Strategi Forbrugerrådets strategi og visioner De næste ti år Forbrugerrådets vision frem mod 2020 DET gør vi de næste tre år Strategiske mål for Forbrugerrådets arbejde 2011-2013 Her skal vi satse Interview med rådsmedlemmer og medarbejdere
2 forbrugerrådets strategi og visioner Forbrugerrådet i fremtiden Forbrugerrådet har fået en ny og ambitiøs strategi. Med dette særtryk af Tænk præsenterer vi strategien der omfatter visionen for, hvor vi er i 2020, og de mål på tre års sigt, der skal føre os i retning af visionen. Vi fremhæver nogle af de mennesker, som er afgørende for, at den fører til resultater. Vi har i strategien lagt vægt på, at Forbrugerrådet skal udvikle sig betydeligt og sikre den bredest mulige forankring i samfundet, udtrykt gennem et stort antal medlemmer og gennem styrket dialog med forbrugere, virksomheder og organisationer. Vi skal skabe mest mulig værdi og skubbe på for at fremme bæredygtighed, og for at virksomhederne løfter deres sociale ansvar. Forbrugerrådet kan i løbet af de kommende år vokse til at blive en folkelig bevægelse både i indhold og slagkraft. Forbrugerrådet skal også give et væsentligt bidrag til at fremme konkurrenceevne og produktivitet og derigennem skabe bedre vilkår for forbrugerne. Vores faglige troværdighed er i den proces helt afgørende, og derfor har vi i strategien fokus på at sikre, at vi inddrager landets bedste eksperter i de ofte komplekse forbrugerpolitiske spørgsmål. Strategien kræver, at vi arbejder sammen og bruger alle de gode kræfter, vi har i Forbrugerrådet og udenfor. Vi glæder os til i fællesskab at udmønte strategien for en bæredygtig, forsvarlig og fremtidsorienteret forbrugerpolitik. Formand Camilla Hersom Direktør Rasmus Kjeldahl Vejen til en ny strategi Af Mette Boye, afdelingschef Forbrugerrådets strategiproces begyndte i januar 2010. Der blev nedsat en intern strategigruppe med repræsentanter for alle husets afdelinger. Vi undersøgte først, hvordan Forbrugerrådets arbejde opfattes både af medlemmer og af forbrugerne generelt: Hvordan opfattes vi, og hvad skal vi beskæftige os med? I foråret havde vi besøg af en række eksterne oplægsholdere, og derefter udviklede vi fire scenarier for Forbrugerrådet anno 2020. Disse blev gennemarbejdet og diskuteret på et medarbejderseminar før sommerferien. I august og september blev der udarbejdet udkast til strategi, som blev grundigt diskuteret og videreudviklet på et to-dages medarbejderseminar samt på ledelsesog bestyrelsesseminarer. I oktober holdt Forbrugerrådet og Dansk Erhverv en fælles konference om fremtidens forbrugerpolitik, som gav yderligere inspiration til strategien, og i årets sidste måneder blev den endelige vision og strategi færdigudformet og derefter endeligt godkendt af rådsforsamlingen. Tænk Strategi Redaktion: Erik Valeur, Layout: Geira Bjørn Olsen, Tryk: Vester Kopi
2020 Vision for Forbrugerrådet Forbrugerrådet fremmer bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder. Vi sikrer forbrugernes rettigheder og gør forbrugerne til en magtfaktor på markedet. Vi er kendt som en indflydelsesrig organisation, der med et stigende antal personlige medlemmer og medlemsorganisationer formår at skabe konkrete forbedringer for alle forbrugere. Forbrugerrådet er en professionel NGO, der arbejder analytisk og faktabaseret. Forbrugerrådet arbejder for alle forbrugere, uanset deres ressourcer, bopæl og politiske observans. Vi arbejder for at forbedre forbrugernes vilkår gennem debat, oplysning og hjælp til alle med interesse for sammenhængen mellem forbrug og samfund. Forbrugerrådet samtænker sine aktiviteter og inddrager i videst muligt omfang medlemsorganisationer og personlige medlemmer.
4 forbrugerrådets strategi og visioner Strategiske mål for Forbrugerrådet 2011-2013 Med udgangspunkt i 2020-visionen har vi sat tre overordnede mål, der sigter på at opfylde visionen, og som angiver ambitionen for Forbrugerrådets arbejde i perioden 2011-2013. Mål 1 Forbrugerrådet fremmer bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder Vi har i 2013 udviklet mindst 3 markedsstandarder, aftalevilkår og lignende forbrugerrelevante værktøjer, der fremmer markedseffektiviteten Vi gennemfører i perioden en eller flere kampagner, der har til mål at opnå lavere priser på udvalgte markeder under hensyntagen til socialt ansvar og bæredygtighed Mindst hvert andet politiske mål omfatter aktiviteter, der har til formål at påvirke markedet gennem forbrugernes adfærd Vi formulerer og implementerer i 2011 en plan for et styrket fokus på bæredygtighed og socialt ansvar i Forbrugerrådets arbejde planen skal indeholde mål for ændringer i forbrugernes adfærd og viden i relation hertil Mål 2 Forbrugerrådet er en indflydelsesrig organisation med et stigende antal personlige medlemmer og medlemsorganisationer Mindst halvdelen af medlemsorganisationerne har i perioden deltaget aktivt i et fælles projekt med Forbrugerrådet 90 pct. af de personlige medlemmer har i 2013 kendskab til mulighederne i deres medlemskab af Forbrugerrådet 50 pct. af forbrugerne ved i 2013, at Forbrugerrådet er en interesseorganisation (i 2009: 33 pct.) 20 pct. af de personlige medlemmer har deltaget i en medlemsaktivitet Vi har i 2013 medlemsorganisationer, der repræsenterer faglig viden på alle vore væsentlige indsatsområder I 2013 har vi mindst 120.000 personlige medlemmer. (Målet for 2020 er 250.000 medlemmer) Der skal i 2013 være en omsætning fra medlemmer og andre kunder på mindst 60 mio. kr. Der skal i 2011 fremlægges en strategi for udvikling af nye medlemstilbud Mål 3 Forbrugerrådet er en professionel NGO, der arbejder analytisk og faktabaseret I 2013 bidrager forbrugere i dialogform på 6 udvalgte områder til Forbrugerrådets arbejde I 2013 har rådgivningstjenesten mindst 20.000 forbrugerhenvendelser om året I 2012 har vi oprettet et panel med et bredt udsnit af eksterne eksperter, og i 2013 har vi i mindst 10 tilfælde indhentet vurderinger fra dette panel
De 8 grundlæggende forbrugerrettigheder Forbrugerrådet arbejder som en del af den globale forbrugerbevægelse for disse grundlæggende forbrugerrettigheder: Retten til sundhed og sikkerhed Retten til at vælge Retten til at blive hørt Retten til oplysning Retten til forbrugerundervisning Retten til økonomisk tryghed Retten til rådgivning og klageadgang Retten til et sundt og bæredygtigt miljø Omverdenens syn på Forbrugerrådet? Vi har i slutningen af 2009 fået lavet to kendskabsanalyser én blandt medlemmerne (985 respondenter) af Forbrugerrådet og én blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen (1089 respondenter). Overordnet set viser kendskabsanalyserne, at Forbrugerrådet anses for at være troværdigt, seriøst og pålideligt men at begreber som indflydelsesrigt og slagkraftigt ikke falder først for. Traditionelle forbrugerområder som fødevarer og forbrugerrettigheder vurderes som de vigtigste, mens nyere satsningsområder som digitale rettigheder og privatøkonomi ikke har slået an på samme måde. Nogle konklusioner fra undersøgelserne: 30 pct. af medlemmerne vil gerne støtte det forbrugerpolitiske arbejde De mere traditionelle forbrugerområder er mest populære forbrugernes rettigheder, produkttest/sikkerhed, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og markedsføringsregler scorer højst, både blandt medlemmer og i befolkningen generelt Nyere satsningsområder som privatøkonomi, beskyttelse af private oplysninger og virksomhedernes sociale ansvar, CSR, er der mindre interesse for i befolkningen Medlemmerne er væsentligt mere interesserede i miljø og kemi end befolkningen generelt: 20 pct. af befolkningen angiver kemi i hverdagen som vigtigst, det samme gør 34 pct. af medlemmerne. 15 pct. af befolkningen peger på miljø som vigtigst, mens det gælder for 26 pct. af medlemmerne Troværdig, seriøs og pålidelig er de tre ord, både medlemmer og befolkningen mener bedst passer på Forbrugerrådet
6 forbrugerrådets strategi og visioner Det skal Forbrugerrådet fokusere på Ni medlemmer af Forbrugerrådets øverste myndighed, rådsforsamlingen, giver deres bud på fremtiden Rut Jørgensen, Forbrugergruppen Himmerland Her i Himmerland dannede vi vores egen lokale forbrugergruppe for cirka syv år siden med godt og vel 100 medlemmer. Vi laver informationsmøder og fortæller folk om reglerne på teleområdet. Vi står i butikscentre og fortæller om varedeklarationer og hvad man kan forvente, hvis noget skal byttes. Vi holder oplysningsmøder om sund mad og meget andet. Jeg synes generelt ikke, forbrugerne ved nok om deres rettigheder, og det bliver værre, jo ældre man bliver. Så derfor skal der fokus på nethandel, forbrugslån og snyd med alle former for kort, rettigheder og pligter. Ulla Maria Mortensen, Hjemkundskabslærerforeningen Forbrugerundervisningen i skolerne skal prioriteres, så børnene lærer at holde hus med ressourcerne og blive kompetente forbrugere. Det hænger sammen med to af de grundlæggende forbrugerrettigheder: Retten til forbrugerundervisning og retten til et sundt og bæredygtigt miljø. Før i tiden var det jo en tavs viden, der blev overleveret fra moren til næste generation om madlavning og rengøring og alt det praktiske i den forbrugende husholdning men sådan er det ikke mere. Mange flytter hjemmefra uden at have fået den nødvendige, praktiske viden om at holde eget hus og passe på ressourcerne og derfor skal der bruges mere tid på undervisning i skolerne. Mads Svaneklink, Danske Studerendes Fællesråd De kommende udfordringer er blandt andet hele digitaliseringen altså e-handel og sikkerhed i den forbindelse. De nye unge forbrugere shopper på en helt anden måde, de køber internationalt og downloader produkter, det er ikke bare ned til købmanden og hjem igen. For Forbrugerrådet ser jeg en meget ambitiøs målsætning for udvidelse af medlemstallet hvis medlemstallet kunne komme op på en kvart million, ville vi i langt højere grad være en bevægelse end en organisation. Det vil give nye arbejdsvilkår med flere projekter og større kapacitet. Jeg synes også, vi skal gøre opmærksom på konsekvenserne af vores forbrug. Bæredygtighed og socialt ansvar er et ikke helt opdyrket område, som er vigtigt. Dorte Rebbe Schou, Dyrenes Beskyttelse Jeg synes, at gennemskuelighed på markedet er det allervigtigste: Hvor varerne kommer fra og hvilke produktionsmetoder, der er blevet brugt. Hvordan er disse æg egentlig fremstillet, har der været børnearbejdere med til at fremstille den chokolade? Hvilke råvarer indgår der og hvad med dyrevelfærden? Alt det, der gør, at vi kan træffe nogle valg, som ikke bare har med prisen at gøre. Ideelt set kunne jeg derfor godt tænke mig, at der blev udviklet et fælles sted, hvor vi kunne slå alle disse oplysninger om alle produkter op. Så kunne de firmaer, der fremstiller de gode varer, også få fortjent credit for det, de gør. Lige nu er det en ren jungle. Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist forbund Bæredygtighed bliver et vigtigt punkt for os og for samfundet i det hele taget. Jeg kommer jo fra cyklistforbundet, og vores transportvalg og -adfærd står over for en kæmpe omstilling en klimaomstilling væk fra brug af fossilt brændstof, som vi endnu ikke har set begyndelsen på.
Rådsforsamlingen består af repræsentanter fra omkring 30 landsdækkende organisationer, lokale forbrugergrupper og knap 80.000 personlige medlemmer. Rådsforsamlingen vedtager de overordnede politiske retningslinjer og vælger Forbrugerrådets bestyrelse og formand. Traditionelt har Forbrugerrådet været fokuseret på det, vi putter i munden, men det sunde liv handler jo tillige om, hvordan vi bevæger os. Vores børns sundhed er utrolig afhængig af, at de får mulighed for at cykle og gå. Også af den grund bør Forbrugerrådet have endnu mere fokus på danskernes transportmuligheder, og at der er ordentlige alternativer til bilen. Karen Leth, Kost- & Ernærings forbundet Jeg tror, at et højere medlemstal både blandt unge familier og i befolkningen og et generelt større kendskab til Forbrugerrådet som uafhængig organisation, vil gavne forbrugeres handlemuligheder og rettigheder. Organisationen vil stå sig stærkere i forhold til politikere og alle udbyderne af varer og ydelser. Vi bør i de kommende år gøre noget ved de svært forringede indkøbsmuligheder i provinsen og det generelt langt smallere fødevareudbud inden for de enkelte fødevaregrupper. I mange tilfælde gives der med prisen køb på fødevarernes øvrige kvaliteter. Som forbrugere skal vi desuden kunne vælge GMOprodukter til eller fra. Det er et etisk dilemma, som man landspolitisk indtil videre har haft held med at navigere udenom. Judith Kyst, Fairtrade Mærket Danmark Jeg ser styrkelsen af Forbrugerrådet som medlemsorganisation som fuldstændig central de kommende år. Det er simpelt hen nøglen til at gøre forbrugerne til en reel magtfaktor, der kan påvirke markedet. Miljømæssige og etiske handelsudfordringer vil stige, og løsningerne på de problemer kan ikke vente til 2020. Fokus på bæredygtighed og socialt ansvar gennem en ny plan på området kan blive ret afgørende for forbrugeradfærden på området, der lige nu har mange sorte huller og uafklarede problemstillinger. Anita Barbesgaard, personligt medlem Jeg tror desværre, at et meget stort emne og problem for os forbrugere i fremtiden bliver privacy altså problemerne med overvågning og dermed rettighederne til éns personlige oplysninger. Jeg tror, at vi som forbrugere får sværere ved at kontrollere hvem der har adgang til vores personfølsomme oplysninger, identitetstyveri, målrettet reklame og selektion af ønskede eller uønskede kunder. Mange betragter ikke emnet som et problem i dag men netop derfor udgør det en tikkende bombe, tror jeg, fordi vi ikke er varsomme med, hvilke oplysninger vi udleverer til hvem. André Just Vedgren, personligt medlem Markedsføringsloven er efter min mening af helt central betydning for Forbrugerrådet. Det er urimeligt over for de virksomheder, der følger loven, at det ikke har konsekvenser for dem, der bryder den. Tilsvarende gælder for købeloven: Det er uforståeligt, at en så simpel lov stadig ikke bliver overholdt, og at det ikke har konsekvenser af en helt anden karakter at bryde den. I fremtiden skal man kunne stå i Elgiganten, skanne stregkoden på en af maskinerne med sin telefon og straks få at vide, hvordan den er vurderet i test, hvad prisen skal være, og hvor meget den koster at holde i gang over en levetid på 5 år. Men ud over at stille oplysninger til rådighed, skal man også gå mere efter at uddanne forbrugere i alle aldre til at kende deres ret og pligt, og det er det lange seje træk.
Medarbejderne ser ud i fremtiden En sindssygt hurtig udvikling Forbrugerrådet har netop nedsat en række særlige fagteams på tværs af afdelingerne, og det er jeg meget glad for, siger Camilla Udsen, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerpolitisk Center. Det er her, Forbrugerrådets politiske arbejde foregår, fra de helt store kampagner til den daglige påvirkning af forbrugerpolitikken i Danmark og EU. Nogle her i huset arbejder politisk med forbrugersagen andre journalistisk og det er jo netop den gode kombination, vi har i Forbrugerrådet. Vi har dygtige journalister og testmedarbejdere og vi har folk med politisk indsigt og viden, siger Camilla Udsen. Jeg synes, vi fremover skal have endnu mere fokus på bæredygtighed og ansvarlighed, for forbrug har altså nogle konsekvenser for mennesker i andre lande. Vi kan ikke forlange, at forbrugerne skal redde verden, hver gang de går igennem et supermarked men vi kan give dem et overblik, og vi kan tænke bredere. Vi kan sætte fokus på den sindssygt hurtige udvikling inden for elektronik, hvor vi køber og smider væk hele tiden. Hellere hip end støvet Jeg synes, det er vigtigt, Forbrugerrådet arbejder på at få et bedre image et mere hip image faktisk, siger assistent i abonnementsafdelingen, Mads Berg. Jeg synes, vi skal på Facebook og på de mobile applikationer. Ja, der skal faktisk være lidt mere fastfood over det. Man skal kunne få Bedst i test leveret på sin smartphone, mens man står nede i butikken, siger Mads Berg. Jeg synes også, vi skal teste flere firmaer på deres service. Det kunne være alt fra pensionskasser til autoværksteder og læger, der tilbyder øjenoperationer. Og da især i en tid, hvor flere og flere gamle serviceområder privatiseres. Børnene er de sårbare I Forbrugerrådets telefonrådgivning registrerer vi dagligt en stor frustration over de nærmest Klondykelignende tilstande inden for televerdenen, når det gælder abonnementsordninger og internetmarkedsføring og nu senest den nye automatiske kortbetaling, hvor hver virksomhed kan vælge sine egne vilkår, siger Mie Sloth Carlsen, der er oplysningskonsulent og svarer på direkte henvendelser fra forbrugere. Vi kommer også til at fokusere mere på den virtuelle verden, hvor den handlende og forbrugeren ikke står over for hinanden, og hvor der allerede nu er meget svindel. Her er nogle af de mest sårbare brugere børn og unge. Vi skal også fokusere på højere kvalitet af for eksempel elektronik. Købelovens reklamationsregler udvandes, fordi det nærmest anses for synd for forretningerne, at de skal afhjælpe så mange fejl på deres alt for ringe produkter. Og så synes jeg, man skulle indføre forbrugerundervisning i skolerne, så de danske folkeskoleelever lærte helt grundlæggende at begå sig som forbrugere. Handel med data Jeg synes, det er godt, vi prøver at få fat i nogle af de nye, vigtige emner som for eksempel handel med folks data og forbrugsmønstre, siger journalist Thomas Lemke fra Tænk. Man kan jo spare en masse irrelevante reklamer, men det kan også betyde, at man bliver bombarderet med alt muligt ligegyldigt, og at éns navn bliver benyttet i nogle sammenhænge, man ikke ønsker. Thomas Lemke er teamkoordinator i en tværgående faggruppe, der skal sætte fokus på priskonkurrence i Danmark, og det direkte samarbejde på tværs af Forbrugerrådets afdelinger kan være til fordel for både den politiske afdeling og Tænk, mener han. Men faggrupperne skal finde en balance mellem det målrettede politiske arbejde og den uafhængige, kritiske journalistik. I sådan en gruppe kunne det jo godt være, at det var politisk rigtigt at opretholde et godt samarbejde med for eksempel Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, mens der journalistisk set ville ligge en opgave i at påpege det, hvis styrelsen prioriterede forkert, manglede ressourcer eller ikke gjorde arbejdet godt nok. Så der vil være metodeforskelle, der skal kigges på hen ad vejen. Vi smider alt for meget ud På mit område som primært er teknologi synes jeg, vi skal fokusere på bæredygtighed de kommende år. Få folk til at købe nogle produkter, der både holder meget længere og kan repareres, siger Jakob Sindballe, der er testmedarbejder på Tænk. Det gælder ikke mindst elektronik, hvor man hele tiden smider ud. På printerområdet tester vi 150 printere om året altså 150 nye modeller. Man kan spørge sig selv, om der virkelig er brug for 150 nye modeller hvert år? Jeg synes, vi skal have lagt krav om ansvar for bortskaffelse af kasserede produkter ind i lovgivningen. På det lidt større plan skal vi vide mere om, hvad der foregår i hovedet på forbrugerne, så vi kan skærpe vores område og så vi for eksempel i min afdeling kan teste de produkter og kvaliteter, som folk virkelig lægger vægt på.