Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen, undervisningsministeriets rapport om specialundervisning og vedtagelsen af en ny skolestruktur i Mariagerfjord kommune. I forbindelse med en kommende revision af børnepolitikken vil inklusionspolitikken blive en del af børnepolitikken Der har de seneste år været en tendens i Danmark til øget individualisering og diagnosticering af vores børn og unge. Inklusionspolitikken er et bidrag til en anden vej, der styrker fællesskaberne omkring børnene. Vision: Inklusion handler om at høre til, at være en del af et fællesskab. Inklusion er en fornemmelse af samhørighed. - At føle sig respekteret og værdsat som den man er. - At opleve sig som en del af et lærende og socialt fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden Vi skal udvikle vores institutioner og skoler således at det i videst muligt omfang er muligt for barnet at være deltager i fællesskaber i den lokale institution eller skole. Der skal udvikles inkluderende læringsmiljøer der sikrer at alle børn har udviklingsmuligheder. De børn, der har brug for et tilbud udenfor almen-miljøet, sikres tilbud i lokalområdet - af høj kvalitet. Mål: På baggrund af ovenstående vision er målet for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen at: antallet af børn der ekskluderes fra normalmiljøet inden 2015 er på 4 % og 2020 på 3 %. personalet i institutioner og skoler uddannes, så de har de nødvendige kompetencer til en inkluderende pædagogik. At lærer-pædagog samarbejdet styrkes. skoler og institutioner gennem dialog- og aftalestyringen udvikler inkluderende læringsmiljøer arbejdet med overgange og det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skole og familie styrkes der udarbejdes en økonomimodel for skoleområdet, der understøtter inklusion og flytter ressourcer fra det specielle område til almenområdet forældre og lokalsamfund inddrages som medspillere i en inkluderende praksis Mariagerfjord Kommune i videst mulig omfang har et kommunalt specialtilbud til de børn. der skal have et tilbud uden for almenområdet, og at tilbuddene har høj kvalitet der udvikles et samarbejde mellem almentilbud og specialtilbud, således at videndelingen styrkes. Specialklassetilbud tilknyttes en almen folkeskole. Der udarbejdes en strategi gældende for 2011-15 for inklusion, der nærmere beskriver, hvilke tiltag der iværksættes for nå ovenstående vision og mål. 1
Strategi for Inkluderende miljøer på normalskolen. I forbindelse med Undervisningsministeriets senest overståede 360 graders eftersyn af den danske folkeskole, er det blevet tydeligt at rigtigt mange elever ekskluderes og modtager specialundervisning udenfor distriktsskolen - sammenlignet med andre nordiske lande. Tendensen på dette punkt er i Mariagerfjord Kommune (MFK) - som i det øvrige Danmark. Set i det lys og på baggrund af MFK's statusanalyse om inklusion i folkeskolen - lavet i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), er det naturligt at sætte fokus på normalundervisningen og gøre distriktsskolerne mere rummelige og inkluderende i forhold til den enkelte elev med afsæt i det lokale fællesskab. Skolestrukturens gennemførelse og de deraf kommende relativt ens distriktsskoler mht. størrelse og elevsammensætning gør det muligt at arbejde på at øge inklusionen på distriktsskolerne i fremtiden. For at inklusionen på distriktsskolerne kan øges og lykkes, er der flere vigtige faktorer, som vi skal være opmærksomme på og arbejde med, hvis inklusion skal lykkes. Skoleledelsen udvikler sammen med personalet og forældrene en lokal inklusionspraksis på baggrund af Kommunalbestyrelsens inklusionspolitik på området. Der sættes fokus på almenundervisningen med de muligheder denne giver mht. undervisningsdifferentiering, lærer/ pædagog samarbejde, god skolestart, holddannelse, klasseledelse m.v. Der arbejdes tydeligt og bevidst med relationerne mellem voksne/ børn, børn/ børn og voksne/ voksne. Alle skoler opretter og/eller opgraderer et kompetencecenter til at kunne betjene både normal- og specialundervisningen. Gennem udvidet forældresamarbejde og dialog inddrages forældrene i arbejdet med at skabe inkluderende lokalskolemiljøer. At have forældrene som sparringspartnere og medspillere er af afgørende betydning for succesfulde og positive inkluderende miljøer i normalskolen. Redskaber til at opnå mere inkluderende miljøer i normalskolen kan være: LP-modellen Classroom Management Cooperativ Learning Læringsstile Ny visitationsprocedure (også til inkluderende undervisning) Oprettelse af læringscentre for normalundervisning på distriktsskolen 2
Inklusion - Strategi for opkvalificering af ledere, lærere og pædagoger Personalet på skolerne i MFK står overfor en stor udfordring i bestræbelserne på at skulle inkludere flere elever og opnå de opstillede mål for inklusion på distriktsskolerne over de kommende år. For at øge inklusionen er det nødvendigt at opkvalificere lederne, lærerne og pædagogerne. Denne opkvalificering skal iværksættes både fra centralt hold og lokalt med fokus på normalundervisningen. Derudover er videndeling, netværksdannelse samt evaluering yderligere fokuspunkter, som skal sikre implementering af inklusionsfremmende tiltag. Skoleledelserne får i fremtiden pga. lovgivningsmæssige ændringer større ansvar og beføjelser, hvilket skaber behov for opkvalificering på bl.a. flg. områder: Det juridiske ansvar i forhold til fremtidige visitationer. (Da skolelederne via lovgivningen pålægges større beføjelser/ansvar i det hele taget, skal de opkvalificeres i forhold til juridiske konsekvenser af de ændrede beføjelser) Skoleledelserne har ansvaret for at elever med særlige behov får den støtte de har brug for. (De skal således opkvalificeres mht. at dokumentere og evaluere den indsats, som ydes i forhold til den enkelte samt grupper af elever) Lederne er pædagogisk ansvarlige for skolen, og skal i øget omfang kunne sparre med og coache sit personale. (Lederne skal derfor have kendskab til og indsigt i inklusionsfremmende metoder og redskaber) Skoleledelserne skal i højere grad tage del i og ansvar for tværfaglig inklusion. (De skal derfor opkvalificeres mht. tværfaglige samarbejdsprocesser) Lærerne og pædagogerne vil i fremtiden skulle have som mål at inkludere så mange elever som muligt i normalskolen. Dette vil generelt betyde, at de skal opkvalificeres på områder, forskningen har påvist, er vigtige og virker inklusionsfremmende, og at inklusion tænkes ind i personalets kompetenceplaner. Konteksten - som eleven befinder sig i. (Med udgangspunkt i fællesskabet skal den enkelte elev føle sig set, hørt, oplevet, bidragydende og værdsat) Klasseledelse - (Lærerne og pædagogerne skal opkvalificeres i at turde og kunne beherske ledelse i klasserummet, samt i omgangen med eleverne i det hele taget) Relationen - Voksen / barn, voksen/børn, børn/børn, voksen/voksen ved vi er vigtig. (Lærerne og pædagogerne skal have fokus på dette, og være bevidst om, at det altid er den voksne der er ansvarlig for relationen) Faglighed - fokus på øget fag-faglighed. Evaluering /dokumentation - Det er det pædagogiske personales fælles ansvar, at kunne dokumentere og evaluere elevens personlige, sociale og faglige udvikling. F.eks. gennem individuelle elev-undervisningsplaner. 3
Inklusion - Strategi for Økonomien vedrørende inklusion i normalundervisningen samt specialundervisningen. En nødvendig forudsætning for at skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø i Mariagerfjord Kommune (MFK) er, at distriktsskolerne får uddelegeret dele af den økonomi, der i den nuværende tildelingsmodel bruges i specialundervisningen. Distriktsskolerne får på den måde mulighed for i samarbejde med PPR samt Skolefagenheden at visitere til kommunale specialklassetilbud og /eller foretage inkluderende tiltag for eleverne på distriktsskolen. Det økonomiske fundament for ordningen er MFK's samlede økonomiske ressourcer til specialundervisning for skoleåret 2010-2011. Der udarbejdes en ny finansieringsmodel for specialundervisningen. Grundelementerne er, at skolerne udover det beløb, som den nuværende tildelingsmodel udløser pr elev, får tildelt et yderligere et beløb pr. elev fra den nuværende 'specialundervisningskonto'. Derved får distriktsskolen en mulighed for og et incitament til at øge inklusionen på egen skole. Distriktsskolen kan så eventuelt vælge fortsat at visitere eleven til en specialklasse mod at betale en grundtakst (på fx på 100.000 kr.) af egne økonomiske ressourcer, hvorefter der fra central pulje tillægges yderligere et beløb, således at specialklasserne får det fulde takstbeløb til driften af specialklasserne. Distriktsskolen kan også - under vejledning af PPR samt Skolefagenheden - vælge for nogle elever at lave initiativer og støtteforanstaltninger lokalt for det beløb, som følger eleverne ud på distriktsskolen, - og / eller uddanne det pædagogiske personale til øget inklusion i normalundervisningen. Ovenstående vil øge distriktsskolernes incitament til og give mulighed for at lave lokale inkluderende undervisningstiltag i normalskolen. Visitationsproceduren ændres fra at foregå i forbindelse med den enkelte specialklasserække, til at skulle foregå på og omkring eleverne på den enkelte distriktsskole. Forældrene inddrages omkring det foreslående undervisningstilbud. Der udarbejdes en undervisningspris /takst for hvert af de forskellige specialundervisningstilbud. Dele af ressourcerne til special-sfo i den nuværende tildelingsmodel uddelegeres ligeledes til skolerne, således at der på den enkelte skole kan tildeles lokal støtte i SFO, hvis det skønnes hensigtsmæssigt eller nødvendigt i forbindelse med lokale støtteforanstaltninger. Visiterer distriktsskolen derimod en elev til specialklasse, og forældrene ønsker at benytte specialklassens SFO, skal distriktsskolen betale den fulde special-sfo takst minus forældrenes egenbetaling. Special-SFO bliver altså udgiftsneutral for forældrene i forhold til eksisterende ordning. 4
Strategi for fremtidig Specialklasseplacering i MFK. I forbindelse med den netop overståede skolestruktur, er det nødvendigt også at lave en strukturforandring i forhold til kommunens specialklassetilbud. Dette fordi der i dag er placeret specialklasser på nogle af de skoler, som nedlægges pr. 1. august 2012. Det har i den forbindelse været nødvendigt at se på, om de allerede eksisterende specialklassetilbud også efter skolestrukturen fortsat er placeret mest hensigtsmæssigt. Desuden har det været naturligt og nødvendigt set på hensigtsmæssige geografiske placeringer og skolernes mulighed for lokalemæssigt at rumme specialklasserne. Endelig er der foretaget vurderinger af, om de specialklassetilbud, der allerede eksisterer, skal fortsætte i eksisterende lokaliteter, og om hvorvidt enkelte tilbud bør nedlægges og / eller nye tilbud med fordel kan oprettes. Principper: Alle større skoler får en og kun en specialklasserække. (Undtagelsen er Havbakkeskolen pga. skolens geografiske placering) Gennem videndeling, netværk, konsulenter og vejledere interne og eksterne arbejdes på at øge inklusionen på distriktsskolen Mariagerfjord Kommune har kun én specialskole (Specialskolen for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, som ikke vurderes at kunne have glæde af inklusion i normalskolen) Konsekvenser: Eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder placeres på to skoler. En nord for fjorden (Valsgård) og en syd for fjorden. Alle overbygningselever med generelle indlæringsvanskeligheder placeres på Mariager Skole, så de i større omfang kan blive en del af et ungdomsmiljø. (Elevgruppen undervises i dag på Astrup Skole, Assens Skole og Onsild Skole) Alle elever med svære adfærdsrelaterede vanskeligheder samles i en specialafdeling på en og samme distriktsskole. (Dette øger muligheden for udslusning til normalskolen - og betyder nedlæggelse af Kridthuset som selvstændig specialskole) Sprog-læseklasserne nedlægges, og opgaven omlægges således, at opgaven fremover varetages på distriktsskolerne, som får økonomiske midler ud på skolerne til opgaven. (Denne elevgruppe undervises i dag på Søndre Skole og Hadsund Skole) Elever med massive Sprog-læsevanskeligheder kan eventuelt få et særligt tilrettelagt indskolingsforløb i I-klasserne. (I-klasser undervises i dag på Bymarkskolen og Hadsund Skole) Der oprettes eventuelt tværfagligt familieklasser. (Et sådan tilbud vil med fordel kunne placeres i forbindelse med afdelingen for elever med svære adfærdsforstyrrelser) 5
Fremtidig specialklasserække struktur. Astrup Skole Vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Er startet og forventes hurtigt at vokse betragteligt Arden Skole Autismespektrumsforstyrrelser Fortsættes i sin nuværende form. Har lige fået bygget en ny afdeling i forbindelse med det eksisterende Rosendalskolen ADHD / DAMP Fortsætter i sin nuværende form. Er lige flyttet i nye lokaler Mariager Skole & Valsgaard Skole 0.-10. kl. 0.-6. kl. Generelle indlæringsvanskeligheder Mariager Skole har den volumen, som er nødvendig, hvis overbygningselever reelt skal være en del af et inkluderende ungdomsmiljø. Valsgaard Skole udbygges og får kapacitet til en klasserække for elever nord for fjorden. Bymarkskolen & Hadsund Skole I-klasserne (indskoling) I-klasserne videreføres i sin nuværende form, men kan også varetage undervisningen af elever med svære sprogvanskeligheder i indskolingen. Assens Skole AKT & TF (Adfærdsforstyrrelser) TF-klasserne skal have ny placering, og placeres på Assens Skole, som også skal rumme eleverne og funktionen fra Kridthuset. Kridthuset nedlægges som specialskole. Hadsund Skole & Søndre Skole Sprog-læseklasser Sprog-læseklasserne nedlægges. Fokus på øget indsats i førskolealderen. Assens Skole Der laves evt. et tværsektorielt familieklassetilbud mellem Skole-, Familieog Dagtilbudsfagenhederne. Modtageklasserne placeres på Arden Skole og Bymarkskolen / Søndre Skole. 6