BUDG D ET E

Transkript

1 BUDGET

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af indhold i publikationen... 1 Forord... 4 De otte Odensemål... 7 Hovedtal og forudsætninger... 8 Resultatopgørelse... 8 De finansielle mål Udviklingstendenser i plangrundlaget Styring og effekter Fokus på effekter Flere i arbejde Eftersyn af økonomistyringsprincipperne Økonomistyringsprincipperne i Odense kommune Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme områder Effektiviseringer og besparelser Optimering af ramme herunder nye effektanalyser Status på effektanalyser til Indtægter Finansieringsgrundlag Indkomstskatter...76 Øvrige skatter...79 Tilskud og udligning Finansielle bevægelser Udgifter og udvalgenes budgettal Serviceudgifter og anlægsniveau...97 Udvalgenes indtægter og udgifter Udvalgenes budgettal Bilag Takster Anlægsoversigt inkl. stjernemarkering Afledt drift, projektoversigt forlig

3 Beskrivelse af indhold i publikationen Her kan du læse om Afsnittet kan bruges som et opslagsværk. Forord beskriver rammesætningen for Byrådets otte Odensemål illustrerer de otte pejlermærker, som Byrådet aktivt bruger i forbindelse med deres målsætninger og beslutninger. I afsnittet Hovedtal og forudsætninger beskrives de overordnede rammer for 2017 herunder: - Resultatopgørelse giver i tabelform et helhedsbillede af kommunens økonomi. Her vises en samlet opgørelse over indtægter, drifts- og anlægsudgifter samt de finansielle poster i budgetperioden. - De finansielle måltal, som viser de væsentligste økonomiske nøgletal i budgettet. De giver et hurtigt overblik over kommunens økonomiske situation, og giver samtidig en pejling på et evt. økonomisk råderum. - Udviklingstendenser i plangrundlaget viser udviklingen i centrale elementer i plangrundlaget eksempelvis ledigheds- og befolkningsudvikling. Under afsnittet Styring og effekter beskrives de områder i budgettet, som knytter sig til den overordnede økonomistyring i kommunen. Det vedrører: - Fokus på effekter giver indikatorer og ambitionsniveau for hvert af de otte Odensemål. Yderligere samles de otte mål i tre søjler i Byrådets masterplan. - Flere i arbejde afdækker et område, hvor Odense Kommune er særlig udfordret som følge af en stadig høj ledighed. Denne er vigtig at nedbringe for at kunne fastholde den begyndende vækst. - Eftersyn af økonomistyringsprincipperne er en opdatering, gennemskrivning og dels en regelforenkling af økonomistyringsprincipperne vedr. overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende budgetår

4 - Økonomistyringsprincipperne i Odense Kommune er en gennemgang af de reviderede økonomistyringsprincipper. - Revurdering af budget på de konjunkturfølsomme områder skaber opmærksomhed om de områder, hvor udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, spiller en meget stor rolle i budgetlægningen. I afsnittet Effektiviseringer og besparelser beskrives optimeringen af rammen med efterfølgende fokus på de understøttende effektanalyser. - Optimering af ramme, herunder nye effektanalyser giver en status på optimering af den økonomiske ramme, som er et af udvalgenes budgetbidrag til Udvalgenes behandling af de tilbageførte midler fra omprioriteringsbidraget er indarbejdet. - Status på effektanalyser til 2017 viser de fem nye effektanalyser som skal understøtte udvalgene i at indfri deres besparelseskrav fra rammeudmeldingen. Afsnittet Indtægter viser et samlet billede af kommunens indtægter. Her beskrives indtægtssiden og de finansielle bevægelser mere indgående: - Finansieringsgrundlag giver et hurtigt overblik over indtægtskilderne i kommunen, og hvor meget hver enkelt områder bidrager med. - Indkomstskatter viser de forventede indtægter fra indkomstskatter i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og udviklingen på landsplan i vækstskønnene. - Øvrige skatter giver et overblik over indtægterne fra selskabsskatter, grundskyld, dækningsafgift og dødsboer i budgetperioden. Der sammenlignes med sidste års budget og tidligere skøn på områderne. - Tilskud og udligning viser hvad Odense Kommune får af tilskud fra staten og hvad Odense får fra udligning mellem kommunerne. Indtægterne på området sammenlignes med sidste års budget. Her vises det blandt andet, hvor meget Odense Kommune får fra det ekstraordinære finansieringstilskud. - Finansielle bevægelser viser udviklingen i renteindtægter og udgifter, kommunens afdrag på lån, lånoptagelse og leasingramme. Ved afsnittet Udgifter og udvalgenes budgettal vises udgiftssiden, hvor udvalgsniveauet beskrives mere detaljeret: - Serviceudgifter og anlægsniveau viser Odense Kommunes serviceudgifter og anlægsniveau. - Udvalgenes indtægter og udgifter illustrerer en oversigt over de enkelte udvalgs drift, anlæg, balance, renter og afdrag. - Udvalgenes budgettal viser 2017 fordelt pr. udvalg og delområder i budgetperioden. Her kan budgettet for skoleområdet eksempelvis findes. I afsnittet bilag er følgende vedlagt: Takster viser en oversigt over borger- og brugertakster i kommunen, eksempelvis

5 takster for vuggestue, entrebillet til isstadion osv. - Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering) er en oversigt over samtlige anlægsbevillinger i Odense Kommune. Stjernemarkeringen hentyder til, at anlægget frigives ved budgetvedtagelse, hvor anlægget kan igangsættes uden forudgående behandling i byrådet - Afledt drift, projektoversigt er en oversigt over den afledte drift fordelt på projekter i Odense Kommune. Afsnittet forlig viser budgetforliget

6 Forord I Odense Kommune ønsker vi velfærd og vækst. Det er hinandens forudsætninger, og derfor ønsker vi dem begge lige meget. Vi ønsker at kunne tilbyde den rette velfærd for vores borgere, herunder omsorg for de borgere som ikke selv kan, og som har behov for hjælp. Vi ønsker velstand for byens borgere og virksomheder. Byrådets mål for velfærd og vækst Byrådet har sat otte ambitiøse mål, som dels handler om at udvikle, forbedre og fremtidssikre vores velfærdsydelser, og som dels handler om at lave en bytransformation, der løfter byens infrastruktur, fremtoning og faciliteter. Vi kalder dem de otte Odensemål. Målsætningen er at kunne aflevere en bedre, mere moderne og tidsvarende by til kommende generationer. En by som giver mulighed og lyst til at investere, arbejde og bosætte sig i. En by med gode læringsmiljøer for børn og unge, og hvor velfærdsydelserne i bred forstand har den rette kvalitet. At kunne tilbyde de rette velfærdsydelser til byens borgere ligger i kommunernes DNA. Odense Kommune er ingen undtagelse og har i flere år arbejdet på en bevægelse henimod, at det ikke bare handler om at give en billigere velfærdydelser tilpasset den økonomiske virkelighed, men også en bedre velfærdsydelse. Ambitionen er med tiden at kunne tilbyde borgerne den rette velfærdsydelse, der giver den største effekt. Med velfærdsydelser tænkes der eksempelvis også på jobskabelse. Der er livskvalitet i at have et arbejde og bruge sine ressourcer, og mærke man er efterspurgt, og samtidigt bidrager det også til vækst i Odense Kommune. Velfærd og vækst går hånd i hånd. Byens borgere mærker i disse år på godt og ondt i deres hverdag, at der sker en transformation af byen. Omdannelsen af T.B. Thriges Gade og sporarbejde til etablering af letbanen giver eksempelvis gener i forhold til fremkommeligheden, især i midtbyen. Borgerne i Odense kan dog glæde sig over, at Havnebadet er åbnet i sommer med stor succes på Odense Havn, og at

7 Kultur- og Konferencehuset ODEON slår dørene op i Endelig står letbanen om få år færdig og vil dermed muliggøre en smidigere afvikling af trafikken i byen. En økonomi i balance Kommunerne har i mange år skullet effektivisere og omstille sig for at få enderne til at hænge sammen. Det er ikke nyt, men et grundvilkår for de fleste kommuner. Dette gælder også for Odense Kommune, hvor knappe økonomiske ressourcer og stramme rammevilkår i de seneste år har fordret igangsættelse af nye effektiviseringer, når et nyt budget skulle lægges. Effektiviseringerne er igangsat med et eneste formål at sikre økonomisk balance. Det gælder også for I økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2017 er omprioriteringsbidraget i 2017 stort set tilbageført til kommunerne, og fra 2018 og frem er det erstattet med et nyt og mindre omfattende moderniserings- og effektiviseringsprogram. Samtidigt med dette er finansieringstilskuddet videreført i Begge dele har lettet presset mod kommunens økonomi i Odense Kommune står fortsat overfor en række udfordringer, blandt andet usikkerhed omkring udligningsreform 2018 og fremtidigt finansieringstilskud. Derfor arbejder vi fortsat kun med at skabe økonomisk balance på lang sigt og ikke kun i et 2-årigt perspektiv. De kommende års budgetlægninger bliver derfor ikke lettere. Odense er i øjeblikket, og har i de seneste år været, udfordret på at have en af landets højeste ledighedsprocenter. Det mærkes nu både på indtægts- og udgiftssiden i negativ retning, da det koster os op mod 100 mio. kr. årligt. Dertil kommer det nye moderniserings- og effektiviseringsprogram, som reducerer kommunens serviceudgifter årligt med 17 mio. kr., og endelig er der en tendens til, at flere opgaver tilgår kommunerne. Opgaver, som skal løses inden for den eksisterende ramme, som eksempelvis udgifter til demografiudvikling og senest her i 2017 udgifter til flygtninge. Det betyder, at effektiviseringer og omprioriteringer indenfor den eksisterende ramme også i de kommende budgetter vil være nødvendige. Odense på vej Transformationen af Odense er en stor opgave. Der er ingen enkelte greb og der er ingen vej uden svære beslutninger og hårdt arbejde. Det er ikke så enkelt at vælge mellem vækst eller velfærd. Der er ingen vækst i ensidige skattelettelser, og der en ingen blivende velfærd i uendelige skattestigninger. Vækst og velfærd er forbundne kar, de lever af hinanden og vokser sammen. Vores by er ved at finde en ny selvtillid og oplever en begyndende vækst. Med 2017 giver vi vores velfærd energi og en ny begyndelse, hvor den helhedsorienterede udvikling er den rigtige vej til at udvikle Odense som moderne storby. I 2017 igangsættes fire spor med fokus på velfærden: 1. Velfærdsprocenten mio. kr. til velfærd 2. Velfærdsværn 3. Flere i arbejde 4. En kommune med fokus på civilsamfundet

8 2017 og de kommende budgetter skal være med til at muliggøre, at Byrådets ambitiøse mål for udviklingen af velfærdsydelser og byens transformation bliver til virkelighed

9 De otte Odensemål

10 Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2015 Forventet regnskab overslagsårene Skatter 7.717, , , , , ,3 Tilskud og udligning 3.879, , , , , ,4 DRIFTSUDGIFTER: , , , , , ,7 Økonomiudvalget , , , , , ,8 By- og Kulturudvalget , , , , , ,3 Ældre- og Handicapudvalget , , , , , ,7 Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , , ,3 Børn- og Ungeudvalget , , , , , ,7 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0-234,3-471,7-712,2 Renter 18,0 29,8 14,2 13,8 7,2 7,3 1. Resultat af ordinær drift 442,5 434,3 292,4 254,2 192,1 174,1 2. ANLÆG: -734,0-501,2-474,4-221,2-178,1-22,

11 Mio. kr. Regnskab 2015 Forventet regnskab overslagsårene Økonomiudvalget -79,3-200,7-180,5 9,8-79,8 82,5 By- og Kulturudvalget -647,4-292,8-286,6-231,1-98,3-104,5 Ældre- og Handicapudvalget -2,7-4,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -4,7-3,0-7,3 0,0 0,0 0,0 3. Skattefinansieret resultat -291,5-66,8-182,0 33,0 13,9 152,1 Finansiering Årets resultat -291,5-66,8-182,0 33,0 13,9 152,1 Optagne lån 80,5 75,1 39,8 27,9 1,9 0,0 Afdrag på lån -108,0-106,9-107,3-109,3-110,5-110,5 Balanceforskydninger 267,4 27,8 41,1 43,0-92,0-26,0 4. Ændring af likviditet -51,6-70,8-208,4-5,5-186,7 15,6 5. kassebeholdning (ultimo) 436,4 365,6 157,2 151,8-34,9-19,4 Note:=-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Nøgletal Skatteprocent 24,5 24,5 25,0 25,0 25,0 25,0 Grundskyldspromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift på erhvervsejendomme 3,8 3,6 3,0 2,8 2,6 2,4 Langfristet gæld inkl. Byggekreditter 1.821, , , , , ,2 Skattefinansieret gæld Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler 1.029, ,0 996,5 950,0 876,2 800,7 131,9 15,7-113,4 101,6 13,5 151,

12 De finansielle mål Borgmesterforvaltningen giver en samlet status på den økonomiske strategi to gange årligt. I foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med budgetprocessen. Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder fire elementer: 1. Måltallene i den økonomiske strategi 2. Finansiel styring 3. De konjunkturfølsomme anlægsområder 4. modeller for konjunkturfølsomme områder under Beskæftigelses- og Socialudvalget. Økonomisk handlefrihed hed Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune måltal, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation til gavn for et bæredygtigt Odense. Status i forhold til måltallene sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer, om der er grund til: at stoppe op (rød), at mane til forsigtighed (gul) eller at signalere klar bane (grøn). I nedenstående tabel vises måltallene i den økonomiske strategi. Måltallene lene for den økonomiske strategi Målsætning Resultat af ordinær drift mio. kr. (Fra 2019 over 300 mio. kr.) 434,3 292,4 254,2 192,1 174,1 Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler Balance i perioden 15,7-113,4 101,6 13,5 151,

13 Skattefinansieret gæld Faldende i perioden 1.029,0 996,5 950,0 876,2 800,7 Kassebeholdning ultimo Min 150 mio. kr. 365,6 157,2 151,8-34,9-19,4 Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på mio. kr. om året. Fra 2019 hæves målsætningen til 300 mio. kr. om året. Målsætningen for resultat af ordinær drift er overholdt til og med Den forbedrede indtægtsside i 2017 og 2018 skyldes, at omprioriteringsbidraget er bortfaldet og erstattet med det mindre omfattende effektiviserings- og moderniseringsprogram, samt at finansieringstilskuddet i 2017 er indarbejdet og en lille del er periodiseret til I 2019 og 2020 er den økonomiske målsætning ikke overholdt. Det skyldes, at driftsudgifterne stiger mere end indtægterne forventes at stige. Det skattefinansierede resultat inklusiv frigivelse af deponerede midler viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen ved måltallet er, at området skal være i balance i perioden. Dvs. at udgifter og anlægsinvesteringer i gennemsnit over budgetperioden ikke overstiger indtægterne. Det skattefinansierede resultat er negativt i budgetåret Det skyldes et højt anlægsniveau i 2017, som dog falder hen over budgetperioden. Anlægsniveauet i 2017 er finansieret af opsparede midler

14 Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld falder i hele budgetperioden. Kassebeholdningen ultimo året er et centralt parameter, der afspejler kommunens likviditet. Dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger, eksempelvis lønudbetalingerne. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 150 mio. kr. Kassebeholdningen overholder målsætningen i perioden 2017 til Grunden til, at målsætningen fra 2019 ikke overholdes er, at driftsudgifterne stiger mere end indtægterne forventes at stige, hvilket trækker på likviditeten

15 Udviklingstendenser i plangrundlaget Året der gik Der har de seneste 12 år været befolkningstilvækst i kommunen, og 2015 var ingen undtagelse. I 2015 voksede befolkningen i Odense Kommune med personer, hvilket er væsentligt flere end da befolkningstilvæksten var på sit laveste i 2007, hvor væksten kun var 150 personer. Flyttemønstret Flyttemønstret har ændret sig de seneste 10 år. I perioden 2006 og frem til 2009 var der en nettofraflytning fra Odense Kommune til de øvrige kommuner i landet. I perioden 2010 og frem til 2014 har der været en nettotilflytning. Desværre ses igen en nettofraflytning i Der har de senere år været en nedadgående tendens i nettotilflytningen i Odense Kommune, som i 2015 kulminerede i en nettofraflytning på 184 personer. Uændret demografi Unge i alderen år repræsenterer igen i år de største årgange i Odense Kommune. Et billede der har kendetegnet Odense Kommune tilbage fra 70 erne og fortsat vil kendetegne Odense Kommune de kommende år. Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge flytter til for at videreuddanne sig. Igen i år har de Odenseanske uddannelsesinstitutioner haft et rekordoptag, som indikerer, at denne udvikling vil fortsætte. Dette dækker over fraflyttere og tilflyttere i Det skal dog bemærkes, at antallet både for tilflyttere og fraflyttere er steget markant fra 2014 til Med andre ord har der de seneste fem år været flere og flere fra de øvrige kommuner, der er flyttet til Odense Kommune. Hertil kommer, at der hvert år er knapt interne flytninger i Odense Kommune

16 Den forventede befolkningsudvikling Alder år år år år år år år år år år I alt Kilde: Odense kommunes befolkningsprognose. Befolkningsudvikling I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. Den aldersgruppe der forventes at opleve den største stigning de næste fem år, er gruppen af borgere mellem år. Det forventes, at antallet af borgere generelt vil være stigende i de næste fem år. Derimod forventes det, at antallet fra vil være faldende over de næste fem år. Det er den generelle tendens de næste 15 år, at indbyggertallet i Odense Kommune vil være støt stigende. Antal Befolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i ultimo november personer, heraf var personer i beskæftigelse. Sammenlignet med 2013 er det en stigning i beskæftigelsen på personer i Disse er de nyeste tal der fremgår af Danmarks statistiks databank. I september 2016 var der 5703 fuldtidsledige personer i Odense Kommune. Dette svarer til en ledighedsprocent på 6,3 pct. Odense Kommunes ledighedsprocent ligger væsentligt over landsgennemsnittet på 4,2 pct. i september Odense har landets 4. højeste ledighed. Ledigighed i % Fuldtidsledige Hele landet Odense * Diagrammet viser fuldtidsledige, sæsonkorrigeret, efter område og sæsonkorrigering og faktiske tal. Kilde: Danmarks Statistik

17 Arbejdspladser Antallet af jobs er steget til i ultimo november Dette er flere private og offentlige jobs end året før. Dog er antallet af arbejdssteder faldet med 2 i samme periode. Der var i ultimo november arbejdssteder i Odense Kommune. Antal Kilde: Danmarks statistik Note: Tallene er fra ultimo november året 2014 Pendling Antal jobs Der er flere personer, der pendler til Odense Kommune i forhold til antallet af personer, der pendler fra Odense Kommune. Antallet af både ind- og udpendlende personer til og fra Odense har haft en voksende udvikling i en lang periode, hvor begge tendenser har fået et løft fra 2013 til Det skal dog bemærkes, at antallet både ind- og udpendlende har været nogenlunde stabilt over de seneste 4 år. Antal Ind- og udpendling Indpendling Udpendling Kilde: Danmarks Statistik. Note: Tallene er fra ultimo november året

18 Styring og effekter Odense Kommune lægger i den politiske styring og prioritering stor vægt på de effekter, vores aktiviteter og indsatser har for kommunens borgere og virksomheder. Det altoverskyggende fokus er på de effekter, Odense som kommune ønsker at opnå udadtil og dermed de egentlige mål for kommunens virke. I afsnittet Fokus på effekter herunder, præsenteres de otte effektmål for Odense Kommune. I det efterfølgende afsnit Eftersyn af økonomistyringsprincipperne præsenteres økonomistyringsprincipperne, som er kommunens overordnede økonomiske styringsramme. Princippernes formål er at sikre fælles regler og forretningsgange for økonomistyring på tværs af kommunen. Der er foretaget en generel opdatering af principperne hen over foråret 2016 samt en regelforenkling vedrørende overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende budgetår

19 Fokus på effekter Odense Byråd har sat otte ambitiøse effektmål for Odense. De er pejlemærker for byrådsperioden Vi kalder dem de otte Odensemål. Odensemålene er fremstillet i figuren nedenfor. Figur: Byrådets otte Odensemål I den politiske proces med tilblivelsen af målene, og ved et par eftersyn undervejs i byrådsperioden, har de politiske udvalg forholdt sig til, hvordan de hver især bedst bidrager til at opfylde de otte Odensemål. Det betyder blandt andet, at Økonomiudvalget og de fire fagudvalg har vedtaget en række supplerende effektmål og indsatser inden for eget ressort, der alle knytter an til de otte Odensemål. Baggrunden for Byrådets otte Odensemål Ved indgangen til byrådsperioden erkendte Byrådet tre store udfordringer, som affødte nye ideer om fremtidens Odense, samt en række tværgående strategier og politikker. Disse udfordringer, nye ideer samt tværgående strategier og politikker udgør baggrunden for de otte Odensemål, som Byrådet vedtog skulle fungere som pejlemærker for den retning Byrådet

20 ønsker Odense skal bevæge sig i byrådsperioden Tre store udfordringer De otte Odensemål er blandt andet fastsat ud fra en fælles erkendelse, der stod klart ved indgangen til indeværende byrådsperiode, om tre store udfordringer: Det begrænsede økonomiske råderum for Odense Kommune er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne. Nye opgaver kommer løbende til, som kommunen skal løse uden finansiering eks. på hele flygtningeområdet. Det forventes at efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser vil stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud. Ny Virkelighed Ny velfærd Disse tre store udfordringer har udmøntet sig i ideer for indretning af fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny virkelighed Ny velfærd. Som en del af Ny Virkelighed Ny velfærd har Odense Kommune overordnet valgt at fokusere på tre indsatsområder, når der tales om fremtidens velfærdssamfund: Samarbejde frem for brandslukning Forebyggelse giver frihed til at kunne Fælleskaber et rigere liv for alle Samarbejde Fremtidens velfærd afhænger af vores kreativitet og evne til at finde nye måder at løse vores opgaver på. Måder, der kræver færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre. For at sikre dette er vi som kommunal myndighed nødt til i højere grad at sikre sammenhæng i aktiviteterne og opgaverne, så borgerne kan deltage i så vid udstrækning som muligt. Forebyggelse Vi ønsker at sikre velfærden mange år ud i fremtiden. Det kræver, at vi tænker forebyggelse ind i alle indsatser. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt i alle sammenhænge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv. Fællesskaber Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre. Tværgående strategier og politikker For at understøtte Ny virkelighed Ny velfærd har Byrådet udarbejdet en række tværgående strategier og politikker, herunder vækstpolitikken, sundhedspolitikken, civilsamfundsstrategien, storbytransformationen og miljøpolitikken. Byrådets masterplan De otte Odensemål er også funderet på tre søjler i Byrådets masterplan. Masterplanen skal ses som Byrådets fortsættelse og

21 videreudbygning af de seneste års mål og strategier for udviklingen af Odense. De tre søjler i masterplanen er: Udviklingen af velfærd Vækstens vilkår Byens transformation Figur: Byrådets masterplan med tre søjler under de otte Odensemål Den første søjle, udviklingen af velfærd handler blandt andet om at Byrådet ønsker, at Odense Kommune nytænker velfærden ved disse bevægelser: Fra service til fællesskaber Fra system til menneske Fra afgørelse til dialog Fra ekspert til sparringspartner Fra borgerinddragelse til kommuneinddragelse Den anden søjle Vækstens vilkår er indbefattet i kommunens vækstpolitik og i beskæftigelsespolitikken: Vækstpolitik 2020 Vækst sammen, skal skabe bedre forudsætninger for væksten i Odense Kommune. Politikken dækker flere indsatser som events, tiltrækning, talent og iværksætteri. Beskæftigelsespolitikken: Odense i job, hvor vi har ét fokus job først. Og hvor vi altid prioriterer indsatsen dér, hvor det har størst effekt i forhold til at få borgerne i beskæftigelse. Og som handler om, at uddannelse skal være vejen til beskæftigelse - ikke uddannelse for uddannelsens skyld. Den tredje søjle Byens transformation handler om, at Odense skal transformeres både fysisk og mentalt. Den fysiske transformation dækker over en lang række store byudviklingsprojekter. Byrådets mål er at flytte Odense fra en stor dansk by til en dansk storby. Odense skal derfor også flyttes mentalt og transformationen skal gøres levende i byen. Ambitionsniveauer for de otte Odensemål Byrådet er ambitiøse med at indfri de otte Odensemål, og lægger vægt på, at der løbende gennem byrådsperioden bliver målt på om det lykkes. Det sker ved, at Byrådet for hvert Odensemål har udvalgt en indikator, og for hver indikator opstillet konkrete ambitionsniveauer, så det er muligt at konstatere om målene bliver indfriet eller ej. Udviklingen i de otte indikatorer skal vise om udviklingen bevæger sig i den rigtige retning. Resultaterne præsenteres i kommunens årsrapporter og i to årlige opfølgninger til Byrådet. I tabellen nedenfor præsenteres et overblik over de otte Odensemål med tilhørende indikatorer og ambitionsniveauer for indikatorerne

22 Effektmål Indikator Ambitionsniveau Flere indbyggere i Odense. Antal indbyggere i Odense. Det er ambitionen, at Odense Kommune frem mod 2025 rammer indbyggere. Flere borgere er sunde og trives. Andel arbejdsduelige seneste 12 mdr. At antallet af arbejdsduelige frem mod 2020 stiger med personer årligt, svarende til en årlig stigning på 1,45 procentenheder. Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere kommer i job og uddannelse. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser. Andel af elever i folkeskolen, som får høje henholdsvis lave karakterer. Andel beskæftigede og studerende seneste 12 mdr. Antal private arbejdspladser. At andelen af elever, der får lave karakterer frem mod skoleåret 2019/2020 falder til 13,0 pct. At andelen af elever, der får høje karakterer frem mod skoleåret stiger til 35,8 pct. i 2019/2020. At andelen i uddannelse og job øges til 82,1 pct. af de årige i At opfylde vækstpolitikkens mål om, at der skabes flere private arbejdspladser frem mod Borgernes indkomst skal stige. Beskatningsgrundlag pr. indbygger. At beskatningsgrundlaget frem mod 2020 stiger med 3,2 pct. årligt. Flere funktionsdygtig ældre og handicappede. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Andel af borgere 65+, der modtager hjemmepleje el. plejecenter. Andel borgere, der oplever at være betydningsfuld deltager i fællesskaber. At andelen af plejekrævende ældre og handicappede nedbringes til 14,6 pct. i At Odense Kommune er den bedste af de sammenlignelige kommuner. Effekt for borgere og virksomheder i fo- kus Byrådet er ambitiøse med at indfri de otte ovenfor nævnte Odensemål, og dermed opnå de ønskede effekter for kommunens borgere og virksomheder. Men Byrådet er også ambitiøse med at understøtte, hvordan målene bedst muligt bliver indfriet. Det sker ved, at Byrådet og Odense Kommune i øvrigt, har et insisterende fokus på effekterne af det vi laver. Vi lægger med andre ord stor vægt på, at de aktiviteter og indsatser Odense Kommune udfører, har den ønskede effekt for kommunens borgere og virksomheder. Det handler om, at det kommunen præsterer, indenfor hele kommunens brede ansvarsområde, skal virke i forhold de egentlige mål for vores virke som borgerenes og virksomhedernes kommune. Vi stræber efter, at vi hele tiden skal være dygtige til at gøre mere af det, der virker godt, og stoppe med det, der ikke virker. I 2016 besluttede Byrådet derfor, at kommunen skulle træde et skridt til siden for at kigge grundigt ud i hele organisationen

23 og ind i effektuniverset i Odense Kommune, som det folder sig ud og virker i dag; både på politisk og administrativt niveau. Det er sket under overskriften EFFEKT I FOKUS. Formålet med EFFEKT I FOKUS er helt grundlæggende, at vi skal blive endnu bedre til at opfylde Byrådets otte Odensemål. I fællesskab og på kryds og tværs i hele organisationen vurderes det, hvor vi med fordel og mest hensigtsmæssigt skal sætte ind for at justere, videreudvikle og implementere en stadig bedre, mere enkel og virkningsfuld måde at bringe effekt i fokus, så vi når Byrådets otte Odensemål. Arbejdet foregår ved en insisterende involvering og aktiv medvirken af politikere samt ledere og medarbejdere fra hele organisationen. Kommunes fokus på effekter skal også give borgere og virksomheder i kommunen demokratisk indsigt i borger- og virksomhedsrettede resultater af kommunens indsatser. Det skal med andre ord være tydeligt, hvilke effekter kommunen skaber for borgere og virksomheder. Første fase i indsatsen EFFEKT I FOKUS har været at få viden og indsigt om, hvilke aspekter omkring EFFEKT I FOKUS den fælles indsats i 2016 skulle fokusere på: Hvor og hvordan fungerer det godt at styre og arbejde med effekt i fokus i Odense Kommune? Hvor kunne det blive bedre? Hvor trykker skoen? Hvilke aspekter skal vi i det hele taget interessere os for i vores fælles indsats for at justere, videreudvikle og implementere en stadig bedre, mere enkel og virkningsfuld måde at bringe effekt i fokus i den måde vi styrer og arbejder på i Odense Kommune? For at afdække dette er der afholdt ca. 40 interviews med enkeltpersoner og grupper af personer. Både politikere, ledere og medarbejdere er blevet interviewet, for at få perspektiver på EFFEKT I FOKUS fra mange forskellige udsigtspunkter i organisationen, og fra personer med forskellige faglige og personlige erfaringer med at styre og arbejde med effekt i fokus. Interviewene afledte, at der er defineret syv temaer, der er arbejdet videre med frem mod en konference der blev afholdt i forsommeren Konferencen blev afviklet med bred deltagelse af politikere, ledere og medarbejdere i Odense Kommune. De syv temaer er: 1. Fokus på effekt: Hvad er formålet? 2. Fokus på effekt: Begreber vi bruger - fælles sprog? 3. Fokus på effekt: Roller og ansvar på alle niveauer - fra politiker til frontmedarbejder. 4. Fokus på effekt: Frontmedarbejder og borger. 5. Fokus på effekt: Sammenhæng mellem effekt og ressoucer. 6. Fokus på effekt: Årsag virkningssammenhæng mellem indsatser og effekter. 7. Fokus på effekt: Mål og indikatorer. Fra 2. halvår og frem er der arbejdet videre, med afsæt i de syv temaer, med sigte på at finde veje til, at vi som kommune bliver endnu bedre til at styre, prioritere, udvikle og skabe gennemsigtighed om effekter af kommunens virksomhed. Alt sammen med sigte på mest mulig ønsket effekt for vores borgere, vores virksomheder og vores by

24 Kobling mellem effekter og ressourcer I Odense Kommune er vi optaget af at skabe effekter for borgere og virksomheder i kommunen. Det er derfor vi er her. Målet er således, at vi inden for alle områder lykkes med at skabe mest mulig ønsket effekt. For at understøtte, at vi når målet om at skabe mest mulig ønsket effekt handler det blandt andet om, at vi i vores prioriteringer, og i den løbende udvikling, og i den politiske og faglige styring, fokuserer på effekterne af kommunens virksomhed. Men effekt er ikke det eneste, der betyder noget. En nødvendig forudsætning for at skabe effekter er tilgangen til ressourcer, herunder økonomi. Ressourcer betyder altid noget og giver muligheder for at skabe effekt, men er dog ikke den eneste mulighed. Og penge vil fortsat være en knap ressource, så vi må også være optagede af, hvordan vi kan gøre det bedre med brug af færre eller samme ressourcer. Den økonomiske styring i kommunen understøtter blandt andet, at vi ikke bruger flere penge end vi har til rådighed. Ambition om god kobling mellem effekt og res- sourcer I forlængelse af vores insisterende fokus på effekter, og erkendelsen af, at penge er en knap ressource, har vi i Odense Kommune en ambition om at få en stadig bedre, tættere og mere relevant kobling mellem effekt og ressourcer. Ambitionen handler om, at vi i praksis bliver stadig bedre til at se på effekt og ressourcer i en sammenhæng, herunder at vi bliver bedre til at koble den faglige styring med økonomistyringen, og at vi får et godt grundlag for at prioritere ressourcerne til de aktiviteter og indsatser, der giver mest mulig ønsket effekt. Koblingen mellem effekt og ressourcer hvad handler det om? Koblingen mellem effekt og ressourcer handler grundlæggende om, at vi i vores arbejde med at opnå effekt for borgere og virksomheder, samtidig skal blive bedre til at svare på disse to spørgsmål: 1. Hvad koster det at skabe en given effekt? 2. Hvad er den ressoucemæssige gevinst ved at opnå en given effekt? Disse to grundlæggende spørgsmål er illustreret i nedenfor

25 Figur: To grundlæggende måder at anskue koblingen mellem effekt og ressourcer Jo bedre vi er til at svare på de to spørgsmål, des bedre forudsætninger har vi blandt andet for at prioritere mellem indsatser, og mellem områder, at lære og udvikle med henblik på at opnå mest mulig ønsket effekt for pengene, og at have gennemsigtighed i hvad kommunens borgere og virksomheder får for skattekronerne

26 Flere i arbejde Odense Kommune oplever vækst. Det giver sig udslag i vækst på indtægter fra selskabskatter på 11,4 % fra 2016 til 2017, hvor den til sammenligning har været 3,6 % på landsplan. Det er første gang siden 2009, bortset fra 2014, hvor der var en stor engangsafregning fra en anden kommune, at Odense vækster mere end på landsplan. Dertil kommer, at der er skabt flere private arbejdspladser i Odense Kommune. Vækst og beskæftigelse hænger uløseligt sammen, og den spirende vækst i Odense er endnu ikke slået igennem i ledighedstallene. Tal fra juni 2016 viser dog et fald i ledigheden fra 6,2 % (maj) til 6 %, og betragtes det seneste år har tendensen været faldende. Fra juli 2015 til juni 2016 er ledigheden faldet med 0,5 %-point, svarende til et fald på 7,7 %. I samme periode er ledigheden på landsplan faldet med 0,4 %-point, svarende til 8,8 %. Så ledigheden i perioden er faldende i Odense, men ikke lige så meget som på landsplan. Udfordringen på området er imidlertid stor. Finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har ramt Odense hårdt. Betragter man perioden fra 2010 til 2016 kan det konstateres, at ledigheden generelt er faldet mindre i Odense end ledigheden på landsplan. Dette er illustreret i nedenstående diagram, der viser den indekserede ledighed fra Den relativt høje ledighed i Odense udgør således fortsat den største økonomiske udfordring for byen, også idet en fortsat faldende ledighed er vigtig for at kunne fastholde den begyndende vækst

27 Odense: Fyn: Landsplan: Ledighed (2010: Indeks 100) Odense: Fyn: Landsplan: Landsplan Fyn Odense Note: Den relative ledighed er indekseret med udgangspunkt i Diagrammet viser således den forholdsmæssige udvikling i ledighed på hhv. landsplans-, Fyns- og Odenseniveau. Som det fremgår, er ledigheden i perioden markant mere faldende på landsplan end for Odense. Den faldende ledighed påvirker de nationale udgiftsskøn til overførselsudgifter, hvilket betyder, at finansieringen til overførselsudgifterne fra staten til kommunerne er faldende. Området for forsørgelses- og sikringsydelser er kompliceret, nedenfor ses to faktabokse, som kan hjælpe lidt på vej. Faktaboks 1: Området for forsørgelsesog sikringsydelser Området for forsørgelses- og sikringsydelser omfatter forsørgelsesudgifter og aktiveringsindsats af ledige borgere. Området består af to dele: 1) Overførselsområdet, der omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. 2) Beskæftigelsestilskuddet, der omfatter udgifter til forsikrede ledige. På overførselsområdet kendes det endelige resultat ved årets afslutning, mens beskæftigelsestilskuddet reguleres sidste gang i august måned året efter budgetåret. De to områder ses i sammenhæng og derfor bliver hele området for forsørgelses- og sikringsydelsert opgjort samlet i august året efter budgetåret. Faktaboks 2: Ledighedsudvikling absolut og relativ Falder ledigheden på både landsplan og Odense Kommune med 0,1 %-point, skal der sondres mellem den absolutte og den relative udvikling i ledigheden, dvs. mellem %-point og %. Procentpoint er den absolutte forskel mellem to procentsatser. Men den relative forskel udregnes i procent. Hvordan dette? Hvis ledigheden på landsplan falder fra 4,1 % til 4,0 % er det et fald i ledigheden på 0,1 %-point, men et fald i den relative ledighed på 0,1/4,1 * 100 = 2,4 %. Falder ledigheden til sammenligning i Odense fra 6,1% til 6,0% er det stadig et fald i ledigheden på 0,1 %-point, men kun et fald i den relative ledighed på 0,1/6,1 * 100 = 1,6 %. Hvis ledigheden i Odense skal følge faldet på landsplan på 0,1 %-point, skal ledigheden faktisk falde hele 0,15 %

28 Odense Kommune er særligt udfordret på beskæftigelsestilskuddet. Antallet af forsikrede ledige er faldet fra 2014 til 2016 på landsplan, men i Odense er antallet stabilt i perioden. Det betyder, at beskæftigelsestilskuddet samlet set er faldet på landsplan, men Odense har fortsat den samme ledighed og derved de samme udgifter. Når beskæftigelsestilskuddet er faldet, betyder det, at der er mindre til fordeling mellem kommunerne, og derved falder tilskuddet i Odense til trods for kommunens uændrede udgiftsniveau. Kommunerne kan vinde og tabe på beskæftigelsestilskudsmodellen afhængig af, hvordan forholdet er mellem det tildelte tilskud og regnskabsresultatet. Odense har tabt ca. 170 mio. kr. i perioden på beskæftigelsestilskuddet i forhold til de faktiske udgifter. For 2015 udviser årets resultat for det samlede område for forsørgelses- og sikringsydelser et underskud på 99,7 mio. kr. Dette underskud vil, i henhold til de fleksible budgetmodeller på området for forsørgelses- og sikringsydelser, blive finansieret af kassen, som dermed reducerer kommunens samlede kassebeholdning med ca. 25 %. Prognoserne for 2016 og 2017 indikerer, at den negative tendens fra 2015 også vil slå igennem i hhv og Odenses andel af de samlede overførselsudgifter på landsplan udgør samlet 4,1 %, mens Odenses andel af serviceudgifter til sammenligning kun udgør 3,2 % af udgifterne på landsplan. Dermed vil finansieringen af de realiserede og forventede økonomiske underskud på området for forsørgelses- og sikringsydelser i sidste ende ske på bekostning af de øvrige velfærdsområder. Hvis udgifterne i stedet blev nedbragt til niveau svarende til Odenses befolkningsandel på 3,5 %, ville det årligt frigive ca. 430 mio. kr. til politisk prioritering. At få flere odenseanere i uddannelse og job vil, ud over at skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, være afgørende for den enkelte borgers trivsel og livskvalitet samt understøtte oplevelsen af at være en betydningsfuld deltager i lokalsamfundet. De økonomiske udfordringer på området udgør den største økonomiske udfordring i Odense. Det er derfor tvingende nødvendigt, at der tages hånd om dette. Ud over Beskæftigelses- og Socialforvaltningens fokus på at nedbringe kommunens ledighed, er der derfor identificeret i alt fem initiativer, som tilsammen har til formål at tage hånd om det forventede økonomiske underskud på området for forsørgelses- og sikringsydelser i 2016 og 2017 samt understøtte en fremadrettet balance i områdets økonomi. Det drejer sig om: Dybdegående analyse af området for forsørgelses- og sikringsydelser Etablering af særskilt opfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser Større grad af investeringsmodeller for at få flere i arbejde Fair fordeling af beskæftigelsestilskuddet på landsplan værn for Dybde degående analyse af området for for- sørgelses es- og sikringsydelser For at få øget beskæftigelsen i Odense, sikre livskvaliteten for de berørte borgere og afledt få nedbragt de samlede udgifter

29 på området for forsørgelses- og sikringsydelser kan det vise sig gunstigt at få afdækket, om opgavevaretagelsen i dag håndteres optimalt. I 2013 blev der nedsat en ekspertgruppe, det såkaldte Carsten Koch-udvalg, med det formål at udrede den aktive beskæftigelsesindsats. Udvalgets anbefalinger indeholder anvisninger til, hvordan indsatserne kan tilrettes og fokuseres, så flere ledige kommer i job. Der nedsættes en task force i Odense Kommune med det formål at foretage en tilsvarende uvildig analyse af beskæftigelsesområdet i Odense. Analysen skal munde ud i anbefalinger til, hvordan kommunen konkret kan fokusere og optimere sin beskæftigelsesindsats. Herunder sikre en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, sikrer en meningsfuld beskæftigelsesindsats og styrker samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre. Analysens formål er at fokusere på de indsatser under området for forsørgelses- og sikringsydelser, som Odense Kommune har mulighed for at nedbringe. Dette gøres ved at fokusere på arbejdsgange for de ydelser, der er relateret til ledigheden. Samtidig blev der på kvartalsmøde d. 29. august efterspurgt en kortlægning af udvalgte områder. Disse vil ligeledes indgå i analysen. Det drejer sig om et overblik over ledige fordelt på bydele og byformer inkl. opdeling på etnicitet, et overblik over hvilke ledige Beskæftigelses- og Socialforvaltningen får ind, herunder opdelt på etnicitet, og et indblik i hvordan området for førtidspension, ressourceforløb og fleksjob fungerer. På den baggrund skal der udarbejdes et kommissorium for task forcen. Med afsæt i en komparativ analyse af udgiftsniveauet i Odense og 6-byer på de forskellige ydelsestyper, identificeres de områder, der har et særligt forbedringspotentiale og som skal danne grundlag for den nærmere analyse. Økonomiudvalget orienteres d. 16/ om kommissoriet samt udnævnelse af task forcen. På kvartalsmøde d. 28/ vil de igangværende drøftelser om at få flere i arbejde fortsætte. Analysen skal samlet set bidrage med viden og input til nedenstående øvrige fire initiativer. Særskilt opfølgning for økonomien på om- rådet for forsørgelses- og sikringsydelser Den største økonomiske udfordring i Odense Kommune er de økonomiske udfordringer på området for forsørgelses- og sikringsydelser. I lyset af dette har Økonomiudvalget efterspurgt en tættere opfølgning på områdets økonomi. I dag er en detaljeret gennemgang af områdets økonomi udfordret af format og omfang i de fælles økonomiopfølgninger. Derfor udarbejder Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen en særskilt opfølgning på området for forsørgelses- og sikringsydelser. En særskilt opfølgning vil bidrage til, at politikerne, på et bedre og mere detaljeret niveau end i dag, informeres om den løbende udvikling i områdets økonomi, herunder specifikke udfordringer og risikoområder for udvalgte ydelser

30 Den nye opfølgning vil blive forelagt Beskæftigelses- og Socialudvalget og Økonomiudvalget første gang i forbindelse med effekt- og økonomiopfølgningen 1/10. Investeringsmodell smodeller er for at få flere i ar- bejde For på kort sigt at understøtte proaktive indsatser med henblik på at få flere borgere i job, er det en mulighed at øge investeringsgraden på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Investeringer i specifikke initiativer kan således vise sig gunstige, hvis de på sigt får flere i beskæftigelse og reducerer udgifterne på overførselsområdet. Et eksempel på en sådan investering er pilotprojektet Mini-fleksjob, hvor oprettelsen af en række fleksjobs i Odense Kommune har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere med over 12 måneders ledighed. Baseret på business-cases vil mulighederne for tilsvarende investeringer blive undersøgt. Konkrete indsatser inden for de enkelte fagområder vil blive vurderet i forhold til potentialet for nedbringelse af udgifterne på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Finansieringen skal findes inden for området for forsørgelses- og sikringsydelser, hvorefter investeringerne vil blive indstillet til igangsættelse baseret på det afledte besparelsespotentiale. Fair fordeling af beskæftigelsestilskud b En af grundtankerne bag økonomisk udligning mellem kommunerne er, at kommunerne skal have mulighed for at yde den samme service på tværs af kommuner og landsdele. Det er derfor vigtigt, at en kommende udligningsreform sikrer, at der opnås en fair udligning, således at de områder, der er berørt af høj arbejdsløshed, lav erhvervsfrekvens, få arbejdspladser og lav produktivitet ikke får et andet serviceniveau end resten af landet. I Finansieringsudvalgets arbejde med at vurdere kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov samt at vurdere, hvorledes finansieringssystemet bør udformes i fremtiden, indgår det i udvalgets kommissorium i 2017 at undersøge muligheden for indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i udligningssystemet. Regeringen har i efteråret 2016 vedtaget at udskyde den planlagte ændring af udligningssystemet fra 2018 til En eventuel omlægning af beskæftigelsestilskuddet vil derfor tidligst være gældende fra budget Hvis beskæftigelsestilskuddet bliver indarbejdet i det generelle udligningssystem, vil tilskuddet blive underlagt andre reguleringsmekanismer end i dag. I dag opgøres beskæftigelsestilskuddet på baggrund af de faktiske udgifter for landsdelene, hvorefter det fordeles ud til kommunerne baseret på tilskuddet to år tidligere korrigeret for lov- og regelændringer samt ledigheden to år tidligere. I udligningssystemet beregnes en kommunes udgiftsbehov på baggrund af socioøkonomiske kriterier og alderskriterier. Finansieringsudvalgets arbejde med beskæftigelsestilskuddet er et opmærksomhedsområde, som følges tæt. Odense Kommune vil i den forbindelse arbejde aktivt for at få skabt en mere fair fordeling af beskæftigelsestilskuddet mellem kommunerne, og derved bidrage til balance i Odenses økonomi på området for forsørgelses- og sikringsydelser

31 værn for De senere års merforbrug på området for forsørgelses- og sikringsydelser forventes at fortsætte ind i 2016 og 2017, idet der for 2016 forventes et merforbrug på foreløbigt 74,7 mio. kr. og idet reservationspuljen for 2017 allerede ved budgetårets start er i minus med et underskud på 49,3 mio. kr. I lyset af dette etableres der et budgetværn under Økonomiudvalget til håndtering af merforbruget i 2015 på 99,7 mio. kr., der afregnes i august 2016, samt det forventede merforbrug på området i 2016 og 2017, der afregnes i hhv. august 2017 og august Dette gøres for at udvise rettidig omhu i håndtering af de forventede økonomiske udfordringer på området, som ellers vil skulle finansieres af kassen og medføre yderligere besparelseskrav på serviceområdet. Det kan lade sig gøre at afsætte et budgetværn, fordi der finansieringsmæssigt allerede er afsat et mindreforbrug fra Integrated Care, samt fordi Odense har fået tildelt en andel af kommunernes ekstraordinære finansieringstilskud i værnet skal således finansiere det opgjorte merforbrug for 2015 samt det forventede merforbrug i 2016 og 2017, opgjort pr. juni Samlet set afsættes der 223,8 mio. kr. i budgetværn vedrørende budgetår , jf. tabel herunder kr og frem I alt Forventet resultat ??? værn I alt 0 0 0??? 0 I løbet af det kommende år vil Finansieringsudvalget, som beskrevet i initiativet herover, se på kommuners finansiering af beskæftigelsestilskuddet som en del af den kommende udligningsreform. Det er derfor meget usikkert, hvordan området vil se ud som følge af en eventuel omlægning, og finansieringsudvalgets arbejde vil derfor blive fulgt tæt

32 Eftersyn af økonomistyringsprincipperne Opdatering og forenkling af principperne Som led i rammeudmeldingen for 2017 blev det besluttet, at der i løbet af foråret 2016 skulle foretages et eftersyn af økonomistyringsprincipperne for Odense Kommune. Formålet var dels en generel opdatering og gennemskrivning af principperne, dels en regelforenkling vedrørende overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende budgetår. Økonomistyringsprincipperne er den overordnede økonomiske styringsramme i Odense Kommune. Formålet er at sikre fælles regler og forretningsgange for økonomistyring på tværs af kommunen. Økonomistyringsprincipperne fremgår af Byrådssitet samt Økonomiportalen, som kan tilgås via økonomisystemet og Odense Kommunes medarbejder-site. Arbejdet med at opdatere principperne er forløbet hen over foråret Principperne træder i kraft i 2016 med vedtagelse af De væsentligste ændringer til principperne er beskrevet herunder. Derefter fremgår de samlede, reviderede økonomistyringsprincipper. Generel opdatering og gennemskrivning Der er foretaget en grundig gennemlæsning, sammenskrivning og opdatering af økonomistyringsprincipperne. Dette har resulteret i en lang række mindre ændringer af enten sproglig, teknisk eller forståelsesmæssig karakter, idet der har været fokus på, at principperne er formuleret enkelt og præcist. Derudover er der foretaget en opdatering af alle henvisninger til regler, retningslinjer, vejledninger, lovgivning mv. Kapitelinddelingen er herefter som følger: 1. Indledning 2. Styringsprincipper 3. ansvar og ledelsestilsyn 4. procedure og effekt- og økonomiopfølgning 5. Bogføringsprocessen 6. Regnskabsaflæggelse og årsberetning 7. Ekstern revision 8. Øvrige forhold Ændrede styringsområder Hidtil har de økonomiske styringsområder været: Driftsbevilling MO Driftsbevilling UO Anlæg Projekter med ekstern finansiering

33 Dertil kommer, at der sideløbende er blevet foretaget en særskilt sideløbende opgørelse af serviceudgifter for at sikre, at kommunen ikke overskrider servicerammen, der jf. loven fastsætter udgiftsloftet for de kommunale serviceudgifter. En overskridelse af servicerammen vil medføre, at de enkelte udvalg bliver økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af Staten. Som led i en forenkling af den økonomiske styringsramme tilpasses styringsområderne, hvormed serviceområdet bliver et særskilt styringsområde, der lægger sig op ad budgetlovens definition af serviceudgifter, dvs. udgifter, indtægter og statsrefusioner, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft. Fremadrettet bliver styringsområderne dermed: Driftsbevilling, henholdsvis Service og Overførselsudgifter mv. Anlægsbevilling Finansposter Driftsbevilling Styringsområdet Service omfatter udgifter, indtægter og statsrefusioner, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft og omhandler nettodriftsudgifter til drift af bl.a. daginstitutioner, skoler, ældrepleje, parker mv. Området omfatter endvidere projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger inden for servicerammen. Styringsområdet Overførselsudgifter mv. omfatter overførselsområdet, de brugerfinansierede områder, forsikrede ledige, indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområder samt ældreboliger. Styringsområdet omfatter desuden projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger uden for servicerammen. Anlægsbevilling Som hidtil udgør styringsområdet bevillinger til anlægsprojekter, som enten gives til hvert enkelt projekt eller som rammebevilling. Finansposter Styringsområdet omfatter indtægter fra skatter, tilskud og udligning, kommunens renteindtægter og udgifter mv. samt kommunens balanceposter, dvs. kortfristet og langfristet gæld og tilgodehavender. Enkelte udvalg får udmøntet bevilling til renter, balanceforskydninger vedrørende støttet byggeri og afdrag på lån. Overførsel af mer- og mindreforbrug Hidtil har udvalgene kun haft mulighed for at overføre mer- og mindreforbrug som en del af Økonomiudvalgets budgetforslag. Sigtet med en regelforenkling på dette område er at smidiggøre udvalgenes mulighed for overførsel af mindreforbrug til efterfølgende budgetår. Dette gøres ved som udgangspunkt at etablere fri overførselsadgang af mindreforbrug inden for servicerammen. Dog er det i sidste ende op til en politisk prioritering, hvordan mindreforbrug overføres og disponeres. Ifald kommunens serviceramme sidenhen kommer under pres, vil denne lempelse af overførselsreglerne blive tilbagerullet

34 Det vil løbende blive vurderet, om råderummet inden for kommende års servicerammen forventes at kunne rumme udvalgenes ønsker til overførsel af mindreforbrug. Hvis ønsker til overført mindreforbrug overstiger det samlede råderum inden for kommende års serviceramme, afgør Byrådet i forbindelse med behandlingen af årsberetningen, fordelingen af overførsel pr. udvalg. Resterende mindreforbrug vil i stedet blive overført til anvendelse i budgetoverslagsårene. Der gælder følgende regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende finansår: Driftsbevilling, service Mer- og mindreforbrug inden for servicerammen opgøres i forbindelse med årsafslutningen, herunder projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger. Enkelte områder er undtaget reglen om overførsel til følgende budgetår og afregnes ved årsafslutning i stedet via kassen. Det drejer sig om tjenestemandspensioner, interne forsikringspuljer, sundhedsfremme og forebyggelse og andre sundhedsudgifter. Driftsbevilling, overførselsudgifter mv. Mer- og mindreforbrug opgøres i forbindelse med årsafslutningen, herunder projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger inden for overførselsområdet. Merforbrug ved årsafslutningen finansieres via kassen. Ligeledes tilfalder mindreforbrug ved årsafslutningen kassen. Enkelte områder er undtaget kravet om kasseafregning ved årsafslutningen. I stedet er det muligt at søge Byrådet om overførsel af mindreforbrug til følgende budgetår. Det drejer sig om indtægter fra den centrale refusionsordning (ÆHU og BUU), ældreboliger (ÆHU), førtidspension og personlige tillæg (ØKU), kontante ydelser sociale formål (BUU), dagpenge til forsikrede ledige (ØKU), driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats (ØKU og BKU) beskæftigelsesordninger (ØKU) samt projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger (alle udvalg). Anlæg For igangværende anlægsprojekter overføres et mer- og mindreforbrug ved årsafslutningen til følgende budgetår. Projektafslutninger aflægges i forbindelse med årsberetningen. Her tilfalder mer- eller mindreforbrug kassen. Finansposter Merforbrug ved budgetårets afslutning finansieres via kassen. Ligeledes tilfalder mindreforbrug ved budgetårets udgang kassen. I særlige tilfælde, herunder balanceforskydningsposter vedrørende støttet byggeri, er der dog mulighed for overførsel af mindreforbrug til efterfølgende budgetår

35 Økonomistyringsprincipperne ngsprincipperne i Odense Kommune Indledning Økonomistyringsprincipperne er den overordnede økonomiske styringsramme i Odense Kommune. Formålet med principperne er at sikre: Fælles regler og forretningsgange på tværs af kommunen Korrekt og effektiv adfærd for varetagelse af kommunens økonomistyring og regnskabsføring Præcisering af budgetansvar og ledelsesansvar Et kontrolniveau med udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko Principperne er gyldige for hele kommunens virksomhed herunder institutioner med driftsoverenskomst. Princippernes opbygning Den økonomiske styringsramme er organiseret hierarkisk i fire niveauer. Økonomistyringsprincipper udgør det øverste og styrende niveau, der herefter uddybes i underliggende regler og retningslinjer, forretningsgange og vejledninger: Hertil kommer uddybende bilag, som mere detaljeret beskriver, hvordan de overordnede principper i praksis er udmøntet samt henvisninger til relevante po- litikker, strategier og andre byrådsbeslutninger, der har betydning for den økonomiske styring

36 Lovgrundlag Økonomistyringsprincipperne er den praktiske udmøntning af styrelsesloven 42, stk. 7. De er tillige en del af grundlaget for Økonomiudvalgets indsigt i kommunens økonomiske forhold, idet udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af principperne, jf. styrelsesloven 18, stk. 3 samt kommunens styrelsesvedtægt. Følgende love og regler ligger til grund for principperne: Lov om kommunernes styrelse (benævnes styrelsesloven) Styrelsesvedtægt for Odense Kommune Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Social- og Indenrigsministeriets og Regnskabssystem for kommuner Lov om offentlige betalinger Princippernes udmøntning Byrådet har det formelle ansvar for økonomistyringen. Med økonomistyringsprincipperne delegerer Byrådet ansvar og den praktiske varetagelse af økonomien til administrationen. Principielle ændringer i økonomistyringsprincipperne skal godkendes af Byrådet. Administrative ændringer, udmøntning af princippernes bestemmelser i praksis samt ændringer i princippernes underliggende niveauer bemyndiges Borgmesterforvaltningens niveau 2-chefen med økonomiansvar til at fastlægge og vedligeholde i samspil med forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar. Styringsprincipper Styringsramme Odense Kommune lægger i den politiske styring og prioritering stor vægt på de effekter, vores aktiviteter og indsatser har for kommunens borgere og virksomheder. Det altoverskyggende fokus er på de effekter, vi ønsker at opnå udadtil og dermed de egentlige mål for vores virke. Det handler om, at vi gør mere af det der virker, og stopper med det, der ikke virker. Rammestyring anvendes som det overordnede økonomiske styringsværktøj til at koble effektstyring til den økonomiske ramme. Udvalgenes udmøntning af budgettet tager afsæt i de fastlagte effektmål. Den konkrete udmøntning foretages via kontrakter, decentraliseringsaftaler, projekter eller andre aftaleformer, hvori rammer og mål for årets aktiviteter eller ydelser fastlægges nærmere. Den overordnede økonomistyring baserer sig tillige på en styringsfilosofi - den såkaldte økonomistyringstrappe, der illustrerer den trinvise udvikling af økonomistyringen. Princippet er gennem en dynamisk proces at forbedre og styrke de underliggende trin og derigennem bevæge sig op ad trappen og beherske de højereliggende trin. Finansiel styring Byrådet fastsætter retningslinjer for den finansielle styring i kommunens Økonomiske Strategi, herunder likviditetsanbringelse, optagelse og omlægning af lån, brug af finansielle instrumenter, leasing m.v., samt fastlægger rammerne for styringen af de konjunkturfølsomme områder

37 Strategiens finansielle måltal forelægges Byrådet som en del af budgetvedtagelsen. Styringsområder Kommunens økonomiske styringsområder består af: Driftsbevilling, henholdsvis Service og Overførselsudgifter mv. Anlægsbevilling Finansposter Driftsbevilling Området består af styringsområderne Service og Overførselsudgifter mv. herunder projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger. Med budgettets vedtagelse tildeler Byrådet driftsbevillinger, dvs. budgetrammer, på udvalgsniveau. Bevillingerne tildeles som ét-årige nettobevillinger og kan anvendes fra budgetårets start. Med bevillingsrammerne overlader Byrådet kompetence og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til Økonomiudvalg og de stående udvalg. Service Styringsområdet omfatter udgifter, indtægter og statsrefusioner, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft og omhandler nettodriftsudgifter til drift af bl.a. daginstitutioner, skoler, ældrepleje, parker mv. Området omfatter endvidere projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger inden for servicerammen. Serviceudgiftsloftet betyder, jf. loven, at der er fastsat årlige udgiftslofter for de kommunale serviceudgifter. Overholdes servicerammen ikke, vil de enkelte udvalg blive økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af Staten. Byrådet fastsætter fordelingen af sanktionen. Overførselsudgifter mv. Området omfatter overførselsområdet, de brugerfinansierede områder, forsikrede ledige, indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområder samt ældreboliger. Styringsområdet omfatter desuden projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger uden for servicerammen. Anlæg Bevillinger til anlægsprojekter gives til hvert enkelt projekt eller som rammebevilling. Med budgettets vedtagelse tilkendegiver Byrådet rådighedsbeløbene for de enkelte anlægsprojekter. Det fremgår af budgettet hvilke rådighedsbeløb, Byrådet automatisk frigiver i forbindelse med godkendelse af budgettet. De i budgettet stjernemarkerede projekter frigives ved budgetvedtagelsen. Er et anlæg ikke stjernemarkeret ved budgetvedtagelsen, skal det frigives ved en særskilt politisk behandling i Byrådet. ter gives som nettobevillinger. Bevillingernes antal og størrelse fremgår af bevillingsoversigten i det årlige budget, ligesom eventuelle betingelser og vilkår for bevillingernes anvendelse fremgår af budgettets bemærkninger. Finansposter Styringsområdet omfatter indtægter fra skatter, tilskud og udligning, kommunens

38 renteindtægter og udgifter mv. samt kommunens balanceposter, dvs. kortfristet og langfristet gæld og tilgodehavender. Enkelte udvalg vil få udmøntet bevilling til renter, balanceforskydninger vedrørende støttet byggeri og afdrag på lån i forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet. Særlige forhold For de konjunkturfølsomme anlægsområder og de konjunkturfølsomme områder under Beskæftigelses- og Socialudvalget anvendes budgetmodeller for at imødekomme styringsudfordringer på områderne. Overførselsregler Der gælder følgende regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende finansår: Driftsbevilling Service Mer- og mindreforbrug inden for servicerammen opgøres i forbindelse med årsafslutningen, herunder projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger. Udvalgene kan i forbindelse med udarbejdelse af årsberetningen søge Byrådet om overførsel af mindreforbrug til efterfølgende budgetår. Mindreforbrug vil som udgangspunkt blive overført til udvalgets disposition i efterfølgende budgetår. Dog er det i sidste ende op til en politisk prioritering, hvordan mindreforbrug overføres og disponeres. Et eventuelt merforbrug overføres til efterfølgende budgetår til finansiering inden for udvalgets ramme. Enkelte områder er undtaget reglen om overførsel til følgende budgetår og afregnes i stedet via kassen. Overførsel af mindreforbrug til følgende budgetår kan kun ske i respekt for aftaleoverholdelse vedrørende servicerammen, så Odense ikke sanktioneres for et evt. merforbrug, samt under forudsætning af et fuldt ud finansieret budget. Overstiger det samlede mindreforbrug, hvad der er plads til inden for servicerammen i det følgende finansår, afgør Byrådet, i forbindelse med behandlingen af årsberetningen, fordelingen af overførsel pr. udvalg. Det vil i stedet blive tilstræbt at skabe råderum til anvendelse af resterende mindreforbrug i budgetoverslagsårene. Overførselsudgifter mv. Mer- og mindreforbrug opgøres i forbindelse med årsafslutningen, herunder projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger inden for overførselsområdet. Merforbrug ved årsafslutningen finansieres via kassen. Ligeledes tilfalder mindreforbrug ved årsafslutningen kassen. Enkelte områder er undtaget kravet om kasseafregning ved årsafslutningen og overføres i stedet til følgende budgetår. Anlæg For igangværende anlægsprojekter overføres mer- og mindreforbrug ved årsafslutningen til følgende budgetår. Projektafslutninger aflægges i forbindelse med årsberetningen. Her tilfalder mer- eller mindreforbrug kassen. Finansposter Merforbrug ved budgetårets udgang finansieres via kassen. Ligeledes tilfalder min

39 dreforbrug ved budgetårets udgang kassen. Der er dog mulighed for udvalgene for overførsel af balanceforskydningsposter vedrørende støttet byggeri, hvortil der er indgået aftaler i følgende budgetår. Tillægsbevillinger Udvalgenes ansøgninger om tillægsbevilling eller ændring af rådighedsbeløb skal altid indeholde forslag til finansiering samt stillingtagen til, hvordan bevillingen, positiv eller negativ, påvirker servicerammen. Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger, hverken til drift eller anlæg. Et merforbrug forudsættes løst ved styring eller omfordeling inden for udvalgets økonomiske ramme. På områder, hvor der ikke ydes overførsel til følgende budgetår, kan udvalget fremsende indstilling om kassefinansieret tillægsbevilling til Byrådet, men kun i det omfang, det ikke er muligt at finde kompenserende besparelser. Både udvalg og forvaltninger har pligt til hurtigst muligt at rejse en sag, hvis behovet for tillægsbevilling opstår - både positivt og negativt. Som udgangspunkt sker dette i forbindelse med effekt- og økonomiopfølgninger til Byrådet. ansvar og ledelsestilsyn ansvar Økonomiudvalget og fagudvalgene har ansvaret for, at bevillingerne under deres område, såvel beløbsmæssigt som indholdsmæssigt, overholdes. Jf. styrelsesvedtægtens 11 har Borgmester og Rådmænd det overordnede administrative ansvar for de stående udvalgs forvaltningsområder. Som følge af styrelsesvedtægten har Stadsdirektøren og Forvaltningsdirektørerne af henholdsvis Borgmester og Rådmænd bemyndigelse til at udpege de ledere, der har det daglige budgetansvar inden for eget forvaltningsområde. Yderligere delegering af budgetansvar til de underliggende ledelseslag, foretages inden for forvaltningsområdet. Som udgangspunkt uddelegeres budgetansvar til yderste ledelseslag. Denne delegering af budgetansvar skal altid indgå i beskrivelsen af den pågældendes ledelsestilsyn. Alle budgetbeløb skal entydigt kunne henføres til kun én budgetansvarlig. Ledere med budgetansvar skal sikre overholdelse af budgettet samt føre tilsyn med anvendelsen heraf, herunder at: der er bevillingsmæssig dækning for udgifter og indtægter. bevillingens forudsætninger er opfyldt. Økonomisk ledelsestilsyn Den budgetansvarliges vurdering af risiko og væsentlighed dokumenteres i et ledelsestilsyn, som er obligatorisk for alle budgetansvarlige. Ledelsestilsynet er et arbejdsredskab for budgetansvarlige og skal sikre indsigten i afdelingens risikoområder, således at væsentlige risici er omgivet af passende kontroller. procedure edure og effekt- og økonomi- opfølgning proce udgetprocedure dure tet, der er godkendt af Byrådet, fastlægger de økonomiske rammer for det kommende år

40 For at leve op til såvel lovkrav som til kommunens eget behov for styring, foregår budgetlægningen efter en nærmere fastsat procedure. proceduren (en tids - og aktivitetsplan) udarbejdes af Økonomi og Effekt i Borgmesterforvaltningen og godkendes af Økonomiudvalget. Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen koordinerer budgetprocessen og sikrer, at alle regler følges. og budgetbemærkninger forslag for kommende år samt overslagsår ledsages af budgetbemærkninger. Forvaltningerne udarbejder bemærkningerne, der skal indeholde en beskrivelse af baggrund og forudsætninger for budgettet. forslag og bemærkninger samles af Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen og forelægges Økonomiudvalget. Effekt- og økonomiopfølgning Effekt- og økonomiopfølgning omfatter dels en økonomisk opfølgning på kommunens økonomi, dels en opfølgning på udviklingen i indikatorerne for de politiske effektmål. Ud over kommunens samlede effekt- og økonomiopfølgninger foretages løbende økonomiopfølgninger i de enkelte forvaltninger. Samlet effekt- og økonomiopfølgning Økonomiudvalget fastlægger antallet af effekt- og økonomiopfølgninger (pt. to gange årligt), hvori der indgår en samlet vurdering af årsbudgettet i forhold til det forventede regnskab. Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar er ansvarlige for, at de fastlagte opfølgninger udføres iht. retningslinjer for effekt- og økonomiopfølgning, og at fagudvalgene behandler resultatet af opfølgningerne. Inden for den fastsatte tidsfrist fremsender det enkelte udvalg resultatet af sin opfølgning til Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen, der herefter forelægger en samlet effekt- og økonomiopfølgning for Økonomiudvalg og Byråd. Effekt-og økonomiopfølgning behandles i udvalgene Effekt-og økonomiopfølgning behandles i Økonomiudvalget Effekt-og økonomiopfølgning behandles i Byrådet Løbende økonomiopfølgning Foruden den samlede økonomi- og effektopfølgning er alle budgetansvarlige forpligtet til løbende at følge udviklingen af forbruget og vurdere, om det forventede regnskabsresultat ved årets udgang vil være i overensstemmelse med budgettet. Såfremt budgettet eller dets forudsætninger ikke kan overholdes, er den budgetansvarlige forpligtet til at rapportere til nærmeste overordnede. Den løbende budgetopfølgning tilrettelægges af den enkelte forvaltning ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Anlægsopfølgning Der følges op på kommunens samlede anlægsportefølje to gange årligt. Dels i forbindelse med effekt- og økonomiopfølg

41 ning, dels i forbindelse med årsafslutningen. I de forvaltninger, hvortil anlægsbevillingen er givet, påhviler det niveau 2- chefer med økonomiansvar at sikre, at de fastlagte opfølgninger udføres, og at fagudvalgene behandler resultatet af opfølgningerne. Niveau 2-chefen med økonomiansvar i Borgmesterforvaltningen fastlægger opfølgningernes form og indhold. Bogføringsprocessen Bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Forudsætningerne herfor er, at reglerne i - og Regnskabssystem for kommuner overholdes. Der er fastsat fælles retningslinjer for bogføringsprocessen. De budgetansvarlige har i processen ansvaret for: at personer der foretager ud- og indbetalinger er autoriseret. at kommunens regnskabsføring sker løbende og rettidigt. Byrådet fastsætter i Anvendt regnskabspraksis detaljerede regler for formen og niveauet for registrering af fysiske aktiver, grunde, bygninger, lagerbeholdninger, maskiner, inventar og andet driftsmateriel. Processer omkring bogføringen skal tilrettelægges effektivt. Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen beslutter hvilket primært økonomisystem, der anvendes. For at sikre dataintegration skal Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen inddrages ved alle anskaffelser af systemer, som afleverer transaktioner til økonomisystemet. IT-systemansvarlige, med ansvar for indog udbetalingssystemer, sikrer, at der tilrettelægges særlige forretningsgange og interne kontroller mod fejludbetalinger og besvigelser, som dokumenteres i det økonomiske ledelsestilsyn. Betalingsformidling Niveau 2-chefen med økonomiansvar i Borgmesterforvaltningen er ansvarlig for kommunens løbende betalingsformidling. Uanset at bogføringen i et vist omfang foregår decentralt, sker betalingsformidlingen centralt, og i videst muligt omfang ved automatiske bankoverførsler eller lignende. Betalingsformidling skal som udgangspunkt ske uden håndtering af kontanter. Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar fastsætter, hvilke personer, der er berettiget til at oprette og ophæve konti i pengeinstitutter. Ingen person må have eneprokura til kommunens konti i pengeinstitutter, undtaget er dog bankkonti tilknyttet forskudskasser. Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar sikrer vedligeholdelse af oversigt over fuldmagtsforhold. Afstemning af statuskonti Det er den budgetansvarlige, der er ansvarlig for, at statuskonti m.v. inden for vedkommendes område regelmæssigt afstemmes, dokumenteres og berigtiges. Der henvises til afstemning af statuskonti. Regnskabsaflæggelse og årsberetning Årsregnskab og årsberetning Årsberetningen indeholder en fælles status på alle udvalgets effektmål, herunder

42 om der er en ønskværdig udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste budgetår. Derudover består årsberetningen af det økonomiske regnskab og organisationsregnskabet. Økonomiudvalget godkender tidsplanen for aflæggelse af årsberetningen. De nærmere retningslinjer for aflæggelse af årsregnskabet fastlægges af Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen, der sikrer, at regnskabet aflægges i en form, der opfylder de gældende krav. De lovfaste elementer suppleres med yderligere information i årsberetningen, såfremt disse giver et mere retvisende billede af den økonomiske styring. Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar er ansvarlige for, at udarbejdelse af årsberetningen sker i henhold til retningslinjerne, og at fagudvalgene efterfølgende behandler årsberetningen. Inden den fastsatte tidsfrist fremsender det enkelte udvalg årsberetningen til Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen, der koordinerer udarbejdelse af årsberetningen og sikrer, at alle regler følges. Herefter forelægges den samlede årsberetning for Økonomiudvalg og Byråd. Årsberetning behandles af udvalgene Samlesag for årsberetning behandles af Økonomiudvalget Samlesag for årsberetning behandles af Byrådet Den regnskabsmæssige supplementsperiode Supplementsperioden løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det efterfølgende regnskabsår. Halvårsregnskabet OBS! Der udarbejdes ikke halvårsregnskab som følge af et frikommuneforsøg, godkendt af Byrådet, den og Social- og Indenrigsministeriet den Bestemmelserne i afsnit 6.2 suspenderes som følge heraf frem til den Økonomiudvalget godkender tidsplanen for aflæggelse af halvårsregnskabet, der omfatter perioden 1. januar til den 30. juni. De nærmere retningslinjer for aflæggelse af halvårsregnskabet fastlægges af Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen, der sikrer, at regnskabet aflægges i en form, som opfylder de lovmæssige krav. Halvårsregnskabet aflægges senest ved det første byrådsmøde i september måned samme år og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Niveau 2-chefen med økonomiansvar i Borgmesterforvaltningen og de enkelte forvaltningers niveau 2-chefer med økonomiansvar er ansvarlige for, at aflæggelsen af halvårsregnskabet sker efter de fastlagte retningslinjer. Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen koordinerer opgaven og sikrer, at alle regler følges. Halvårsregnskabet forelægges for Økonomiudvalg og Byråd. Anlægsregnskaber Anlægsregnskaber aflægges i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Regnskabsaflæggelsen foretages af den forvaltning, der i praksis har administreret den pågældende anlægsbevilling,

43 og behandles i det udvalg, bevillingen hører under. Garantier som modtages i forbindelse med anlægsarbejder opbevares og administreres af den forvaltning, som anlægsbevillingen er stillet til rådighed for. Der henvises endvidere til Økonomistyringsmanual for anlægsområdet. Anlægsregnskaber til særskilt politisk godkendelse Der aflægges særskilte anlægsregnskaber for afsluttede anlæg, såfremt: anlægsudgifterne (brutto) er på eller over 2 mio. kr. svarende til Social- og Indenrigsministeriets krav. anlægsudgifterne (brutto) er fra 1 mio. kr. og op til 2 mio. kr., og regnskabet afviger væsentligt fra bevillingen. Ved afvigelse på 30% eller mere af bevillingen, skal der altid aflægges særskilt anlægsregnskab. Det er i øvrigt fastsat som et krav i forbindelse med, at anlægsbevillingen bevilges. Anlægsregnskaber behandles af Byrådet i forbindelse med behandling af årsberetningen. Regnskaberne skal ledsages af en forklaring på eventuelle afvigelser i forhold til anlægsbevillingen. Anlægsregnskaber som kun fremgår af årsregnskabet Anlægsregnskaber skal fremgå som en integreret del af kommunens øvrige regnskabsaflæggelse. Oversigten skal ud over den talmæssige del bestå af bemærkninger om eventuelle væsentlige afvigelser fra anlægsbevillingen. Eksterne regnskaber Såfremt kommunen fører regnskab eller udfører andre opgaver af regnskabsmæssig karakter for eksterne virksomheder eller institutioner uden driftsoverenskomst, skal der foreligge tilstrækkelig hjemmel samt en skriftlig aftale mellem kommunen og den eksterne virksomhed herom, herunder en fastlæggelse af kommunens og virksomhedens/institutionens gensidige forpligtelse og ansvar. Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar har initiativpligten for udarbejdelse af aftalegrundlaget, der inden ikrafttrædelse skal godkendes af regnskabschefen i Borgmesterforvaltningen. Ekstern revision Den eksterne revision reviderer årsregnskab og fokusområder og efterprøver det vedtagne kontrolniveau med fokus på væsentlighed og risiko i henhold til revisionsregulativet for Odense Kommune. Øvrige forhold Sikring af aktiver 1. Sikring af kommunens aktiver - Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar har ansvaret for at der foretages en korrekt registrering af kommunens aktiver samt en forsvarlig opbevaring af alle aktiver og værdier, der indleveres til kommunen, f.eks. som sikkerhed for lån, tilbagebetalingskrav og andre tilgodehavender. Sikring af værdier tilhørende andre - Såfremt kommunen administrerer eller opbevarer værdier

44 tilhørende andre, har forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar ansvaret for, at de gældende retningslinjer herfor følges, ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Forsikringer og risikostyring - I henhold til kommunens Forsikringsstrategi er Odense Kommune selvforsikret. Forsikringsstrategien bygger på det princip, at kommunen udelukkende tegner forsikring for de risici, der overordnet kan true kommunens økonomiske handlefrihed eller medføre en administrativ lettelse for en relativt beskeden udgift. Det er endvidere vedtaget, at kommunen skal sikre sig mod skader fremfor at forsikre sig. Alle forsikringsindkøb skal foretages centralt via Forsikringsadministrationen i Borgmesterforvaltningen. Økonomiudvalget godkender forsikringsstrategien. Chef for Strategi og Kommunikation i Borgmesterforvaltningen er ansvarlig for den løbende opdatering af strategien. Køb af varer og tjenesteydelser Køb af varer og tjenesteydelser udgør en væsentlig del af kommunens samlede udgifter. Byrådet fastsætter en indkøbspolitik, som ud over de politiske målsætninger fastsætter principperne for indkøb og indgåelse af indkøbsaftaler. Tilsvarende er der fastlagt en strategi med retningslinjer for udbud. De budgetansvarlige skal respektere kommunens indkøbsaftaler og har ansvaret for, at aftalerne benyttes, herunder anvendelse af indkøbssystemet. Tilsyn og overenskomst Tilsynsopgaver overfor selvejende institutioner, fonde, foreninger mv. - Byrådet varetager i nogle tilfælde økonomiske tilsynsopgaver overfor selvejende institutioner, fonde, foreninger mv. - Byrådet fastsætter retningslinjer for økonomisk tilsyn med selvejende institutioner, fonde, foreninger m.v. Forvaltningernes niveau 2-chefer med økonomiansvar sikrer udmøntningen i praksis. Tilsynsopgaver over for selskaber mv. - Chef for Strategi og Kommunikation i Borgmesterforvaltningen har via selskabsteamet ansvaret for, at der årligt foretages en gennemgang af regnskaberne for de selskaber m.v., hvori kommunen har en ejerandel på over 10 pct. Selvejende institutioner med driftsoverenskomst - Mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har/ønsker driftsoverenskomst med, indgås der en driftsoverenskomst, som fastlægger de nærmere betingelser for institutionens drift og formueforhold. Ved allerede indgåede driftsoverenskomster sikres bestemmelserne ved førstkommende fornyelse af driftsoverenskomsten

45 Tilskud Tilskud ydet af Odense Kommune skal anvendes inden for formålet, hvori tilskuddet er givet. Tilskuddet skal tilbagebetales, ifald tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt. Der er udarbejdet retningslinjer for administration af tilskud i Odense Kommune for at sikre fælles procedure for administration af de tilskud, som Odense Kommune yder til selvejende institutioner, fonde, foreninger, arrangementer og eksterne projekter, samt den økonomiske opfølgning af tilskuddet. Af retningslinjerne fremgår minimumskrav til regnskab og revision alt efter tilskuddets størrelse. Udbetaling af tilskud m.v., som kommunen er forpligtet af jf. lovgivningen, er ikke omfattet af reglerne. Økonomisk kriminalitet Mistanke om økonomisk kriminalitet skal rettes til nærmeste leder. Sammen med forvaltningens niveau 2-chef med økonomiansvar og Økonomi & Effekt i Borgmesterforvaltningen tages der herefter stilling til, om der skal iværksættes videre interne undersøgelser eller en ekstern revisionsundersøgelse. Ved begrundet mistanke om økonomisk kriminalitet foretages politianmeldelse

46 Revurdering af de konjunkturfølsomme områder Den økonomiske strategi udgør rammerne for de konjunkturfølsomme anlægsområder. De konjunkturfølsomme områder blev i forbindelse med 2015 medtaget i den økonomiske strategi, da der her er tale om områder, hvor udefrakommende faktorer, som Odense Kommune ikke kan påvirke, spiller en meget stor rolle i budgetlægningen og økonomistyringen. Dette medvirker til at øge usikkerheden, og det er derfor en grundtanke bag den økonomiske strategi, at disse områder i højere grad skal knyttes til Økonomiudvalget, så der kan være opmærksomhed på områderne fra øverste strategiske niveau, ligesom Økonomiudvalget herigennem får mulighed for at træffe modforanstaltninger. Årshjul Årshjulet for de konjunkturfølsomme områder er, at By- og Kulturudvalget i dets budgetbidrag laver en revidering af budgettet samt en anbefaling af eventuelle ændringer eller nye store projekter til Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets rolle er herefter at fastsætte den strategiske retning, herunder overordnet budget og mindste lagerbeholdninger, samt tage stilling til væsentlige konkrete muligheder og problemstillinger. Ved budgetvedtagelsen flyttes budgettet for de konjunkturfølsomme områder for det efterfølgende år fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget. Hele driften eller udførerdelen ligger hos By og Kulturudvalget, dvs. køb, salg og byggemodning, og der styres efter den af Økonomiudvalget fastsatte lagerbeholdning. By- og Kulturudvalgets budgetbidrag I forbindelse med 2015 blev den Økonomiske Strategi for Odense Kommune godkendt, og der blev lavet en ny model, hvor områdets efterslæb blev genoprettet med 115 mio. kr. fra Et af elementerne i strategien er strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder, som indeholder to underområder: Jordforsyning og udlejningsejendomme. Begge områder indgår som centrale medspillere i transformationen af Odense, hvor jordforsyningsområdet udstikker rammerne for byens fysiske udvikling. Som et led i årshjulet for jordforsyningsområdet har By- og Kulturforvaltningen revideret boligudbygning- og produktionsplanen. Revideringen af planerne er sket ud fra en hensyntagen til Odense

47 Kommunes overordnede strategi og plangrundlag, herunder principperne bag byfortætningen. Med udgangspunkt i den aktuelle efterspørgselssituation og den reviderede produktionsplan er der udarbejdet et nyt revideret budget for jordforsyningsområdet i 2017 til Samtidig er der givet et bud på budgettet for kr priser Revideret budget på jordforsyningsområdet til Eksisterende budget på jordforsyningsområdet fra budget Forskel Note: - = udgift, + =indtægt Overskuddet i 2016 skyldes reduktion i opkøb af arealer svarende til 11 mio. kr., der skal finansiere forventet mindre salg på tilsvarende beløb i By- og Kulturforvaltningen planlægger og styrer fortsat produktionsplanen i forhold til de fastsatte mindstebeholdninger i Odense Kommunes økonomiske strategi. Det vil sige: Parcelhusgrunde: 100 grunde. Storparceller til boligformål: 200 boliger. Erhvervsjord: 100 ha. Men som konsekvens af den nye politisk vedtagne Planstrategi og Kommuneplan, hvor udbygningen i fremtiden i højere grad vil ske i form af byfortætning, vil der gradvist ske et skifte fra kun at udbyde parcelhusgrunde til også at udbyde grunde til bynære town-houses. Samtidig monitoreres det private udbud af parcelhusgrunde løbende, således at der kontinuerligt er fokus på at indfri den økonomiske strategi og de fastsatte mindstebeholdninger. I tillæg hertil skal nævnes, at de private er væsentlig mere aktive i markedet end tidligere - med nye udstykninger i Villestofte, Stige, Søhus og Herluf Trolles Vej. Odense Kommune vil på baggrund af ovenstående fortsat tilbyde parcelhusgrunde, men det vil ske i et mindre omfang end tidligere. I den kommende produktionsplan planlægges en fortsat udbygning af Bellinge Fælled, hvor 34 nye grunde udbydes til salg i indeværende år. Tilsvarende afsættes der midler til udbygning af nye parcelhusgrunde i overslagsårene - men i mindre omfang end tidligere. Samlet set er der således fortsat et differentieret udbud af parcelhusgrunde i Odense Kommune, som over årene forventes at blive reduceret pga. et vigende udbud af grunde. For så vidt angår erhvervsområdet fortsættes den igangværende projektering af Energivejs forlængelse, ligesom byggemodningen også forventes igangsat i år. Derudover planlægges også en fortsat udbygning af erhvervsområdet i Tietgen Byen

48 1.000 kr priser Revideret budget for udlejningsejendomme til Eksisterende budget for udlejningsejendomme fra budget Forskel Note: - = udgift, + =indtægt kr priser Revideret budget for udlejningsejendomme til Note: - = udgift, + =indtægt kr priser Revideret budget for udlejningsejendomme til Note: - = udgift, + =indtægt Salg af udlejningsejendomme sker ved salg af kommunens forpagtningsboliger, 1- og 2 families ejendomme samt kommunens øvrige ejendomme. I tabellen fremgår det reviderede budget for udlejningsejendomme, hvor indtægter ved salg af p-pladser på Odense Havn forventes sidst i budgetoverslagsårene 2019 og De forventede lavere indtægter i 2017 og overslagsårene skyldes, at fraflytningsfrekvensen er lavere end forventet, hvilket har medført et for højt indtægtsgrundlag i Fraflytningsfrekvensen forventes årligt på ca. 10 boliger, hvilket medfører, at den samlede beholdning af boliger ikke længere vil være udtømt frem i mod 2020 men forventeligt Den samlede beholdning af forpagtningsboliger er pt. på ca. 100 boliger, og 1- og 2 families ejendomme er på 13 boliger. Revurderingen af budgettet jf. By- og Kulturudvalgets budgetbidrag betyder et likviditetstræk indenfor budgetperioden, der dog udlignes fra I budgettet er indlagt en løsning, der imødeser likviditetsmæssig løsning på både revurderingen af de konjunkturfølsomme anlægsområder og Vores Bygninger ved en kombination af et midlertidigt kassetræk, som udjævnes på sigt, samt periodisering på mersalg af jord. Økonomiudvalgets drøftelse Økonomiudvalget har i august drøftet den strategiske retning for området på baggrund af By- og Kulturudvalgets budgetbidrag og den økonomiske strategi, herunder Fastholdelse af den strategiske retning fra den økonomiske strategi. En salgsforventning svarende til salg af jord på ca. 40 mio.kr. årligt,

49 samt et salg af udlejningsejendomme på ca. 11 mio.kr. årligt. Periodisering af budgettet på de konjunkturfølsomme anlægsområder som anført. Fastholdelse af niveauet for indskud i almene boliger på 15,6 mio.kr. årligt. Konsekvenserne af økonomiudvalgets drøftelse er indarbejdet i resultatopgørelsen

50 Effektiviseringer er og besparelser Optimering af ramme,, herunder nye effektanalyser Rammeoptimering spiller en væsentlig rolle i at sikre balance i kommunens samlede økonomi. Dette afsnit giver en status på forløbet omkring optimering af den økonomiske ramme frem mod budgetvedtagelsen af I rammeudmeldingen for 2017 indgik et optimeringskrav på 1 % af udvalgenes rammer i 2017 stigende til 2 % i 2018 og frem. Optimeringen blev indlagt for at skabe balance i kommunens økonomi i et 2-årigt perspektiv og skyldes primært overvæltningen af det årlige omprioriteringsbidrag på 1 pct. af de kommunale udgiftslofter, som kommunerne var blevet pålagt at finde. I Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL i juni 2016 blev omprioriteringsbidraget stort set tilbageført i 2017, og fra 2018 og frem erstattet med et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal finde 1,0 mia. kr. årligt samt en effektivisering på den administrative drift på 300 mio. kr. i Under hensyntagen til at kunne håndtere moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2017 på kort sigt har det derfor kun været en del af den udvalgsfordelte optimering af rammen, der kunne tilbageføres til udvalgene. Det drejer sig om 67,3 mio. kr. i 2017 og 104,9 mio. kr. i 2018 og frem. Tilbageførslen er blevet fordelt efter samme fordelingsnøgle som i rammeudmeldingssagen, som er driftsområder

51 med overførselsadgang ved vedtaget budget 2016 korrigeret for fælles puljer. Tabellen herunder viser øverst rammeoptimeringen, der indgik i rammeudmeldingen for 2017 på hhv. 72 mio. kr. i 2017 stigende til 144 mio. kr. fra 2018 og frem. Derunder vises den andel af omprioriteringsbidraget, der blev tilbageført til udvalgene i august 2016 på hhv. 67,4 mio. kr. i 2017 stigende til 104,9 mio. kr. fra 2018 og frem. Netto resulterer dette i en rammeoptimering på 4,6 mio.kr. i 2017 stigende til 39,1 mio. kr. fra 2018 og frem kr priser og frem Optimering af ramme i rammeudmelding til 2017: Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget I alt Tilbageførsel af andel af omprioriteringsbidrag: Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget I alt Netto rammeoptimering: Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Socialudvalget Børn- og Ungeudvalget I alt Note: -=udgift, +=indtægt Udvalgene har efter tilbageførsel af omprioriteringsbidraget udarbejdet et nyt budgetbidrag til 2017, hvori det fremgår, hvordan udvalget på konkrete områder vil håndtere tilbageførslen. Udvalgene har i denne forbindelse kunnet vælge at tage at tage udgangspunkt i og revidere i det eksisterende budgetbidrag vedrørende optimering af ramme både med hensyn til beløbsstørrelser og tiltag, eller udvalget har kunnet vælge at anvende tilbageførslen på andre områder. Det reviderede budgetbidrag erstatter således det eksisterende budgetbidrag, og beløbet i bidraget skal stemme overens med netto rammeoptimeringen

52 Udvalgenes nye budgetbidrag vedrørende optimering af ramme fremgår af afsnittet Rammeoptimering områder på udvalgsniveau herunder. De fem nye effektanalyser til 2017 I rammeudmeldingen for 2016 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes med effektanalyser med økonomisk potentiale. Effektanalyserne skal tilsammen bidrage med økonomisk provenu på 17 mio. kr. i 2017, 47 mio. kr. i 2018 og 97 mio. kr. i 2019, se følgende afsnit. Som en del af rammeudmeldingen for 2017 blev det besluttet, at der i løbet af foråret 2016 skulle arbejdes med i alt yderligere fem effektanalyser, som kunne have økonomisk potentiale fra De fem effektanalyser er: Administrationsanalysen - (ØKU, BKU, ÆHU, BSU, BUU) Tilskud fra Odense Kommune (ØKU, BKU, ÆHU, BSU, BUU) Straksafklaring i Borgerservice (udgået) Miniflexjob (BSU, BKU, BUU) Skolekørsel (BKU) Analyserne er gennemført i foråret Identificerede økonomiske gevinster indgår i udvalgenes rammebesparelser og bidrager dermed til at nedbringe udvalgenes resterende besparelseskrav. Administrationsanalysen Odense Kommune skal drives så administrativt effektivt som overhovedet muligt. Benchmarkanalyser har vist, at Odense Kommune har relativt høje administrationsudgifter, hvorfor der er igangsat et arbejde med at effektivisere og optimere de administrative driftsområder. Som følge heraf er der igangsat 2 spor under administrationsanalysen; 1) dels en kvalificering af konteringspraksis på det administrative område, 2) på baggrund af benchmark at identificere konkrete områder på de administrative konti, som kunne optimeres. Ad 1) Alle udvalg har lavet en kontrol og gennemgang samt dokumentering af konteringspraksis på administrationsområdet. Det har resulteret i, at der er sket konteringsændringer inden for administrationsområdet, og disse ændringer har givet et mere retvisende og korrekt billede af administrationsudgifterne. Ad 2) I udvalgenes reviderede budgetbidrag indgår et krav om rammeoptimering svarende til 4,6 mio. kr. i 2017 stigende til 39,1 mio. kr. i 2018 og frem. Hertil kommer realisering af i alt seks effektanalyser med økonomisk potentiale fra rammeudmeldingen for 2016, som tilsammen skal bidrage med økonomisk provenu på 17,0 mio. kr. i 2017, 47,0 mio. kr. i 2018 og 97,0 mio. kr. fra 2019 og frem. I udvalgenes reviderede budgetbidrag for 2017 indgår der administrative besparelser på hovedkonto 6 for 15,2 mio. kr. i 2017 stigende til 29,2 mio. kr. i 2018 og 24,4 mio. kr. fra 2019 og frem, hvorfor der relativt set spares mere på administrationsområdet, end øvrige driftsområder. Den samlede reduktion på de administrative områder imødekommer effektivise

53 ringskravet i 2017 på den administrative drift, der er indlagt i økonomiaftalen for Udvalg kr priser Total Optimering af ramme: ØKU Værdiskabende HR-indsatser ØKU Tilskud fra Odense Kommune BKU Administrative besparelser BKU Kommunikation, cykeltiltag BSU Borgerservice, øget ventetid BUU Ledelse, administration og faglig understøttelse ÆHU Understøttende stabsfunktioner og Mere værdiskabende indsatser på HR-området Total Effektanalyser: Total Kontrakt- og leverandørstyring på IT-området I alt Total Besparelse - andel af vedtaget ,0% 1,8% 1,5% 1,5% Total Besparelse - andel af 2016, ekskl. områder uden overførselsadgang 1,1% 2,2% 1,8% 1,8% På baggrund af administrationsanalysens spor 2 er der igangsat to projekter, dels Mere værdiskabende indsatser på HRområdet og Understøttende stabsfunktioner. Der arbejdes løbende videre med fælles opsamling af hvilke tiltag til administrative besparelser og effektiviseringer, der er i gang i de enkelte forvaltninger. Tilskud fra Odense Kommune Odense Kommune giver hvert år tilskud til mange foreninger, kulturarrangementer mv. En af ambitionerne med effektanalysens kortlægning af tilskudsområdet har været at skabe en mere gennemsigtig økonomi for derigennem at give bedre mulighed for politiske prioriteringer. Karakteristisk for tilskudsområdet er, at hele området kan indgå i det politiske prioriteringsrum, dog med enkelte undtagelser da der er tilskud, som er lovpligtige. Det skal dog også nævnes, at der vil være kontraktlige forhold, der kan have indflydelse i forhold til den politiske prioritering. Tilskud fra Odense Kommune er i effektanalysen defineret som en udbetaling fra Odense Kommune til en ekstern aktør, for eksempel tilskud, lokalestøtte eller anden støtte til foreninger, støtte til events og lignende. Konklusionen i effektanalysen er, at alle udvalgene har haft en drøftelse omkring tilskud fra Odense Kommune. Økonomiudvalget, By- og Kulturudvalget og Børn

54 og Ungeudvalget har indarbejdet en reduktion af tilskud i deres budgetbidrag. Straksafklaring i Borgerservice (udgået) Der blev i foråret 2016 arbejdet med at afdække det økonomiske potentiale af yderligere straksafklaring i Kontaktcenteret i Borgerservice. Forventningen var, at ved at aflaste fagpersonale på tværs af kommunen for et antal henvendelser, som i stedet kunne straksafklares i Kontaktcenteret, ville der kunne frigives tid til kerneopgaverne i de respektive forvaltninger. Det blev sidenhen vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er en positiv business case på området, men at der vil blive arbejdet videre med kanalstrategien, med henblik på at sikre den bedst mulige håndtering af borgerhenvendelser. Mini-fleksjob På baggrund af effektanalysen af projekt Mini-fleksjob iværksættes et pilotprojekt fra juni 2016 til udgangen af 2017, hvor de ønskede mål kan vurderes. Pilotprojektet har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere. Den tilsigtede effekt er at få flere borgere i beskæftigelse og sikre øget indkomst for borgerne. Pilotprojektet sikrer ansættelse af 25 fleksjobberettigede borgere i Odense Kommune i 2016 og Denne gruppe ansættes i "Ejendom" hos By- og Kulturforvaltningen. Pilotprojektet vedrører således tre forvaltninger, Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der alle opnår forskellige fordele af projektet. Pilotprojektet kræver en investering, men vil kunne medføre en besparelse på ledighedsydelse på 0,5 mio. kr. i 2016 stigende til 1,25 mio. kr. i Udmøntning af finansiering til projektet blev behandlet som en særskilt sag på udvalgsmøder d. 7/6-2016, i Økonomiudvalget d. 15/ og i Byrådet d. 22. juni. Skolekørsel Der er i perioden februar 2016 til april 2016 blevet gennemført en analyse af placering, infrastruktur, benyttelse af skolebus mm. For alle skoler i Odense, ligesom der er indhentet priser på forskellige trafiksanerende tiltag. Analysen er mundet ud i tre mulige scenarier for den fremtidige drift af skolebuskørslen. Scenarie 1 Ingen farlige skoleveje i Odense Kommune: Alle farlige skoleveje afskaffes, og der vil herefter kun tilbydes skolekørsel ud fra særlige kriterier. Den forventede besparelse udgør ca. 8,0 mio. kr. årligt. Scenarie 2 Nye vurderinger af hvad der gør skoleveje trafikfarlige samt øget fleksibilitet i skolekørslen: Der laves nye vurderinger og tolkningerne af retningslinjerne for, hvornår der er tale om farlige skoleveje. Dette vil medføre en besparelse i 2017 på 3,0 mio. kr. og 4 mio. kr. i overslagsårene. Ved at indføre fleksible ringetider på skolerne vil man kunne spare yderligere 0,75 mio. kr. i 2017 og 1,5 mio. kr. i overslagsårene. Scenarie 3 mindre tiltag i Odense Kommune: Allerede igangværende tiltag som f.eks. reklame og markedsføring i forhold til bl.a. at opfordre skolebørn til at tage

55 cyklen eller gå i skole. Der vurderes ikke at være en besparelse ved dette tiltag. I forbindelse med arbejdet med effektanalysen og ikke mindst efterfølgende er der øget fokus på, at skolebørn opfordres til at tage cyklen eller gå i skole. By- og Kulturudvalget har i sin rammeoptimering indarbejdet et revideret provenu Økonomiudvalget: vedrørende scenarie 2 på 1,2 mio.kr. i 2017 stigende til 4,0 mio. kr. fra 2018 og frem. Rammeoptimering områder på udvalgs- niveau Den samlede rammeoptimering fordeler sig på følgende områder: kr priser Tilskud fra Odense Kommune Værdiskabende HR-indsatser Barselsfond Odense Kommune I alt By- og Kulturudvalget: Skolekørsel - Effektanalyse til Tilskud Ingrid Kristensen Forhøjelse af parkeringstakster, beboer og erhverv Omplacering af Carl Nielsen Museet (OBM ) Administrative besparelser på konto Forankring og risikostyring (AIA, ADK, ITV, IP og vagtværn) Besparelser/effektiviseringer Idrætsparken Kommunikation, cykeltiltag Opsætning af billetautomater i 2 svømmehaller DUT-midler til BBR Gratis adgang i friluftsbadet Udisponeret ramme I alt Ældre- og Handicapudvalget: Rehabilitering af borgere med fysisk funktionsnedsættelse Fortsat udvikling af Forløb sindslidelse Mindre indgribende boligtilbud til ældre Optimering og implementering af velfærdsteknologiske løsninger Rehabiliteringsforløb i forløb vedvarende sygdomsudvikling Hjemmetræning (genoptræning.dk) Understøttende stabsfunktioner

56 1.000 kr priser Optimering af hjælpemiddelservice Opkvalificering af de udkørende grupper i forhold til neuropædagogik i Forløb erhvervet hjerneskade Reduktion i udgifter til kørsel Indsatser relateret til demografi og efterspørgsel efter kommunale sundhedsydelser, fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre, og indsatser fra den gamle ældremilliard, osv I alt Beskæftigelses- og Socialudvalget: Løntilskud Borgerservice Uddannelsesområdet Væresteder Elseminde UUO Host Ekstra sagsbehandlere til myndighed I alt Børn- og Ungeudvalget: Tilskud fra Odense Kommune heraf Privat forårs SFO heraf MC Festival heraf Somiliaaktiviteter heraf Havnekulturfestival Ledelse, administration og faglig understøttelse Ændringer i budgetmodeller heraf Institutionernes ledelse og administration heraf Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct heraf Folkeskolens ledelse og administration heraf Pulje til skoler med høje klassekvotienter Generelle besparelser heraf Jernalderlandsbyen heraf Ungestrategiske midler - uddannelse til alle Pulje til omprioritering i udvalget I alt Udvalgenes bidrag, total Note. "+"=optimering/besparelse, "-"=nye tiltag

57 På de næste sider præsenteres de enkelte optimeringstiltag fordelt på udvalg. Økonomiudvalget: Tilskud fra Odense Kommune Odense Kommune giver hvert år tilskud til mange foreninger, kulturarrangementer m.v., og et af fokusområderne til 2017 og frem har været at skabe mere gennemsigtighed og kortlægning i forhold til tilskudsområdet. Odense Kommune vil tage initiativ til at revurdere finansieringen af Udvikling Fyn og Miljøforum Fyn i samarbejde med de øvrige kommuner i Udvikling Fyn og Miljøforum Fyn, svarende til en reduktion i det samlede tilskudsbudget på 1,0 mio. kr. i 2017 stigende til 2,0 mio. kr. fra 2018 og frem. Værdiskabende HR-indsatser IT & Digitalisering (Administrationsanalysen) alysen) I Borgmesterforvaltningen arbejdes der med værdiskabende HR-indsatser, IT og digitalisering samt effekten heraf. For så vidt angår IT og Digitalisering fastsættes der ikke et optimeringskrav, men der vil være fremadrettet fokus på, at indsatserne skal være værdiskabende og afspejle efterspørgslen i organisationen. Vedrørende værdiskabende indsatser på HR-området blev der, som en del af rammeudmeldingen, bestilt en administrationsanalyse, der sammen med andre igangsatte indsatser skulle være med til at realisere de udvalgsfordelte rammebesparelser. Administrationsanalysen er målrettet de tværgående administrative områder, kommunale fællesopgaver, som løses på tværs af udvalgene. Samlet set vil de effektiviseringer og besparelser, som findes på administrationsområdet, både de tværgående og de forvaltningsvise medgå til at reducere den udvalgsfordelte rammebesvarelse. Forvaltningerne har i fælleskab indkredset en række tværgående temaer. Der er en forventning om, at der kan være et potentiale for effektiviseringer og besparelser. Der er på baggrund heraf udvalgt to tværgående temaer, hvor der er en forventning om, at der er et potentiale at hente. Det ene af de to temaer er netop: Mere værdiskabende indsatser på HR-området, herunder arbejdsmiljøcertificering, sygefravær, kompetenceudvikling m.v. Der er igangsat et arbejde for at kvalificere potentialet yderligere. På den baggrund budgetteres med en besparelse på 0,9 mio.kr. gældende fra 2018 og frem. Barselsfond En andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til Økonomiudvalget afsættes til udgifter relateret til barselsfonden for Odense Kommune. Borgmesterforvaltningen er ansvarlig for hele kommunens barselsudligningsfond. Der sker både lokalt og på landsplan et boom i antallet af fødsler. Dette presser økonomien i barselsudligningsfonden. Fonden dækker medarbejdere i Odense kommunes barsel. Der er i 2016 i forbindelse med økonomiopfølgningen for 1/6 set et samlet merforbrug på 4,5 mio. kr. Omfanget af dette er ukendt, hvilket giver en væsentlig usikkerhed i forhold til 2017, hvorfor det resterende beløb på 0,7 mio. kr., der er tilbageført fra omprioriteringsbidraget til Økonomiudvalget, afsættes til området

58 By- og Kulturudvalget: Skolekørsel effektanalyse til 2017 På baggrund af effektanalysen af skolekørsel er der udfærdiget tre mulige scenarier for den fremtidige drift af skolebuskørslen. Der budgetteres med et revideret provenu vedrørende scenarie 2 på 1,2 mio.kr. i 2017 stigende til 4,0 mio. kr. fra 2018 og frem. Tilskud fra Odense Kommune På tilskudsområdet udmøntes den indlagte besparelse på 0,3 mio. kr. årligt vedrørende fjernelse af tilskud via driftsaftale med Danseteatret Ingrid Kristensen fra 2018 og frem. Forhøjelse af parkeringstakster Som en del af udmøntningen Optimering af udvalgets ramme indgår en forhøjelse af parkeringstakster relateret til beboer og erhverv. Besparelsen udgør 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018 og 0,9 mio. kr. fra 2019 og frem. Omplacering af Carl Nielsen Museet (OBM) Odense Bys Museer vil gerne anvende Carl Nielsen Museet til husning af midlertidig HCA-udstilling og Fyrtøjsaktiviteter i en 3- årig periode, da det forventes at et nyt HCA Eventyrhus opføres i Lotzes Have i perioden I perioden vil formidling af Carl Nielsen ske i Carl Nielsens Barndomshjem og via internationale vandreudstillinger. Denne formidlingsform foreslås videreført efter Besparelsen udgør 0,2 mio. kr. i 2017 stigende til 0,4 mio.kr. fra 2018 og frem. Administrative besparelser En del af Optimering af udvalgets ramme udmøntes gennem administrative besparelser. Der er indlagt en besparelse på 0,3 mio. kr. i 2017, 2,6 mio. kr. i 2018 og 1,3 mio. kr. fra 2019 og frem. Forankring af risikostyring Ved at forankre risikostyring (AIA, ADK, ITV, IP) samt mekanisk låseservice og APkørsler (Odense vagtværn) hos Ejendom vil dette give en effektivisering og serviceforbedring af drift, reparation, vedligehold og nyetablering af de nævnte anlæg. Det er erfaringen fra andre kommuner, at det ligeledes har medført mere tryghed, ensartede standarter og tilfredshed i opgaveløsning. Ved en forankring af alle de nævnte anlæg og opgaver så vil der kunne opnås en samlede synergieffekt i opgaveløsningen på 0,5 mio. kr. i 2018 stigende til 1,0 mio. kr. fra 2019 og frem. Besparelser/effektiviseringer - Idrætsparken Besparelse på 0,1 mio. kr., idet en stilling som groundsman-elev med løntilskud ikke genbesættes efter stillingens ophør. Odense Idrætspark har hidtil på opfordring fra Team Danmark og Dansk Håndbold Forbund stillet harpiks til rådighed for håndboldklubber i Odense Idrætshal for at sikre at klubberne anvendte den rigtige type harpiks af rengørings- og arbejdsmiljømæssige hensyn. Da det ikke er en offentlig opgave at stille sportsrekvisitter som f.eks. harpiks til rådighed for idrætsklubber, vil klubberne selv fremover afholde udgiften til indkøb af harpiks

59 Kommunikation, cykeltiltag Besparelsen udgør 0,5 mio. kr. fra 2017 og frem. Opsætning af billetautomater i to svømmehaller Svømmehallerne Universitetet og Vollsmose benyttes primært til klub- og skolesvømning og er de svømmehaller med færrest offentlige åbningstider. Det foreslås, at de offentlige gæster kan betjene sig selv via billetautomater. Ved at indkøbe og opsætte billetautomater i svømmehallen Universitetet og svømmehallen Vollsmose til en samlet værdi af ca. 0,4 mio. kr., vil der årligt kunne spares i alt 0,2 mio. kr. til personaleudgifter fra 2017 og frem. DUT-midler til BBR En andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til By- og Kulturudvalget afsættes til kompensation vedrørende ej udmøntede DUT-midler til BBR. I Lov og Cirkulæreprogrammet er der udmøntet midler til forbedring og udvidelser af BBR på 1,2 mio. kr. i ,3 mio. kr. i 2018 samt 1,0 mio. kr. i I henhold til kommunens vedtagne regler for udmøntning af DUT-midler, vil By- og Kulturudvalget ikke blive kompenseret for disse merudgifter. Der budgetteres derfor 1,2 mio. kr. i 2017, 1,3 mio. kr. i 2018 og 1,0 mio. kr. fra 2019 og frem til en række meropgaver, som følge af SKAT s udarbejdelse af nyt grundlag for udregning af ejendomsvurdering samt udvikling af en borgerrettet selvbetjeningsløsning til indberetning i BBR. Gratis adgang i Friluftsbad En andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til By- og Kulturudvalget afsættes til at finansiere gratis entré i friluftsbadet. Initiativet gennemføres i første omgang som en etårig forsøgsordning, der efterfølgende evalueres. Ordningen er ligeledes finansieret i 2018 og frem. Der afsættes til formålet 0,6 mio. kr. fra 2017 og frem. Udisponeret ramme En andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til By- og Kulturudvalget på 0,3 mio. kr. i 2017 stigende til 0,8 mio. kr. fra 2018 og frem er udisponeret. By- og Kulturudvalget har i deres reviderede budgetbidrag for 2017 indstillet, at der overføres 0,3 mio. kr. i 2017 og 0,8 mio. kr. i 2018 og frem på driftsområder med overførselsadgang fra By- og Kulturudvalget til Børn- og Ungeudvalget vedr. fjernelse af besparelse på svømmeundervisning. Børn- og Ungeudvalget har selv i deres reviderede budgetbidrag fundet driftsmidler til at fjerne besparelsen på svømmeundervisning. Forslaget budgetteres derfor som en udisponeret ramme under By- og Kulturudvalget. Ældre- og Handicapudvalget: Rehabilitering af borgere med fysisk funktions- nedsættelse Implementeringen af rehabiliteringsforløbene foregår løbende hen over 2015 og Det er muligt at realisere effekter/gevinster ved rehabiliteringsforløbene, hvis rehabiliteringens faser (udredning, plan, indsats og evaluering), metoder

60 og indsatser (input) holdes i fokus og bliver praksisgjort på den måde, som grundlaget for det faglige arbejde beskriver. Denne bevidste brug af rehabiliteringstankegangen vil kunne bidrage til, at borgerne får en mere målrettet indsats svarende til behovet, og derved vil der kunne indhentes et provenu. Provenuet indhentes ved enten, at flere borgere afsluttes helt eller afsluttes til et hjælpemiddel, forløbene reduceres i antal dage, eller hjælpen reduceres, fordi behovet mindskes. I forhold til de borgere som alene modtager praktisk bistand iværksættes der en særlig indsats, der har formål at sikre, at borgere, der alene får praktisk bistand, får de mest effektfulde indsatser fra begyndelsen. Derudover vil der være fokus på optimering af arbejdsgange. Der vurderes at kunne spares 2,7 mio. kr. i 2017 stigende til 8,0 mio. kr. fra 2018 og frem. Fortsat udvikling af Forløb sindslidelse - bevæ- gelse fra døgn til dag Projektet har fokus på forvaltningens mål om at understøtte borgernes selvstændighed samt bevægelsen fra et liv i institution til et liv i egen bolig. Projektets konsekvens vil være, at forvaltningen skærer ned på antallet af botilbudspladser og i stedet etablerer støtte i egen bolig. Der vurderes at kunne spares 2,3 mio. kr. i 2017 stigende til 3,4 mio. kr. fra 2018 og frem. Derudover bidrager projektet med et provenu inden for udvalgets egne prioriteringer. Mindre indgribende boligtilbud til ældre Projektet har fokus på at skære ned på antallet af plejeboligpladser og i stedet etablere mindre omkostningstunge boligformer. Forvaltningen forventer, at en vis andel af de nuværende beboere på plejecentre vil have større nytte af at bo i en anden boligform. I første omgang er der især fokus på gruppen af borgere med en fysisk funktionsnedsættelse, som har brug for hensigtsmæssige fysiske rammer og tryghed. Der vurderes at kunne spares 7,0 mio. kr. fra 2018 og frem. Optimering og implementering af velfærdstek- nologiske løsninger Til optimeringen og implementeringen af de velfærdsteknologiske løsninger er der en række projekter, som skal bidrage til provenuet. Projekterne er delt op i tre temaer: Borgernære hjælpemidler, IT-løsninger og Optimering af arbejdsgange. Der vurderes at kunne spares 5,4 mio. kr. i 2017 stigende til 10,9 mio. kr. fra 2018 og frem. Rehabiliteringsforløb i Forløb vedvarende syg- domsudvikling Projektet har til formål at understøtte den rehabiliterende tankegang med henblik på at bremse borgernes tab af funktionsevne samt udskyde behovet for større indsatser. Ved at arbejde rehabiliterende er det muligt at understøtte borgeren i, at borgeren kan forblive i eget hjem så længe som muligt og dermed udskyde behovet for større indgribende indsatser. I forhold til plejeboliger kan det være nødvendigt at give et mere differentieret tilbud beboerne imellem, således at tilbuddet i endnu højere grad målrettes i forhold til den enkeltes

61 beboers ressourcer. Endvidere, at arbejdsgange på plejecentre analyseres for at finde mulige effektiviseringspotentialer. Konsekvensen af projektet er, at medarbejderstaben skal reduceres, som følge af, at forvaltningen opnår effekt af rehabiliteringen og dermed kan reducere antallet af indsatser i borgernes rehabiliteringsforløb. Der vurderes at kunne spares 2,0 mio. kr. i 2017 stigende til 5,0 mio.kr. fra 2018 og frem. Hjemmetræning (genoptræning.dk) Projektets formål er at optimere træningsindsatserne, så borgerne hurtigere genvinder funktionsevnen, og så borgerne igen opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv og bliver uafhængige af kommunen. Der vurderes at kunne spares 2,0 mio. kr. fra 2017 og frem. Derudover bidrager projektet med et provenu inden for udvalgets egne prioriteringer. Understøttende stabsfunktioner og Mere værdi- skabende indsatser på HR-området (Administra- tionsanalysen) Bidraget fra administrationsanalysen er en delmængde af de samlede effektiviseringer på administrationsområdet. Der er en forventning om, at kunne spares 1,0 mio. kr. i 2017 stigende til 2,0 mio. kr. fra 2018 og frem. Optimering af hjælpemiddelservice Projektets skal undersøge og realisere potentialerne ved indførsel af chip-registrering på hjælpemidler. De positive konsekvenser omfatter blandt andet væsentlige tidsbesparelser i håndteringen af hjælpemidler. Der budgetteres med en besparelse på 0,2 mio. kr. i Derudover bidrager projektet med et provenu inden for udvalgets egne prioriteringer. Opkvalificering af de udekørende grupper i for- hold til neuropædagogik i Forløb Erhvervet Hjer- neskade I Forløb Erhvervet Hjerneskade er erfaringen fra det første år i den nye organisering, at det at arbejde intensivt med borgere med en erhvervet hjerneskade kræver en høj tværfaglig viden. Formålet med projektet er at optimere tværfagligheden yderligere ved at integrere neuropædagogik i de udkørende grupper. Målet er, at borgeren hele tiden får de mest effektfulde indsatser som på sigt skal medføre en mindre kommunal indsats og for borgeren en mere selvstændig tilværelse. Konsekvensen er, at en række medarbejdere skal fordeles ud på nye arbejdspladser. Ligeledes er konsekvensen, at der på sigt vil ske en ændring i medarbejdersammensætningen. Der vurderes at kunne spares 3,2 mio. kr. fra 2018 og frem. Reduktion i udgifter til kørsel Forvaltningen har fokus på at forbedre kørekulturen blandt medarbejderne. Det vil sige professionalisere køreegenskaber og vaner for herigennem at mindske slitagen, få færre bilskader og en højere køresikkerhed for medarbejderne. Der budgetteres med en besparelse på 0,5 mio. kr. fra 2018 og frem. Derudover bidrager projektet med et provenu inden for udvalgets egne prioriteringer

62 Prioritering af resterende tilbageførte midler En andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til Ældre- og Handicapudvalget på 14,1 mio.kr. i 2017 stigende til 30,5 mio. kr. fra 2018 og frem afsættes til indsatser relateret til følgende områder: Odenses transformation: For at transformationen kan lykkes, er det nødvendigt med et økonomisk råderum, som skal sikre de nødvendige investeringer i rehabilitering. Ved at fastholde de vedtagne projekter fra godkendelsen af budgetbidraget i juni, vil det med de tilbageførte midler, i endnu højere grad, være muligt at samarbejde med borgerne om at gøre deres mål og drømme for hverdagen til virkelighed. Demografi og efterspørgsel efter kommunale sundhedsydelser: Ved at fastholde de vedtagne effektiviseringer fra juni vil udvalget også i højere grad kunne skabe sig en økonomisk buffer til fremtidige udfordringer. Her tænkes for eksempel på de prognoser, som viser, at der vil komme en stor stigning af ældre borgere med demens. Det er en borgergruppe, som vil udfordre udvalgets budgetramme kraftigt de kommende år. Fast tilknyttede læge til beboere på plejecentre: Som en del af satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 100 mio. kr. til gradvis indfasning af en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Midlerne udmøntes til Odense Kommune via bloktilskuddet, og da Odenses andel udgør under 2 mio. kr., udmøntes beløbet ikke til Ældre og Handicapudvalget, jf. princippet for udmøntning af DUT-midler. Derfor vil en del af det tilbageførte omprioriteringsbidrag blive anvendt til at finansiere indsatsen. Indsatser fra den gamle ældremilliard: Ældre- og Handicapudvalget skal fra 2017 selv finansiere indsatserne fra den tidligere Ældremilliard. De indsatser, som udvalget har godkendt skal fortsætte, er: Mere tid til aftenomsorg Hjerneskadeteam +65-årige Team opsøgende ældre og forebyggende hjemmebesøg Indsatserne vil blive finansieret af projekterne og en andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag. Beskæftigelses- og Socialudvalget: Løntilskud Der reduceres 10,5 mio.kr. af udgifterne til offentligt løntilskud i Odense Kommune, hvilket er 0,5 mio. kr. mere end forventningen d. 24/ Denne reduktion vil ikke få konsekvenser for antallet af løntilskud i det private eller offentlige løntilskud i andre offentlige organisationer. Der bevares endvidere et budget til offentlige løntilskud i Odense Kommune på ca. 150 pladser. Forvaltningen vil fremadrettet kun oprette offentlige løntilskud i Odense Kommune, hvis der er mulighed for at borgeren efterfølgende kan opnå varig beskæftigelse. Et godt alternativ til offentlige løntilskud i Odense

63 Kommune er praktik, hvor frikommuneforsøget giver mulighed for at få borgere i praktik i op til 13 uger. I budgetbidraget indmeldes 3,7 mio. kr. i 2017 og 9,8 mio. kr. fra 2018 og frem, således at besparelsen i rammeudmeldingen sammen med de øvrige forslag matches præcist. Det resterende beløb på 6,8 mio. kr. i 2017 og 0,7 mio. kr. fra 2018 og frem tilgår forvaltningens øvrige udfordringer. Borgerservice Serviceniveauet i Borgerservice reduceres svarende til en samlet besparelse på 1,2 mio. kr. fra 2017 og frem. Konsekvenser: Borgerne oplever en forøget ventetid ved personlige henvendelser. Den øgede ventetid vil være særligt udpræget i tidsrummet mellem kl og samt i sagen omkring d. 1. i måneden. Uddannelsesområdet Der findes samlet besparelser for 1,0 mio. kr. fra 2017 og frem, som fordeles på pulje til Ungestrategiske midler og UUO. Der fjernes Beskæftigelses- og Socialforvaltningens andel af pulje til ungestrategiske midler svarende til 0,5 mio. kr. Konsekvenser: Reduktionen giver mindre mulighed for udvikling i samspil med ungdomsuddannelserne i Odense, da der ikke kan etableres nye aktiviteter. Børn- og Ungeforvaltningen indstiller parallelt hermed til Børn- og Ungeudvalget, at deres finansieringsandel ligeledes bortfalder. Herudover foreslås en reduktion af 1 medarbejder svarende til 0,5 mio. kr. ud af 2,0 mio. kr., som tidligere er tilført UUO. Konsekvenser: Reducerer særlig koordinerende indsats til kollektiv vejledning, virksomhedsrettet indsats, udvikling af forebyggende og tidlige indsatser mv., idet en del af disse indsatser er udviklet og blandt andet sker via arbejdet i Den Grønne Boks. Væresteder Der genbesættes ikke vakant stilling på værestederne svarende til 0,5 mio. kr. fra 2017 og frem. Konsekvenser: Stillingen giver værestederne mulighed for at afholde aktiviteter på tværs af værestederne samt skabe kontinuiteten i forbindelse med fravær. Stillingen understøtter alle værestederne med aktiviteter til dækning ved sygdom eller fravær. Nedlæggelsen af stillingen vil betyde, at andre væresteder ville skulle holde lukket ved sygdom eller andet, da der kun er en kommunal medarbejder i hvert af værestederne. Desuden vil nedlæggelsen af stillingen begrænse udbuddet af aktiviteter for målgruppen. Elseminde Kontrakten med Elseminde Produktionsskole om vedligeholdelsestilskud forlænges ikke, svarende til en besparelse på 0,3 mio. kr. fra 2017 og frem. Konsekvenser: Der er ingen konsekvenser for kerneopgaven i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, men der er afledte konsekvenser for Elsemindre Produktionsskole

64 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense (UUO) Basisbudgettet i UUO reduceres med 0,2 mio. kr. i 2017 stigende til 0,4 mio. kr. i 2018 og frem. Konsekvenser: Generel reduktion i serviceniveauet, fx mindre deltagelse i SSP, mindre vejledning i 10. klasse og mindre fremskudt indsats mv. Reduktionen er forudsat enighed blandt de fem samarbejdskommuner om UUO. Host Program (kontrakt med Foreningen Nydansker) Ekstern kontrakt opsiges med Foreningen Nydansker per udgangen af Besparelsen vil være på 0,5 mio. kr. årligt fra Det er vurderingen, at forvaltningen på dette tidspunkt har de nødvendige kompetencer til at drive Host-programmet videre med samme kvalitet og i samme kadence som nu. Der vil endvidere blive arbejdet hen imod, at frivillige kræfter kan medvirke til at drive programmet i fremtiden. Ansættelse af sagsbehandlere til myndig- hedsområdet Den samlede andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til Beskæftigelses- og Socialudvalget på 6,3 mio. kr. i 2017 stigende til 9,9 mio. kr. i 2018 og frem, anvendes til opnormering på myndighedsområdet med ca. 20 årsværk. Det vil sikre lovmedholdeligheden på den korte bane. Forvaltningen har særlig fokus på at imødegå de øgede lovkrav, som ophør af frikommunestatus 1/ vil medføre. Børn- og Ungeudvalget: et: Tilskud fra Odense Kommune Der reduceres i tilskud fra Odense Kommune under udvalget på i alt 1,8 mio. kr. fra 2018 og frem. Reduktionerne af tilskuddene omhandler følgende områder: Privat forårs-sfo Tilskuddet til privat forårs-sfo bortfalder. Kommunen er ikke forpligtet til at yde tilskud til privatskolernes forårs SFO. Forslaget kan medføre, at de mindste privatskoler herefter ikke vil tilbyde forårs SFO, og der vil derfor skulle tilbydes pasning i kommunal forårs SFO til ca. 100 børn. Det vil dermed ikke være muligt at spare de fulde beløb. Der gives et tilskud på 2,7 mio. kr. årligt, nettobesparelsen udgør 1,7 mio. kr. årligt. Reduktionen gennemføres fra MC Festival Det årlige tilskud på 0,1 mio. kr. bortfalder fra Odense Kommune er medarrangør af Fyns MC Festival. Kommunen gik ind i denne festival for 14 år siden, med det forebyggende sigte, at holde sammen på MC klubberne for at skabe sammenhold imod de landsdækkende rockerklubber (bl.a. Hells Angels og Bandidos). Bortfald af tilskuddet til MC-festival fra Børn- og Ungeforvaltningen kan betyde, at arbejdet med især koordinering af frivillighedsindsatsen vil falde påvirke effektmålet Flere borgere er betydningsfulde deltager i fællesskaber negativt. Somaliaaktiviteter Bortfald af tilskud fra og med 2018 til aktiviteter for 0,1 mio. kr. årligt

65 Midlerne anvendes i dag til understøttelse af en række foreningers arbejde med aktivering af børn og unge i udsatte boligområder. Herunder Fyns Internationale Ungdomsklub (FIUK), der er etableret af unge somaliere. Ved bortfald af tilskud vurderes det, at understøttelsen af det forebyggende arbejde på området, skal indgå i andre sammenhænge og med færre ressourcer. Havnekulturfestival Bortfald af tilskud fra og med 2018 til Havnekulturfestivalen på 0,1 mio. kr. via Ungdomshuset under Ung Vest. Ledelse, administration og faglig understøttelse I forbindelse med reorganisering af Børn- & Ungeforvaltningen udmøntes en effektivisering på 1,9 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. fra 2018 og frem. Reduktionen udmøntes via færre medarbejdere på Ørbækvej 100, og svarer til ca. 5 pct. af den samlede lønsum. Ændringer i budgetmodeller Der effektueres besparelser via justeringer i budgetmodellerne for samlet 8,0 mio. kr. fra 2018 og frem på følgende områder: Institutionernes ledelse og administration En reduktion på 1 pct. af budgettet til ledelse og administration i børneinstitutionerne, svarende til 0,1 mio. kr. gældende fra 2018 og frem. Udgifterne til ledelse og administration i 2017 og overslagsår, udgør 15,9 mio. tet til ledelse og administration i børneinstitutionerne har igennem de seneste mange år været fastfrosset på 0,8 mio. kr. eller 0,7 mio. kr. alt efter institutionens normeringsstørrelse. En besparelse på budgettet til ledelse og administration er en generel besparelse på institutionens samlede lønramme, da der er økonomisk decentralt selvstyre. Reduktion på ledelse og administration vil betyde en serviceforringelse for børn og forældre, idet reduktionen vil lægge yderligere pres på børneinstitutionernes samlede budget, som hovedsagelig går til aflønning af det pædagogiske personale. Løn til dagplejernes selvstyre En reduktion af lønbudgettet på 0,1 mio. kr., svarende til 1 pct., gældende fra 2018 og frem. Den samlede lønramme til dagplejens selvstyre består af en børnetalsafhængig tildeling og en rammetildeling til ledelse for at kompensere for et fald i børnetallet. Lønbudgettet finansierer løn til ledere, teamledere, dagplejepædagoger og administrationen. Midlerne finansierer det understøttende pædagogiske arbejde, som dagplejepædagoger bidrager med hos de enkelte dagplejere. En reduktion af lønbudgettet kan betyde, at dette arbejde må reduceres i fremtiden, og det vil have betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud hos den enkelte dagplejer. Effektmålene vil derfor blive påvirket negativt. Folkeskolernes ledelses og administration En reduktion af budgettet vedrørende ledelse, administration og teknisk serviceleder/assistent på almenskolerne på 0,7 mio. kr. fra 2018 og frem. Skolernes udmøntning af reduktionen i ledelsesbudgettet kan fx ske ved at ledelsen læser flere undervisningstimer, lærere gennemsnitligt undervisetimetal hæves og

66 der derved bliver færre timer til andre opgaver, eller at der reduceres i andre indsatser, fx specialpædagogisk bistand eller holddeling med mindre hold. Reduktion i lønbudgettet til tekniske serviceleder/assistent kan findes ved at reducere i timetallet for tekniske serviceleder/assistent eller lønnen finansieres af ejendomsbudgettet, hvorved der bliver færre midler til køb af eksterne leverandører til den indvendig vedligeholdelse. Reduktion i lønbudgettet til administration kan betyde, at medarbejdere/ledere skal løse flere administrative opgaver. Pulje til skoler med høje klassekvotienter En reduktion af puljen til skoler med høje klassekvotienter på 7,1 mio. kr. fra 2018 og frem. Puljen til store klasser fordeles til klasser med mere end 22 elever i klasserne på de skoler, hvor den gennemsnitlige klassekvotient ligger højere end det kommunale gennemsnit. Fordelingen sker med et vægtet elevbeløb pr. elev i indskolingen. Reduktionen betyder, at muligheden for at undervisningsdifferentiere og holddele reduceres. Eleverne vil opleve, at de fleste timer læses i klassen med én voksen (lærer eller pædagog). Høje klassekvotienter må forventes at påvirke effektmålene negativt. Generelle besparelser Der foreslås yderligere besparelser for samlet 0,5 mio. kr. i 2017, samt 2,4 mio. kr. fra 2018 og frem på følgende områder: Jernalderlandsbyen En lukning af Jernalderlandsbyen betyder en besparelse på 1,9 mio. kr. fra 2018 og frem. Beløbet vedrører dels Jernalderlandsbyens driftsbudget, og dels 0,1 mio. kr. under folkeskolerammen som betaling for skolebesøg. En lukning af Jernalderlandsbyen vil betyde, at formidlingsarbejdet stopper, ligesom stedet ikke længere vil være en attraktion, der kan besøges af borgere m.fl. Jernalderhusene vil ikke kunne blive stående, hvis stedet ikke længere er aktivt. Det kan evt. undersøges, om der er nogen, der er interesserede i at overtage dem. Alternativt skal husene nedtages, så området ikke kommer til at ligge øde og ubenyttet hen. Ungestrategiske midler uddannelse til alle Investering i Ungestrategien reduceres med 0,5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Konkrete aktiviteter vil fremover ikke etableres på grund af manglende finansiering. Det må forventes, at særlige behov blandt unge ikke kan imødekommes ved etablering af ny aktivitet, når disse midler ikke længere er til rådighed. Det kan få konsekvenser for effektmålet om, at flere kommer i uddannelse og job. Omprioritering i udvalget En andel af det tilbageførte omprioriteringsbidrag til Børn- og Ungeudvalget på 0,6 mio. kr. i 2017 overgår til den omprioritering, som Børn- og Ungeudvalget skal drøfte d. 20/

67 Status på effektanalyser til 2017 I rammeudmeldingen for 2016 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes med effektanalyser med økonomisk potentiale. Effektanalyserne skal tilsammen bidrage med økonomisk provenu på 17 mio. kr. i 2017, 47 mio. kr. i 2018 og 97 mio. kr. i Herudover blev det som en del af rammeudmeldingen til 2017 besluttet, at der i løbet af foråret 2016 skulle arbejdes med fem nye effektanalyser, som kunne have økonomisk potentiale fra De nye effektanalyser skulle understøtte udvalgene i at indfri besparelseskravet fra rammeudmeldingen. De fem nye effektanalyser er: Administrationsanalysen - Understøttende stabsfunktioner og Mere værdiskabende indsatser på HRområdet Tilskud fra Odense Kommune Straksafklaring i Borgerservice (udgået) Miniflexjob Skolekørsel De fem nye effektanalyser indgik i udvalgenes budgetbidrag til 2017, og i afsnit 4.1. I optimering af ramme indgår en mere uddybende beskrivelse af de fem nye effektanalyser. De seks effektanalyser med økonomisk potentiale til 2017 er: Effektanalyse kr Sammenhængende Borgerforløb, herunder Det Specialiserede Børneområde, samt Sundhed og Forebyggelse Energy Lean, vol Effektivbrug af de grønne områder Effekt Brug af Ungdomsskoler Kontrakt og Leverandørstyring på IT-området 9.820* Til risikopulje under Kontrakt- og Leverandørstyrring på IT-området I alt - provenu fra Servicerammen Selskabskatter - potentialer og indsatser** * Der realiseres 2,1 mio. kr. fra effektanalysen IT-kontrakt- og Leverandørstyring i 2016 ** Et eventuelt provenu via Selskabsskatter vil ske ved opskrivning af indtægtssiden

68 Dette er den sidste afrapportering til byrådet på fire af effektanalyserne. Disse er Energy Lean, vol. 2, Effektiv brug af de grønne områder, Effektiv brug af ungdomsskolerne og Selskabskatter. De tværgående effektanalyser med økonomisk potentiale til 2017 Sammenhængende Borgerforløb og Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området - er der ud over en afrapportering af analysen lavet en fordeling af provenu for 2017 i de berørte Effektanalyse Forvaltning Sammenhængende Borgerforløb BSF, ÆHF, BUF udvalg. Sammenhængende Borgerforløb og Kontrakt- og Leverandørstyrring på ITområdet vil blive behandlet igen i forbindelse med rammeudmeldingen til 2018, hvor de endelige provenuer fra 2018 og frem skal udmøntes til udvalgene. I nedenstående afsnit er der en afrapportering på effektanalyserne med økonomisk potentiale til Viden, vilkår og volumen Odense Kommune ønsker at styrke koordineringen af indsatsen til borgere med komplekse forløb på tværs af de store velfærdsområder. Målet er at levere indsatser, der er målrettede, koordinerede og tidsafgrænsede og med høj inddragelse af borgeren. Det forventes, at dette vil medføre, at borgere med komplekse forløb i højere grad oplever sammenhæng og højere effekt til følge. Det forventes også, at det på sigt vil spare tid for medarbejderne, at der opstår et mere formaliseret samarbejde omkring borgeren på tværs af forvaltningerne. Ligeledes forventes det, at samarbejdet vil åbne mulighed for færre eller billigere indsatser til borgerne, idet samarbejdet vil sikre, at borgeren ikke tilbydes overlappende indsatser eller ukoordinerede indsatser med modstridende formål. Dette kommer både borgeren og Odense Kommune til gode. Data og analyse Data 1 viser, at der er ca borgere, der får mindst en visiteret eller på anden måde personrettet indsats eller ydelse fra det specialiserede socialområde og området for forsørgelses- og sikringsydelser. Ud af de ca borgere, modtager ca borgere indsatser/ydelser i én forvaltning. De resterende ca borgere, der modtager indsatser/ydelser i mere end én forvaltning, kan opdeles på enkeltpersoner (eneste person på adressen, der modtager indsatser) og familier (personer, der modtager indsatser og bor på samme adresse eller er forbundet via forældremyndighed med en anden, der modtager indsatser). Der er efter denne definition ca familier og individer i data. Lægges udgiften til disse borgere sammen, er den samlede udgift ca. 950 mio. kr. på servicerammen. Da der ikke nødvendigvis er et koordineringsbehov for alle enkeltpersoner og familier, der modtager indsatser/ydelser på tværs af 1 Data er indhentet fra fag- og økonomisystemer på tværs af kommunen

69 forvaltningerne, er det økonomiske genstandsfelt med projektets nuværende fokus på borgere og familier, som modtager indsatser/ydelser på tværs af forvaltninger, mindre end de ca. 950 mio. kr. på servicerammen. Ud over udgifterne til indsatser på servicerammen, er udgifterne på ca. 200 mio. kr. til sagsbehandling og administration i de tre forvaltninger også en del af effektanalysens økonomiske genstandsfelt, og kan bidrage til det økonomiske potentiale som en del af udviklingen af sammenhængende borgerforløb for de konkrete borgermålgrupper. I projektet vil der blive identificeret borgermålgrupper med komplekse forløb inden for tre hovedmålgrupper: Borgere som modtager flere indsatser Familier hvor to eller flere familiemedlemmer modtager indsatser Borgere som modtager indsatser i én forvaltning og som overgår til en anden forvaltning, fx et barn, der bliver voksen Borgermålgrupperne identificeres på baggrund af en omfattende analyse af data samt input fra faglige medarbejdere i fagforvaltningerne. Der vil løbende i projektperioden blive identificeret nye borgermålgrupper. Projektets samlede provenu skal således ikke findes udelukkende på nedenstående fire borgermålgrupper, der udgør første bølge af borgermålgrupper. Løsningsbeskrivelse Projekt Sammenhængende Borgerforløb består af en række delprojekter. Hver borgermålgruppe, der udvælges, betragtes som et delprojekt, og godkendes af styregruppen. Hvert delprojekt vil bestå af fem faser (forberedelse, indsigt, udvikling, prøvehandlinger og implementering). De første fire borgermålgrupper, som er beskrevet og godkendt af styregruppen er: 1. Familier med komplekse sociale og beskæftigelsesmæssige problemer hvor et eller flere af børnene er anbragt uden for hjemmet 2. Familier med komplekse sociale og beskæftigelsesmæssige problemer som modtager familiebehandling 3. Borgere med sindslidelse der modtager indsatser i ÆHF, og har en beskæftigelsessag i BSF. 4. Borgere med erhvervet hjerneskade der modtager indsatser/ydelser i både ÆHF og BSF. Økonomisk potentiale Det økonomiske provenu for projektet er henholdsvis 10, 40 og 85 mio.kr i 2017, 2018 og Potentialet skal findes på velfærdsområdet i BSF, BUF og ÆHF på baggrund af bedre samarbejde og koordinering omkring borgere og familier med komplekse sagsforløb. Effektanalysen om sundhed og forebyggelse er tidligere lagt under Sammenhængende Borgerforløb. Fra sundhedsområdet er et årligt mindreforbrug på 3,5 mio. kr. fra overført til Sammenhængende Borgerforløb. Da projektet har udgifter i som skal dækkes af det økonomiske provenu i 2017, bliver det samlede besparelseskrav for ,5 mio. kr. Den første overordnede vurdering af de fire borgermålgrupper har givet et samlet

70 provenu på kr. for Der analyseres videre for at afdække og kvalificere det endelige provenu i de fire borgermålgrupper. De fire ovenstående borgermålgrupper udgør første bølge af borgermålgrupper, og vil sammen med flere borgermålgrupper bidrage til provenuet for 2018 og kr Økonomisk potentiale Sundhed og forebyggelse (ØKU, sundhedsområdet), 2017 periodiseret over flere år Investering (Udgifter i projektet, IT-udvikling mv.) udgifter i 2017 dækker både Økonomisk potentiale - første fire borgermålgrupper 850 Stigende fra 850 Økonomisk potentiale - Endnu ikke identificeret og fordelt fratrukket ovenstående Stigende fra fratrukket ovenstående Økonomisk gevinst (total) * * Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud *Provenu for 2018 og 2019 fordeles i Rammeudmelding til 2018 Effektanalyse Energy Lean, vol. 2 Forvaltning By- og Kulturforvaltningen. Energy Lean, vol. 2 bygger videre på allerede indhøstede erfaringer med Energy Lean, vol. 1. Det vil sige, at analysens genstandsfelt fortsat vedrører kommunens ejede bygninger, der omfatter ca m2 bygningsmasse. Investeringerne vedrører tiltag, der endnu ikke er gennemført i Energy Lean, vol. 1. Den samlede analyse viser, at business casen for energirenoveringerne kan være positiv, såfremt der sikres en væsentlig grad af medfinansiering til den nødvendige renovering af de tilknyttede bygningsdele. På den baggrund er business casen ikke længere rentabel, hvorfor energirenoveringerne udelades. Business casen er dog fortsat positiv for den resterende del af analysen vedrørende de vandbesparende tiltag, og denne del indgår derfor fortsat i afrapporteringen. Eksempler på vandbesparende tiltag er udskiftning af baderumsarmaturer, håndfrie armaturer og lavt skyls toiletter, hvor løsningerne både øger funktionaliteten og samtidig mindsker vandforbruget. I løbet af 2016 planlægges effektueringen af de vandbesparende tiltag på Odense Kommunes bygninger. Det forventes, at disse investeringer indarbejdes som en del af den øvrige planlægning og projekt-setup vedrørende Energy Lean, vol. 1., hvilket der er gode erfaringer med

71 Effektanalyse Forvaltning Effektiv drift af de grønne områder By- og Kulturforvaltningen By- og Kulturforvaltningen vil med udgangspunkt i udefra og ind-perspektivet og en fokusering på, hvilke driftsløsninger der i dagligdagen skaber værdi for borgeren, løbende udvikle sine grønne arealer mod mere effektive driftsnormer, samt skabe en mere tydelig sammenhæng i mellem serviceniveau og den samlede anvendelse af det enkelte areal. Effektanalyse Forvaltning Effektiv brug af ungdomsskoler Børn- og Ungeforvaltningen Med effektanalysen Effektiv brug af ungdomsskoler reduceres det samlede antal af klubtilbud i Odense Kommune samtidigt med, at kvaliteten i de tilbageværende klubtilbud kan øges. Herved opnås en samlet besparelse på 1,5 mio. kr. på årsbasis fra På baggrund af det igangværende strukturtjek på klub/sfo med en omlægning af hele klubstrukturen, skal ovenstående effektanalyse fremadrettet ses i sammenhæng med dette strukturtjek og den kommende nye organisering af klubområdet. Der er således udarbejdet en samlet analyse og forslag til omlægning af hele området (Stærk fritid Stærke unge), som blev fremlagt Børn- og Ungeudvalget den 5/ Her besluttede udvalget, at Børn- og Ungeforvaltningen skal arbejde videre med det fremlagte forslag. Med den nye struktur for klubområdet sker en nettobesparelse på 7,5 mio. kr. på klubrammen, gældende fra januar Heraf går 1,5 mio. kr. særskilt til besparelse via effektanalysen, hvorved udmeldte provenu til effektanalyse-regi opnås. Effektanalyse Forvaltning(er) Kontrakt og Leverandørstyring på IT-området BMF, BKF, BSF, ÆHF, BUF Viden, vilkår og volumen Kontrakt- og leverandørstyring på IT-området vedrører dels KMD s monopolbrud på en række IT-systemer i kommunerne, herunder en række forretningskritiske systemer i forhold til både udbetalinger og opkrævninger ved borgerne. Dertil kommer en analyse og en håndtering af en række yderligere IT-leverandører, hvortil der forventes et potentiale inden for fejl-fakturering, det leverede system, kontraktgrundlaget, licenseringen m.v

72 Løsningsbeskrivelse En implementering af Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området vil foregå i et tæt samspil mellem Borgmesterforvaltningen og de relevante forvaltninger i relation til de enkelte systemer. Fokus vil være på at fastholde en driftssikkerhed, opnåelse af den tilsigtede værdi og effekt af systemerne samt få bragt de rette kompetencer i spil. Der vil i løbet af sommeren 2016 blive fremlagt en model for, hvorledes Odense Kommune skal organisere sig, således at IT-viden, kompetencer og fagligt forretningsbehov bliver bragt i samspil i relation til IT-erhvervelser, kontraktindgåelse, løbende opfølgning på effekt m.v. Økonomisk potentiale Det økonomiske potentiale består dels af gevinster i forhold til de systemskifte, der kommer i relation til KMD monopolbruddet med andre ord en forventning om, at en konkurrenceudsættelse af de omfattede systemer vil give lavere udgifter. Dertil kommer et provenu fra analyse og håndtering af yderligere IT-leverandører. Provenu (systembesparelser) for 2016 og 2017 fordeles i budgetbidraget til 2017, mens provenu for overslagsårene 2018 og 2019 fordeles i rammeudmelding til I forhold til rammeudmeldingen til 2017, er der foretaget korrektioner i forhold til nye tidsplaner og hvordan det forventede provenu vil falde i overslagsårene. Det korrigerede provenu fordeler sig mellem forvaltningerne som i tabellen nedenfor. Systembesparelserne i 2017 er med gennemslag i overslagsårene. Systembesparelser til udmøntning kr ** 2019** Økonomisk potentiale - Økonomiudvalg Økonomisk potentiale Ældre- og Handicap udvalg Økonomisk potentiale Børn- og Unge udvalg Økonomisk potentiale Beskæftigelses- og Socialudvalg Økonomisk potentiale By- og Kulturudvalg Uudmøntet besparelse til rammeudmelding Systembesparelser i alt 9.820* Økonomiske potentiale i rammeudmelding Risikopulje under Kontrakt- og Leverandørstyrring på IT-området * Systembesparelsen for 2017 indeholder ligeledes en realisering af 570 t.kr. fra effektanalysen i ** Samlet systembesparelse for overslagsårene 2018 og 2019 udmøntes i forbindelse med rammeudmeldingen for Strukturen på systembesparelserne fra 2018 til 2019 er faldende grundet nogle konkrete systemskift og ændrede driftsbetalinger på samme

73 Der vil ske en udmøntning af de konkrete systembesparelser direkte til forvaltningerne. Fordelingsnøglen baserer sig på det forventede provenu på de enkelte systemer og hvilken forvaltning, der har udgiften. I løbet af budgetårene forventes desuden en indtægt i form af salg af ejendomme. Disse midler bibeholdes til de efterfølgende budgetår i effektanalysen, og kan løbende anvendes som buffer for usikkerhed i analysen og i forbindelse med investeringer. En håndtering af investeringerne, herunder en fordeling af midler fra salg af ejendomme, vil ligge i styregruppen under effektanalysen. Investeringerne består dels af implementeringsudgifter i forhold til systemskifte under monopolbruddet samt investeringer i forhold til etablering af en professionel organisation til håndtering af kontrakt- og leverandørstyring på IT-området. Dertil skal midler fra salg af ejendomme ligeledes fungere som buffer i forhold til de fortsatte usikkerheder i effektanalysen samt det fulde monopolbrud med KMD. IT-leverandører I relation til rammeudmeldingen for 2017, forventes nedenstående leverandører at falde ind under den portefølje af systemer, der indgår i analysens genstandsfelt. Listen er dynamisk, og leverandører kan erstattes af andre, i fald det vurderes at give mere værdi eller effekt. Listen har ligeledes været præsenteret for stabschefsforum primo april. Liste over leverandører der indgår i effektanalysen Kontrakt og Leverandørstyring på ITområdet KMD SAS Institute Schultz EG Gruppen CGI IT Minds Sekoia Geokon ATEA Convergens SD løn B4Restore Oxygen Elbek & Vejrup Publizon IST (Tabulex) Assemble HD-support Axcess SD løn Effektanalyse Forvaltning Selskabskatter Borgmesterforvaltningen Viden, vilkår og volumen Kommunen får indtægter fra to ordninger vedrørende selskabsskat. Den ene er den direkte selskabsskat, hvor Odense i 2016 får 126,3 mio. kr. Den anden er udligning af selskabsskat, hvor Odense får godt 50 mio. kr

74 Området er en indtægtskilde, som umiddelbart har et potentiale, hvis der sammenlignes med de øvrige kommuner i landet. Det er samtidig et område, som kommunen kun indirekte kan påvirke, da det er konjunkturafhængigt, og er påvirket af en mængde faktorer, som ligger uden for Odenses regi. Indtægter fra selskabskatter pr. indbygger ved udvalgte kommuner Kommune Kr. pr. indbygger Kommune Kr. pr. indbygger Aarhus 849 Aalborg 668 København Odense 603 Esbjerg 578 Billund 1) Randers 538 Langeland 98) 128 Fordeling af selskabskat mellem kommunerne Selskabsskat afregnes 3 år efter indkomstsåret. Det vil sige, at budgetår 2017 bygger på virksomhedernes skattebetaling i indkomståret 2014, og fordeles ud fra selskabernes beliggenhed pr. 1. april Rent teknisk tilfalder selskabskatten den eller de kommuner, hvor drifts- og evt. holdingselskabet pr. 1. april året efter indkomstsåret bedriver virksomhed enten som hovedsæde eller afdeling. En virksomheds selskabsskat tilfalder i første omgang den kommune, hvor hovedsædet befinder sig i (eller hvor holdingselskabet er placeret). Herefter fordeles selskabsskatten til afdelingskommunerne ud fra lønsummens fordeling i hovedsædet og de enkelte afdelinger. Odense Kommune modtager i mio. kr. fra andre kommuner som følge af, at der ligger en afdeling i Odense. Tilsvarende uddeler Odense Kommune 9 mio. kr. til andre kommuner som følge af, at hovedsædet ligger i Odense men med afdelinger i andre kommuner. Løsningsbeskrivelse Med de konkurrencevilkår der er på de fleste markeder i dag, vil udgangspunktet for en virksomhed være, at den betaler den skat, den skal - hverken mere eller mindre. Det må derfor også forventes, at virksomheder benytter lovgivningens muligheder for eksempelvis overførsel af over/underskud, som kan påvirke skattebetalingen. Det er et grundvilkår. Virksomhedernes generelle fokus må således også antages at være på at optimere skattebetalingen, og i mindre grad på om det er staten, kommunen eller nabokommunen, der i sidste enden modtager skattebetalingen. Effektanalysen har vist, at Odenses handlemuligheder for at øge indtægter fra selskabskatter generelt er minimale, men at der kan peges på følgende tre handlemuligheder:

75 1. Forbedre rammevilkårene i Odense, således at flere selskaber etablerer sig i Odense, og så selskaberne opnår bedre resultater. 2. Arbejde for at selskabskatten som statslig skat udgår af den kommunale finansiering og erstattes af bloktilskud 3. Validering af de virksomhedsindberetninger, der ligger til grund for fordelingen af selskabsskatten De to første handlemuligheder er tidligere blevet afrapporteret på et kvartalsmøde. Potentialevurderingen fra den første handlemulighed viser, at der skal være fokus på at tiltrække iværksættere, som kan udvikle sig til større selskaber, på at tiltrække mindre selskabers vækstpotentiale og på at tiltrække selskaber fra andre kommuner og udlandet. Potentialevurdering for den endelige effektanalyse udspringer af denne handlemulighed og stemmer overens med det fokus der er anlagt i vækstpolitikken. Potentialevurderingen fra den anden handlemulighed vil på kort sigt være stor for Odense Kommune. Det er dog et område, som kræver ændringer i det nuværende udligningssystem fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet. Dertil kommer, at hvis vækstdagsordenen lykkes i Odense, og slår igennem på selskabskatten, kan det betyde, at den nuværende ordning vil være mest fordelagtig for Odense. Det er derfor ikke medtaget i potentialevurderingen for effektanalysen, men problemstilling kan indgå i de videre politiske drøftelser. Fokus i foråret 2016 har været på at belyse den tredje handlemulighed vedr. validering af virksomhedsindberetninger, der ligger til grund for fordelingen af selskabsskatter. Validering af virksomhedsindberetninger Fordeling af selskabskat mellem hovedsædekommune og afdelingskommune beror på virksomhedernes indberetninger. En af fejlkilderne er her manglende indberetning af p-numre. Er der ikke registeret et p-nummer for en afdeling i indberetningen, vil der ikke blive fordelt selskabsskat til den kommune, hvor afdelingen ligger i, da al indtægt i stedet vil tilfalde hovedsædekommunen. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsindberetningerne på dette område er korrekte. For at efterprøve dette, er der ved hjælp af en stikprøve undersøgt, om der er selskaber med afdelinger i Odense, der ved en fejl ikke har registreret et p-nummer på afdelingen i Odense, da det i givet fald betyder, at Odense er gået glip af selskabets eventuelle selskabsskattebetaling. Stikprøven er foretaget med udgangspunkt i indkomståret Ved at sammenholde CVR-registret og opgørelsen af afdelinger i Odense fra SKAT er der udtrukket i alt 15 afdelinger, som ikke fremgår af listen fra SKAT, men som umiddelbart ud fra selskabsform og størrelse vurderes burde fremgå af listen. Odense Kommune køber, som en konsulentydelse ved

76 SKAT, at de udarbejder opgørelse af fordeling af selskabskat til/fra Odense Kommune til/fra andre kommuner. Odense har på den baggrund bedt SKAT om at undersøge disse afdelinger nærmere i forhold til skattebetaling. SKAT s undersøgelse viser, at: 8 afdelinger i Odense ikke har en tilstrækkelig indkomst til, at der skal ske en viderefordeling. (Over kr.) 5 afdelinger i Odense vurderes at have haft en vis indkomst, som i givet fald burde have været fordelt til Odense. SKAT vurderer dog, at omkostninger for SKAT ved at afdække dette vil overstige evt. skatteindtægter til Odense Kommune. 2 afdelinger i Odense har haft en indkomst, som burde have været fordelt til Odense. SKAT vil sørge for at Odense gør sine krav gældende ved hovedsædekommunen, Potentialevurderingen for effektanalyse når der næste gang laves en fordeling af selskabskatter mellem kommunerne. Indtægten vil her fremgå i kategorien Afregning som filialkommune vedr. tidligere indkomstår. SKAT er under overvejelse omkring at få udarbejdet et system, som bevirker, at afdelingerne skal indberette p-nummer, når der indberettes indkomstoplysninger. Et sådant system reducerer muligheden for, at afdelingen glemmer at indberette p- nummer. Helt eliminerer fejl i virksomhedsindberetningerne vil dog ikke være muligt. Odense vil derfor fremadrettet i samarbejde med SKAT have fokus på området. Økonomisk potentiale Potentialevurderingen fra tidligere fastholdes og tager udgangspunkt i, at vækstdagsordenen med at skabe arbejdspladser frem mod 2020 lykkedes kr Økonomisk gevinst Investeringer i vækstpolitikken I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

77 Indtægter Finansieringsgrundlag Indtægtssiden dækker indtægter fra: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renter Derudover er økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansieringsmuligheder. I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2017 til 2020: kr Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

78 Indkomstskatter Udskrivningsprocent Udskrivningsprocenten er i 2017 hævet til 25,0 pct., hvilket svarer til en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til Statsgaranti Social- og Indenrigsministeriet har i juni måned 2016 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres en vækst på 10,3 pct. fra 2014 til Odense Kommune har igen i 2017 valg statsgaranti. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2017 er på 30,0 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 7,5 mia. kr. terede indtægter fra indkomstskatter for perioden kr Udskrivningsgrundlag med statsgaranti Indkomstskatter ved 25,0 pct Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Indtægterne fra indkomstskatter er i overslagsårene budgetteret på baggrund af KL s seneste vurdering fra september 2016 og egne skøn for indkomstudviklingen. Skønnene baserer sig primært på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, august Derudover er der skelet til tilsvarende skøn fra Det Økonomiske Råd og fra Nationalbanken. KL s vækstskøn Procent Vækstskøn, juni ,5 4,4 2,6 3,3 3,1 3,3 Vækstskøn sept. 2015, ( 2016) 2,9 4,4 3,1 2,8 2,9 - Forskel 0,6 0,0-0,5 0,5 0,

79 Udviklingen i Odense sammenlignet med landsplan I nedenstående figur vises udviklingen i vækstprocenterne i Odense sammenlignet med landsgennemsnittet. Vækstprocenterne i 2013 og 2014 er endelige, mens de fra 2015 og frem er skøn. Som figuren viser, forventes væksten i 2015 og 2016 at være lavere i Odense end på landsplan, mens den i budgetåret og i overslagsårene forventes at ligge på eller lige over landsplan. Den skønnede udvikling i vækstprocenterne tager udgangspunkt i sammensætningen af udskrivningsgrundlaget på komponentniveau (lønindkomst, fradrag osv.). Sammensætningen i Odense Kommune er anderledes end på landsplan. Eksempelvis får Odense flere indtægter fra overførselsindkomster end på landsplan. Der er flere årsager til, hvorfor Odenses vækstskøn på nuværende tidspunkt forventes at ligge under landsgennemsnittet i 2015 og 2016 Den primære årsag er, at lønindkomst pr. indbygger forventes at stige mindre i Odense end på landsplan. Det er en naturlig følge af den høje ledighed i Odense Kommune, som slår igennem i udskrivningsgrundlaget. I 2017 og frem forventes væksten at være på eller over landsplan. Det skyldes primært, at Danmarks Statistiks prognose for befolkningstallet i Odense forventes at udvikle sige bedre end på landsplan. Det gælder især ved aldersgruppen årige. Det får betydning for blandt andet indtægter fra lønindkomster, som forventes at stige mere end på landsplan. Der er dog knyttet en vis usikkerhed til disse skøn. Ramme til skatteforhøjelse Med henblik på at kunne øge skatteindtægterne uden at få en individuel skattesanktion søgte Odense Kommune Socialog Indenrigsministeriet om at få en ramme fra skatteforhøjelsespuljen i Odense

80 fik tildelt en ramme på 145,7 mio. kr. fra puljen, som blev anvendt til at sætte udskrivningsprocenten op med 0,5 procentpoint fra 24,5 pct. i 2016 til 25,0 pct. i Udfra kommunernes budgetindberetninger for 2017 til Social og Indenringsministeriet er der 22 kommuner, som sætter skatten ned, mens 4 sætter skatten op. Samlet set går skattebevægelserne i nul. Der forventes på den baggrund ingen kollektiv skattesanktion til kommunerne i Det skrå skatteloft Med stigning i udskrivningsprocenten bliver Odense, som noget nyt i 2017, omfattet af ordningen vedr. medfinansiering af det skrå skatteloft. Det skrå skatteloft sikrer, at en skatteyder i Danmark ikke kan komme til at betale mere end 51,95 pct. i skat svarende til summen af bundskat, topskat, sundhedsbidrag og udskrivningsprocenten. Hvis en skatteyder overstiger skatteloftet vil der ske et skattenedslag i topskatten svarende til overskridelsen. Odense skal afregne skattenedslaget til staten. I 2017 forventes afregningen at være på 3,6 mio. kr., som vil indgå i midtvejsreguleringen for terede udgifter vedr. afregning til det skrå skatteloft for perioden kr Afregning til det skrå skatteloft Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

81 Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt indtægter for dødsboskat. Der forventes en samlet indtægt på øvrige skatter på 750,2 mio. kr. i 2017 stigende til 849,5 mio. kr. i terede indtægter fra øvrige skatter for perioden kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlig ejendomme I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Sammenligning med 2016 Indtægterne for øvrige skatter stiger, dog mindre end forventet ved Dette skyldes primært: Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016, som slår igennem i negativ retning på de grundværdier, der fremadrettet skal anvendes til beregning af grundskyld. Nedsættelse af dækningsafgift på erhvervsejendomme fra 3,6 promille i 2016 til 3,0 promille i 2017, som følger Byrådets plan for aftrapning af dækningsafgiften. I positiv retning trækker dog stigende indtægter fra selskabsskatter

82 Forskel mellem 2017 og kr Selskabsskatter Dødsboskatter Grundskyld Dækningsafgifter erhvervsejendomme Dækningsafgifter offentlig ejendomme I alt Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i 2 I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte indkomsttyper. Selskabsskat Selskabsskatter afregnes tre år bagud, hvilket betyder, at indtægterne fra selskabsskat i 2017 vedrører indkomståret I forbindelse med opgørelsen af den endelige afregning for selskabsskatter, er der som vanligt sket en viderefordeling af selskabsskatter mellem kommunerne for 2014 og tidligere år. Ud over viderefordelingen af selskabsskat sker der også en udligning af selskabsskatter mellem kommunerne. Odense er modtager af denne ordning og indtægten medtages ved tilskud og udligning. Indtægtsvurderingen i 2018 til 2020 er baseret på statslige skøn over forventet vækst i selskabsskatter. De er udarbejdet på baggrund af indberettede forventninger fra selskaber til ministeriet på landsplan. Grundskyld Folketinget har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat må stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Dertil kommer, at de faktiske ejendomsvurderinger pt. er fastfrosset, mens Skatteministeriet udvikler et nyt ejendomsvurderingssystem. Folketinget vedtog i 2016 at fastfryse grundskylden for ejerboliger i Fastfrysningen betød i praksis en reguleringsprocent på 0 pct. for ejerboliger. Fastfrysningen gælder kun i 2016, men vil have virkning på kommunernes indtægter fra grundskyld i de kommende år, idet det er de nye grundværdier efter fastfrysningen i 2016, som ligger til grund for budgetteringen i 2017 og overslagsårene

83 Ændring af opkrævningsterminer for ejen- domsskatter (grundskyld og dækningsaf- gift) Med virkning fra 2017 ændres opkrævningsterminerne for ejendomsskatter til 1/1 og 1/7, samtidig rykkes den rettidige betalingsfrist til hhv. d 31/1 og 31/7. I samme forbindelse ændres opkrævning af gebyr for rottebekæmpelse til ét samlet beløb sammen med 1. rate ejendomsskat i stedet for over to gange, som tidligere. Dækningsafgift for offentlige ejendomme Indtægterne fra dækningsafgift for offentlige ejendomme forventes at stige i alle årene, men sammenlignet med 2016 forventes der mindreindtægter, hvilket primært skyldes, at ejendomsvurderinger pt. er fastfrosset, hvorved flere og flere vurderinger rammer grundskatteloftet og dermed skal betale dækningsafgift af den faktiske ejendomsvurdering. Dertil kommer fortsatte tilbagebetalinger ved vurderingsnedsættelser i SKAT. med kr. Fra 2013 til 2014 er der etableret private arbejdspladser i Odense Kommune. Omregnes dette til promillepoint svarer det til en yderligere nedsættelse på 0,4 promillepoint. Det betyder, at dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme nedsættes fra 3,6 promille i 2016 til 3,0 promille i I overslagsårene er der budgetteret med nedsættelse med 0,2 promillepoint. Dødsboskat I 2017 modtager kommunerne dødsboskat fra dødsboer i Indtægten fra dødsboskat varierer noget fra år til år. Fremskrivningen i overslagsårene følger den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget. Dækningsafgift på erhvervsejendomme Indtægterne fra dækningsafgift på erhvervsejendomme er også, som for offentlige ejendomme, påvirket i negativ retning af dels fastfrysning af de faktiske ejendomsvurderinger og tilbagebetalinger ved vurderingsnedsættelser i SKAT. Dertil kommer, at der i forbindelse med 2015 blev vedtaget en ny plan for aftrapning af dækningsafgiftspromillen, som ud over den vanlige nedsættelse på 0,2 promillepoint blev gjort afhængig af etablering af private arbejdspladser. For hver ny privat arbejdsplads skal dækningsafgiften på erhvervsejendomme reduceres

84 Skattesatser i Odense Kommune i 2017 I nedenstående tabel vises en opgørelse over skattesatser i Odense Kommune i Skattesatser i Udskrivningsprocent 25,0 25,0 25,0 25,0 Grundskyldspromille ved øvrige ejendomme 21,71 21,71 21,71 21,71 Grundskyldspromille ved landsbrugsejendomme 6,91 6,91 6,91 6,91 Dækningsafgiftspromille ved erhvervsejendomme 3,0 2,8 2,6 2,4 Dækningsafgiftspromille ved statslige ejendomme 10,855 10,855 10,855 10,855 Dækningsafgiftspromille ved andre offentlige ejendomme 8,750 8,750 8,750 8,

85 Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. De forventede indtægter fra udligningsordninger og statstilskuddet bygger på KL s tilskudsmodel, som nu er opdateret i forhold til de sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. Danmarks Statistik har nedjusteret deres befolkningsprognose for Odense i forhold til prognosen, der blev brugt i forbindelse med På landsplan er kommunernes bloktilskud hævet med 1,7 mia. kr. i forhold til, hvad der var forudsat ved sidste års økonomiaftale. For Odense er der sammenlignet med 2016 en stigning i indtægterne vedrørende tilskud og udligning på 65,5 mio. kr. i Af disse udgør det ekstraordinære finansieringstilskud 189,2 mio. kr. Heraf er der periodiseret 37,3 mio. kr. til I 2018 og 2019 er indtægterne også højere end forudsat i Ændringerne skal ses i sammenhæng med, at der ikke længere er omprioriteringsbidrag, ændrede skatteindtægter, ændret beskæftigelsestilskud og en lavere befolkningstilvækst end forudsat ved Herudover er der fortsat indlagt en reservationspost vedrørende anlægsniveauet i overslagsårene. Reservationsposten er indlagt som sikkerhedsforanstaltning, fordi Odense forventer at anlægsniveauet vil falde på landsplan i de kommende år. Tilskud og udligning kr Forskel Note:-=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i

86 De væsentligste ændringer vedrørende tilskud og udligning vil blive beskrevet i de efterfølgende afsnit. Omprioriteringsbidraget i 2017 tilbagefø- res til kommunerne samt finansiering af moderniserings ngs- og effektiviseringspro- grammet Omprioriteringsbidraget er reduceret med 2,2 mia. kr. i Omprioriteringsbidraget erstattes af et flerårigt moderniseringsog effektiviseringsprogram, der fra 2018 og frem skal finde 1,0 mia. kr. årligt. Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offentlige sektor, hvilket vil blive afspejlet i bloktilskuddet fra Odense Kommunes andel fra 2018 og frem er 35,3 mio. kr., hvoraf 17,6 mio. kr. forventes forlods fratrukket i kommunens bloktilskud. Som forløber til moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er regeringen og KL enige om, at der allerede fra 2017 skal frigøres 0,3 mia. kr. gennem mere effektiv administrativ drift. Odense Kommunes skal derfor finansiere 10,6 mio. kr. i 2017 og frem vedrørende mere effektiv administrativ drift priser kr Nye effektiviseringer moderniserings- og effektiviseringsprogram Mere effektiv administrativ drift Moderniserings- og effektiviseringsprogram 2018 Moderniserings- og effektiviseringsprogram 2019 Moderniserings- og effektiviseringsprogram I alt nye effektiviseringer Tilbageførsel af omprioriterings-bidrag Omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidrag Omprioriteringsbidrag I alt omprioriteringsbidrag tilbageført Sum Forskel Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Udligningsordninger og statstilskud Det statsgaranterede beskatningsgrundlag er faldet. Dette betyder, at Odense får mere i tilskud og udligning. Denne tendens er også gældende på landsplan. Faldet er større på landsplan end i Odense i 2017, men i 2018 og 2019 ses den omvendte tendens. Odense Kommunes beregnede udgiftsbehov er opjusteret i 2017 og 2019, men nedjusteret i Nedjustering i 2018 kan primært henføres til det aldersbestemte udgiftsbehov. Odense har ikke haft den

87 samme befolkningstilvækst som forudsat ved Herudover er der lavere enhedspriser vedrørende det aldersbetingede indeks i 2018 end forudsat i Det påvirker tilskud og udligning i negativ retning. I 2017 og 2019 har Odense højere udgiftsbehov end forudsat ved 2016, hvilket primært kan henføres til, at det socioøkonomiske indeks er blevet forværret i alle årene. Note: pil op=når der er kommet relativ flere indenfor kriteriet i forhold til landsplan, pil ned =Når der er kommet relativ færre indenfor kriteriet i forhold til landsplan. Grøn cirkel: Odense får mere udligning, Rød Cirkel= Odense får mindre udligning. Odenses socioøkonomiske indeks er øget fra 108,6 ved 2016 til 109,1 ved Det forværrede socioøkonomiske indeks skyldes, at Odenses relative andel af kriterierne er steget i forhold til Odenses befolkningsandel. I 2017 vil det forværrede socioøkonomiske indeks forbedre Odenses udligning med samlet 24,7 mio. kr. Odense har en positiv udvikling i 9 ud af 14 kriterier sammenlignet med landsplan. De kriterier, der haft den mest positive udvikling er børn i familier, hvor forsørgerne har en lav uddannelse og årige uden erhvervsuddannelse, hvor der på landsplan er sket en større stigning end i Odense. Herudover er antallet af indvandrere og efterkommere i Odense ikke steget i lige så høj grad som på landsplan, hvilket forbedrer de socioøkonomiske indeks. Fire kriterier har en negativ udvikling i forhold til landsplan. De fire kriterier, hvor der har været en negativ udvikling, er årige uden beskæftigelse over 5 pct., personer med lav indkomst i tre ud af fire år, handicappede uden for arbejdsstyrken og 0-15-årige børn af enlige forsørgere

88 Denne udvikling kan kobles til den negative udvikling på skattesiden og ledigheden i Odense. Det betyder isoleret set en stigning i indtægter vedrørende det socioøkonomiske indeks. Det sidste kriterie beregnet årlig nedgang i befolkningstal omhandler fald i befolkningstal, hvilket ikke er relevant for Odense, hvor der er befolkningstilvækst. Det socioøkonomiske indeks tager udgangspunkt i datagrundlag fra Nedlæggelse af den sociale særtilskuds- pulje I forbindelse med 2016 blev der budgetteret med, at Odense Kommune ville få tilskud fra den sociale særtilskudspulje i Dette skete, da der var en administrativ godkendelse af udviklingspartnerskab mellem kommunen og Social- og Indenrigsministeriet. Folketinget har besluttet at nedlægge den sociale særtilskudspulje. Derfor fjernes den budgetterede indtægt i denne status. Dette giver en mindreindtægt på 19,7 mio. kr. i Puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjem- mehjælp for de svageste hjemmehjælps- modtagere omlægges til bloktilskud fra 2017 I forbindelse med Finanslov 2015 blev der indgået aftale om en pulje til et løft af dagtilbudsområdet (250,0 mio. kr.) samt klippekort til ekstra hjemmehjælp (150,0 mio. kr.). Fra 2017 og frem overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud, og derved vil kommunerne ikke længere være underlagt et dokumentationskrav og bureaukrati vedr. ansøgning af midlerne. Som vanligt overgår de puljer, der omlægges til bloktilskuddet, til den samlede politiske prioritering, hvilket berører puljerne vedr. klippekort til ældre og normeringer i dagtilbud, da de fra 2017 og frem er overgået permanent til bloktilskuddet, og derfor frit kan prioriteres af kommunerne. Det betyder, at midlerne ikke udmøntes til udvalgenes budgetrammer. Odense Kommunes andel af midlerne til mere pædagogisk personale i dagtilbud er 8,9 mio. kr. i 2017 og frem, mens Odense Kommunes andel til klippekort er 4,8 mio. kr. i 2017 og frem. Øvrige justeringer af indtægtssiden Dertil kommer en række øvrige justeringer af indtægtssiden: garanti og øvrige overførsler: Opdateret på baggrund af nye udgiftsskøn på landsplan, også i forhold til refusionsreformen. Dette påvirker tilsvarende udgiftssiden. Årets lov- og cirkulæreprogram (LCP): Ændringerne drejer sig primært om ændringer i ydelser på overførselsområdet og de afledte konsekvenser heraf, samt handleplan for den ældre medicinske patient og kompetenceløft i hjemmesygeplejen. Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere tilføres bloktilskuddet. Lavere beskatningsgrundlag på landsplan end forudsat ved 2016, hvilket betyder, at en større del af statstilskuddet går til landsudligning. For

89 Odense betyder det en højere landsudligning og dermed flere indtægter fra udligningsordningerne og lavere statstilskud, dog er der samlet set tale om et nettotab, da Odense har mindre fald i beskatningsgrundlaget end på landsplan i Odense har stadig befolkningstilvækst, men den er lavere end forudsat i 2016, og befolkningsandelen er lavere end forudsat ved Provenu af selskabsskatter i Odense stiger mere end på landsplan, og derfor får Odense et lavere tilskud fra udligningsordningen vedr. selskabsskatter. terede indtægter i fra tilskud og udligning for perioden kr Tilskud og udligning Udligning Landsudligning (inkl. overudligning) Udligning højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge Udligning vedr. selskabsskat Tilskud Statstilskud Kollektiv skattesanktion Betinget statstilskud Tilskud til ældreområdet Tilskud ældrepulje Tilskud dagpasningsområdet Tilskud - Akutfunktioner i hjemmesygeplejen Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Beskæftigelsestilskud Momsafregning Folkeskolereform overgangstilskud Refusionsreform - overgangstilskud Reservation vedr. anlægsløft Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud til styrkelse af kom. likv. - periodisering I alt

90 Udligning Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Social- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 61 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt un- derskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2017 er kommunens strukturelle underskud pr. indbygger på kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager derfor tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er faldet i forhold til budget 2016, hvilket skyldes, at Odense har en mindre stigning i antallet af indvandrere og efterkommere (4,0 pct.) end på landsplan (6,9 pct.). Dermed giver det færre indtægter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2017 opnår Odense flere indtægter fra selskabsskatter ift. 2016, en stigning på 11,4 pct. Indtægter fra selskabsskatter på landsplan steget med 3,6 pct. i samme periode, hvilket betyder, at indtægterne fra udligningsordningen falder for Odense, da Odense har større vækst i selskabsskatter end på landsplan

91 Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Når den del af bloktilskuddet, der anvendes til landsudligningen, udligningen til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger, udgør restbeløbet statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således, at 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Herudover er yderligere 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifter inden for de aftalte rammer på 16,3 mia. kr. på landsplan. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere således, at staten kan foretage delvise udbetalinger af det betingede statstilskud enten kollektivt til alle kommuner eller efter individuelle kriterier til de enkelte kommuner eller som en kombination. For Odense Kommune udgør det samlede betingede statstilskud 140 mio. kr. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Kollektiv skattesanktion Odense Kommune har fået tilsagn til at hæve kommuneskatten, og dermed er Odense Kommune fritaget for individuelskattesanktion. Odense Kommune er dog ikke fritaget fra en kollektiv sanktion. Der er derfor budgetteret med at Odense Kommune skal betale en kollektiv skattesanktion. Udfra kommunernes budgetindberetninger for 2017 til Social og Indenringsministeriet er der 22 kommuner, som sætter skatten ned, mens 4 sætter skatten op. Samlet set går skattebevægelserne i nul. Der forventes på den baggrund ingen kollektiv skattesanktion til kommunerne i Tilskud til ældreområdet og ældrepulje I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Tilskud til dagpasningsområdet Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i økonomiaftalen for 2013 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 19,2 mio. kr. i Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemme- sygeplejen. I forbindelse finansloven for 2016 blev der besluttet en handlingsplan for den ældre medicinske patient. I den efterfølgende økonomiaftale for 2017 fordeles et tilskud på 95 mio. kr. i 2017 til kommunerne til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Tilskuddet fordeles ud til kommunerne i årene og tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på

92 ældreområdet. Fra 2019 og frem afsættes årligt 170 mio. kr. Odense tilskud udgør i ,6 mio. kr. og i ,0 mio. kr. Øvrige indtægter Efterregulering ved valg af selvbudgettering Odense Kommune valgte i 2014 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ingen efterregulering er vedrørende selvbudgettering. Udviklingsbidrag til regionerne Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. I 2017 udgør udviklingsbidraget 131 kr. pr. indbygger. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af et lavere ledighed samt et lavere udgangspunkt for budgetlægningen ud fra regnskab 2015-tal. Tilskud til at imødegå lokale udfordringer ved folkeskolereform Det ekstraordinære løft, der blev givet i 2014 med henblik på at imødegå lokale udfordringer der følger af folkeskolereformen, udløber efter Odense Kommunes andel svarer til 5,3 mio. kr. i Det ekstraordinære løft til at imødegå lokale udfordringer blev i forbindelse med 2014 udmøntet til Børn- og Ungeudvalget. Der er således ikke tale om nye penge og fra 2018 bortfalder tilskuddet. Overgangsordning vedrørende refusionsrefor- men Som følge af refusionsreformen, der er trådt i kraft 1. januar 2016, er refusionssatserne blevet ensrettet uanset ydelse og indsats. De ændrede refusionssatser vil betyde merudgifter for kommunerne. Indtægterne til at finansiere merudgifterne skulle ske ved, at det kommunale tilskudsog udligningssystem justeres fra Denne justering er dog udsat til Udskydelsen er en direkte udløber af, at regeringen har præsenteret planer om en større omlægning af boligbeskatningen samt indførelsen af et nyt ejendomsvurderingssystem. Regeringen lægger nu op til at videreføre overgangsordningen frem til en ændring af udligningssystemet i I forbindelse med refusionsreformen er der besluttet en overgangsfase med økonomisk kompensation i 2016, 2017 og nu 2018 til kommunerne for at minimere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ændringen af udligningssystemet og refusionssatserne. Hver kommune kan maksimalt opnå et tab eller en gevinst på 0,1 pct

93 af kommunens beskatningsgrundlag i 2016 og 0,2 pct. i Dertil kommer, at der er lagt et loft over overgangsordningen, der betyder, at hver kommune maksimalt kan tabe eller vinde 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i I 2018 er der ikke endnu udmeldt hvor meget kommunerne må vinde/tabe ved overgangsordningen vedrørende refusionsreformen. Ved vedtagelsen af 2017 var udligningsreformen ikke udskudt endnu, derfor er der ikke indarbejdet en regulering af overgangsordningen i 2018 i Ved 2016 beregnede Social- og Indenrigsministeriet, at Odense fik en gevinst på 30,4 mio. kr. i Odense kunne maksimalt vinde 10,0 mio. kr. i 2016 som følge af refusionsreformen, derfor skulle Odense tilbagebetale 20,4 mio. kr. af den beregnede gevinst. Som følge af Økonomiaftalen for 2017 foretog Social- og Indenrigsministeriet en genberegning af refusionsomlægningen for 2016 og 2017 på grundlag af data for Odenses endelige beregnede gevinst for 2016 er nedjusteret med 6,9 mio. kr. Disse vil blive tilbagebetalt i løbet af 2016 til Odense Kommune. Samtidig er den endelige beregnede gevinst for 2017 opgjort til 26,4 mio. kr., af disse skal Odense tilbagebetale 6,4 mio. kr., hvilket er 8,4 mio. kr. lavere end inden genberegningen. Socialog Indenrigsministeriet vil ikke lave tilsvarende genberegninger for 2017 og 2018, da konsekvenserne ved refusionsreform indgår i kommissoriet for arbejdet vedrørende udligningsreform til 2019 og refusionsreformens konsekvenser herefter vil indgå i den generelle udligning. Reservationspost vedr.. anlægsniveau i overslag- sårene Der er i år aftalt et anlægsniveau for 2017 på 16,3 mia. kr. Det er højere end hvad Odense budgetterede med sidste år, hvorfor reservationspuljen vedr. anlægsloftet kan frigives i Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunernes anlægsniveau kan fastholdes på 16,3 mia. kr. i de kommende år, set i forhold til andre offentlige investeringer. Der er historisk set en tilkendegivelse om et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. på landsplan. Odense har derfor valgt at budgettere ud fra 15,5 mia. kr. for 2018 til KL forventer et anlægsniveau på 16,3 mia. kr. for 2018 til Forskellen mellem et anlægsniveau på 16,3 mia. kr. og 15,5 mia. kr. lægges i en reservationspost. Den nye reservationspost udgør 28,0 mio. kr. årligt og vil kunne udmøntes til anlæg til 2018, hvis KL s forventninger realiseres ved næste års økonomiaftale. Tilskud fra pulje til skattenedsættelse Odense Kommunerne modtager ikke længere tilskud fra den landsdækkende skattepulje, der giver en delvis kompensation til kommuner, der sætter skatten ned. Det skyldes, at Byrådet i forbindelse med 2017 besluttede og hæve kommunens udskrivningsprocent med 0,5 %-point til 25,0%. Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Med Økonomiaftalen sikres kommunerne som vanligt finansiering under ét til den kommunale service. Ligesom sidste år er det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. videreført i Tilskuddet fordeles, således at 1,5 mia. kr. gives ud fra folketal 52,5 mio. kr. for Odense og de resterende 2 mia. kr. fordeles ligeligt ud til

94 kommuner, der har et lavere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet og til kommuner, der har et højere strukturelt underskud end landsgennemsnittet. Odense Kommune har begge dele og modtager derfor 136,7 mio. kr. i tilskud. Samlet tilskud er på 189,2 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er kun aftalt for I Odense er det valgt at periodisere en del af engangsindtægten til 2018, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2017 på 151,9 mio. kr., samt 37,3 mio. kr. i Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet periodisering I Odense er det valgt at periodisere en del af engangsindtægten til 2017, hvorfor der budgetlægges med en indtægt i 2017 på 151,9 mio. kr., samt 37,3 mio. kr. i

95 Finansielle bevægelser Renter Nettorenter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af Odense Kommunes overskudslikviditet. Indtægter fra garantiprovision indgår jf. budget- og regnskabssystem for kommuner under kurstab og kursgevinst mv. I tabellen nedenfor er Odense Kommunes nettorenter vist på hovedposter. Nettorenter, mio. kr Renteindtægter mv. 55,0 36,7 37,4 31,5 30,6 Renter skattefinansieret gæld -18,5-19,3-20,5-21,2-20,2 Renter vedrørende ældreboliger -11,8-8,4-8,4-8,4-8,4 Kurstab- og kursgevinster mv. 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 Nettorenter i alt 29,8 14,7 13,8 7,2 7,3 Note: -=udgift, +indtægt Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. Ved budgetlægningen af Odense Kommunes nettorenter er der taget udgangspunkt i det aktuelle renteniveau og prognoser for den fremtidige renteudvikling. I forhold til vurderingen ved 2016 er der samlet lavet en opjustering på ca. 32,8 mio. kr. på renter. Heraf vedrører ca. 13,3 mio. kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret gæld og 5,9 mio. kr. øgede renteindtægter mv. Endvidere er der en regulering på 13,6 mio. kr. på renter vedrørende ældreboliger, der dog modsvares af tilsvarende regulering på afdrag på lån vedrørende ældreboliger. For den skattefinansierede gæld er der som hidtil indarbejdet forventning om en stigning i den variable 3-mdr rente med i alt 1,50 pct. point hen over overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr

96 4,00% Renter skattefinansieret gæld 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% Ca. 2/3 af Odense Kommunes skattefinansierede låneportefølje er pt. med fast rente. Som følge heraf er Odense Kommune kun delvis eksponeret mod effekten af et højere renteniveau, som det fremgår af ovenstående diagram. Gæld, lån og afdrag For 2017 og overslagsåret 2018 er det fortsat forventningen, at der skabes ledig låneramme, som muliggør optagelse af allerede budgetterede skattefinansierede lån på 25 mio. kr. i begge år. Fra 2019 er der pt. ikke budgetteret med nye skattefinansierede lån. Låneoptag vedrørende Energy Lean-projektet forventes fortsat at udgøre ca. 14,8 mio. kr. i Samlet låneoptagelse vedrørende det skattefinansierede område udgør således 39,8 mio. kr. i DKK3M I forhold til vurderingen ved 2016 er der lavet en nedjustering af afdrag på skattefinansierede lån på i alt 8,6 mio. kr. i årene som konsekvens af sammenlægning af lån og deraf følgende justering af afdragsprofil. Afdrag på ældreboliglån er opjusteret med 13,6 mio. kr. samlet i 2017 og overslagsårene , hvilket modsvares af tilsvarende mindreudgift til renter på lånene. Samlet gæld Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes gælden netto nedbragt med ca. 355 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,4 mia. kr. ved udgangen af 2020, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,8 mia. kr

97 Samlet gæld, mio. kr Bruttogæld primo året 1.821, , , , ,7 Optagne lån 75,1 39,8 27,9 1,9 0,0 Afdrag på lån -106,9-107,3-109,3-110,5-110,5 Forskydning i byggekreditter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige reguleringer 3,1 2,9 2,6 2,4 2,1 Bruttogæld ultimo året 1.792, , , , ,2 -heraf skattefinansieret gæld 1.029,0 996,4 949,9 876,2 800,6 Gældsudvikling -28,7-64,6-78,9-106,3-104,8 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -0,5-32,5-46,5-73,7-75,6 Note: +=gæld eller lån / - =afdrag For 2017 er der afsat tre lånepuljer. Lånepuljerne er traditionelt målrettet kommuner i en særlig vanskelig likviditetsmæssig situation, og Odense Kommune kommer derfor erfaringsmæssigt ikke i betragtning eller kun med relativt små lånedispensationer. Odense Kommune har vedrørende 2017 indsendt ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om lånedispensation fra den ordinære lånepulje og lånepuljen til investeringer med effektiviserings-potentiale. Den ordinære lånepulje er på 200 mio. kr., Odense Kommune har ikke fået andel i denne lånepulje. Lånepuljen til investeringer med effektiviseringspotentiale er på 650 mio. kr. Odense Kommune har fået låne dispensation på 23,4 mio. kr. under forudsætning af at kommunale anlægsudgifter afholdes som planlagt og beskrevet i ansøgningen. Balanceforskydninger Baseret på udviklingen i de seneste år blev der ved udarbejdelsen af 2016 indarbejdet forventning om reduktion af kommunens likviditetstab ved borgeres indefrysning af ejendomsskat (lån til betaling af ejendomsskat). Det ændrede skøn var baseret på udviklingen i de seneste år, hvor Odense Kommune har oplevet en aftagende tendens i antallet af lånesager, siden lovgivningen på området blev ændret for nogle år siden, hvilket har gjort låneordningen mindre fordelagtig for borgerne. Forudsætningerne er fastholdt i Frigivelse til kassebeholdningen af deponerede midler fra salget af Odense Energi udgør i 2017 og overslagsår 2018 uændret ca. 70 mio. kr. årligt. De resterende 0,6 mio. kr. frigives i 2020, hvorefter der ikke resterer yderligere deponerede beløb fra salget af Odense Energi

98 Under balanceforskydninger indgår endvidere kommunens resterende kontantindskud vedrørende Odense Kommunes andel af anlægsudgifterne til etablering af Odense Letbane. Bevillingen på 66 mio. kr. i 2019 er uændret i forhold til Træk på denne reserve vil blive aktuel, såfremt Odense Letbane P/S vil få behov for at trække på de korrektionsreserver, som Staten og Odense Kommune har reserveret til projektet, jf. principaftale og anlægslov vedrørende letbane i Odense. I 2017 og overslagsårene forventes Hans Christian Andersen Airport S.m.b.a. årligt at optage lån på ca. 7 mio. kr. til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer. Såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme, vil Odense Kommune skulle foretage deponering. Der er i lighed med tidligere indarbejdet forudsætning om deponering med 7 mio. kr. årligt, som dog kun vil blive aktuel, såfremt HCA Airport S.m.b.a. konkret optager de pågældende lån, og såfremt Odense Kommune ikke har ledig låneramme. 96 forslag 2017

99 Udgifter og udvalgenes budgettal Serviceudgifter og anlægsniveau Serviceudgifter I Økonomiaftalen for 2017 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2017 på samlet 242,4 mia. kr. Odense Kommunes tekniske andel heraf udgør mio. kr. Odense Kommunes 2017 indeholder serviceudgifter for 7.825,9 mio. kr. Det er 40,4 mio. kr. højere end kommunens tekniske andel af service-rammen på landsplan. KL s løbende dialog med kommunerne tyder på, at kommunerne holder sig inden for den samlede ramme til service, som er aftalt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Som led i en forenkling af den økonomiske styringsramme tilpasses styringsområderne. Serviceområdet bliver et særskilt styrings- område, der lægger sig op ad Social- og Indenrigsministeriets definition af serviceudgifter, der hører under kommunes samlede serviceudgiftsloft. Fremadrettet bliver styringsområderne på driftsbevilling, henholdsvis Service og Overførselsudgifter mv. Ved budgetvedtagelsen for 2017 vil serviceudgifterne herefter være Odense Kommunes serviceramme for En serviceramme, som Odense vil blive målt på i forhold til aftaleoverholdelse ved regnskabs- aflæggelse. Udvalgene har ved vedtagelsen af budgettet fået et særskilt budget til serviceudgifter, benævnt Service. tet til Service skal overholdes. loven fastsætter udgiftsloftet

100 for de kommunale serviceudgifter. En overskridelse af budgettet på Service vil medføre, at de enkelte udvalg bliver økonomisk sanktioneret i det omfang, kommunen bliver sanktioneret af Staten. Serviceudgifter kr. (i 2017 priser) Regnskab Hele kommunen Anlægsniveau på landsplan Der er i Økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 16,3 mia. kr. i Der er tale om et marginalt lavere anlægsniveau end i I 2017 er der loft over de kommunale anlægsinvesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Anlægsloftet og sanktionen stiller endnu højrere krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau. Odense Kommunes vedtaget budget indeholder bruttoanlægsudgifter for 531,9 mio. kr. i 2017 svarende til 3,3 % af anlægsloftet. KL s løbende dialog med kommunerne tyder på, at kommunerne holder sig inden for det samlede anlægsloft, som er aftalt i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Bruttoanlægsudgifter kr. (i 2017 priser) Regnskab Hele kommunen

101 Udvalgenes indtægter og udgifter Drift 2017 priser (1.000 kr.) DRIFT i alt (inkl. refusioner) Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By-og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Ældre- og Handicapudvalget heraf udgifter heraf indtægter Beskæftigelsesudvalget- og Socialudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter

102 Anlæg 2017 priser (1.000 kr.) ANLÆG i alt Økonomiudvalget heraf udgifter heraf indtægter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter Børn- og Ungeudvalget heraf udgifter heraf indtægter Balanceforskydninger 2017 priser (1.000 kr.) BALANCEFORSKYDNINGER i alt Økonomiudvalget heraf udgifter By- og Kulturudvalget heraf udgifter heraf indtægter

103 Renter 2017 priser (1.000 kr.) RENTER i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter Afdrag 2017 priser (1.000 kr.) AFDRAG i alt By- og Kulturudvalget heraf udgifter

104 Udvalgenes budgettal Økonomiudvalget kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Drift Service Fællesadministration Fællesudgifter Byråd og valg Sundhedsområdet Odense Brandvæsen Generelt - BMF Reguleringspuljer Odense Kommune Service i alt Overførselsudgifter mv. Fællesudgifter Sundhedsområdet Overførselsudgifter mv. i alt Drift i alt Anlæg Fællesadministration Fællesudgifter Odense Brandvæsen Reguleringspuljer Odense Kommune

105 1.000 kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Konjunkturfølsomme anlægsområder Anlæg i alt Balanceforskydninger Konjunkturfølsomme områder Balanceforskydninger i alt * Opdelingen af driftsbudgetterne på styringsområderne Service og Overførselsudgifter mv. er trådt i kraft med budget Bagudrettet er driftsregnskabet for 2015 opgjort på de hidtidige styringsområder, og i tabellen er regnskabet derfor anført som total. By- og Kulturudvalget kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Drift Service Stabsfunktioner Velfærdsværn budgetforlig 2017 Politik og Strategi samt Økonomi og Effekt Kommissioner, Råd og nævn EU-projekter Ejendomsudvikling og salg Stabsfunktioner I alt Drift og anlæg Administration Veje Grønne områder og kirkegårde Vintertjeneste Ejendom

106 1.000 kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Drift og anlæg i alt Kultur Øvrige Kulturaktiviteter inkl. administration Kulturmaskinen Symfoniorkester Odense Bys Museer Kultur i alt Byudvikling Administration Byfornyelse Støttet byggeri Jordforsyning Ejendomsudvikling -427 Kollektiv trafik Visiteret borgerkørsel Byudvikling i alt Fritid og biblioteker Administration Folkeoplysning m.v Idrætsparken Biblioteker Center for civilsamfund Fritid og biblioteker i alt Erhverv og bæredygtighed Administration Vandløb og natur Miljøforanstaltninger Erhverv og bæredygtighed i alt Service i alt

107 1.000 kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Overførselsudgifter mv. Drift og anlæg Ældreboliger Ejendomsdrift Drift og anlæg i alt Byudvikling Støttet byggeri Byudvikling i alt Overførselsudgifter mv. i alt Drift i alt Anlæg Stabsfunktioner Drift og anlæg Kunst og kultur Byudvikling Fritid og biblioteker Erhverv og bæredygtighed Anlæg i alt Balanceforskydninger Byudvikling Balanceforskydninger i alt Renter Byudvikling Renter i alt Afdrag Byudvikling Afdrag i alt

108 Ældre- & Handicapudvalget kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Drift Service Central **) Drift og Myndighed Implementering og Udvikling Center for velfærdsteknologi ***) Drift ***) Projekter ****) Område Syd *****) Forløb erhvervet Hjerneskade Forløb fysisk Funktionsnedsættelse Forløb medfødt Hjerneskade Forløb sindslidelse Forløb vedvarende sygdomsudvikling Syd/Vest Forløb vedvarende Sygdomsudvikling Syd/Øst Forløb Aften/Nat Myndighed Ældre- og Handicapchef for område Syd Område Vest *****) Chef for Mad og Måltid ******) Forløb erhvervet Hjerneskade Forløb fysisk Funktionsnedsættelse Forløb medfødt Hjerneskade

109 1.000 kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Forløb sindslidelse Forløb vedvarende sygdomsudvikling Myndighed Ældre- og Handicapchef for område Vest Område Nord *****) Forløb erhvervet Hjerneskade Forløb fysisk Funktionsnedsættelse Forløb medfødt Hjerneskade Forløb sindslidelse Forløb vedvarende sygdomsudvikling Nord/Vest Forløb vedvarende sygdomsudvikling Nord/Øst Myndighed Ældre- og Handicapchef for område Nord Politik, Strategi og Økonomi Administrativ Understøttelse Politik, Strategi *******) Økonomi og Effekt Byrådssager afledte konsekvenser Service i alt Overførselsudgifter mv. Statsrefusion Ældreboliger Projekter Overførselsudgifter mv. i alt

110 1.000 kr. (i 2017 priser) Regnskab 2015* Drift i alt Anlæg Anlæg i alt Note * Opdelingen af driftsbudgetterne på styringsområderne Service og Overførselsudgifter mv. er trådt i kraft med budget Bagudrettet er driftsregnskabet for 2015 opgjort på de hidtidige styringsområder, og i tabellen er regnskabet derfor anført som total. ** Herunder ikke udmøntede rammer, samt opsamling af provenuer vedr. velfærdsteknologi. *** Center for velfærdsteknologi er overflyttet til Ældre- og Handicapforvaltningen i 2016, som bevirkede en om organisering indenfor Implementering og Udvikling. **** Projektmidler er overførte midler fra ældrepuljen Disse forventes at skulle betales tilbage til ministeriet. ***** I 2017 er strukturen ændret fra 3 til 2 geografier, hvilket kun delvis er slået igennem som det fremgår af tabellen. De udekørende grupper har fået rammebudget i Dette giver en forskydning mellem forløbene og myndighed. ****** Byens køkken er blevet lagt sammen med kommunens kantiner i tet for kantinerne er flyttet fra By- og Kulturforvaltningen. Området blev udskilt til et selvstændigt ledelsesområde. ******* Uddannelse af elever er flyttet til Borgmesterforvaltningen. Beskæftigelses- og Socialudvalget kr. Regnskab (i 2017 priser) 2015* Drift Driftsområder med overførselsadgang: Stab Uddannelse Job Jobrehabilitering Virksomhed og Borgerservice I alt med overførselsadgang

111 1.000 kr. Regnskab (i 2017 priser) 2015* Driftsområder uden overførselsadgang: garanterede områder og øvrige områder: Kontanthjælp og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalideringsydelse Integration (ydelse, drift mv., grundtilskud) Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Førtidspension Skånejob Seniorjob Driftsudgifter til aktivering mv Driftsudgifter uden refusion Mentor Løntilskud (kontanthjælp og revalidering) EGU Boligsikring/ -Ydelse Personlig tillæg/helbredstillæg Enkeltydelser Handicapkomp. Ydelser Beskæftigelsestilskuddet: Forsikrede ledige

112 1.000 kr. Regnskab (i 2017 priser) 2015* I alt uden overførselsadgang Projekter med ekstern finansiering: I alt projekter med ekstern finansiering Drift i alt Balanceforskydninger *Det er ikke muligt at sammenligne 2015 og årene frem på driftsområder med overførselsadgang pga. organisationsændring i Driftsudgifter til aktivering mv. i 2015 omfatter driftsudgifter uden refusion, udgifter til mentorer, løntilskud (kontanthjælp og revalidering) og jobrotation. Børn- og Ungeudvalget kr. i 2017 priser Regnskab 2015* Drift Tværgående: Tværgående I alt Stab: Politik og Strategi Økonomi og Styring Fællesudgifter I alt Skole: Almindelig undervisning klassetrin Særlig undervisning Skolefritidsordning Tværgående udgifter og administration Ungdomsskole

113 1.000 kr. i 2017 priser Regnskab 2015* Musikskole I alt Dagtilbud: Dagpleje Daginstitutioner Fællesudgifter I alt Sundhed og Forebyggelse: Sundhed og Forebyggelsesafdeling Tværfaglig sundhed og forebyggelse Børn- og Ungelæger Odense Tandpleje I alt Familie og Velfærd: Sekretariat Specialpædagogisk Rådgivning Børneterapien Børne- og Ungerådgivningen Handicap Børne- og Ungerådgivningen Social Indsatser Børn og Unge SSP I alt

114 1.000 kr. i 2017 priser Regnskab 2015* Driftsudgifter i alt Anlæg Tværgående: Talent, potentiale og mønsterbrud Anlægsudgifter i alt *Opdelingen af driftsbudgetterne på styringsområderne Service og Overførselsudgifter mv. er trådt i kraft med budget Bagudrettet er driftsregnskabet for 2015 opgjort på de hidtidige styringsområder, og i tabellen er regnskabet derfor anført som total

115 Bilag Takster Økonomiudvalget Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. kroner- kroner- Opkrævning Rykkerskrivelse for ydelser der opkræves af kommunen Stk. 250* 250* * Maksimum for gebyr By- og Kulturudvalget Brugertakst Brugertakst Takst Betaling pr. kroner- kroner- Hyrevognsnævn Ansøgning om førerkort Stk Ansøgning om taxatilladelse Stk Udstedelse af tilladelse Stk