1. semester Grundlæggende radiografi i teori og praksis

Relaterede dokumenter
1. semester Intro til evidensbaseret radiografi i teori og praksis

1. semester Intro til evidensbaseret radiografi i teori og praksis

4. semester Sammenhængende patientforløb ved røntgen-, CT- og MR- undersøgelser

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

6. semester. Nuklearmedicinsk teknologi, teori og. metode i praksis. Forår 2018, redigeret RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. Studieplan Kommunikation. 1. Semester. Radiografuddannelsen i Odense. Efterår 2017

2. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

Studieplan Radiografisk patientologi/ Filosofi, videnskabsteori og etik 2. Semester

Modul 1. Gældende pr. 1. februar Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 6 overgangsordning

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning

3. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 3

Radiologisk teknologi, teori og metode

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Nationale Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Menneske og omsorg i radiografi Radiografuddannelsen modul 1

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

4. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

3. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 3. Marianne Gellert 2010

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Radiologisk studieretning

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. Studieplan Kommunikation. 2. Semester. Radiografuddannelsen i Odense. Forår 2017

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

Radiologisk studieretning

Studieordning 2016 Radiografuddannelsen

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul Modulbeskrivelse. Gældende efteråret KBHA 1

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Radiologisk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Radiologisk studieretning

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Modulbeskrivelse 11N. Nuklearmedicinsk studieretning

4. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Katrine Borg-Hansen, august 2013

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul Modulbeskrivelse. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

12. Modulbeskrivelse

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

1. semester. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund

Nuklearmedicinsk studieretning

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. februar Bo R. Mussmann, 24/

4. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Marianne Gellert 2008

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

PBL-forløb Rad. Patientologi

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

Nationale Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Menneske og omsorg i radiografi Radiografuddannelsen modul 1

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 1. semester. Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. februar 2009

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

1. semester. August Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

1. semester. Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

6. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 6. Modul 6. Gældende pr. november KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Stråleterapeutisk studieretning

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA

Semester- beskrivelse

Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

april 2009 National studieordning for radiografuddannelsen

Modulbeskrivelse. Modul 1. Fag og profession. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 2 Sundhed og sygdom

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Semester- beskrivelse

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Forløbsplan for Humanvidenskab

Generel klinisk studieplan

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Stråleterapeutisk studieretning

Transkript:

RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL 1. semester Grundlæggende radiografi i teori og praksis RAO-F19, Foråret 2019, redigeret 190104 re UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk

1. Temabeskrivelse Indhold 1. Temabeskrivelse... 3 2. Læringsudbytte... 3 3. Struktur og fagligt indhold... 4 4. Studiestartsprøve... 4 4.1 Tilrettelæggelse... 5 4.2 Semestrets fag... 5 5. Studieaktiviteter... 5 6. Teoretisk del (20 ECTS)... 7 6.1 Radiografisk patientologi og professionsetik (3 ECTS) + Filosofi, videnskabsteori og etik (0,5 ECTS)... 7 6.2 Tværprofessionelt element (2 ECTS)... 8 6.3 Radiografisk billeddannelse... 9 6.3.1 Computer Tomography... 10 6.4 Radiografisk anatomi og fysiologi (8 ECTS)... 10 6.5 Strålebiologi og strålebeskyttelse (1,5 ECTS)... 13 6.6 Mikrobiologi og infektionspatologi (1,5 ECTS)... 14 6.7 Kommunikation (1,5 ECTS)... 15 6.8 Forudsætninger for deltagelse i prøven teoretiske del... 16 7. Klinisk uddannelsesdel (10 ECTS)... 17 7.1 Læringsudbytter... 17 7.2 Mål for læringsudbytte i klinisk uddannelse... 18 7.2.1 Præradiografisk detaljerede læringsudbytter... 18 7.2.2 Perradiografiske detaljerede læringsudbytter... 18 7.2.3 Postradiografiske detaljerede læringsudbytter... 19 7.2.4 Deltagelsespligt... 19 7.2.5 Adgangsgivende studieaktiviteter... 19 7.2.6 Klinisk praktisk øvelse... 20 8. Prøve... 20 8.1.1 Bedømmelse... 21 8.1.2 Omprøve... 21 9. Litteratur... 21 10. Referencer... 22 2/22

1. Temabeskrivelse 1. Temabeskrivelse I semestret indgår elementer fra følgende temaer: Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT - og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi Fokus i semestret er på grundlæggende radiografi i patientforløb ved alment forekommende røntgenundersøgelser. De studerende arbejder såvel teoretisk og simulationsbaseret i radiografiske professionslaboratorier på uddannelsesinstitutionen som klinisk med radiografisk anatomi og fysiologi, omsorg og kommunikation i mødet med patienten, grundlæggende radiografisk billeddannelse samt strålebiologi og strålebeskyttelse. De studerende introduceres til patologi og radiologi samt evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode. 2. Læringsudbytte Ved semesteret afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsudbytter. Viden Den studerende har: viden om udvalgte fagetiske udfordringer i kontakten og kommunikationen med samt omsorgen for patienter i forskellige forløb i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages billeddiagnostiske undersøgelser viden om og kan reflektere over sammenhænge mellem udvalgte dele af menneskets anatomi og patofysiologi viden om, kan forstå og kan reflektere over anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med udvalgt billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende og personalesikkerhed viden om og kan reflektere over udvalgte etiske problemstillinger i professionspraksis viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder i forhold til dialog og relations skabelse Færdigheder anvende udvalgte radiograffaglige teknikker og metoder ved valg af modalitet i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af grundlæggende røntgenundersøgelser anvende og begrunde grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende- og personalesikkerhed anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation i borger- og patientforløb mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at søge og vurdere udvalgt empiri og teori 3/22

3. Struktur og fagligt indhold Kompetencer identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder i tilknytning til professionsudøvelse håndtere kommunikation i forbindelse med udvalgte røntgenundersøgelser, herunder indgå i en dialogbaseret relation med borgere, patienter og pårørende håndtere anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi ved udvalgte billeddiagnostiske undersøgelser udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Struktur og fagligt indhold Semesterets 30 ECTS-point er fordelt med 20 teoretiske ECTS heraf 2 tværprofessionelle ECTS og 10 kliniske ECTS. Det teoretiske forløb på 1.semester foregår på uddannelsesinstitutionen i perioden: 1.september-uge 48/1.februar-uge 19. Det kliniske forløb på 1.semester foregår på kliniske undervisningssteder i perioden: Uge 49-04/ Uge 20-26. Nærmere datoer for teoriundervisningen fremgår af skema for semestret. 4. Studiestartsprøve Radiografuddannelsen har på første semester en studiestartsprøve. Prøven har til formål at klarlægge hvorvidt den studerende reelt er begyndt på uddannelse. Prøven består af følgende elementer, der alle skal være godkendt for at den studerende består studiestartsprøven: 1. Godkendt uddannelseskontrakt og udfyldelse af MRSA spørgeskema Studerende modtager dette via stud.ucl.dk mail. 2. Login på itslearning og upload af profilbillede Den studerende skal have været på itslearning og uploadet et vellignende profilbillede 3. Besvarelse af stud.ucl.dk test Som den del af undervisningen gennemføres en test i itslearning. Testen prøver den studerendes evne til at søge informationer via stud.ucl.dk. Testen skal være gennemført for at besvarelsen er godkendt. 4. Gennemført laboratorietest og tildeling af det gule mærke I radiografisk billeddannelse introduceres og testes de studerende i regler og retningslinjer for adfærd og færdsel i RA-laboratorierne. Testen skal godkendes. 4/22

5. Studieaktiviteter 5. Test efter studiestarts radi-o-løb Den studerende skal gennemføre test efter studiestarts radi-o-løb. Testen skal besvares for at kunne godkendes. 4.1 Tilrettelæggelse Studiestartsprøven gennemføres løbende over de første 14 dage af studiet. Præcist 14 kalenderdage efter studiestart afgives bedømmelse. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre hverdage efter meddelelse om ikke bestået i første forsøg. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartprøven 4.2 Semestrets fag Teori Klinik Sundhedsvidenskab 5 10 Radiografi 10 Radiografisk patientologi og professionsetik 3 Tværprofessionelt element 2 Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi (1) Sundhedsinformatik (1) Naturvidenskab 13 0 Radiografisk billeddannelse 2 Radiografisk anatomi og fysiologi 8 Strålebiologi og strålebeskyttelse 1,5 Mikrobiologi og infektionspatologi 1,5 Humanvidenskab 2 0 Kommunikation 1,5 Filosofi, etik og videnskabsteori 0,5 ECTS-point i alt 20 10. 5. Studieaktiviteter Undervisning på semestret tilrettelægges med K1, K2 og K4 studieaktiviteter. Af skemaet i Time Edit fremgår studieaktivitetskategori og fag, nærmere specificering af studieaktivitetens indhold, formål og form fremgår af lektionsplan på itslearning 5/22

5. Studieaktiviteter Radiografuddannelsen forventer studieaktivitet svarende til 40 timer pr. uge, eller 1½ ECTS. I studieaktivitetsmodellen nedenfor fremgår de studieaktiviteter som benyttes på dette semester. Holdundervisning Forelæsning Simulationstræning og øvelser i læringslaboratorium Klinisk undervisning Temadag Trivselsdag Semesterprøve Studieopgaver, individuelt og i grupper Rapportskrivning Portfolioarbejde Praksisbeskrivelse Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Evaluering Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Videndeling Feedback på gruppearbejde Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Selvstændige studieaktiviteter Egen forberedelse Studiegrupper Litteratursøgning Den studerendes rolle Deltager i undervisning i teori/klinik, er forberedt og har vilje til at lære. Indgår i ligeværdigt samarbejde og åben dialog med underviser/klinisk vejleder. Udviser respekt i alle relationer samt er opsøgende og undersøgende i forhold til ny viden og professionens praksis. Undervisers og klinisk vejleders rolle Har en relevant faglig og pædagogisk baggrund. Er engagereret i professionen, faget og dets udvikling, samt holder sine faglige kompetencer ajour. Tilrettelægger og tager medansvar for, at den studerende når mål for læringsudbyttet. Med anerkendelse og respekt støtter og udfordrer underviseren/den kliniske vejleder den studerende i læreprocessen. Der henvises i øvrigt til beskrivelse af studieaktivitetsmodellen for Radiografuddannelsen på ucl.dk 6/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) 6. Teoretisk del (20 ECTS) I dette afsnit præsenteres læringsudbytter knyttet konkret til semestrets teoretiske fag. 6.1 Radiografisk patientologi og professionsetik (3 ECTS) + Filosofi, videnskabsteori og etik (0,5 ECTS) Fokus i semestret er på grundlæggende viden omkring radiografisk patientologi, omsorg og pleje af den enkelte patient. Læringsudbytte Viden Den studerende har: viden om udvalgte fagetiske udfordringer i kontakten og kommunikationen med samt omsorgen for patienter i forskellige forløb i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages billeddiagnostiske undersøgelser viden om og kan reflektere over sammenhænge mellem udvalgte dele af menneskets anatomi og patofysiologi viden om og kan reflektere over udvalgte etiske problemstillinger i professionspraksis beskrive Radiografimodellen som grundlag for organisering af refleksioner og handlinger beskrive grundlæggende omsorgsbegreber og teorier, herunder Kari Martinsens, Virginia Hendersons og Dorothea Orems omsorgsbegreber beskrive forskellige etiske teoriers betydning for den enkelte patient beskrive det velfungerende bevægeapparats betydning for udvalgte røntgenundersøgelser beskrive hvordan immobilitet indvirker på bevægeapparatets funktion beskrive grundlæggende smerteteori, herunder smerteinddeling, smertepåvirkning og oplevelse af smerte beskrive forskellige etiske problemstillinger i mødet med patient vurdere og begrunde passende handlinger i omsorg, pleje og støtte i forbindelse med patienten på baggrund af Radiografimodellen og viden om patienten observere og identificere den enkelte patients behov for omsorg, pleje og støtte i forbindelse med fysiologiske begrænsninger, smerter og patologiske tilstande i bevægeapparatet ved udvalgte røntgenundersøgelser Begrunde betydningen af udskillelse af affaldsstoffer for det enkelte menneskes oplevelse af sygdom og sundhed i udvalgte dele af den radiografiske praksis 7/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) Beskrive relevante handlinger, der understøtter pleje og omsorg for patienter med problematikker forbundet med udskillelse af affaldsstoffer i udvalgte dele af den radiografiske praksis Forklare etiske problemstillinger forbundet med problematikker ved udskillelse af affaldsstoffer i den radiografiske praksis identificere eget læringsbehov som forudsætning for at vurdere og prioritere radiografiske problemstillinger i omsorg for og pleje af patient 6.2 Tværprofessionelt element (2 ECTS) Sundhedsuddannelserne i UCL ønsker, at studerende fra forskellige professioner tidligt i studiet introduceres til campus og de tværprofessionelle elementer. Fokus er derudover, at studerende får skabt et godt studiemiljø og gode studievaner. Læringsudbytte Viden Den studerende har: Viden om Campus Odense Viden om studievejledning i UCL samt egen og andres rolle og ansvar i gruppedannelse Viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder i forhold til dialog og relations skabelse Færdigheder mestre relevante studie- og arbejdsmetoder Kompetence udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Kendskab til UCL og tilbud til studerende Introduktion til studievejledningen i UCL Information om gode studievaner Introduktion til professionsbegrebet i klinisk og teori Introduktion til og etablering af studieteams 8/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) Introduktion til egen og andres roller i teams Der vil blive fulgt op på disse fælles studiedage på Radiografuddannelsen. Målet er, at de studerende får en god studiestart og rammerne for dette er tydelige både tværprofessionelt og monofagligt.radiografisk billeddannelse (2 ECTS) 6.3 Radiografisk billeddannelse Fokus for Radiografisk billeddannelse på 1.semester er introduktion til røntgenanlægget og dannelsen af røntgenstrålen, herunder en del røntgenfysik. Derudover introduceres til procedurer for dannelse af billedmateriale. Læringsudbytte Viden Den studerende har: viden om, kan forstå og kan reflektere over anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med udvalgt billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende og personalesikkerhed identificere røntgenanlæggets forskellige komponenter ved et konventionel DR anlæg identificere organ programmer beskrive røntgen historien forklare røntgenrørets opbygning, komponenter og funktion forklare elektromagnetisk stråling, bølger/partikel + strålingens intensitet. forklare røntgen strålingens kvalitet, bremse stråling, karakteristisk stråling, emissions spektrum Læringsudbytte Færdighed anvende udvalgte radiograffaglige teknikker og metoder ved valg af modalitet i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af grundlæggende røntgenundersøgelser følge en simpel procedure ved valg af organ program følge en simpel procedure for ændring af KV og mas. 9/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) anvende udvalgte parameter(kv, ma og sek.)i forbindelse med dannelse af billedmateriale i færdighedslaboratoriet. beskrive indflydelsen af de udvalgte parameters betydning for de forskellige vævs manifestsation ved ændringerne i røntgenbilledet 6.3.1 Computer Tomography De studerende introduceres kort til principperne for Computer Tomography, herunder: Scannerens hovedkomponenter Centrering og lejring Forskellige scantyper Display Field of View Scan Field of View 6.4 Radiografisk anatomi og fysiologi (8 ECTS) Fokus i semestret er at den studerende tilegner sig viden om og forståelse for den normale opbygning og funktion af den menneskelige organisme i forholdet til udvalgte områder. Ligeledes tilegner den studerende sig viden om normalfysiologien, for således at kunne bearbejde radiograffaglige problemstillinger indenfor billeddiagnostik og behandling i relation til professionen. Læringsudbytte Viden Den studerende har: Viden om og kan reflektere over sammenhænge mellem udvalgte dele af menneskets anatomi og patofysiologi anvende begreber indenfor orientering i den menneskelige organisme definere korrekte snitplaner definere og navngive støttevæv (knoglevæv, bruskvæv, bindevæv og hud) beskrive støttevævenes makro- og mikroskopiske opbygning og funktion klassificere forskellige celletyper, egenskaber, opbygning og funktion. klassificere til knoglernes inddeling/klassifikation beskrive knoglevævs egenskaber og vækstlinjer 10/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) beskrive brusk- og bindevævs opbygning og funktion. beskrive forskellige ledtypers opbygning og funktion beskrive ægte og uægte leds opbygning og bevægelser beskrive de tre forskellige muskelvævstypers karakteristika navngive udvalgte superficielle muskler og deres indviduelle udspring, forløb og tilhæftning beskrive overordede fysiologiske processser i tværstribet muskulatur navngive columna vertebralis samt inddele i segmenter beskrive vertebraes grundform, opbygning og funktion, samt de forskellige segmenters karakteristika beskrive columna vertebralis bevægelser og krumninger beskrive columna vertebralis ledforbindelser samt ledforbindelsernes opbygning beskrive disci intervertebrales opbygning og funktion angive placering og funktion for columnas ligamenter navngive og beskrive cranie og ansigtsskelet, samt ledforbindelser i relation til dette beskrive opdelingen af cranieknoglerne og ansigtsknoglerne, samt deres udvikling og vækst beskrive sinus paranasales placering navngive de knogler og fremspring som indgår i dannelsen af pelvis navngiv femur og dens fremspring beskrive opbygning og funktion af articulatio coxae beskrive opbygning og funktion af articulatio genus navngiv knogler og udvalgte fremspring som indgår i dannelsen af crus og pes beskrive opbygning og funktion af articulatio talo-curalis beskrive opbygning og funktion af articulatio subtalaris beskrive ledbevægelser i underekstremiteten navngiv fremspring og karakteristika for sternum, costae, scapula, claviculae, brachium, antebrachium og manus beskrive ledforbindelser i overekstremiteten, samt ledforbindelsernes opbygning beskrive ledbevægelser i overekstremiteten Beskrive centralnervesystemets anatomiske og fysiologiske opbygning Forklare centralnervesystemets beskyttelsesapparat. Forklare styring af kroppens organer: 11/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) Forklare impulsudbredelsen Forklare synapsedannelsen Beskrive det perifere nervesystem (spinalnerver og hjernenerver) Beskrive det somatiske nervesystem Beskrive det autonome nervesystems opbygning. Forklare udvalgte områder indenfor Det endokrine system, Hormonernes funktion og inddeling, Styring af hormondannelse og udskillelse Beskrive vævstyper i nyrer og urinveje Beskrive miktionscentrets placering og funktion. Forklare nyrernes funktioner Forklare nyrer og urinvejenes makroskopiske og mikroskopiske opbygning Beskrive nyrernes placering i abdomen Forklare fysiologien bag nyrernes filtration, reabsorption og sekretion. Beskrive dannelsen og funktionen/virkningen af ADH. Forklare blodets osmotiske tryk samt renin-angiotensin-aldosteronsystemet funktion. Forklare nyrernes funktion ved regulering af kroppens syre-base balance. Beskrive clearance og kreatininclearance. Navngive anatomiske strukturer på i nyre og urinveje navngive relevante strukturer fra rhino pharynx til diaphragma Beskrive den konduktive del af luftvejene. Beskrive bihulernes placering og funktion, herunder talesans og lugtesans Beskrive placering og funktion af diaphragma Beskrive opbygning og funktion af pulmones Beskrive opbygning og funktion af pleura Forklare regulering af respirationen, gennem inspiration og ekspiration Forklare lungekredsløbet. Beskrive respirationscentrets placering og funktion, herunder kemoreceptorer og strækreceptorer placering og funktion Beskrive gasudveksling Udpege og navngive anatomiske strukturer på en thorax optagelse. 12/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) Nævne fordøjelsessystemets forskellige komponenter og forklarer deres individuelle bidrag til fordøjelsen af føden. Beskrive nedbrydelsen og optagelsen af kulhydrat, protein og lipider. Identificere kroppens fordøjelsessystemer på radiografisk billedmateriale, Herunder: Hepar, galdeveje, mundhule, spiserør, bugspytkirtel, mavesæk,tyndtarm og tyktarm. Navngive ovenstående med rette latinske betegnelse og har udviklet færdigheder i at genkende normale anatomiske varianter inden for området. Identificere kroppens karsystemer på snitplansmodaliteter, herunder Aorta og V. Cava med forgreninger og tilløb. Navngive ovenstående med rette latinske betegnelse og kan genkende normale anatomiske varianter inden for området. Navngive og identificere hjertets forskellige anatomiske afsnit samt øvrige anatomiske elementer vedrørende kredsløbet på snitplansanatomi. Beskrive puls, pulsudbredelse, blodtryksregulation, lymfesystemet, blodets sammensætning, koagulationsfaktorer, parakapilære kredsløb Identificere oplagte kliniske observationer hos den kredsløbspåvirkede patient og kan forklarer dette ud fra viden om fysiologiske forhold vedr. kredsløbet 6.5 Strålebiologi og strålebeskyttelse (1,5 ECTS) Fokus i semestret er på grundlæggende strålebiologi og strålebeskyttelse i forhold til patienter, pårørende og personale. Læringsudbytte Viden Den studerende har: viden om, kan forstå og kan reflektere over anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med udvalgt billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende og personalesikkerhed beskrive DNA skader, reparation, risiko ved stråling. beskrive interaktionen i patienten ved anvendelsen af røntgenstråler beskrive hvilke forsvarsmekanismer der sker i kroppen ved anvendelsen af røntgenstråler beskrive deterministiske og stokastiske skader 13/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) nævne strålefølsomme organer klassificere dosisbegreber og dosismål beskrive strålebeskyttelse af patienten ved brug af indblænding beskrive hvad der står i lovgivningen omkring strålebeskyttelse af patienterne, herunder børn og gravide, samt gonadeafdækning beskrive strålebeskyttelse af personalet Færdigheder anvende og begrunde grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende- og personalesikkerhed følge en simpel procedure ved strålebeskyttelse af patienterne følge en simpel procedure i forhold til strålebeskyttelse af personalet 6.6 Mikrobiologi og infektionspatologi (1,5 ECTS) Fokus i semestret er på celler, bakterier og virus i relation til mennesket. Derudover arbejdes der med hygiejniske principper i forhold til patientforløb i radiografien. Læringsudbytte Viden Den studerende har viden om og kan reflektere over sammenhænge mellem udvalgte dele af menneskets anatomi og patofysiologi viden om, kan forstå og kan reflektere over anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med udvalgt billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende og personalesikkerhed beskrive bakteriers og virus formering samt resistensudvikling forklare patogenitet og virulens nævne cellens organeller og deres funktion forklare transport gennem cellen, herunder aktive og passive transport mekanismer 14/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) beskrive bakterier og viras opbygning samt specielle dannelser med betydning for overlevelsen (pili, kapsel dannelse, spore dannelse etc.) beskrive immunforsvarets 3 planer beskrive princippet bag immunisering og vaccination beskrive proteinsyntesen i forhold til radiograffaglig praksis (celleskader og celledrab) beskrive mikroorganismers indtrængning og overlevelse i værtsorganismen Færdighed anvende udvalgte radiograffaglige teknikker og metoder ved valg af modalitet i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af grundlæggende røntgenundersøgelser anvende viden om mikroorganismers vækstbetingelser og stofskifte til forebyggelse af smitte beskrive hvad en hospitalserhvervet infektion og hvorledes disse forebygges reflektere over egen praksis i forhold til forebyggelse af smittemåder og veje anvende viden om hygiejniske og sterile principper og selvstændigt vurdere den enkelte patient/undersøgelse ift. forebyggelse af smitte 6.7 Kommunikation (1,5 ECTS) Fokus i semesteret er, at den studerende dels tilegner sig grundlæggende viden om kommunikationsteorier og de indledende kommunikative elementer i mødet med den radiografiske patient, og dels opnår færdigheder i at tilpasse disse kommunikative elementer til det unikke møde med patienten. Læringsudbytte Viden Den studerende har: viden om udvalgte fagetiske udfordringer i kontakten og kommunikationen med samt omsorgen for patienter i forskellige forløb i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages billeddiagnostiske undersøgelser viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder i forhold til dialog og relations skabelse 15/22

6. Teoretisk del (20 ECTS) beskrive kommunikative refleksioner i præ-, per- og postradiografi beskrive kommunikationens grundlæggende elementer, herunder afsender og modtager, kanaler, tegn og koder samt verbal og nonverbal kommunikation. beskrive den dynamiske kommunikationsmodel beskrive Calgary-Cambridge-guiden (CC-guiden) indenfor følgende elementer: 'Indledning', 'Indsamling af information', 'Opbygge et forhold'. Færdigheder anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation i borger- og patientforløb håndtere CC-guidens færdigheder inden for følgende elementer: 'Indledning', 'Indsamling af information' og 'Opbygge et forhold'. Kompetence identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder i tilknytning til professionsudøvelse håndtere kommunikation i forbindelse med udvalgte røntgenundersøgelser, herunder indgå i en dialogbaseret relation med borgere, patienter og pårørende søge og anvende evidensbaseret viden om kommunikation i radiografi anvende en situationsbestemt kommunikationsstrategi under hensyntagen til faktorerne i den dynamiske kommunikationsmodel 6.8 Forudsætninger for deltagelse i prøven teoretiske del Forudsætning for deltagelse i prøven på 1.semester udgøres af følgende adgangsgivende studieaktiviteter på den teoretiske del: Godkendt rapport i faget Radiografisk billeddannelse og røntgenfysik 16/22

7. Klinisk uddannelsesdel (10 ECTS) Nærmere introduktion til adgangsgivende studieaktiviteter gives af underviseren på faget. OBS: Se derudover forudsætningskrav for den kliniske del. 7. Klinisk uddannelsesdel (10 ECTS) I dette afsnit præsenteres læringsudbytter knyttet konkret til den kliniske del af semestret. 7.1 Læringsudbytter Viden Den studerende har: viden om udvalgte fagetiske udfordringer i kontakten og kommunikationen med samt omsorgen for patienter i forskellige forløb i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages billeddiagnostiske undersøgelser viden om og kan reflektere over sammenhænge mellem udvalgte dele af menneskets anatomi og patofysiologi viden om, kan forstå og kan reflektere over anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med udvalgt billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende og personalesikkerhed viden om og kan reflektere over udvalgte etiske problemstillinger i professionspraksis viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder i forhold til dialog og relations skabelse Færdigheder anvende udvalgte radiograffaglige teknikker og metoder ved valg af modalitet i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af grundlæggende røntgenundersøgelser anvende og begrunde grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med billeddannende udstyr i forhold til patient-, pårørende- og personalesikkerhed anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation i borger- og patientforløb mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at søge og vurdere udvalgt empiri og teori Kompetencer identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder i tilknytning til professionsudøvelse håndtere kommunikation i forbindelse med udvalgte røntgenundersøgelser, herunder indgå i en dialogbaseret relation med borgere, patienter og pårørende 17/22

7. Klinisk uddannelsesdel (10 ECTS) håndtere anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi ved udvalgte billeddiagnostiske undersøgelser udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 7.2 Mål for læringsudbytte i klinisk uddannelse Målene er beskrevet som viden, færdigheder og kompetencer knyttet til det radiologiske patientforløb. Målene er overordnet beskrevet i forhold til Radiografimodellens struktur inddelt efter præ-, per-, og postradiografi. Det kliniske uddannelsessted tilrettelægger primært ophold i DR rum og der introduceres til CT (scannerens hovedkomponenter, centrering og lejring, forskellige scantyper, scan og display FOV). Det enkelte klinisk uddannelsessted kan derudover tilrettelægge korte ophold i afdelingens øvrige rum og funktioner. Ud over disse detaljerede læringsudbytter tilrettelægger det kliniske uddannelsessted en introduktion til afdelingen samt introduktion til afdelingens ergonomi- og forflytningsprincipper. 7.2.1 Præradiografisk detaljerede læringsudbytter udføre relevant dataindsamling identificere mulige udfordringer i undersøgelsessituationen Identificere mål for den gode handling i et etisk perspektiv demonstrere klargøring af stuen 7.2.2 Perradiografiske detaljerede læringsudbytter anvende afdelingens procedure for patientidentifikation og informeret samtykke anvende afdelingens procedure for hygiejniske principper udføre situationsbestemt kommunikation og patientinformation udføre situationsbestemt omsorg, pleje og støtte for patienten identificere røntgenanlæggets forskellige komponenter ved et konventionel DR anlæg følge en simpel procedure for gennemførelse af undersøgelsen, herunder lejring/centrering/positionering demonstrere valg af organ programmer udføre situationsbestemt strålebeskyttelse 18/22

7. Klinisk uddannelsesdel (10 ECTS) anvende korrekt Hø/Ve markering 7.2.3 Postradiografiske detaljerede læringsudbytter forklare røntgenrørets opbygning, komponenter og funktion beskrive udvalgte parameter(kv, ma og sek, raster)i forbindelse med dannelse af billedmateriale Forklare relevant strålebeskyttelse Beskrive relevante billedkriterier navngivning af anatomiske strukturer på billedet beskrive mulige radiologiske fund på røntgenbilledet beskrive kommunikative refleksioner i præ-, per- og postradiografi beskrive kommunikationens grundlæggende elementer, herunder afsender og modtager, kanaler, tegn og koder samt verbal og nonverbal kommunikation. beskrive forskellige etiske problemstillinger i mødet med patient beskrive og begrunde passende handlinger i omsorg, pleje og støtte i forbindelse med patienten 7.2.4 Deltagelsespligt Det forventes at den studerende er studieaktiv svarende til 40 timer ugentligt. Den studerende har mødepligt i den kliniske del svarende til et omfang på gennemsnitligt 30 timer om uge. Det kliniske uddannelsessted kan planlægge en studieuge fra mandag søndag i tidsrummet kl. 7:30 23:00. Den individuelle studieplan tilrettelægges, så der tages hensyn til den studerendes opfyldelse af semestrets læringsudbytte. Det er den studerendes eget ansvar at få registreret sin studiedeltagelse. Den kliniske uddannelsesansvarlige radiograf slutattesterer studiedeltagelsen. Attestationen er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøve. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra, såfremt der er særlige grunde til fraværet. Dispensationen foretages ud fra en individuel vurdering. Som grundlag for vurdering anvendes begrundelse og dokumentation for fravær samt den individuelle studieplan udarbejdet af den studerende og den kliniske uddannelsesansvarlige radiograf. 7.2.5 Adgangsgivende studieaktiviteter Godkendt individuel studieplan 19/22

8. Prøve Godkendt praksisfortælling samt deltagelse i mundtlig refleksion og feedbacksession Godkendt gennemsnitligt 30 timers tilstedeværelse pr. uge Godkendt klinisk praktisk øvelse, se nedenfor. 7.2.6 Klinisk praktisk øvelse Øvelsen finder sted på det kliniske undervisningssted, hvor den studerende gennemfører klinisk undervisning på 1.semester. Øvelsen består af en klinisk undersøgelse og teoretisk refleksion hvorved teorier kobles til kliniske handlinger. Tilrettelæggelse af øvelsen påhviler det kliniske undervisningssted som tilstræber, at undersøgelsen, der tildeles den studerende, afspejler den kliniske hverdag. Den kliniske øvelse skal give den studerende mulighed for at demonstrere i hvilken grad semestrets læringsudbytte er opnået. Den kliniske øvelse indebærer udførelse af én alment forekommende undersøgelse (ex: hænder/fingre/fødder/forfod/knæ/hofte/håndled/fodled/thorax). I de særlige tilfælde hvor dette ikke er muligt tildeles en kompliceret undersøgelse som udføres under vejledning. Undersøgelsen tildeles den studerende umiddelbart inden øvelsen. Den studerende modtager mundtlig og skriftlig feedback. Rammer for øvelsen Kliniske vejledere/uddannelsesansvarlige følger den studerende. Forhindres den studerende i at gennemføre den planlagte undersøgelse af udefrakommende årsager, informeres og tildeles den studerende en ny undersøgelse. Øvelsens varighed Kliniske undersøgelser: Én undersøgelse, dog maksimalt 30 minutter. Den studerende færdiggør om muligt sin igangværende undersøgelse, eller alternativt overdrager færdiggørelse af undersøgelsen til personalet på det kliniske undervisningssted. Teoretisk refleksion over kliniske undersøgelser: 25 minutter. Votering og tilbagemelding: max 30 minutter 8. Prøve Semestret afsluttes med en intern skriftlig prøve i Radiografisk anatomi og fysiologi. Prøven afvikles som en 3 timers tilstedeværelsesprøve uden hjælpemidler. Prøven afholdes på uddannelsesinstitutionen. Institutionens regler for skriftlige prøver følges. 20/22

9. Litteratur Prøven tilrettelægges i den sidste uge af semestrets teoretiske del. Bedømmelse offentliggøres i uge 5/27, efter godkendt klinisk ophold. 8.1.1 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen For at få karakteren 02 skal den studerende opnå mindst 50 point. De øvrige karakterer sker i forhold til nedenstående pointfordeling: Point Karakter 0-24 - 3 25-49 00 50-54 02 55 65 4 66 79 7 80 90 10 91-100 12 Studerende, der ikke består, har mulighed for at se opgavebesvarelsen. Studerende, der ønsker at benytte denne mulighed, skal henvende sig til eksaminator indenfor 14 dage efter karakteren er offentliggjort. Fremvisning af opgavebesvarelsen sker herefter. 8.1.2 Omprøve Det tilstræbes at 1.omprøve tilrettelægges i uge 8/34. Tilrettelæggelse påhviler uddannelsesinstitutionen og meddeles den studerende. Prøven afvikles efter samme retningslinjer som den ordinære prøve. I øvrigt henvises til Prøvereglement ved UCL 9. Litteratur Du kan finde uddannelsens samlede litteraturliste her 21/22

10. Referencer 10. Referencer Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse. BEK nr 1046 af 30/06/2016 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. BEK nr 507 af 30/05/2016 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). BEK nr 114 af 03/02/2015 22/22