FORORD I Odense Kommune sættes barren højt for, at det gode liv kan leves, det skal være trygt at bo og virke i vores by. Derfor skal tryghed, trivsel og livskvalitet understøttes for alle borgere. Ligesom vores dygtige medarbejdere skal glædes ved deres arbejde og ved at gøre en forskel for mennesker i hverdagen. Det skal Budget 2018 være med til at understøtte. Vi har en ambition om at tilbyde den rette velfærd til borgeren en velfærd der er afstemt til borgerens behov og giver den største effekt. Ambitionen har dog de seneste år været svær at forfølge grundet knappe økonomiske ressourcer. Odense har derfor i flere år været nødsaget til at tilpasse den nære velfærd til den økonomiske virkelighed i stedet for omvendt. Der er et politisk flertal i byrådet for at forbedre velfærden i Odense Kommune ved hjælp af skattestigninger. Målsætningen for partierne bag Budget 2017 er, om nødvendigt over en årrække og i respekt for aftaleoverholdelse, at kunne forbedre velfærden med 300 mio. kr. I Budget 2017 fik Odense en ramme til skatteforhøjelse fra Social- og Indenrigsministeriet på 145,7 mio. kr., som blev anvendt til at hæve udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint til 25,0 procent. En eventuel skattestigning i Budget 2018 vil indgå i budgetforhandlingerne. Byrådets mål for velfærd og vækst I indeværende byrådsperiode har der været fokus på otte Odensemål, som dels handler om at udvikle, forbedre og fremtidssikre den nære velfærd, og som dels handler om at lave en bytransformation, der løfter byens infrastruktur, fremtoning og faciliteter. Målsætningen er at kunne aflevere en bedre, mere moderne og tidssvarende by til kommende generationer. En by som giver mulighed og lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i. En by med gode læringsmiljøer for børn og unge, og hvor den nære velfærd i bred forstand har den rette kvalitet. Byens transformation Odense står midt i den største byomdannelse, som er sket i nyere tid i en dansk by. Det er ikke noget som går ubemærket hen både for dem der bor og arbejder i byen og for de turister, som besøger byen alle mærker på godt og ondt, at der sker en transformation af midtbyen. 4 Forord
Byens borgere kan dog hvert år glæde sig over elementer i bytransformationen, som er blevet færdige og kan tages i brug. Det gælder eksempelvis Havnebadet, Byens Bro og Kultur- og Konferencehuset ODEON. Snart vil Borgernes Hus også stå færdig integreret med et nyt renoveret hovedbibliotek og om et par år vil et helt nyt Eventyrhus stå klar til at slå dørene op. Her er H.C. Andersens Hus og museum samt Børnekulturhuset Fyrtøjet smeltet sammen til et nyt hus. Endelig forventes letbanen at være færdig sidst på året i 2020 og dermed muliggøre en smidigere afvikling af trafikken i byen så borgerne i Odense har meget at glæde sig til. En økonomi i balance på kort sigt Rammevilkårene for kommunerne har i de seneste år været usikre. Det gælder især i forhold til konsekvenserne af en kommende udligningsreform i 2019, tilbageværende krav om effektiviseringer i den offentlige sektor, fortsættelse af finansieringstilskuddet, som i Økonomiaftalen for 2018 er givet i yderligere et år til kommunerne og beskæftigelsestilskuddet. Disse vilkår har udfordret økonomien i kommunerne, herunder også i Odense Kommune, som i de seneste år har arbejdet med en økonomisk balance i et 2-årigt perspektiv i stedet for som tidligere og stadig som ønsket i et 4-årigt perspektiv. 2-årig balance er derfor udgangspunktet for budgetforslag 2018. Odense har Danmarks 2. højeste ledighed, hvilket er den største udfordring i kommunens økonomi. En høj ledighed påvirker nemlig både udgifterne og indtægterne i negativ retning, og lægger yderligere pres på kommunens økonomi. Byrådet har derfor besluttet at investere 72 mio. kr. i nedbringelse af ledigheden det bliver også en opgave i 2018 at sikre, at de mange penge er givet godt ud. Der blæser dog nye vinde over dansk økonomi. Regeringen og vismændene er enige om, at dansk økonomi er inde i en periode med stabil vækst og stigende beskæftigelse - det er positivt, og det vil have stor betydning for kommunernes fremtidige handlemuligheder, herunder også for Odense Kommune. Den spæde optimisme afspejler sig også i årets økonomiaftale, hvor finansieringstilskuddet, som tidligere beskrevet gives i endnu et år, anlægsniveauet er hævet, kommunerne få lov af beholde midtvejsreguleringen på overførsler og pris- og løn og kommunerne få lov at disponere over hele effektiviseringskravet, som regeringen og KL indgik aftale om også kaldet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. For at Odense Kommune kunne stå bedre rustet til Budget 2018, blev der i forbindelse med Budget 2017, med rettidig omhu, og fordi Odense gerne vil agere på forkant, etableret et velfærdværn på 50 mio. kr. i 2018 og frem og et budgetværn på 125 mio. kr. (75 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017) på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Med disse værn har det ikke været nødvendigt at indlægge yderligere effektivisering i budgetforslag 2018. Det betyder dog ikke, at der ikke skal arbejdes med effektiviseringer i 2018 og frem. Der vil skulle arbejdes med tidligere politiske beslutninger, implementering af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og øvrige sædvanlige optimeringer og omprioriteringer inden for udvalgenes egne rammer. På baggrund af ovenstående viser de økonomiske måltal i budgetforslag 2018, at der er økonomisk balance i et 2-årigt perspektiv, og måltallene er forbedret på lang sigt. Målsætningen for resultat af ordinær drift er overholdt til og med 2019. I 2020 og 2021 er der en ubalance i økonomien, hvilket skyldes, at driftsudgifterne forventes at stige mere end indtægterne. Kassebeholdningen er minimum 150 mio. kr., og dermed opfyldt frem til 2020. Det skattefinansierede resultat ligger under 200 mio. Forord 5
kr. i budgetåret 2018 og i 2019 og 2021, hvilket signalerer, at der anvendes af de opsparede midler. Endelig er målsætningerne om, at den skattefinansierede gæld skal være faldende opfyldt i hele perioden. Temaer, der arbejdes med i udvalgene Udvalgenes rammer og arbejde er som noget nyt beskrevet mere detaljeret i budgetmaterialet. Med de Udvidede Budgetbemærkninger gives der et indblik i de væsentlige hovedområder i de enkelte udvalg herunder hvad der er udgiftsdrivere, nye tiltag og udfordringer i budgetforslag 2018. De væsentligste fokusområder i udvalgene er: I 2018 skal Økonomiudvalget forsat arbejde med at understøtte byens transformation og at skabe flere arbejdspladser og oplevelser, så Odense kan blive Europas hovedstad for startup og udvikling af robotteknologi samt kendt som en dynamisk og attraktiv by. I By- og Kulturudvalget er fokus fortsat i 2018 på de afledte effekter af byens transformation. Eksempelvis har etablering af letbanens etape 1 en betydelig afledt effekt på vejprojekter- og reguleringer langs letbanens strækning, ligesom den kollektive trafik påvirkes betydeligt af gravearbejder mm. Ligeledes giver bytransformation et betydeligt pres på behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner og i antallet af byggesager, da der glædeligvis opleves en betydelig stigning i interessen for at investere i Odense. I 2018 skal Ældre -og Handicapudvalget fortsat arbejde med sundhedsområdet herunder det nære sundhedsvæsen, hvor kommunerne spiller en stadig større rolle i løsningen af de sundhedsmæssige indsatser. Sygehusene arbejder med accelererede patientforløb, hvor patienterne er indlagt i kort tid. Som en naturlig følge af, at borgerne udskrives tidligere, vil flere af borgerne i en kortere eller længere periode have behov for støtte i forhold til efterbehandling og rehabilitering. Samtidig bliver der flere ældre borgere, og disse får flere sygdomme, som både kræver behandling og rehabilitering. Det betyder, at Odense Kommune oplever et stigende pres på udgifterne, særligt på ældreområdet. Det væsentligste fokusområde under Beskæftigelses og Socialudvalget i 2018 er nedbringelse af ledigheden i Odense Kommune. Den høje ledighed er samtidig den største sten i skoen i Odense Kommunes økonomi. Det såkaldte forsørgertryk, som er et udtryk for kommunens samlede udgifter til forsørgelsesydelser fordelt på antal borgere i kommunen i alderen 16-66 år, er alt for højt. I Børn- og Ungeudvalget er der fokus på tre faglige temaer - sprog, dannelse og tidlig indsats i 2018. Sprog er valgt som tema, fordi det er helt afgørende for både trivsel og indlæring. Børn indlæringsevner styrkes, når de bliver bedre til både tale- og skriftsprog. Dannelse har fået fornyet relevans. Når børnene er helt små, skal de lære sig selv at kende. De skal styrke deres sociale evner. Den tidlige indsats er helt central for barnets trivsel, uanset hvor gammel barnet er. Derfor er det vigtigt, at begyndende vanskeligheder og mistrivsel opdages tidligt, så børn og deres familier oplever den bedste støtte, hvis de har behov for hjælp. 6 Forord
Fakta om Odense Kommune I de følgende afsnit vises nogle centrale nøgletal for Odense Kommune, som har betydning for den kommunale økonomi Både i forhold til udgifter og i forhold til indtægter. Vi bliver flere borgere i kommunen Der bor 1.1 2017 200.563 borgere i Odense Kommune. Der har i det seneste år været en befolkningstilvækst i kommunen på knap 1.600 personer. Befolkningstilvæksten skyldes primært, at der har været nettoindvandring på 1.010 personer fra udlandet samt at der har været et fødselsoverskud på 687 personer. I forhold til de øvrige kommuner er der flyttet 39 personer flere fra Odense Kommune end der er tilflyttet fra de øvrige kommuner. Befolkningstilvækst 2008-2016 Antal 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Befolkningstilvækst 20082009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 De 20-29 år er den største aldersgruppe i Odense Kommune med godt 20 pct. af befolkningen. Dette skyldes, at Odense er en uddannelsesby. Der flytter mange unge til byen for at videreuddanne sig og mange af de unge fraflytter kommunen igen efter end uddannelse. Befolkningssammensætningen viser, at 11,4 pct. af befolkningen kommer fra ikke-vestlige lande, hvilket er en større andel end på landsplan, som er på 8,3 pct. I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. Den aldersgruppe der forventes at opleve den største stigning de næste fem år, er gruppen af borgere mellem 30-39 år, mens antallet mellem 40-49 år vil være faldende i den samme periode. Ledigheden er fortsat høj Ledighedsprocent, juni 2012- juni 2017 Fuldtidsledige Ledigighed i % 10 5 0 Hele landet Odense Kilde Danmarks Statistik Arbejdsstyrken i Odense Kommune udgjorde ultimo november 2015 95.378 personer, heraf var 90.589 personer i beskæftigelse, mens resten var ledige. Sammenlignet med 2014 er det en stigning i beskæftigelsen på 952 personer. I juni 2017 var der 5.670 ledige personer i Odense Kommune. Dette svarer til en ledighedsprocent på 6,2 pct. Til sammenligning var ledighedsprocenten på landsplan på 4,3 pct. Odense har landets 2. højeste ledighedsprocent. Odense er også udfordret ved at have en høj andel af ikke-arbejdsmarkedsparate per- Forord 7
soner, som har andre udfordringer end ledighed. Derudover ligger andelen af førtidspensionister i Odense Kommune væsentlig over gennemsnittet på landsplan. Positiv samfundsudvikling og en Vækststrategi der begynder at virke Det nyeste tal viser, at der nu er 108.940 jobs i Odense. Dette er 1.265 flere private og offentlige jobs end året før. 68,1 pct. af arbejdspladserne er beskæftiget med personer, som bor i Odense Kommune, mens resten er beskæftiget af personer som bor udenfor Odense Kommune - primært de øvrige fynske kommuner. På grund af Odense Kommunes placering og størrelse er der flere personer, som pendler til arbejde i Odense Kommune end der pendler til arbejde ud af Odense Kommune. Antal arbejdspladser, 2011-2015 Arbejdspladser 120000 115000 110000 105000 100000 2011 2012 2013 2014 2015 Antal ind- og udpendlere, 2011-2015 Antal Ind- og udpendling 34.000 32.000 30.000 28.000 26.000 24.000 22.000 20.000 18.000 2011 2012 2013 2014 2015 Indpendling Udpendling Mobiliteten er fortsat stigende, idet antallet af både ind- og udpendlere til og fra Odense Kommune stiger år for år. Opsummering Der er mange positive elementer at spore i nøgletallene om Odense Kommune. Befolkningstilvæksten har været høj i de seneste år, og der forventes forsat at være en pæn befolkningstilvækst de kommende år, hvilket er til gavn for kommunens økonomi og udvikling. Antallet af arbejdspladser stiger, hvilket på sigt vil påvirke vores indtægtssiden både i forhold til flere indtægter borgere og fra virksomhederne. Endelig viser tallene, at ledigheden forsat er alt for høj. Det påvirker både vores udgifter og indtægter i negativ retning. Byrådet har i 2017 igangsat investeringsmodeller med det formål af bringe ledige tættere på arbejde, og dermed nedbringe ledigheden. Udviklingen i disse nøgletallene kan også aflæses i effektregnskabet for Odensemålene, der viser, hvilke effekter der skabes for borgerne, virksomhederne og byen. Effektregnskabet for 2016 viste en positiv udvikling på syv af de otte Odensemål. Eksempelvis har målet på folkeskoleområdet allerede indfriet byrådets høje ambitionsniveau, mens ældreområdet kun er 0,1%-point fra at indfri målet om flere funktionsdygtige ældre og handicappede. 8 Forord