbejdsmarkedsmæssige situation. På den anden side fremføres det, at der i en globaliseret verden er behov for mangfoldighed i virksomhederne, fordi mange forskellige kundegruppers behov skal dækkes og fordi virksomhedskulturen beriges. Problemet lige nu synes at være, at arbejdsgiverne vurderer, at der ikke er en tilstrækkelig gunstig sammenhæng mellem de omkostninger, der er forbundet med at ansætte indvandrere og de kompetencer, mange indvandrere er i besiddelse af, herunder de potentielle gevinster ved mangfoldighed. Det kommunale arbejdsmarked i Danmark er eksempel på et område, hvor der over årene er sket en øget fokusering på kvalifikationerne. Baggrunden er, jf. Thomsen og Moes (2002), at både ledelse og medarbejdere som led i en forstærket kvalitetsbevidsthed i forhold til offentlige serviceydelser skal håndtere en jobsituation med skærpede faglige, metodiske og personlige kompetence- og servicekrav. Med undtagelse af lærerområdet har der på både børn og unge-området samt ældreområdet været tradition for at beskæftige ikke-faglærte medarbejdere. Men i løbet af 1990 erne er professionaliseringen og opkvalificeringen slået igennem som skærpede krav til fx den formelt-faglige uddannelsesbaggrund ved nyansættelser. Hertil kommer en tydeligere præcisering af de værdier, mål og metoder, der knytter sig til selve jobudøvelsen. Det er en skærpelse af kompetence- og kvalitetskravene, som både viser sig på uddannelses- og jobsiden. Den store gruppe indvandrere uden uddannelse har således også fået det stedse sværere ved at komme ind på det store kommunale arbejdsmarked. Manglende anvendelse af udenlandsk uddannelse og diskrimination I Rockwoolfondens interviewundersøgelse er der to tredjedele, der har svaret nej på spørgsmålet, om de har kunnet anvende deres udenlandske uddannelse i Danmark, jf. Larsen (2000). Blandt begrundelser er de mest almindelige manglende danskkundskaber, at uddannelsen ikke kunne godkendes her i landet, at uddannelsen er irrelevant i Danmark, at uddannelsen er forældet, eller at man ikke har sit eksamensbevis. 60 % af svarene ligger i disse kategorier. Undersøgelser med fokus på de højtuddannede viser, at mange har vanskeligt ved at opnå arbejde, der matcher deres uddannelsesniveau, jf. Thomsen og Moes (2002). Dette billede tegner sig, uanset om de er i besiddelse af supplerende uddannelse fra danske læreanstalter, eller om de udelukkende søger arbejde på grundlag af deres medbragte uddannelse. Forskellige metodologiske tilgange når samstemmende til, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande udsættes for diskrimination på arbejdsmarkedet, jf. Pedersen (2002), om end det metodisk er vanskeligt at opgøre omfanget. Forskellige undersøgelser peger på, at der er diskrimination med hensyn til det at få et arbejde, jf. fx Hjarnø og Jensens (1997) aktionsorienterede undersøgelse. Fra de kvalitative interviews i Schmidt og Jakobsen (2000) kan det ligeledes nævnes, at det fremføres som en udbredt opfattelse, at der foreligger diskrimination fra potentielle arbejdsgivere. Et centralt spørgsmål er endvidere, om de etniske minoriteter i højere grad end danskerne har job, de er overkvalificeret til, og om de i givet fald fastholdes i disse job. En hypotese kan være, at indvandrere efter ankomsten til Danmark må tage job på et lavt niveau sammenlignet med jobbet i hjemlandet på grund af manglende kvalifikationer specifikt for Danmark, men efterhånden som de tilegner sig flere kvalifikationer af relevans for det danske arbejdsmarked, bevæger de sig op ad i stillingshierarkiet og får job, der svarer til deres kvalifikationer. En anden hypotese kan være, at indvandrere ofte må tage et job med et lavt kvalifikationsindhold på grund af manglende kvalifikationer specifikt for Danmark eller diskrimination, og at sandsynligheden for at hænge fast i dette job er stor, hvis de ikke hurtigt finder et»passende«job på grund af tab af kvalifikationer, demotivation eller negative signaler. Der mangler viden om disse spørgsmål, som kan have stor betydning for integrationspolitikken. Sociale netværk Mange job formidles via sociale netværk, og spørgsmålet er, hvilken betydning indvandrernes manglende netværk med danskere har for deres muligheder for at få kendskab til ledige job. Der findes næsten ingen forskningsbaserede undersøgelser, der giver et repræsentativt billede af de sociale netværks betydning for indvandrernes integration på arbejdsmarkedet, jf. Thomsen og Moes (2002). I Schultz-Nielsen (2000b) konkluderes, at indvandrere, der omgås og jævnligt taler med danskere, har større sandsynlighed for at være i arbejde end andre. Som det også påpeges, er det dog usik- 16

kert, om det er kontakten til danskerne, som er udslagsgivende for at få arbejde, eller arbejdet der skaber kontakten til danskere. Desuden kan der, som det også gøres i undersøgelsen, stilles spørgsmål ved, om jobhyppigheden primært hænger sammen med indvandrernes sprogkompetence eller sammen med deres netværk til danskere. Ægteskab Ægteskab for i hvert fald efterkommerne synes at have en signifikant negativ effekt på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, jf. Hummelgaard et al. (2002). Dette gælder både mandlige og kvindelige efterkommere, men findes ikke tilsvarende for unge danskere. Analyserne kan ikke afdække den præcise årsagssammenhæng mellem ægteskab og beskæftigelsesforhold. Den negative sammenhæng kan dels skyldes, at ægteskab i sig selv skader arbejdsmarkedskarrieren, dels at manglende beskæftigelse tilskynder de unge til at gifte sig tidligt. Hvad kan der gøres? Der er i de senere år opstillet en lang række handlingsplaner og forslag til initiativer med henblik på at forstærke arbejdsmarkedsintegrationen for de indvandrere og flygtninge, som er i landet og samtidig starte integrationsprocessen mere effektivt for de nye grupper, som kommer hertil. Der foreligger imidlertid ikke videnskabelig evidens for, i hvilket omfang forskellige programmer har været effektive eller ej, jf. Pedersen (2002). Også uden for de nordiske lande er relevante evalueringer af arbejdsmarkedspolitikkens virkninger i forhold til indvandrere yderst begrænsede, jf. oversigten i Madsen (2000). I de fleste lande har man ligestilling i adgangen til deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske programmer som et væsentligt princip, ofte så det, heller ikke er muligt efterfølgende at sondre mellem indvandrere og andre deltagere i et konkret program. Ud over de generelle arbejdsmarkedspolitiske programmer har de fleste lande integrationsprogrammer, specielt også i forhold til flygtninge, ligesom der er en vis forekomst af tiltag specifikt rettet mod indvandrere, jf. Madsen (2000). De relativt få resultater, der sammenfatter den summariske succesrate for indvandrere og andre, finder både i nordisk sammenhæng, jf. ovenfor, og i Madsens (2000) oversigt over erfaringer i Tyskland, Holland, Frankrig og Storbritannien en lavere succesrate for indvandrere end for andre deltagere i arbejdsmarkedspolitiske programmer. Der er imidlertid tale om helt summariske opgørelser, der ikke tager hensyn til forskelle i baggrundsvariabler, eksempelvis med hensyn til sproglig kunnen eller uddannelse, som kan forklare større eller mindre dele af den summariske forskel. Tilfredsstillende evalueringer af forskellige programmers effektivitet i forhold til indvandrere ville kræve viden om relevante individuelle baggrundsfaktorer, selektionsprincipper til programmerne og den efterfølgende arbejdsmarkedshistorie. Der er på det seneste iværksat et benchmarkingprojekt i Integrationsministeriet i samarbejde med AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, med henblik på målinger af kommunernes effektivitet med at få nytilkomne indvandrere i arbejde. I tilknytning hertil skal SFI gennemføre et projekt med henblik på at forklare de kommunale forskelle. I AKF er iværksat et forskningsprojekt til måling af effekten af de respektive initiativer/programmer for at få flere indvandrere i arbejde. Integrationsministeriets Tænketank har bebudet en rapport, hvor erfaringerne for en række landes integrationsindsats præsenteres. Der er imidlertid lang vej endnu, inden der haves et nogenlunde præcist billede af»value for the money«på integrationsområdet. Konklusion Indvandrerne er dårligt integreret på det danske arbejdsmarked også set i et internationalt perspektiv. Uddannelseskvalifikationer har meget stor betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, hvorfor det er vigtigt at sikre, at så mange indvandrere som muligt får en uddannelse. Det er derfor et klart problem, at der findes tegn på, at indvandrere får mindre ud af at tage en uddannelse end danskere. Det synes primært at være som følge af, at de ikke får et arbejde svarende til kvalifikationerne. Herved understreges behovet for dels at evaluere de udenlandske uddannelser, som indvandrerne bringer med sig med henblik på at udnytte disse bedre på det danske arbejdsmarked, ligesom der fortsat synes at være behov for initiativer med henblik på at fjerne diskrimination på arbejdsmarkedet. Også danskkundskaber har stor betydning for integrationsprocessen. I betragtning af, at mange indvandrere ikke har tilstrækkelig gode danskkundskaber, synes forbedringer på dette punkt at være afgørende. Betydningen af danskkundskaber, formel 17

uddannelse og øvrige kvalifikationer understreges af, at udviklingen går i retning af større og større kvalifikationskrav i såvel den private som offentlige sektor. Der er potentielt meget store økonomiske incitamentsproblemer for indvandrere til at søge et job i den forstand, at de ikke vil få noget økonomisk ud af det eller direkte vil tabe penge. Det tyder på, at det påvirker deres integration på arbejdsmarkedet negativt. De højere danske mindstelønninger synes ligeledes at udgøre en barriere for, at indvandrerne hurtigt bliver integreret på arbejdsmarkedet. Dette understøttes bl.a. af, at det kun er som selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der ikke er en mindsteløn, at indvandrerne har formået at opnå samme beskæftigelsesgrad som danskerne. Der kan være grund til at overveje/undersøge om anvendelse af midlertidige løntilskud eller fx accept af job med lavere løn kan have en betydning for integrationsprocessen. Indvandrerne udgør en stor arbejdskraftreserve, og rigtigt udnyttet vil de i de kommende år kunne give et væsentlig bidrag til finansieringen af velfærdssamfundet, der bl.a. bliver sat under pres som følge af stedse flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge dem. Den manglende arbejdsmarkedsmæssig integration af indvandrerne viser, at effekten af integrationsindsatsen i Danmark ikke er god nok. Men hvad der skal tages fat på for at ændre på dette, er der ikke megen forskningsbaseret viden om. Der er dog belæg for, at integrationen af førstegenerationsindvandrere og dermed indsatsen for at sikre dette, også har stor betydning for, hvordan det går børnene i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. De potentielle gevinster ved en rigtig arbejdsmarkedsrettet indsats er således store. Noter 1. Artiklen bygger i stort omfang på den kortlægning af integrationsforskningen i Danmark fra 1980 til 2002, som er gennemført i regi af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID), jf. Hedetoft (2002) et al., og som denne artikels forfatter har været med til at udarbejde. Bonnerup, Erik (2003):»For mange indvandrere og efterkommere fuldfører ikke en uddannelse«, Kronik, Jyllandsposten, 13. oktober 2003. Colding, Bjørg (2003): Etniske minoriteters og danskeres vej gennem uddannelsessystemet: Et sammendrag af foreløbige resultater, upubliceret notat fra AKF. Egelund, Niels (2003): Tosprogede og dansksprogede forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de 15-16- årige unge, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Ekberg, J. og B. Gustafsson (1995): Indvandrare på arbetsmarknaden. Stockholm. Hansen, J. og M. Löfström (1999): Immigrant Assimilation and Welfare Participation: Do Immigrants Assimilate Into or Out-of Welfare? IZA Discussion Paper, No. 100. Hedetoft, Ulf; Hans Hummelgaard, Garbi Schmidt, Ruth Emerek, Kirsten Just Jeppesen og Søren Winter (2002): Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Hjarnø, J. og T. Jensen (1997): Diskrimination af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning. Dansk Center for Migration og Etniske Studier. Working Paper no. 21. Hummelgaard, H.; L. Husted, H.S. Nielsen, M. Rosholm og N. Smith (2002): Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere, AKF og CIM, AKF Forlaget. Husted, Leif; Helena Skyt Nielsen, Michael Rosholm og Nina Smith (2001):»Employment and Wage Assimilation of Male First Generation Immigrants in Denmark«, International Journal of Manpower (1/2) 39-68. Indenrigsministeriet (2001), Årbog om udlændinge i Danmark 2001, Status og udvikling. Jacobsen Vibeke og Nina Smith (2003): The Educational Attainment of the Children of the Danish»Guest Worker«Immigrants, The Institute for the Study of Labor (IZA) Discussion paper, no. 749. Jensen, Kræn Blume; Mette Ejrnæs, Helena Skyt Nielsen og Allan Würtz (2001):»Self-Employment for Immigrants: A Last Resort?«(Foreløbig ikke publiceret arbejdspapir). Larsen, C. (2000): Uddannelse og danskkundskaber. Kap 2 i Mogensen og Matthiessen (2000) Madsen, P.K. (2000): Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. En sammenligning af position og integrationsindsats i fem europæiske lande. Tidsskrift for ARBEJDSLIV: 85-106. Litteratur 18

Mehlbye, Jill; Pauline Hagensen og Tue Halgreen (2000): Et frit valg? AKF Forlaget. Mogensen, G.V. og P.C. Matthiessen (red.) (2000): Integration i Danmark omkring årtusindskiftet. Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Nielsen, Helena Skyt; Michael Rosholm, Nina Smith og Leif Husted (2001):»Qualifications, Discrimination, or Assimilation? An Extended Framework for Analysing Immigrant Wage Gaps«, The Institute for the Study of Labor (IZA) Discussion paper, no. 365. OECD (2001): Employment Outlook. Paris. Pedersen, P.J. (2002): Arbejdsmarkedsintegration, arbejdsmarkedspolitik og overførselsindkomster. Forskningsmæssig viden om immmigration fra mindre udviklede lande siden 1980, AMID Working Papers Series no. 7 Pedersen, P.J. og N. Smith (2002): Unemployment traps and financial disincentives to work, European Sociological Review, vol. 18, no. 3, pp. 271-88. Rosholm, M.; K. Scott and L. Husted (2001): The Times They Are A-Changin. Organizational Change and Immigrant Employment Opportunities in Scandinavia. The Institute for the Study of Labor (IZA) Discussion paper, no. 258 Rosholm, Michael; Leif Husted og Helena Skyt Nielsen (2002):»Integration over generationer? Andengenerationsindvandrernes uddannelse«, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 140, nr. 1, 35-58. 00:11. Socialforskningsinstituttet. København. Schultz-Nielsen, M.L. (2000a): Integrationen på arbejdsmarkedet B og de samfundsøkonomiske forholds betydning. Kap. 3 i Mogensen og Matthiessen (2000). Schultz-Nielsen, M.L. (2000b): Hvilke individuelle faktorer har betydning for integrationen på arbejdsmarkedet? Kap. 4 i Mogensen og Matthiessen (2000). Scott, K. (1999): The Immigrant Experience: Changing Employment and Income Patterns in Sweden, 1970-93. Lund University Press. Smith, Nina (1998): Økonomiske incitamenter til at arbejde. Kapitel 7 i: Nina Smith (red). Arbejde, incitamenter og ledighed. Århus. Smith, Nina, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Marie Louise Schultz-Nielsen (2003): Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft arbejdsliv i det nye artusind, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Spektrum. Thomsen, M.H. og M. Moes (2002): Kompetencer mellem kulturalisering og mangfoldighed, AMID Working Paper Series no. 9, Aalborg Universitet. Undervisningsministeriet (2000): Praktikpladssituationen. København. Undervisningsministeriet (2001): Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet. København Schmidt, G. og V. Jakobsen (2000): 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Rapport 19