Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har mulighed for at bidrage med deres ressourcer. Den enkelte borger skal derfor støttes i at håndtere og nedbryde de barrierer, der begrænser dem i at bidrage og deltage i samfundet på lige fod med andre. I løbet af perioden 2015-2018 er det derfor målet, at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund: - udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne betingelser - har de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere - er aktive i samfunds-, forenings - og det demokratiske liv - gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse - er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet - lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer Arbejdet med opnåelsen af politikkens mål sker med afsæt i den bedste viden om hvilke udfordringer, der er på området og hvilke indsatser der virker, og med fordel kan styrkes i kommunen. For at sikre dette, udarbejdes der årligt forud for udviklingen af handleplanen en analyse af udfordringer på området i forhold til de opstillede mål. Til hvert af de opstillede seks mål tilknyttes én eller flere indikatorer, der hver især belyser udviklingen i forhold til målene, og som kan være med til at pege på, hvor der er udfordringer. I tabellen nedenfor fremgår et udkast til indikatorer, der skal belyse de enkelte mål. Indikatorerne er udvalgt på baggrund af erfaringer og viden om, hvordan man mest præcist og hensigtsmæssigt måler effekten af en integrationsindsatsen, men i lige så høj grad ud fra hvad der kan lade sig gøre i praksis. De udvalgte indikatorer skal løbende forfines og justeres i takt med at datagrundlaget forbedres.
Mål i politikken - Indikatorer Baseline 2016 2017 2018 udnytter egne evner og mestrer eget liv på egne betingelser I opnåelsen af dette mål, er det en central forudsætning, at målgruppen har de fornødne dansk sproglige kompetencer til at deltage og navigere i samfundet på lige fod med andre. 1.1 Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse 67 pct. har samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere Opnåelsen af dette mål kræver fokus på både målgruppens fysiske og mentale sundhed. 2.1 Andelen af borgere med ikke vestlig baggrund der har et dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred 24 pct. X er aktive i samfunds-, forenings-, og fritidsliv Opnåelsen af målet omfatter både målgruppens deltagelse i civilsamfundet samt deltagelsen i det demokratiske liv. Deltagelse i foreningslivet bidrager til at styrke målgruppens netværk og skabe fællesskab. Endvidere er aktiv valgdeltagelse tegn på accept af og forståelse for demokratiets funktionsmåde. 3.1 Forskellen i valgdeltagelsen for borgere med anden etnisk baggrund og borgere med dansk baggrund ved folkeafstemninger/valg. 3.2 Antal børn med anden etnisk baggrund end dansk der guides af fritidsguiderne, som er aktive i en forening ved sæsonafslutning. 3.3 Deltagelse i kultur- og fritidslivet på Frederiksberg af borgere med anden etnisk baggrund (Kvalitativ undersøgelse af ikke brugere). 40 pct.point 28 ud af 31?? X
gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse I opnåelsen af dette mål, er det en forudsætning, at målgruppen opnår et fagligt niveau, der er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse, samt at en større andel af målgruppen lykkes med at gennemføre en ungdoms- og videregående uddannelse. 4.1 Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årig) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning 4.2 Andelen af borgere med anden etnisk herkomst, der har gennemført en ungdomsuddannelse (20-24-årige). 4.3 Andelen af borgere med anden etnisk herkomst, der har gennemført en videregående oplysning (25-39- årige). 77 pct. (2013/2014) 59 pct. 38 pct. er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet At være en del af arbejdsmarkedet, at kunne forsørge sig selv samt at deltage i fællesskabet på arbejdspladsen er afgørende faktorer for at blive integreret i det danske samfund. 5.1 Beskæftigelsesfrekvensen (25-64-årige) 5.1.1 Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse 5.2 Erhvervsfrekvensen (Arbejdsstyrken) (25-64-årige) 5.1.1 Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 5.1.2 Forskellen i erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse 51 pct. 30 pct.point 31 pct. 39 pct.point 2
lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer Flere borgere af anden etnisk herkomst end dansk bor i almene boliger på Frederiksberg. Beboersammensætningen i de almene familieboliger adskiller sig fra andre boligtyper på en række parametre: flere på overførselsindkomster og en lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. For beboerne kan arbejdsløshed opleves ekskluderende, utrygt og forringe livskvaliteten, mens det boligsocialt kan betyde, at børn og unge vokser op i miljøer, hvor det ikke er normen at gå på arbejde, og hvor kedsomhed og meningsløshed kan føre til uro og mistrivsel.. 6.1 Antal almene boligforeninger hvor arbejdsmarkedsog uddannelsestilknytning er lavere end 70 procent. 8 (2015) 3
Bilag 1 Oversigt over datakilder udnytter egne evner og mestrer eget liv på egne betingelser 1.1 Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse et har samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere 2.1 Andelen af borgere med ikke vestlig baggrund der har et dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred usunde Sundhedsprofilen er aktive i samfunds-, forenings-, og fritidsområdet 3.1 Gabet i valgdeltagelsen ved folkeafstemninger/valg for borgere med anden etnisk baggrund og borgere med dansk baggrund. 3.2 Andelen af børn med anden etnisk baggrund end dansk der tildeles et fritidspas, der er aktive i foreningen gennem hele året, hvor de har fritidspas. 3.3 Borgere med anden etnisk baggrund deltagelse i foreningslivet på Frederiksberg (Kvalitativ undersøgelse af ikke brugere). KORA Kultur- og fritidsområdet opgør det årligt*. Kultur- og fritidsområdet udarbejder en kvalitativ analyse af ikke-brugere i efteråret 2015 foråret 2016*. gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse 4.1 Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årig) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning 4.2 Andelen af borgere med anden etnisk herkomst der har gennemført en ungdomsuddannelse (20-24-årige). 4.3 Andelen af borgere med anden etnisk herkomst der har gennemført en videregående oplysning (25-39-årige). er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet 5.1 Beskæftigelsesfrekvensen (16-64-årige) 5.1.1 Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (16-64-årige) efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse Danmarks Statistik (Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe). 5.2 Erhvervsfrekvensen (16-64-årige) 5.1.1 Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse. Danmarks Statistik (Erhvervsfrekvensen er arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe). lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer 6.1 Antallet af almene boligforeninger hvor arbejdsmarkeds- og uddannelsestilknytning er lavere end 70 procent. Frederiksberg kommune * På disse områder registreres borgerens etnicitet ikke. Derfor sker opgørelsen på baggrund af borgerens navn.