Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i København. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX filmvisninger for elever på ungdomsuddannelser over hele landet. Med udgangspunkt i verdens bedste dokumentarfilm er det vores ambition at bidrage til en spændende, relevant og alsidig undervisning, der ikke altid behøver at finde sted i klasselokalet. I skal se dokumentaren This is Congo, der fænomenalt skildrer en af de længst varende og mest komplekse krige i verden, gennem fire mennesker, der lever midt i dens kaos. 1
OM FILMEN: En omsluttende og smertefuld rejse gennem de årtier lange, komplekse konflikter i Den Demokratiske Republik Congo med den rebelske M23-gruppe på frontlinien. This is Congo lader os synke ned i landets historie og tilstand gennem fire vidt forskellige menneskers liv. Et paradoksalt poetisk portræt af livet midt i politiske uroligheder, hvor larmen fra skudsalver er en del af dagligdagens støj. Fra den øverstbefalende general til skrædderen i en sygdomsramt flygtningelejr, og til en frygtløs smuglerinde, der finder smuthuller i et korrupt system. Oberst Kasango, Mamadou, Mama Romance og Hazika eksemplificerer unik modstandsdygtighed hos et folk, der har levet og er døde gennem generationerne på grund af en cyklus af brutalitet genereret af konflikt. Skønt deres stier aldrig krydser hinanden, har den igangværende konflikt dybe rødder og indvirkning på hver af deres liv. Med det enkelte menneske i fokus gør This is Congo en nærmest uendelig krig både mere overskuelig og nærværende. 2
DEFINITIONSSPØRGSMÅLET HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? En dokumentarfilm kan betegnes som en instruktørs fortolkning af virkeligheden. Da der er tale om film, kan det dog ikke sammenlignes med, hvad vi ser i TV Avisen, Nyhederne eller i en aktuel TV- reportage. I dag vises flere og flere dokumentarfilm i biografen, da de i underholdningsværdi er kommet på linje med spillefilm, og derfor sælger billetter til et langt større publikum end før set. Dokumentarfilm er film, som umiddelbart kan se meget forskellige ud, men fælles for dem er, at de har et tæt forhold til virkeligheden. Dokumentarfilm beskrives i visse sammenhænge som det modsatte af fiktion, men i filmteorien behandles de ikke som sådan. Det siges derimod at fiktion skaber en verden for sin historie, hvorimod dokumentarfilm finder sin historie i den verden, som vi lever i. En dokumentarfilm er ikke en spillefilm og heller ikke en reportagefilm, det er virkeligheden oplevet gennem et temperament. Det kan være en forfatter, en instruktør eller en fotograf. Theodor Christensen, som regnes for den danske dokumentarfilms far, har defineret dokumentarfilmen på følgende måde: Dokumentarfilm er ikke virkelighed. Det er ikke billeder af en handling, men handling i billeder. Dokumentarfilm kan altså defineres som film, der henter deres stof fra virkeligheden, og foretager en kreativ bearbejdning af denne, der præsenterer det ud fra en personlig holdning eller synsvinkel. Dokumentarfilm kan altså også være en kunstart og ikke blot et medie, der skal registrere sandheden om virkeligheden. Dokumentarfilm kan fremvise autentiske personer, miljøer og hændelser. Dokumentarfilmen fremstiller dog ikke virkeligheden uformidlet. Genren defineres således i den britiske filmproducent og filmteoretiker, John Griersons, klassiske definition som creative treatment of reality. Dokumentarer kan anskues i forhold til publikums forventninger, og den kontrakt der indgås idet man tænker en film som dokumentarisk. Ved dokumentarfilm forventer publikum en slags redigeret virkelighed, hvor de i mødet med fiktionsfilm ikke nødvendigvis forventer en direkte relation til virkeligheden. Flere nye produktioner leger dog med disse forventninger - fakta- overfor fitionskoder, og blander fortælleformer fra fiktionsfilm og dokumentarer. Disse produktioner kaldes hybridfilm. Hybridgenrer kan gøre det mere kompliceret for tilskueren at gennemskue, hvorvidt en given film er fiktion eller fakta, og dermed præge vurderingen af filmens budskab. Det kan således være svært formelt at afgrænse dokumentarfilm. Visse bruger iscenesættelser, rekonstruktioner, eller greb hvor de medvirkende spiller eller performer en udgave af sig selv. På dokumentarfilm festivalen CPH:DOX lægges programmet ud fra en meget bred definition af dokumentarfilm, og festivalen viser produktioner der ikke kun kan anskues som rene dokumentarformater. 3
FØR VI SER FILMEN Den Demokratiske Republik Congo har en af verdens mest turbulente historier. I 1800-tallet kom Congo for alvor i Europas søgelys og i takt med at industrialiseringen fejede ind over Europa, opstod nye behov og interesser. Europæerne var interesserede i at finde nye markeder, hvor de kunne afsætte deres produkter, men de var i høj grad også interesserede i at få kontrol over de mange råstoffer, som fandtes i Afrika. Særligt den Belgiske kong Leopold II havde en privat plan om at få fingre i Congo - det mystiske område man kaldte for Afrikas diamant. En plan, som skulle vise sig at benytte brutal udnyttelse og undertrykkelse af landets indbyggere. Fra 1885 blev Congo styret og koloniseret af Belgien og først i 1960 kunne Congo kalde sig selv for selvstændigt. Desværre fulgte der ikke frihed for menneskene i landet derefter - tværtimod. Efter 75 år med kolonisering og siden da diktatur, korruption og borgerkrig, kan kompleksiteten af konflikten være svær at forstå i dag. Inden I skal se filmen, er det derfor en god idé, at prøve at sætte sig ind i landets fortid. 4
GÅ SAMMEN I PAR OG FORSØG AT FINDE SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE NEDENUNDER: 1. Hvorfor var kong Leopold II så personligt interesseret i at kolonisere Congo? 2. Hvor mange mennesker er anslået til at være omkommet under det Belgiske styre i Congo? 3. Hvem var Mobutu Sese Seko? Og hvad var Zaire? 4. Hvor stor er Congos eksport i dag om året? Og hvor mange af de penge tror I, går til befolkningens velfærd? 5. Hvem er Tutsierne og Hutuerne? UNDER FILMEN KAN DU PRØVE AT HOLDE ØJE MED: - Hvilke politiske og militære grupper, der findes i Congo. - Hvilke begivenheder filmen vælger at fremhæve for at finde forklaringer på den situation landet er i idag. - Religiøse grupperinger. 5
EFTER FILMEN GRUPPE ARBEJDE (2-5 PERSONER) - Hvilke grupper (politiske, militære, stammer osv.) lagde I især mærke til i filmen? Beskriv kort hver enkelt og hvad deres ambition for Congo er. - Hvad mener I var begyndelsen på klansamfundet i Congo og konflikten imellem Tutsi og Hutu folkene? - Hvorfor tror I, man hører mindre og mindre om krigen i Congo i medierne i dag? 6
ØVELSE I KLASSEN Find og print billeder ud af de begivenheder og mennesker, som I synes, har været mest betydningsfulde i Congos historie frem til dag. Tegn et kort over Congo med dets tilstødende lande. Brug snor, farver, tekst osv. til at forbinde byer, grupper og mennesker, og forsøg på den måde at få et overblik over hvilke lande, der er indvolverede, hvad krigens hovedpunkter er, hvem de vigtigste aktører er og hvordan alt er forbundet. ANALYSER OG DISKUTER I KLASSEN EFTER FILMEN: - Hvilke konsekvenser har det for et land og dets indbyggere at være undertrykt? - Giv eksempler på andre lande og folkefærd, der har historier, der ligner Congos. - Flere lande har sanktioner og embargoer mod Congo. Fx. er det i mange lande forbudt at eksportere våben til landet. Det har været diskuteret, om det er en god idé også at lave sanktioner mod Congos egen eksport af dyrebare råstoffer. Hvorfor ville det være en god idé, Og hvorfor ikke? - Præsidenten i Congo, Joseph Kabila, har lige udskudt valget igen, indtil slutningen af 2018-2 år efter hans regeringstid. Allerede nu ses sporadiske oprør. Efter at have set filmen, talt om og sat jer ind i Congos historie, hvordan tror I så fremtiden ser ud for Congo? 7