BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE



Relaterede dokumenter
DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

SFI-konference d. 17/

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Virksomhedsplan

Almene boliger i Aarhus

Evaluering af Projekt Sundhedscaféer

Notat. Strategi for brug af kombineret udlejning Teknisk Udvalg. Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 3. februar 2014.

Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Boligsociale Fællessekretariat ÅRSRAPPORT

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

ÅRSRAPPORT DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Boligsocial helhedsplan for Gellerup og Toveshøj

Resume af tryghedsvandring i Herredsvang onsdag d. 10. juni 2015 TRYGHEDSVANDRING MEGET KORT FORTALT?

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Den 12. juni 2009 Århus Kommune

Det Boligsociale Fællessekretariat

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Hvordan måler vi vores indsats?

Indstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007.

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Boligsocial helhedsplan for Langkærparken

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

BEREDSKABET I GELLERUP. En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde. Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc.

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud Ansøgningsfrist d

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Videreførelse af den samlede boligsociale indsats i Århus Kommune i årene 2004 til 2008.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Delanalyse I: Kombineret udlejning

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

2. Godkendelse af referat fra organisationsbestyrelsesmøde 18. december 2013

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Delanalyse III: Fleksibel udlejning

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Social- og Sundhedsudvalget

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Antal husstande og beboere: husstande og beboere.

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

EVALUERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016

Tryghedskonference Fælles oplæg fra boligorganisationerne: SAB

Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier. Chefanalytiker Gunvor Christensen

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2011

Overblik over Beskæftigelsesforvaltningen Disposition

Evaluering for Rap Akademiet

Renovering af Rosenhøj. En boligafdeling I Aarhus. V/Leif Jensen Direktør i Boligforeningen Århus Omegn.

MÅ LSÆTNINGER FOR

Boligsocial profil Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Notat. Aarhus Kommune. Unge kriminelle i udsatte boligområder HotSpotcentrets. Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 16.

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Indstilling. Ændring af erhvervsparkeringsordning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

Oplysningsskema for afdeling

Indsatsteori og mulige indikatorer

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

Gilleballehus får hjælp fra Affectum Trivselsundersøgelsen for Gilleballehus var fyldt med røde tal

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Familiecentrets virksomhedsplan

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Bilag 7. Til: Den Politiske Styregruppe for Helhedsplanen 15/

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

SØNDERVANGEN II ROSENHØJ SØNDERVANGEN I KJÆRSLUND

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Evaluering af udlejningsredskaber

Transkript:

Det Boligsociale Fællessekretariat BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE BoSocData Erfaringer Fremtidsvisioner

BOSOCDATA er eksisterende effektindikatorer og data på CPR-niveau, der aggregeres til status på boligområdeniveau: Boligsociale indikatorer Boligområders udsathed

Boligsociale indikatorer er defineret som en andel af en samlet population, hvor andelen definerer et boligområdes udsathed på en given indikator: Andel i procent = Antal 10-17 årige børn og unge, der er bosat i boligområdet ultimo perioden og som er sigtet for mindst et kriminelt forhold indenfor det seneste år. Antal 10-17 årige børn og unge, der er bosat i boligområdet ultimo perioden. Eksempel: Indikator for kriminalitetssigtede unge

Boligområders udsathed vurderes på baggrund af de 8 mest centrale boligsociale indikatorer, som bruges til kategorisering af boligområderne i: Boligområder med særlige behov (røde) Boligområder med behov (orange) Boligområder i risikozonen (gule) Boligområder uden behov (grønne)

ERFARINGER med anvendelsen af boligsocial monitorering i Aarhus Kommune omfatter foreløbig: Monitorering af udsatte boligområder Kategorisering af boligområder Strategisk planlægning Programevaluering Indsatsevaluering

Monitorering af udsatte boligområder sker løbende, og der udarbejdes og formidles hvert kvartal ledelses- og informationsrapporter for de mest udsatte boligområder.

Kategorisering af boligområder gennemføres på baggrund af de 8 centrale boligsociale indikatorer og i hvor grad de er større end Aarhus i alt, samt et sæt relative tærskelværdier herfor.

Boligområde Antal borger e Udsatte børn Børns trivsel Arbejdsmarkedstilknytning Voksensundhed Ungdomskriminalitet Lavindkomstsfamillier Ungdomsuddannelse Tryghed Røde indikatorer Gule indikatorer Kategoriseri ng Bispehaven 2.337 44% 30% 5% 9% 44% 8% 20% 27% 6 8 20 Gellerupparken/Toveshøj 7.124 50% 33% 7% 8% 52% 9% 32% 15% 6 8 20 Langkærparken 2.007 41% 30% 4% 12% 32% 7% 24% 9% 6 7 19 Skovgårdsparken 1.429 39% 25% 6% 5% 39% 9% 27% 8% 5 7 17 Vejlby Vest 1.150 39% 28% 5% 11% 33% 8% 17% 4% 5 7 17 Viby Syd 4.145 40% 25% 4% 8% 31% 7% 25% 5% 5 7 17 Trigeparken I+II 1.052 45% 30% 4% 6% 33% 7% 51% 8% 5 6 16 Frydenlund 2.446 42% 29% 4% 9% 42% 7% 10% 4% 5 5 15 Vandtårnsområdet 3.534 38% 27% 3% 13% 38% 7% 16% 5% 4 6 14 Charlottehøj 1.378 36% 24% 3% 9% 35% 8% 22% 4 5 13 Langenæs/Kirkedammen 1.426 33% 24% 2% 12% 34% 6% 24% 4 5 13 Veriparken 985 40% 30% 4% 9% 33% 7% 24% 5% 4 5 13 Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken 584 36% 26% 3% 9% 32% 8% 36% 4 5 13 Elstedhøj, Lystrup 870 44% 33% 1% 11% 35% 7% 44% 2% 4 4 12 Herredsvang 3.817 37% 24% 3% 6% 32% 9% 21% 2% 3 6 12 Holmstrup 721 44% 34% 3% 9% 45% 8% 26% 4 4 12 Klostervangen 698 43% 34% 4% 12% 24% 7% 14% 4 4 12 Kridthøj 849 36% 24% 5% 9% 27% 5% 15% 4 4 12 Rundhøj 827 37% 25% 4% 16% 41% 6% 9% 2% 4 4 12 Tranbjergparken 538 44% 37% 2% 13% 38% 8% 22% 4 4 12 Vestergårdsparken 717 41% 30% 2% 14% 43% 7% 23% 4 4 12 Viborggården 598 35% 25% 2% 9% 35% 8% 12% 4 4 12 Åbyhøjgård 669 42% 28% 3% 3% 41% 7% 23% 15% 4 4 12 Skådeparken m.v. 1.189 33% 25% 2% 12% 30% 9% 17% 3 5 11 Byagerparken/Egelundsparken 672 34% 24% 2% 12% 31% 8% 32% 1% 3 4 10 Frederiksbjerg-Bo 842 30% 23% 4% 9% 32% 7% 6% 3 4 10 Håndværkerparken m.v. 1.418 36% 28% 3% 17% 23% 8% 27% 3 4 10 Rytterparken 664 33% 25% 7% 9% 35% 7% 8% 3 4 10 Saralystparken 517 34% 25% 2% 12% 24% 9% 19% 3 4 10 Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj 835 33% 24% 2% 13% 25% 8% 25% 3 4 10 Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej 983 34% 23% 3% 10% 42% 8% 23% 3 4 10 Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl. 1.294 29% 23% 3% 14% 30% 7% 17% 3 4 10 Græsvangen/Søhøjen 558 29% 22% 2% 13% 30% 7% 13% 2 4 8 Møllevangen 2.132 30% 21% 5% 14% 32% 8% 8% 3% 2 4 8 Neptunvej 520 34% 20% 4% 9% 33% 6% 14% 2 4 8 Præstevangen 1.212 34% 22% 2% 11% 39% 5% 18% 1% 2 4 8 Søvangen 743 33% 22% 3% 10% 23% 8% 17% 1 4 6 Riisvangen/Bygvangen 641 21% 20% 3% 7% 14% 6% 44% 0 2 2

Strategisk planlægning ved hjælp af BoSocData, som kan vise om effektopnåelsen for beboerne i de udsatte boligområder adskiller sig, sådan at indsatsen kan prioriteres og afstemmes med behovet.

Boperiode for de 20 % af beboerne i Gellerup og Toveshøj, der fraflytter boligområdet årligt; målt ultimo april 2010 og 12 måneder bagud.

Programevaluering foretages på effekten af den samlede pakke af indsatser i et boligområde målt på den generelle udvikling for alle beboere bosat i boligområdet, så der kan konkluderes på om der gøres nok.

Indsatsevaluering foretages på specifikke indsatser med henblik på at måle effekten af indsatsen målt på de specifikke individer, der har deltaget i indsatsen, så der tilvejebringes evidensbaseret viden om indsatsen.

Udlejningsforsøg i Rosenhøj 100 % af boligerne Udlejningsforsøg i Rosenhøj, Søndervang og Kjærslund 50 % af boligerne

FREMTIDSVISONER for anvendelsen af boligsocial monitorering i Aarhus Kommune omfatter analyse af: Til- og fraflytningsmønstre Udviklingsmønstre for udsathed Kohorter (tilbage og frem i tid) Effekten af indsatser

TAK FOR ORDET! Læs mere om BoSocData på: www.aarhus.dk/bosocdata For autorisation til BoSocData kontakt: Anne Stolberg pr. mail stoan@aarhus.dk