Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Relaterede dokumenter
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

FRISTER FOR OPSLAG MILJØ OG KLIMA

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

Kursus i etablering af vådområder - strategi og den menneskelige faktor

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

forslag til indsatsområder

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Genopretning af vådområder

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Status for randzoner

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Smart Cities. Nye veje til vækst og bæredygtighed. Business Region Aarhus den 18. december Søren Sørensen Adm.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Marstrand Innovation Strategiplanlægning i Vandselskaberne. 8. December 2015 Hans-Martin Friis Møller, Direktør

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag).

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Vand, miljø, klima, natur

Klimatilpasning i København

Transparens og effekt i praksis. Kontorchef Tilskud og Projekter Naturstyrelsen

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Høringssvar til Vandområdeplanerne

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

HVIDBOG den 23. april 2013

Næste generation af vand- og naturplaner

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter november 2014

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Klimatilpasningsplan

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012.

LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

Natur- og Miljøkonference 20. maj DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice. Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Samråd den 17. april 2009, kl Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Henriette Berggreen Københavns Kommune

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Præsentation af en vandplan

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Udfordringer og muligheder indenfor grundvandsområdet i Region Midtjylland.

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg

Transkript:

Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Vi kan skabe gevinster når vi klimasikrer - Eller vi kan i det mindste spare penge ved at samtænke Rugekassen 20. Juni 2013. Projektchef Irene Wiborg, VFL 1...

Indhold Udfordringen Natur og Landbrugskommissionen Netværk Erfaringer fra caseområder Byens udfordring Landets udfordring Forretning, for hvem? 2...

Udfordring: Udvikling i nedbør i Skjern å oplandet Nedbøren er steget 266 mm på 100 år. 3...

Udordringen II Flere befæstede arealer og færre arealer der umiddelbart tåler oversvømmelser Vandløb indrettes med højt fokus på natur og miljøhensyn 4...

5...

Vandafledning ift det åbne land et vigtigt klimatilpasningsværktøj Der lægges op til en ny vandløbslov Nogle vandløb skal have det primære formål at vand afledes! (Anbefaling 9 i Natur- og Landbrugskommisionens rapport) 6...

En sammenhængende klimaindsats 1. Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner 2. Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land 7...

Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner Øge incitament i landbruget til at fremme indsatsen Bl.a. via: Ny emmisionsbaseret regulering af husdyrbrug Tilskud til drivhusgasreduktioner via pilot- og demonstrationsprojekter Det kommende Landdistriktsprogram 8...

Opfordrer til at indtænke nye innovative klimatilpasningsprojekter i det åbne land Ift. Klimatilpasningsplaner Ift. EU s oversvømmelsesdirektiv 9...

10...

Opfordrer til at bruge integrerende løsninger 11...

Landmand Naturmyndigheder Mange: Borgere Landmænd Myndigheder Biodiversitet Vandmyndigheder Borger 12...

Men hvordan finder vi de integrerede, innovative, omkostningseffektive løsninger? Kræver samspil, netværk 13...

Netværket Landmanden som vandforvalter Bringer interessenter og vidensinstitutioner sammen for i fællesskab at afdække de potentielle løsninger, der findes i det åbne land for at afværge og tilpasse til de nye klimaforhold Udvikler nye roller og forretningsområder for landbruget, som sammen med nye teknologier kan medvirke i den fremtidige tilpasning til klimaforandringer og herigennem at kunne kontrollere og modvirke oversvømmelser i land og by 14...

Tjek www.vandforvalter.dk 15...

16...

Fokuspunkter for netværk AG1:Forretningsmodeller for landbruget AG2: Konsekvenser for landbrug, natur og miljø AG3: Regler og love, Vandløbsloven AG4: Areal-udpegninger (zonering) AG5: Synergi til klimatilpasning og værdikortlægning - Byer og Åbent Land 17...

Og vi analyserer/ drøfter også Udvikling i vandføring og drænafstrømningen (Ekstemværdianalyser måneds) (BIOS) Hvad har ændret vandløbsvedligeholdelse betydet grødeskæring, mv. (BIOS,ORBICON) Dræningens betydning (VFL, AGRO, DHI) Betydning af ændret arealanvendelse f.eks. skovrejsning og befæstningsgrad (GEUS) Opmagasinering af vand (DHI, GEUS, ORBICON alle laver noget i vore cases). 18...

Konkret udmønter det sig også i faktablade om 19...

20... Løsningsmulighed Virkemåde Sideeffekter Ansvarlig institution for udarbejdelse af Faktablad Etablering af vådområder Randzoner minimumsvandføring Forsinkelse af vandet Forsinkelse af drænvand NP tilbageholdelse Øget biodiversitet Øget kulstofbinding Rekreative interesser Øge P tilbageholdelse Mindsker N udvaskning Kulstofindlejring Kontrolleret dræning Forsinkelse af drænvand Øger nitratomsætning, Fosfor? Udbytte? Skovrejsning Øget fordampning Øger biodiversitet Mini vådområder Valg af afgrøder Kontrollerede oversvømmelser af marker, enge og skove Ændret grødeskæring Ændrede dimensioner på vandløbets skikkelse Markvanding Opstemninger Sænkning af vandstand i søer og reservoirer Ændret jordbearbejdning på marker Dobbeltprofil i vandløb Vandtemperatur og Forsinkelse af drænvand Ændrer fordampning og infiltration Forsinker momentant vandløbsvand Ændrer vandafledningsevne n i vandløb Ændrer vandafledningsevne n Ændrer fordampning og vandbalancen Ændrer vandafledningsevne n Øget magasineringseffekt Ændrer infiltrationskapacitet Øger afvandingsevnen ved store afstrømninger Sænker vandtemperatur i vandløb især ved Rekreative interesser Øger omsætning af nitrat Tilbageholder P Påvirker udbytte Påvirker udnyttelsen Påvirker biodiversitet Påvirker biodiversitet Øge udbytte Mindsker Påvirker vandafledning Påvirker skibstrafik Øger resuspension fra bund Påvirker afgrøder Hvis negative, kan der muligvis tænkes i skyggebeplanting

Og så til spørgsmålet - forretning for hvem! Håber, I i klimatilpasningsplanerne vil sikre rum til Grøn Vækst Kræver villighed til at vi ikke blot taler kompensation! Kræver invitation til samspil om at finde winwin løsninger 21...

Netværket vil gerne spille med og spille ind Så kom bare med overordnede problemstillinger Og så øver vi os i de tre case-områder Det bliver en proces Afsluttende konference den 17. juni 2014 22...