D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Evaluering af fase 1 i Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i de almene boligområder Nøjsomhed og Vapnagaard, Helsingør Kommune, Januar 2010-December 2011 Else Nygaard Karina Rømer Finn Diderichsen Afdeling for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Isbn: 87-992341-7-2 1
STOR TAK til alle de personer som velvilligt har taget imod os og delt deres viden, erfaringer og forestillinger om projekt SUNDHED med os. Else Nygaard og Karina Rømer København, juni/juli 2010 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringens analytiske problemstillinger... 5 1. Arenaer for projekt SUNDHED... 6 1.1 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Vapnagaard... 8 1.2 Sundhed i Vapnagaard... 9 1.3 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed... 10 1.4 Sundhed i Nøjsomhed... 11 1.5 Evaluators vurdering af kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner... 12 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden... 13 2.1 Sundhedsfremmende aktiviteter i Vapnagaard trivsel og KRAM... 13 2.2 Sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed trivsel og KRAM... 14 2.3 Tværgående aktiviteter begge områder... 15 2.4 Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner begge områder... 16 2.5 Evaluators vurdering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden... 16 3. Implementeringsprocessens struktur og styring... 17 3.1 Evaluators vurdering af implementeringsprocessens struktur og styring... 18 4. Kompetenceopbygning... 22 4.1 Mere struktur i projektorganiseringen... 22 4.2 Fra tanke til initiativ... 22 4.4 Synlighed og kommunikation... 24 Sammenfatning og anbefalinger... 25 Referenceliste... 26 3
Indledning Med denne indledende evaluering af projekt Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder i Helsingør Kommune (Jacobsen 2009) har evaluator fokus på implementeringsprocessens struktur og styring og på kompetence-udvikling, gennem afdækning af deltagende parters overvejelser og vurderinger af, hvilke forventninger, formål og forestillinger, de knytter til projektet (Nygaard, Didrichsen 2009). Projektet benævnes for nemheds skyld projekt SUNDHED, betegnelse som anvendes af projektleder i informationsmateriale til beboerne i de berørte boligområder Vapnagaard og Nøjsomhed. Kompetence-evaluering retter sig mod frontmedarbejdere, personer med borgernær kontakt, som er underlagt finansielle, legalitets- og legitimitetshensyn i det offentlige, mens empowermentevaluering, det andet omdrejningspunkt for evalueringen, handler om, at brugerne gives mulighed for indflydelse på offentlige programmer, uden at være bundet af tilsvarende formel myndighedsudøvelse (Nygaard, Didrichsen 2009). Empowerment-evaluering vil være i fokus for midtvejsevalueringen med afrapportering februar 2011, hvor resultaterne af de borgerinddragende aktiviteter, som gennemføres af en projektmedarbejder frem til årsskiftet 2010/11, vil være tilgængelige for evaluering. Vi anvender den integrerede implementeringsmodel (Winter, Nielsen 2008, Sundhedsstyrelsen 2010) som overordnet forståelsesramme (se nedenfor). Nærværende evaluering af projekt SUNDHEDs indledende fase relaterer til figurens midterfelt, Implementeringsproces, og sætter fokus på projektorganisering, kapacitetsopbygning, på projektledelse, og frontmedarbejdere (benævnt markarbejdere i figuren), som er de personer, som udgør det direkte kontaktled til borgerne (benævnt målgruppe i figuren). Metodisk har evaluator benyttet sig af en kvalitativ tilgang med individuelle interviews. Udvælgelse er foretaget på baggrund af informanternes deltagelse i projektorganisationens forskellige led fra projektgruppe til følgegruppe, og deres kendskab til hverdagslivet i boligområderne. Der er gennemført i alt 11 interviews. Dertil kommer at evaluator har gennemlæst en række dokumenter: beboerstatistikker fra Danmarks Statistik for begge områder, Helsingør Kommunes Sundhedspolitik, Helhedsplan og Handleplan for Nøjsomhed samt Helhedsplan for Vapnagaard, mødereferater og statuspapirer fra projektleder. Evaluator har været på rundvisning i begge områder, og har deltaget i hhv. følge- og styregruppemøde i marts 2010. 4
Figur 1.1. Figuren giver en skematisk fremstilling af forløbet fra et projekt bliver formuleret til det sætter sig spor i Præstationer og Effekter. Implementeringsproces midt i figuren skitserer hvorledes adfærd i organisation, og hos markarbejdere og målgruppe, samt interaktion mellem disse led, potentielt indvirker på implementeringens resultater (Winter, Nielsen 2008:18). De organisatoriske og interorganisatoriske isatoriske aspekter ved projekt SUNDHEDs implementering omfatter relationer og samarbejde mellem organisationer og relationer internt i organisationen. Projekt SUNDHED udgår fra Social- og Sundhedsforvaltningen, og målgruppen er borgere i de to udvalgte almene boligselskaber. Her har vi en overordnet samarbejdsflade mellem projektets hovedaktører: Kommunen og Boligselskaberne. Repræsentanter for hovedaktørerne sidder med omkring bordet i projektorganisationen, i.e. styregruppe, følgegruppe og projektgruppe. Projektleder er sundhedsstrategisk konsulent fra Social- og Sundhedsforvaltning. Som anført vil vi i denne del af evalueringen koncentrere os om kompetence- og kapacitetsopbygning af projektorganisationen. I den efterfølgende evaluering (midtvejsevaluering) vil vi have fokus på borgerinddragelse og empowerment-evaluering. Evalueringens analytiske problemstillinger Denne indledende rapport følger nedenstående struktur: 5
1. Arenaer for projekt SUNDHED herunder fokus på kapacitet, fysiske rammer, ressourcepersoner og sundhed i Vapnagaard og Nøjsomhed, samt evaluators vurdering. 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden, med fokus på Vapnagaard, Nøjsomhed, Tværgående aktiviteter og Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner og evaluators vurdering. 3. Implementeringsprocessens struktur og styring og evaluators vurdering 4. Kompetenceopbygning Indholdet er baseret på en analyse af de indsamlede interviews, dokumentanalyse og observationer. Endeligt afsluttes rapporten med en sammenfatning af de analytiske problemstillinger og vurderinger samt evaluators anbefalinger for projekt SUNDHED. 1. Arenaer for projekt SUNDHED De almene boligafdelinger Vapnagaard og Nøjsomhed blev udvalgt som arenaer for tilbud i projekt SUNDHED. Disse områder er kendetegnet ved høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst (Jacobsen 2009). Begge boligområder ligger i Helsingør Syd, adskilt af den trafikerede Kongevejen som løber imellem Vapnagaard og Nøjsomhed. En tunnel under Kongevejen gør det muligt at gå fra det ene boligområde til det andet. Dog opleves tunnelen som utryg af beboerne, hvorfor den sjældent anvendes i det daglige. På baggrund af interviews er det blevet klart for evaluator, at Kongevejen ikke kun udgør en fysisk barriere for at beboere fra de to boligområder mødes, men også en symbolsk barriere. Der eksisterer en os og dem forestilling. Det er ikke helt klart hvad denne adskillelse præcis skyldes, men det kan på baggrund af de indsamlede interviews med frontpersonalet antages, at den demografiske forskel og forskellen på de eksisterende beboertilbud skaber nogle forestillede forskelle mellem beboerne. Vapnagård er et boligområde under Boligselskabet Helsingør, med 1.750 boliger som huser ca. 4.000 beboere. Ca. 30 % af beboerne er af anden etnisk herkomst end dansk. Heraf især af tyrkisk baggrund. Boligområdet blev opført i perioden 1968-1973. I 1980 erne gennemgik boligerne en omfattende renovering. Lejlighedssammensætningen strækker sig fra 1 værelses- til 5 værelses lejligheder. Vapnagaard er inddelt i 11 boligområder med hver 4-6 blokke. Hvert område har efter renoveringen fået hvert sit eget arkitektoniske udtryk, der er med til at bryde med et ellers monotont byggeri. Ligeledes har udendørsarealerne gennemgået en renovering der betyder at de fremstår i 6
god og indbydende stand. En stor del af Vapnagaards beboere er udenfor arbejdsmarkedet og de har mange enlige beboere. Vapnagaard indledte i 1970 erne et forsøg med decentralt beboerdemokrati. Denne ordning anvendes fortsat i dag. Således er Vapnagaard delt op i 11 mindre områder, med hver deres områdebestyrelse. I fællesbestyrelsen deltager en repræsentant fra hvert område. Sigtet med denne opdeling er at skabe et mere nærværende forhold til beboerdemokrati, frem for et centralt og fjernt. Områdebestyrelserne har ligeledes fået råderet over midler til forbedringer i deres respektiver områder (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 6-7). Nøjsomhed er en afdeling under Andelsboligforeningen Kingo og består af 464 lejligheder med omkring 1000 beboere, heraf ca. 60 % af anden etnisk herkomst, specielt med arabisk baggrund. Nøjsomhed er karakteriseret ved en stor gruppe enlige og en stor gruppe børnerige familier (>=3 børn). De børnerige familier består primært af den store gruppe af folk med anden etnisk baggrund end dansk (Helhedsplan Nøjsomhed 2007: 5) Nøjsomhed beskrives i Helhedsplanen som en tung afdeling i Andelsboligforeningen Kingo, domineret af mange økonomisk ressourcesvage beboere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og lave indkomster (Ibid. 2007:8). Ressourcestærke beboere karakteriseres i Helhedsplanen, som gruppen af enlige med fast arbejde og stabile indkomster og unge på videregående uddannelser (Ibid. 2007: 4). Helhedsplanen benævner at der findes et stærkt socialt netværk i Nøjsomhed, dog er dette primært mellem de arabiske beboere mændene imellem, kvinderne imellem og børnene imellem. I Nøjsomhed har man forsøgt at tiltrække flere af de ressourcestærke beboere, ved blandt andet at ombygge en række af de store lejligheder til mindre 1-værelseslejligheder. Denne inddeling har medført, at Nøjsomhed i dag er delt i to områder et område med flest danske småbørnsfamilier og et område, hvor de store lejligheder huser de store familier af især anden etnisk herkomst end dansk. Denne opdeling opleves både som fysisk og symbolsk da de to områder i Nøjsomhed ikke har kontakt på tværs af hinanden. Af frontpersonalet opleves denne opdeling som problematisk i arbejdet med skabe mere samvær på tværs af boligblokkene. 1 I Nøjsomhed er der med Helhedsplanen taget initiativ til at opdele boligområdet i såkaldte Blokke, for at skabe mere nært beboerdemokrati som det ses i Vapnagaard. Således er der oprettet 11 blokke, som hver især holder møder for beboerne. 1 I skrivende stund arbejdes der mod at fusionere de to boligselskaber under Helsingør Boligselskab. 7
Herunder følger en analyse af de to boligområders sundhedstiltag, de fysiske muligheder og barrierer for på nuværende tidspunkt at integrere projekt SUNDHED i hhv. Vapnagaard og Nøjsomhed. Der vil være fokus på kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner. 1.1 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Vapnagaard I Vapnagaard eksisterer allerede gode fysiske muligheder for at iværksætte aktiviteter relateret til projekt SUNDHED. Her kan fremhæves Boligselskabets Servicecenter samt Medborgercenter Syd, som ligger i samme bygning, hvor også en børneafdeling af Helsingør Kommunes Bibliotek har til huse. Indretningen er lys og tiltalende. Placeringen er central og ud til en åben plads, og lige ved siden af den gamle gård, Gl. Vapnagård, hvor beboere kan finde en kiosk og beboercafé, kan man tre dage om ugen kan købe et måltid mad. Herudover arrangeres der løbende fester og bankoarrangementer. Disse aktiviteter drives af frivillige beboere i Vapnagaard. Herudover har forskellige klubber og foreninger til huse i Vapnagaard. Selvom de fleste aktiviteter primært er rettet mod Vapnagaards beboere, er Medborgercentret også et tilbud til borgere i hele Helsingør Syd, hvilket blandt andet inkluderer beboerne i Nøjsomhed. Siden 1998 har Vapnagaard huset Vapnagaard Servicecenter, hvor man finder ejendomsadministrationen, mødelokaler, reception og gratis kaffe samt en afdeling af Helsingør børnebibliotek. I kælderen er der TV-studie, hvor eksempelvis Vapnagaard lokal-tv holder til. På torvet udenfor Vapnagaard Servicecenter afholdes der loppemarkeder, teaterforestillinger og Skt. Hans fest. Der er således gode muligheder for at beboere i Vapnagaard kan mødes på tværs af de enkelte boligblokke. Servicecentret ledes af beboerrådgiveren ligesom der er en fastansat socialrådgiver, sammen arbejder de også med at koordinere Helhedsplanens sundhedstiltag, foruden deres øvrige boligsociale arbejdsopgaver. Servicecentret er et tilbud fra boligselskabet rettet mod beboerne i Vapnagaard. Beboerrådgiveren samarbejder ligeledes med områdebestyrelserne og fællesbestyrelsen. Finansieret af Landsbyggefonden er der 14. januar 2010 åbnet et Medborgercenter som er et 2-årigt tilbud for alle medborgere i Helsingør Syd. Medborgercenter Vapnagaard er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og boligafdelingen Vapnagaard, Helsingør Boligselskab. Projektet er desuden støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier i projektperioden indtil 31/12 2011. Derudover er der etableret samarbejde med forskellige kommunale forvaltninger, foreninger, 8
frivillige og andre samarbejdspartnere. Medborgercentret har formuleret fire fokusområder: IT, kultur, sundhed og information/læring. Her kan borgere i Helsingør Syd selv iværksætte aktiviteter eller deltage i Medborgercentrets egne initiativer. Medborgercentret aktiviteter styres af en projektleder. Herudover har Vapnagaard forskellige lokaler til rådighed som benyttes af diverse lokale foreninger og klubber. 1.2 Sundhed i Vapnagaard I Vapnagaard arbejdes der på nuværende tidspunkt aktivt med at integrere sundhed i boligområdets øvrige tilbud til beboere. Sundhed som fokusområde for Vapnagaard blev allerede indskrevet i Helhedsplanen fra 2008, hvor sundhed benævnes i kapitel 3 Visioner for området. Under overskriften Trivselsmæssig, social og kulturel udvikling har arbejdsgruppen bag helhedsplanen placeret sundhed i den brede forståelse af begrebet, hvor sociale aspekter som netværk, trivsel i hverdagen og andre sociale faktorer har betydning for den subjektivt oplevede sundhed. Ligeledes skal der tages udgangspunkt i KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Helhedsplanen giver en række eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter som ønskes gennemført i perioden 2009-2013: Motion og madvaner for gravide + fx netværk i forbindelse med børnepasning Frivillig madordning mellem beboere Fokus på børns sundhed og overvægt, med det mål for øje, at der ikke om 5 år er en større andel af overvægtige børn end nu f.eks. den gode madpakke, dialog med skoler og institutioner Løbende tilrettelæggelse af kurser i forhold til de behov som viser sig primære på baggrund af den forudgående undersøgelse af sundhedsprofilen i Vapnagaard Sundheds- og miljøuge, herunder f.eks. international madfestival i samarbejde mellem boligorganisationen, institutioner, skoler, sundhedsvæsen, restauranter mv. Samarbejdet med Helsingør Kommunes sundhedsplejersker, som qua deres brede kontaktflade har et stort kendskab til beboerne i Vapnagaard, kan yderligere udbygges. Herunder kan bl.a. laves interview for at få et bedre kendskab til primære sundhedsudfordringer i Vapnagaard 9
Færdiggørelse af motionsstien i Vapnagaard og udvikle en tradition for et årligt motionsløb. Dette kan oplagt gøres i forbindelse med den årlige mad- og sundhedsfestival. De lokale skoler og institutioner skal inddrages, så sundhedsugen kan få mest mulig styrke f.eks. ved at kombinere Vapnagaards sundhedsuge med de tiltag skolerne har på dette område. Indsatsen skal tilsvarende søges styrket gennem et samarbejde med lokale virksomheder, som beskæftiger sig med mad og sundhed (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008:23). Til at støtte ovenstående sundhedsfremmende aktiviteter og nye tiltag fremover er der i Helhedsplanen blevet afsat et samlet beløb på 750.000 kr. for perioden 2009-2013. Beløbene er fordelt således at der de to første år er afsat hhv. 75.000 kr. og 150.000 kr. hvorefter der i de sidste tre år afsættes 175.000 kr. Pengene skal ifølge budgettet dække omkostninger til aktivitetsmidler, sundhedsuge og motion (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 23). I ovenstående aktivitetsliste kan man konstatere, at der er overvejelser fremme om et bredt samarbejde mellem boligforeningen og andre interessenter såsom sundhedsplejersker, skoler og institutioner samt lokale virksomheder. 1.3 Kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner i Nøjsomhed Ligesom i Vapnagaard eksisterer der på nuværende tidspunkt fysiske rammer for at iværksætte sundhedsfremmende projekter. Dog benævnes det i Helhedsplanen fra 2007, at udendørsarealerne er nedslidte og ikke virker indbydende til at blive brugt af beboerne, ligesom boligområdets beboerhus ikke er stort nok til at rumme de mange beboere. Derfor er det ønsket, at der på sigt kan blive gjort mere ved disse områder for derved at gøre det mere attraktivt for beboerne at opholde sig her (Nøjsomheds Handleplan 2007:3). Derfor må det bemærkes at de eksisterende fysiske rammer for projekt SUNDHED har nogle begrænsninger i forhold til at motivere beboernes brug af Nøjsomheds fællesarealer. Aktivitetshuset har på nuværende tidspunkt flere funktioner, da der både er café, mindre bogsamling til fri benyttelse og et fitnesscenter, ligesom det benyttes af afdelingsbestyrelsen og beboerrådgiveren. Tilknyttet aktivitetshuset er også forskellige aktiviteter, såsom lån af stavstænger, influenzavaccination for de ældre beboere og andre tilbud til beboerne. Aktivitetshuset er et tilbud for Nøjsomheds beboere. Der er ansat en medarbejder i aktivitetshuset. Åbningstiderne er sæsonbestemt dog hovedsagligt mellem kl. 10-15 iflg. Aktivitetshusets hjemmeside. 10
I slutningen af halvfemserne blev Nøjsomhed bevilliget penge til en beboerrådgiverstilling. Denne har til opgave at støtte forskellige aktiviteter og det sociale liv i afdelingen i bred forstand og har desuden til opgave at skabe positiv opmærksomhed omkring Nøjsomhed (Helhedsplan Nøjsomhed 2007:9). Det konstateres at der har været en del udskiftning af beboerrådgivere. I skrivende stund, er stillingen ubesat. Herudover er ansat en social vicevært, som varetager direkte kontakt til beboerne og kan hjælpe dem med både praktiske og sociale problemer. Den sociale vicevært har således et betydeligt netværk blandt afdelingens beboere og har en meget opsøgende funktion. Således hjælper han ofte med at kontakte enlige ældre og få dem med på de fælles aktiviteter, som arrangeres. Udover aktivitetshuset findes der væresteder til afdelingens unge efter skole. I Den Blå Safir er der adgang for begge køn i aldersgruppen 10-18 år, og her samles især drengene om computerspil, TV og boldspil. Klub Oliven er også et tilbud til børn og unge efter skoletid og som tilbyder lektiehjælp og modersmålsundervisning. Disse to væresteder bliver primært benyttet af afdelingens børn af indvandrere. I Integrationscentret Rosen, som er beliggende uden for boligområdet, er der - via aftale mellem Rosens ledelse og kommunen - skabt værested for de unge piger, som har brug for et roligt sted, hvor de kan være sammen uden forældre og drenge. 1.4 Sundhed i Nøjsomhed I Nøjsomheds Handleplan 2010-2013 (udarbejdet på baggrund af Helhedsplan Nøjsomhed 2007 ) er indarbejdet et afsnit om sundhed i indsatsområdet Netværk og aktiviteter, hvor der anvendes det brede sundhedsbegreb. I samarbejde med Helsingør Kommunes Social og Sundhedsforvaltning skal der sættes fokus på beboernes sundhed gennem forskellige former for sundhedsfremmende aktiviteter. Med sundhed forstås både KRAM-faktorerne og trivsel og socialt netværk. Det vil sige, at der kan blive tale om at iværksætte aktiviteter til fremme af sund kost, rygeophør, nedsættelse af et skadeligt alkoholforbrug, fremme af fysiske aktiviteter samt trivsels- og socialt netværkskabende aktiviteter. Sundhed er i samarbejde med projekt SUNDHED blevet skrevet ind i Nøjsomheds Handleplan 2010-2013. Her forelægges ideen om at danne et netværk af Sundhedsambassadører, hvor udvalgte beboere uddannes i og får viden om sundhed, som de skal videregive til de øvrige beboere. Dette vil kræve, 11
at særligt interesserede beboere kommer på et kort og intensivt kursus afholdt af fagfolk og/eller allerede uddannede sundhedsformidlere blandt beboere med anden etniske baggrund end dansk (Nøjsomheds Handleplan 2010:21). I skrivende stund er der endnu ikke iværksat noget konkret i forhold til denne ordning med Sundhedsambassadører. I forbindelse med Helhedsplanen og udarbejdelsen af Handleplanen blev der i Nøjsomhed afholdt Blokmøder, hvor de fremmødte beboere gav udtryk for et ønske om flere idræts- og motionsfaciliteter, udflugter og kurser i sund kost (Ibid.:22). Som milepæl for Sundhed i Nøjsomhed fremføres, at der ved udgangen af 2010 skal være: Mindst 2 sundhedsfremmende aktiviteter er afholdt, hvoraf mindst 10 % af målgruppen har deltaget i et eller flere arrangementer (Ibid.:22). Projekt SUNDHED skriver sig dermed også direkte ind i sundhedsafsnittet i handleplanen for Nøjsomhed, samt ønsket om et nært samarbejde med Helsingør Kommunes sundhedsforvaltning. I handleplanen for Nøjsomhed er det ikke klart, hvor stort budget der er afsat til at støtte sundhedsfremmende aktiviteter, men det kan tænkes at Aktivitetspuljen (punkt 5.1.8 s. 21) kan anvendes til at hjælpe beboere til at arrangere sundhedsprojekter i Nøjsomhed. Ligeledes er der afsat penge til Aktivitetshusets aktiviteter, hvorfra sundhedsinitiativer kan finansieres. 1.5 Evaluators vurdering af kapacitet, fysiske rammer og ressourcepersoner Forskelle mellem de to områders fysiske muligheder for aktiviteter for beboere giver forskellige potentialer for sundhedsfremmende aktiviteter. I Vapnagaard er sundhedsfremmende tiltag på detaljeret vis allerede indarbejdet i Helhedsplanen og et betydeligt beløb er årligt afsat til at støtte op herom. Kapacitet er allerede til stede i form af bygninger, personressourcer og økonomi. I helhedsplanen er flere steder fremhævet, at indsatserne skal optimeres gennem bredt tværgående samarbejde mellem kommunens sundhedsforvaltning, institutioner og øvrige lokale interessenter. Det er tydeligt ved samtale med frontpersonalet i Vapnagaard, at der er stor interesse og engagement for at aktivt inddrage sundhed i det daglige arbejde. I Nøjsomhed er sundhed blevet skrevet ind i Handleplanen 2010-2013 på foranledning af projekt SUNDHED. En væsentlig barriere for sundhedsfremmende tiltag synes at være en langvarig socialkulturel konflikt i boligområdet. At aktivitetshuset har fået fast medarbejder, og bygning og interiør, herunder motionsredskaberne er blevet sat i stand, kan måske bidrage til en forandringsskabende proces og åbne op for nogen optimisme vedr. beboernes engagement også i de sundhedsfremmende 12
aktiviteter, som skal planlægges og foregå i og omkring aktivitetshuset. Der peges dog på, at de begrænsede åbningstider og begrænsede kendskab til Aktivitetshusets tilbud fortsat er en barriere for at få flere beboere til at deltage. Ligeledes er det et engageret og interesseret frontpersonale som arbejder aktivt med at tænke i sundhed i de nuværende aktiviteter. Det et stort kapacitets tab, at den tidligere beboerrådgiver har fratrådt sin stilling. Det er uklart, hvorvidt sundhedsfremmende aktiviteter vil fortsætte i den tid det tager at ansætte en ny beboerrådgiver. I relation til kapacitet kan det fra evaluator anbefales, at der i overgangsfasen til ny beboerrådgiver er tiltrådt, om mujligt trækkes på samarbejde med Vapnagaard, for at sikre en vis kontinuitet i projekt SUNDHED i Nøjsomhed. Der er bl.a. ønske om at arrangere en motionsdag og kost- og motionskurser efter samme model som i Vapnagård. 2. Konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden 2.1 Sundhedsfremmende aktiviteter i Vapnagaard trivsel og KRAM I Vapnagaards Helhedsplan sættes fokus på sammenhængen mellem sundhed, trivsel og velvære i personers liv og dermed deres tilknytning til sociale og arbejdsmæssige relationer i hverdagen. KRAM-faktorer, tværgående samarbejde med lokale interessenter og fokus på beboernes egne ressourcer fremgår i Helhedsplanen som pejlemærker for de sundhedsfremmende aktiviteter. Her kan nævnes etablering af kontakt til patientforeninger via Medborgercentret, hvor beboere kan få råd og vejledning i relation til sygdomme som diabetes, rygestop og kontrol af blodtryk. Øget fokus på mad og motion samt ønsket om at samarbejde med igangværende sundhedsfremmende indsatser på Skolen ved Rønnebær Allé. Her kører et treårigt projekt kaldet Rønnebær hele kroppen med i skole som har til formål at øge indlæring gennem mere motion og kropsbevidsthed (Endelig Helhedsplan Vapnagaard 2008: 22). Nedenfor følger en list over de aktiviteter evaluator er blevet bekendt med: Mad og Motion. Kurser iværksat i samarbejde mellem projekt SUNDHED, sundhedskonsulent (kursusleder) og socialrådgiver i Vapnagaard. Kurset har haft positiv modtagelse af deltagere og fortsætter på nuværende tidspunkt selvkørende uden deltagelse af projekt SUNDHED. Intern evaluering fra kursusleder forefindes. Motionsdag med motionsløb, information om sundhed, forskellige aktiviteter for børn og unge. Herunder at gøre beboere opmærksomme på hvordan de kan bruge lokalområdet til at 13
bevæge sig i. Iværksat i samarbejde mellem Beboerrådgiver, Socialrådgiver og Projekt SUNDHED. Med ekstern deltagelse af Bevægelseskonsulent fra Helsingør Kommune. Her bidrog projekt SUNDHED med etablering af kontakt til Bevægelseskonsulent fra kommunen. Ligeledes blev der oprindeligt etableret møde mellem frontpersonale fra Vapnagaard og Nøjsomhed med planer om samarbejde til motionsdagen. Dette samarbejde nåede aldrig at blive etableret og dagen blev afholdt udelukkende vha. Vapnagaards frontpersonale. Træffetid med patientorganisationer herunder: Hjerteforeningen (Måling af blodtryk), Diabetesforeningen, Sukkersyge børns dag. Samarbejde mellem socialrådgiver, Medborgercenter og patientforeninger. Sundhedseftermiddag arrangeret og iværksat af projektleder i Medborgercentret. Her blev projekt SUNDHED inviteret til at præsentere kommunens sundhedstilbud. Ryge-stop kurser afholdt for beboere. Projekt SUNDHED havde formidlet kontakt til rygestop- konsulent i Sundhedsforvaltningen i Helsingør Kommune. SMS-kursus for ældre beboere. Iværksat af socialrådgiver og Vapnagaard Medborgercenter. Formålet er at få unge piger af anden etnisk herkomst og ældre etnisk danske beboere til at mødes i hyggelige omgivelser. Her lærer de ældre fra de unge, hvordan man sender SMS er. Primært skal de ældres nye kompetencer med mobiltelefoner medvirke til at skabe tættere kontakt til familiemedlemmer, som i højere grad kommunikerer via SMS. Et delmål er at nedbryde fordomme mellem de etniske danske ældre og unge med anden etnisk baggrund end dansk. 2.2 Sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed trivsel og KRAM På nuværende tidspunkt har der i Nøjsomhed været arrangeret en række aktiviteter inden for det brede sundhedsbegreb, samt aktiviteter rettet mod KRAM-faktorer. Nøjsomhed har benyttet sig af samarbejder med SSPK og den lokale skole. I handleplanen for Nøjsomhed benævnes KRAMfaktorerne som et udgangspunkt for at iværksætte sundhedsfremmende aktiviteter. Ligeledes i Handleplanen understreges det trivselsmæssige element i beboernes sundhed og de oplistede aktiviteter kan derfor placeres i kategorien trivselsrettede aktiviteter. Med reference til Helsingør Kommunes egen Sundhedspolitik, ønsker Nøjsomhed at skabe rammerne for at beboerne selv kan tage vare på egen trivsel og sundhed. Her følger de aktiviteter evaluator har kendskab til: 14
Fitnesscenter i kælderen af Aktivitetshuset i Nøjsomhed er på foranledning af projekt SUNDHED blevet sat i stand. Medlemstallet er steget for Fitnesscentret. Fodboldturnering for unge i aldersgruppen 14 år og op efter. 13 hold deltog (80 unge). Arrangør Værestedet Den Blå Safir. Stavgangarrangement og stolegymnastik Busture til eksempelvis Helsingborg er arrangeret af Nøjsomhed. Syklub for piger Oplæg for beboere vedr. tryghed og værktøj til at håndtere angst ved ekstern psykolog. Fiskeklub ved den sociale vicevært Aftenarrangement med fokus på sundhed (Social, fysisk, psykisk sundhed) Arrangement vedr. Tryghed - Nyt: Kommende arrangement Når unge begår vold mod ældre. SSPK tiltag Åben hal for unge Beboerrådgiveren har iværksat projektteammøder, hvor sundhed er indskrevet som fast punkt og med ønske om fast mødedeltagelse af projektleder for projekt SUNDHED. Integrationscentret Rosen: ca. 60 piger er tilknyttet en pigeklub for de 15-25 årige. Rollemodeller et SSPK tiltag. Etablering af lokalt rollemodelkorps. Udgangspunktet er musikken/rap Mobbe- og legepatrulje i samarbejde med Skolen ved Gurrevej. Har opnået øget trivsel og nedsat kriminalitet 2.3 Tværgående aktiviteter begge områder Tunnelprojekt En god omvej. Projektleder engagerede sig i Tunnelprojektet som handler om renovering af tunnel under Kongevejen. Dette vil være et trivselsforøgende element for beboere i begge områder og er et resultat af følgegruppens første møde. Stænger til stavgang blev indkøbt af projekt SUNDHED. Kan udlånes til beboere i Vapnagaard og Nøjsomhed ved henvendelse hos hhv. socialrådgiveren og Aktivitetshusets medarbejder. Ingen instruktion eller undervisning er tilknyttet lån af stavene. Anvendelse af stavene bliver på beboernes egne initiativer og kunnen. 15
2.4 Viden- og kompetenceløft af ressourcepersoner begge områder Studietur til Vollsmose. Resulterede i oprettelsen af Sundhedshjørne i Medborgercentret i Vapnagaard. Kursus om at holde samtaler med borgere. Socialrådgiver fra Vapnagaard og Beboerrådgiver fra Nøjsomhed deltog i kursus arrangeret af Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen i Helsingør Kommune i samarbejde med det lokale jobcenter. Fællesmøder omkring motionsdagen afholdt i Vapnagaard. Oprindeligt var det tiltænkt at Nøjsomhed skulle bidrage med at bygge en tømmerflåde til dagen, men denne idé kunne ikke gennemføres og derfor blev motionsdagen alene afholdt i samarbejde mellem Vapnagaard, Bevægelseskonsulent fra Helsingør Kommune og projektleder for SUNDHED. 2.5 Evaluators vurdering af konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i projektperioden De iværksatte sundhedsfremmende aktiviteter i regi af projekt SUNDHED fremstår som en konkretisering af nogle af de punkter, som er formuleret i boligområdernes helhedsplaner. Projektleder har med tilstedeværelser ved arrangementerne kunnet bidrage sundhedsfagligt til det samlede forløb og aktiviteternes succes. I første omgang har projekt SUNDHED bidraget til at skabe kontakt til relevante sundhedsfaglige personer fra kommunen til Rygestop-kurser, samt til at bidrage økonomisk til opstarten af Vapnagaards eget sundhedsprojekt Mad og Motion. Ligeledes har projekt SUNDHED bidraget med viden og sportsredskaber i forbindelse med den afholdte Motionsdag i Vapnagaard, hvor ca. 100 beboere deltog især med deltagelse af områdets børn. Således har projekt SUNDHED fungeret som katalysator for disse aktiviteter og bidraget med et netværk af fagpersoner. I Vapnagaard har projektet flere muligheder for at kommunikere ud til beboerne. Således har projektledelsen både anvendt Vapnagaard Nyt som er et lokalblad der uddeles til beboere samt boligområdets egen tv-station. Ligeledes har projektledelsen været til stede ved åbningsfesten for det nye Medborgercenter, ligesom der blev afholdt en stor motionsdag for alle beboere. Der foreligger dog ikke viden om, hvorvidt beboerne benytter disse kommunikationslinier til at informere sig, eller om der især bruges mund-til-mund metode mellem beboerne/naboer. I rekrutteringen af deltagere i kurset Mad og Motion og fokusgruppe interviews med etniske kvinder blev især socialrådgiverens netværk og personlige kontakt til nogle kvinder, afgørende for 16