Referat af REUs Møde nr. 103 Fredag den 29. april 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Relaterede dokumenter
Referat af REUs Møde nr. 121 Mandag den 22. januar 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 86 Fredag den 9. maj 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 97 Fredag den 25. september 2015 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Referat af REUs Møde nr. 113 Tirsdag den 23. maj 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 91 Fredag den 14. november 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 108 Fredag den 11. november 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Referat af REUs Møde nr. 101 Tirsdag den 2. februar 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 90 Fredag den 10. oktober 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 88 Fredag den 29. august 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 128 Fredag den 16. november 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 118 Fredag den 13. oktober 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 122 Fredag den 2. februar 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 100 Fredag den 11. december 2015 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Referat af REUs Møde nr. 95 Torsdag den 30. april 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 120 Fredag den 8. december 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 123 Fredag den 16. marts 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Referat af REUs Møde nr. 96 Fredag den 28. august 2015 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Regionerne indsats i forhold til udbuddet af erhvervsuddannelser fra 2017 status januar 2016

Referat af REUs Møde nr. 81 Fredag den 11. oktober 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 98 Fredag den 23. oktober 2015 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Referat af REUs Møde nr. 80 Fredag den 20. september 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet

Udbudsrunden Udbudsrunden 2017

Referat af REUs Møde nr. 83 Fredag den 31. januar 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af 38. møde i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) onsdag den 20. april 2016

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

Referat af REUs Møde nr. 111 Fredag den 17. marts 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Referat af REUs Møde nr. 106 Fredag den 23. september 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

August Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Referat fra mødet. Dato: Onsdag den 17. september 2014 kl til Emne: Referat fra mødet

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Referat af REUs Møde nr. 105 Fredag den 26. august 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Derfor skyder jeg med dette brev gang i en forsøgsproces på erhvervsuddannelserne.

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Foreningen har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:

Indkaldelse af ansøgninger om udbud til erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler.

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

Referat af REUs Møde nr. 104 Fredag den 20. juni 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Referat af REUs Møde nr. 92 Fredag den 12. december 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Emne: Godkendelse af referat fra mødet den 14. september

Flere unge i erhvervsuddannelse

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar Sags ID: SAG Dok.ID:

Referat af REUs Møde nr. 102 Fredag den 18. marts 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

Referat af REUs Møde nr. 82 Fredag den 13. december 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet

Vordingborg Uddannelsesråd (VUR)

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

Referat af REUs Møde nr. 115 Fredag den 23. juni 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Bilag 1: Notat om status for de første merkantile eux-elever aug.-dec. 2015

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Egu - Årsmøde januar 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers (REU)s udtalelse om rådets indstillinger i forbindelse med forsøg med erhvervsuddannelser

Til: Ansøgere om udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre

Referat af REUs Møde nr. 110 Onsdag den 1. februar 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Som følge af aftalen er der gennemført en supplerende proces for udbud af PAU.

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Møde 2/ maj 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent - FUTKA

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet

Udviklingsredegørelse for 2016

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Referat af møde i Det Nationale Dialogforum den 27. marts 2015

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Referat. Dato: Torsdag den 10. april 2014 kl til Emne: Referat fra mødet

MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

FUTKA DET FAGLIGE UDVALG FOR ERHVERVSUDDANNELSEN TIL TANDKLINIKASSISTENT

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Bilag 2.2, Referat. Dato: Tirsdag den 20. september 2016 kl til 12.00

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Referat af REUs Møde nr. 107 Fredag den 14. oktober 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Referat. Dato: Torsdag den 26. november 2015 kl til Tilstede

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Kvartalsrapport 3. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik

Referat af REUs Møde nr. 93 Fredag den 23. januar 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet

Hermed fremsendes høringssvar fra UU DANMARK. Hoslagte er fremsendt på til

Udskrift fra beslutningsprotokol for Økonomiudvalget Mødet den 13. december 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

EUD- og EUV-reformen. løser vi fremtidens efterspørgsel på faglært arbejdskraft?

Transkript:

Referat af REUs Møde nr. 103 Fredag den 29. april 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen til mødet, og derefter blev dagsordenen og referatet fra REUs møde nr. 102 den 18. marts 2016 godkendt. Formanden gjorde i den forbindelse opmærksom på, at referatet indeholdt en redegørelse for de faglige udvalgs forvaltningsmæssige opgaver på side 3-5, der som aftalt på møde nr. 102 vil blive udsendt af REU som vejledning til de faglige udvalg. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden informerede om, at de første resultater efter reformen er blevet offentliggjort i datavarehuset. Formanden har på den baggrund skrevet et debatindlæg, som er blevet bragt i blandt andet Altinget. Formanden oplyste endvidere om, at rådets formandsskab på baggrund af drøftelsen på sidste møde af temaet for et REU-arrangement på Folkemødet er nået frem til temaet Erhvervsuddannelserne som adgangsbillet til fremtidens videns- og produktionssamfund?. Dette skal sætte fokus på kernen i erhvervsuddannelsesreformen, at der skal stilles krav til de unge, og at de skal udfordres og tiltrækkes til erhvervsuddannelserne. Formanden orienterede desuden om, at der har været møde i REUs arbejdsgruppe vedr. de forberedende tilbud i overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Arbejdsgruppens næste møde er den 19. maj, hvor arbejdsgruppens formål skal drøftes. Det er desuden ambitionen at lægge op til en temadrøftelse på REUs møde i oktober omkring de forberedende tilbud m.v. Formanden opsummerede, at der efter sidste rådsmøde udestår en opfølgning vedr. både nationale grundforløbsprøver og realkompetencevurderinger vedr. euv, som REU pegede på i sit høringssvar vedr. ændring af hovedbekendtgørelsen. Angående uddannelseseksport af erhvervsuddannelser godkendte REU det analytiske bidrag, som ministeriet havde fremsendt. Hvis ministeren på den baggrund måtte ønske REUs indstilling i sagen, vil det blive sat på REUs dagsorden, når processen er klarlagt. Desuden forventes processen for de kommende udviklingsredegørelser igen at blive drøftet i REU, og om nødvendigt kan processen for næste års udviklingsredegørelser blive revurderet. Formandskabet vil være opmærksom på en dialog med ministeriet om evt. yderligere kvalificering af processen. REU opfordrede også til, at it-problemerne med Uddannelsesadministration.dk bør løses inden den kommende AMU-udbudsrunde. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling orienterede om, at der samme dag er blevet sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse om deltagerbetaling ved voksen- og efteruddannelse samt udkast til ændring af bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i høring. Begge udkast er godkendt af aftalekredsen og skal træde i kraft til sommer. Ændringerne er en løsning under åben uddannelse, som betyder en fritagelse for deltagerbetaling med mulighed for godtgørelse, at der ikke er nogen begrænsninger i relation til, hvor mange gange man kan få en realkompetencevurdering, og at realkompetencevurderingerne skal være bindende for alle institutioner. Der er endvidere kommet ny erhvervsuddannelses-bekendtgørelse, som træder i kraft 2. maj 2016, og som bl.a. indeholder regler om den nationale grundforløbsprøve. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har desuden afholdt tre regionale bestyrelseskonferencer, som der har været stor tilslutning til. Derudover er der blevet udmeldt en spørgeramme for virksomhedstilfredshedsmålinger. Ministeriet er opmærksom på den afsatte udstyrspulje. Det er ikke forventningen, at den vil komme på næste aftalekredsmøde, men det er noget, der arbejdes på. Ministeriet har desuden haft en organisationsændring, som træder i kraft 1. maj 2016. Ministeriet informerede om, at en evaluering af eux snart vil blive sendt i udbud med henblik på at tilvejebringe en større og mere systematisk viden om eux-forløbene. Evalueringen skal omfatte både de oprindelige eux-forløb, dvs. forløb påbegyndt før august 2015 samt nye eux-forløb efter reformen, som har kunnet påbegyndes fra august 2015. Evalueringen skal omfatte alle elever, der senest 1. september 2016 har afsluttet et eux-forløb, samt elever på et bredt udsnit af skoler, hvor eleverne har gennemført enten et grundforløb, første år af et hovedforløb eller det studiekompetencegivende forløb i skoleåret 15/16. Evalueringen vil bestå af tre delopgaver. Den første omhandler en kortlægning af eux forløb, herunder kortlægning af eux-forløbene, elevgruppen, skolernes tilrettelæggelse og elevernes vurdering af forløbene. Den anden del omhandler opfyldelse af de faglige mål i eux forløb ved at sammenligne med hhv. ordinære erhvervsuddannelseselever og elever på en gymnasial uddannelse samt undersøge elevernes resultater i forhold til deres socioøkonomiske status. Den tredje del vil være en analyse af eux forløbene baseret på kvalitative og kvantitative data. Denne skal undersøge, om eux-forløbenes struktur sikrer hensigtsmæssige læringsforløb, overskuelig og ensartet struktur, samt mulighed for samlæsning af eux-hold. Eux-forløbenes indhold skal undersøges ift., om det tilgodeser elevernes tilegnelse af relevante studiekompetencer samt kompetencer, der er anvendelige indenfor eux-forløbets erhvervsområde. Endelig skal skolernes tilrettelæggelse af eux-forløb og praktikpladssituationen for eux-elever sammenholdt med praktikpladssituationen for ordinære elever undersøges. Der vil blive nedsat en følgegruppe til evalueringen med deltagelse af parter fra erhvervsuddannelsesområdet samt repræsentanter for den gymnasiale del af et eux-forløb bestående af Danske Erhvervsskoler Lederne og Danske Gymnasier, GL, IDA og DJØF, da gymnasiernes organisationer har fyldt meget i debatten omkring eux. Morten Smistrup, LO, ønskede, at ministeret genovervejer inddragelsen af gymnasieorganisationerne, da eux er en erhvervsuddannelse. I forhold til realkompetencevurderingen kvitterede han for løsningen men opfordrede til, at udbuddet af realkompetencevurderingen sikres, så der ikke kommer ventetid. Praktikpladstallene viser en svag fremgang, men social- og sundhedsuddannelserne trækker meget ned. Desuden er der en særlig udfordring i forhold til de 17-19 årige, hvis 30 procentsmålsætningen skal nås. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at Danske Gymnasier, IDA og DJØF ikke skal inddrages i en følgegruppe på erhvervsuddannelsesområdet men kan konsulteres efter behov. Derudover bør man styrke inddragelsen af virksomhedernes opfattelse af muligheder og barriere for eux, da det er dem, som skal aftage eleverne. 2

Ronald Karlsen, GL, svarede, at han undrer sig over LO og DAs meldinger omkring sammensætningen af følgegruppen. Gymnasieorganisationerne har meget viden på området, som man siger nej til at inddrage. Gymnasieorganisationerne interesserer sig meget for eux evalueringen og en løsning af de udfordringer, der er på eux. Morten Smistrup, LO, svarede, at GL har en legitim interesse, idet de organiserer eux-lærerne. Derimod har Danske Gymnasier ikke en legitim interesse som aktører på området, selvom de har en politisk interesse. Pia Svane, HK, pointerede i forhold til eux evalueringen, at det er vigtigt at opdele i uddannelser og forskellige eux-modeller, da udfordringerne er forskellige indenfor de forskellige områder. Desuden bør der komme en opfølgning på eux senere hen, da området stadig er meget nyt. Ønskes aftagere inddraget, bør man også inddrage professionsskoler og erhvervsakademier. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at der ikke bør sættes spørgsmålstegn ved eux-elevernes faglighed, da de aflægger samme prøver som andre gymnasieformer. Der er godt, at der kommer en evaluering, men eleverne bør opdeles i forhold til, om de er startet før og efter reformen og på de enkelte uddannelser. Desuden bør virksomhederne inddrages i højere grad, fordi det er vigtigt, at der skaffes eux-praktikpladser nok. Det er en udfordring for virksomhederne, at rigtig mange eux-elever vælger at læse videre, og derfor giver eux heller ikke nødvendigvis flere faglærte. Af samme grund er eux-elever en langsigtet investering for virksomhederne. Tina Voldby understregede, at det er meget vigtigt, at der bliver sondret mellem den nye og den gamle ordning. Der har været mange udfordringer omkring de første elever, og det er vigtigt, at dette ikke bliver overskyggende. Endvidere er det vigtigt, at evalueringen skelner mellem de forskellige uddannelser. Pia Maul Andersen, 3F, kvitterede for løsningen i forhold til realkompetencevurderingen og spurgte til, hvor skal man så tilmelde sig, når realkompetencevurderingen kommer ind under åben uddannelse, og hvorvidt der vil komme statistik på området. Christoffer Jørgensen, HL, kvitterede for løsningsforslaget for realkompetencevurderingen men bemærkede, at euv står over for nogle meget komplekse udfordringer, som den ikke vil løse alene. I evaluering af eux er det afgørende, at man er opmærksom på, at eux-forløbene er meget forskellige. Desuden er det vigtigt, at der bliver set på hvilke typer elever, der starter på eux, for at undersøge, hvad forløbet gør for elevernes kompetenceniveau. Charlotte Netterstrøm, FOA, kvitterede for realkompetencevurderingsløsningen. I forhold til evalueringen af eux er det vigtigt, at der bliver set på praktikpladsudfordringen, herunder udviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Martin Liebing Madsen, FTF, pointerede, at diskussionen viser, at evalueringen af eux bør se på overgangen til arbejdsmarkedet, herunder hvad eleverne gør efterfølgende, hvilke stillinger får de, om uddannelsen giver højere lønninger eller adgang til andre stillingstyper, og om den medvirker til at skabe nye stillingstyper. Det er afgørende at se på den type spørgsmål også, da det gør det muligt at måle, om eux kan betale sig. Det kan ikke gøres meningsfuldt endnu, men der bør være fokus på, at det er det, som har betydning i sidste ende. I relation til realkompetencevurderinger vedr. euv er det vigtigt, at tilgængeligheden til realkompetencevurderingerne gøres stor. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at ministeriet tager kommentarerne med i det videre arbejde med evalueringen af eux. Eux kræver et tæt samarbejde mellem eux-lærerne og 3

erhvervsuddannelseslærerne, derfor bør begge disse grupper inddrages på en eller anden måde. I forhold til realkompetencevurderingen vil en realkompetencevurdering gennemført inden uddannelsesstart ikketælle som et uddannelsesforsøg, taxametertilskuddet vil svare til det nuværende niveau, og den vil kunne udbydes af dem, som udbyder hovedforløbet. Statistik omkring realkompetencevurderingen vil blive vanskeligt, og ministeriet vender tilbage med svar på, hvor tilmeldingen vil ske. Formanden fortalte, at hun i forbindelse med deltagelse i Uddannelsesmødet 2016, som uddannelsesog forskningsminister Ulla Tørnæs havde inviteret repræsentanter for den videregående uddannelsessektor til, havde bemærket, at eux blev omtalt som en uddannelse med et lavere niveau end andre gymnasiale uddannelser. Evalueringen kan være med til at nedbryde myter omkring eux, hvis alle de nævnte faktorer inddrages. Tina Voldby, TEKNIQ, pointerede, at eux-elever går til samme eksamener som andre gymnasiale elever, derfor må niveauet også være det samme. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, bemærkede, at datagrundlaget er begrænset, men at en evaluering meget vel kan benyttes til at udbrede viden omkring eux. Louise Phil, Dansk Byggeri, at der på byggeriets uddannelser er over 100 elever, som er blevet færdige med eux. Der kan ikke måles på det nye eux, hvilket man skal være opmærksom på. Morten Smistrup, LO, foreslog, at designet for eux-evalueringen bliver præsenteret for rådet, når der er fundet en udbyder. Formanden konkluderede, at det er et område som rådet er opmærksom på og det er vigtigt, at undersøgelsesdesignet er hensigtsmæssigt. Ad dagsordenens pkt. 4 Gensidig orientering om status for udbudsrunden 2017 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede om, at ministeriet har lagt alle data ud i nogle excel-ark for at mindske presset på systemet. Desuden er fristen for de faglige udvalg og regionsrådene blevet rykket en uge til den 27. maj 2016. Simon Neergaard-Holm, DA, spurgte på baggrund af informationsmøderne med det faglige udvalg til, hvad en godkendelse omfatter for en institution med flere afdelinger. Udgangspunktet er, at det er hovedinstitutionen, der godkendes. Skolerne har i deres ansøgninger angivet, hvilken afdeling de ønsker at udbyde uddannelsen på, men det er ikke den enkelte afdeling, som godkendes. Men hvad sker der, hvis skolen ønsker at flytte uddannelsen til en anden afdeling. Der er et behov for, at ministeriet - eventuelt i samarbejde med REU - skriftligt formulerer, hvad en udbudsgodkendelse indebærer. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, kvitterede for et godt samarbejde med ministeriet. Danske Regioner er også meget interesserede i, at der kommer retningslinjer for skolerne mulighed for at flytte uddannelser. Desuden har den første region allerede afgivet indstilling. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, bemærkede, at det bør fastslås juridisk, hvilke principper, der gør sig gældende. Man skal dog være opmærksom på, at institutionerne er selvejende. 4

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling tilkendegav, at der vil blive udarbejdet et kort notat. Formanden orienterede om, at REU har afholdt to informationsmøder for de faglige udvalg omkring udbrudsrunden den 12. og den 15. april. Der var 60-70 tilmeldte til hvert møde og en god stemning til begge møder. Desuden var formandskabet og ministeriet så meget i samklang i forhold til bedømmelseskriterierne, at ministeriet ved andet møde valgte ikke at gennemgå kriterierne efter Morten Smistrup have gennemgået disse som formand for REUs økonomi- og udbudsgruppe. Formanden konkluderede, at der er ros til ministeriet for processen, og at der bliver lavet et notat om, hvad en udbudsgodkendelse indebærer. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at REUs formandsskab snarest bør begynde behandlingen af udbudsgodkendelser til grundforløbets 1. del, da REU ikke får indstillinger fra de faglige udvalg for disse. Ad dagsordenens pkt. 5 Præsentation af søgetal, frafaldstal og elevtrivselsmålinger for erhvervsuddannelserne Kontorchef Signe Tychsen Philip fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præsenterede resultaterne af årets søgetal, frafaldstal og elevtrivselsmålinger indenfor erhvervsuddannelserne. Hendes PowerPoint præsentation er vedlagt referatet til rådets orientering. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at det er nogle interessante tal, selvom det er tidligt. I forhold til søgetallene kan det konstateres, at jo længere der er til en erhvervsskole, jo flere søger en erhvervsuddannelse. Altså jo længere væk man er fra de store byer, jo højere er søgningen. Bornholm har nået 30 procentsmålsætningen, mens søgetallene i København, Århus, Odense og Aalborg stadig er meget lave. Det er nødvendigt at overveje, hvordan man kan håndtere den markante urbaniseringsfaktor. Trivselsmålingen er også tankevækkende. Trivslen er generelt god, men der er stor spredning i tilfredsheden med de fysiske rammer, hvilket der må kigges på. Desuden er den elev, som trives bedst, en hovedforløbselev med en uddannelsesaftale, mens den elev, som trives dårligst, er en elev på grundforløbets første del. Det er bekymrende, hvor stor forskel der er på elevernes vurdering af deres læring i skolepraktikken sammenholdt med vurderingen af deres læring i ordinær praktik. 23 procent af eleverne i skolepraktik ved ikke, hvad målene for praktikken er, hvilket er tankevækkende og viser, at der er stadig et arbejde at gøre i forhold til kvaliteten i praktikcentrene. Frafaldet har en positiv udvikling, men der er stadig et arbejde at gøre. Det er spændende, om det store frafald på grundforløbets anden del gør, at der er et mindre frafald i første praktikperiode. Frafaldet på hovedforløbet har længe været stabilt på omkring 20 procent. Dette kunne skyldes frafald i prøvetiden, hvor eleverne måske blev i tvivl. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at man gerne havde set højere søgetal. For at højne søgetallene har DA fokuseret på udskolingen og mulighederne for at introducere eleverne i grundskolen til erhvervsuddannelserne gennem den åbne skole. Spørgsmålet er, hvordan dette kan gøres i praksis. Et eksempel er at finde i Fredensborg Kommune, som har et projekt, der hedder skolenivirkeligheden.dk. Det er et eksempel på, hvordan en række kommuner i samarbejde har struktureret virksomhedsbesøg på en let tilgængelig og lærerig måde. Der skal mere fokus på sådanne eksempler for at få flere elever til at søge en erhvervsuddannelse. Jan Bauditz, KL, bemærkede, at der efter en reform kan ses en utålmodighed i forhold til ændringerne i tallene, men ændringer tager tid. Alle aktører har et ansvar for at arbejde for at øge søgningen og 5

mindske frafaldet. Det er vigtigt at tale erhvervsuddannelserne op overfor forældrene, samt at virksomhederne og skolerne gør sig attraktive overfor elever og deres forældre. Det har en betydning for de unges valg, hvor langt der er til en erhvervsuddannelse i forhold til et gymnasium. Derudover er den åbne skole et vigtigt redskab til at få flere elever ind på erhvervsuddannelserne. Der er en strukturel udfordring i, at der er blevet skåret i midlerne til vejledningsindsatsen samtidig med, at de unge nu skal udfordres i deres uddannelsesvalg. Søgetallene kan måske også have sammenhæng med, at faget Uddannelse og Job, som er timeløst, bliver sparet væk. Det er vigtigt, at organisationerne samarbejder om at sende fælles signaler til folkeskolerne, erhvervsskolerne og virksomhederne om, at de skal samarbejde i forhold til udskolingen. Martin Liebing Madsen, FTF, bemærkede, at det er ærgerligt, at søgetallene ikke er steget til trods for den øgede opmærksomhed. Desuden bør det bemærkes, selvom frafaldet er blevet mindre, så er der også en elevgruppe, som ikke længere er med i grundlaget for tallene, idet de fagligt svageste elever falder for adgangskravet. Det er en anden elevgruppe, der er nu, derfor skal man være varsom med at omtale det for positivt. Ses der på eleverne i skolepraktik og deres trivsel, bør det bemærkes, at en del af deres dårligere trivsel burde kunne forklares med deres manglende praktikplads. Claus Eskesen, 3F, kvitterede for tallene. I forhold til sammenhængen mellem trivsel og uddannelsesaftaler, var det jo et mål i reformen, at vi skal have dygtigere elever, på bedre grundforløb hvilket skulle føre til, at eleverne bliver dygtigere og mere attraktive for virksomhederne. Men der er sket et fald i antallet af elever, der får en uddannelsesaftale. Det er et problem. Elever og forældre skal kunne se, at man bliver kvitteret med en uddannelsesaftale, hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Det er vigtigere end vejledning i folkeskolen, for så længe eleverne ikke kan få en uddannelsesaftale, kommer de ikke. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, pointerede, at skolerne og nu også sammen med de faglige udvalg - forsøger og lave en bredere uddannelsesdækning, idet mange af de potentielle elever ikke bor i byerne, men den brede uddannelsesdækning er ved at drukne skolerne økonomisk. Nogle små handelsskoler overvejer at droppe erhvervsuddannelserne og satser på at overleve via de gymnasiale uddannelser, mens andre små skoler undersøger fusionsmuligheder grundet den økonomiske situation. Det har vi ikke råd til sker, og det er en udvikling, som skal følges. Ronald Karlsen, GL, opfordrede til ikke at gå i panik over søgetallene. De er, som forventet. En grund til nedgangen kan være, at der er færre, der vælger 10. klasse, og i stedet søger optagelse direkte på gymnasierne, fordi de er bange for det måske kommende karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Desuden ligger der en særlig udfordring i forhold til de yngste elever, da disse oftest er dem, som har sværest ved at finde en praktikplads. Det er en problemstilling, der bør kigges på. Christoffer Jørgensen, HL, pointerede, at det er vigtigt at skille diskussionen af frafaldstal og optagelsestal fra hinanden, da det er to helt forskellige elevgrupper. Men i forhold til begge diskussioner er det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne fører til attraktive jobs. Louise Phil, Dansk Byggeri, konstaterede, at langt størsteparten af eleverne tager deres uddannelse i virksomhedspraktik, mens skolepraktik især benyttes i de store byer. Det er vigtigt også at diskutere elevers mobilitet, og hvordan man gør det attraktivt at flytte efter en praktikplads. Der er brug for nytænkning for at få eleverne til at flytte. REU bør diskutere, hvordan der skabes attraktive ungdomsmiljøer i de områder, hvor der er praktikpladser. 6

Formanden konkluderede, at ud over en diskussion af campus og praktikpladser, er der behov for at diskutere søgning i en temadrøftelse. Ad dagsordenens pkt. 6 Præsentation af datavarehuset Specialkonsulent Laura Garotti fra Styrelsen for It og Læring præsenterede ministeriets nye datavarehus på hjemmesiden uddannelsesstatistik.dk. Ad dagsordenens pkt. 7 Orientering om 5 landes vidensamarbejde under den europæiske alliance for lærlingeuddannelse Chefkonsulent Jan Reitz Jørgensen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præsenterede de foreløbige resultater fra samarbejdet. Hans PowerPoint præsentation er vedlagt referatet til rådets orientering. Morten Smistrup, LO, som selv har deltaget i nogle workshops i forbindelse med projektet, bemærkede, at projektet har været en god mulighed for vidensdeling omkring forskellige lærlingebaserede erhvervsuddannelser. Ad dagsordenens pkt. 8 Præsentation af Rambølls analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu) Thomas Jordan Johannessen og Beate Fabricius fra Rambøll præsenterede resultaterne af deres analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu). Deres PowerPoint præsentation er vedlagt referatet til rådets orientering. Morten Smistrup, LO, pointerede, at det er en udfordring for egu, at der ikke er noget viden omkring dens indhold. Derfor er det svært at sige noget om niveauet på uddannelsen. Desuden er det interessant, at samarbejdet mellem UU-vejledningen og jobcentret er mere væsentlig end uddannelsens organisering. Jan Bauditz, KL, bemærkede, at analysen viser, at egu er et tilbud, som er velfungerende for målgruppen. Muligheden for at få mere nytte af tilbuddet afhænger af muligheden for at skabe praktikpladser. Desuden vil adgangsbegrænsningen til erhvervsuddannelserne i fremtiden have en betydning. Formanden konkluderede, at rapporten vil blive inddraget i det videre arbejde i REUs arbejdsgruppe vedr. de forberedende tilbud i overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Ad dagsordenens pkt. 9 Høring over udkast til bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse Simon Neergaard-Holm, DA, spurgte, hvorfor erhvervsgrunduddannelsen er indplaceret på niveau tre i den nationale kvalifikationsramme. 7

Morten Smistrup, LO, supplerede med at spørge, om det fagligt kan begrundes, at den indplaceres sammen med nogle erhvervsuddannelser. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at hensigten er igennem bekendtgørelsen at sikre, at de lokale uddannelsesplaner tilrettelægges, så niveauet nås igennem de individuelt stillede kompetencemål. Morten Smistrup, LO, gjorde opmærksom på, at det vil være samme kvalifikationsniveau som for eksempel social- og sundhedshjælper og tarmrenser. Jan Bauditz, KL, pointerede, at egu er noget andet end en almindelig erhvervsuddannelse, men at den skal fungere, som en basis for en videre ordinær ungdomsuddannelse. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gjorde opmærksom på, at der følger meget andet af niveauspørgsmålet, herunder dimittendrettigheder. Morten Smistrup, LO, pointerede, at arbejdsmarkedets parter bør indgå på høringslisten, når det drejer sig om praktikpladser. Formanden konkluderede, at formandskabet udarbejder et høringssvar på baggrund af de afgivne kommentarer. Ad dagsordenens pkt. 10 Evt. Ingen bemærkninger 8