de byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering

de byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering AF EN ALUMINIUMSSMELTER I GRØNLAND smelteren den nye bydel byen kvantitative parametre... og kvalitative visioner

RAPPORTEN de byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering AF EN ALUMINIUMSSMELTER I GRØNLAND er udarbejdet for GREENLAND DEVELOPMENT A/S af Arkitekt maa NIELS BENNETZEN, NBA rådgivende planlæggere (projektleder) Mynstersvej 3 1827 Frederiksberg C niels.bennetzen@mail.tele.dk og ADPT architecturedepartment ved arkitekt maa ANDERS LONKA Siljangade 4 2300 København S alo@adpt.dk Maniitsoq, Nuuk og Sisimiut kommuner har bidraget direkte til rapportens afsnit 2, 3 og 4. For Maniitsoq kommune: Knud Tetzschner, ingeniør Tage Lindegaard, ingeniør Søren Lyberth, borgmester Karl Lyberth, kommunalbestyrelsesmedlem Karl Davidsen, kommunalbestyrelsesmedlem Ole Thor Hermansen, kommuneingeniør For Nuuk kommune: Forvaltningen for Teknik & Miljø For Sisimiut kommune: Laust Løgstrup, projektleder Finn Ellehave Petterson, sektionsleder Landsplanafdelingen under Grønlands Hjemmestyre ved fuldmægtig Martin Bjærge Nielsen har bidraget med rapportens afsnit 5. Januar 2008

Indhold 1 INDLEDNING s. 4 1.1 Aluminiumsprojektet s. 4 1.2 Formål og metode s. 5 2 REGIONAL IDENTITET OG OVERORDNEDE SYNERGIEFFekter s. 6 2.1 Maniitsoq s. 7 2.2 Nuuk s. 9 2.3 Sisimiut s. 11 2.4 Konklusion s. 14 3 BYEN, NY BYDEL OG SMELTEREN s. 15 3.1 Maniitsoq s. 16 3.2 Nuuk s. 20 3.3 Sisimiut s. 25 3.4 Konklusion s. 29 4 NY BYDEL KVANTITATIVE PARAMETRE s. 30 4.1 Basisscenarium s. 30 4.2 Maniitsoq s. 34 4.3 Nuuk s. 37 4.4 Sisimiut s. 41 4.5 Konklusion s. 44 5 LANDSPLANLÆGNING s. 46 5.1 Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier s. 46 5.2 Hvordan kan regional udviklingsstrategi konstrueres? s. 48 6 BÆREDYGTIG UDVIKLING KVALITATIVE visioner s. 49 6.1 Aluminiumssmelteren som generator for bæredygtig byudvikling s. 49 6.2 Hvad er bæredygtig byudvikling? s. 50 7 ATAJUARTOOQ EN VISION s. 51 7.1 En bydel i harmoni med det grønlandske landskab og klima s. 54 7.2 En bydel bygget på overskudsenergi s. 54 7.3 En aktiv by hele året s. 54 7.4 En bydel hvor man deler ressourcer s. 55 7.5 En mangfoldig bydel s. 55 3

1 Indledning 1.1 Aluminiumsprojektet Landsstyret og det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa indgik i maj måned 2007 en aftale om at undersøge mulighederne for at etablere en aluminiumsproduktion i Grønland. Det forventes, at en beslutning om eventuel placering af anlægget vil blive taget i 2008, og at nødvendige aftaler mellem Alcoa og Hjemmestyret kan indgås inden udgangen af 2009. Hvis projektet realiseres, vil der blive tale om investeringer af en hidtil uset størrelsesorden i Grønland. Projektet indebærer anlæg af et smelterværk med en produktionskapacitet på cirka 350.000 tons aluminium årligt. Smelterværket skal forsynes med energi fra et system af vandkraftværker med tilhørende reservoirdæmninger, tilløbstunneller og transmissionsledninger til smelteren, ligesom der skal etableres havneanlæg ved værket og ved hvert kraftværk, arbejdsveje og ferskvandstilførsel gennem rørledninger over terræn. Anlægsarbejderne i forbindelse med kraftværkerne og elforsyning forventes påbegyndt i 2010, og anlæg af smelterværket med havnefaciliteter i 2012, så smelteren kan tages i brug ultimo 2014. Se figur 1.1. Det anses ikke at være muligt at samle en grønlandsk arbejdsstyrke til etablering af vandkraftværkerne og smelteren, og der skal derfor etableres en barakby af betydelig størrelse til den udefra kommende arbejdskraft. Herudover forventes det, at en stor del af arbejdskraften, der skal etablere de nødvendige, permanente bymæssige strukturer den såkaldte nye bydel der vil være en følge af smelteren, også skal bo i barakker. Projektet skønnes at indebære investeringer på næsten 1.900 mio. dollars til smelteren inklusiv havn, veje og barakker. Vandkraftdelen inklusiv barakker skønnes at medføre investeringer på godt 850 mio. dollars, hvilket svarer til en samlet investeringsramme på cirka 15 mia. kr. eller cirka 1,5 gange det grønlandske BNP. Hertil kommer investeringer til opførelse af en ny bydel med omkring 450 boliger samt offentlig infrastruktur og offentlige institutioner til at servicere indbyggerne i den nye bydel. (Niras, Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland Analyser af kapaciteten, november 2007). 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Beslutning / aftaler om etablering Etablering af vandkraftværker 1.757 3.514 4.100 3.514 3.514 Etablering af aluminiumssmelteren 1.091 1.949 1.035 Drift af vandkraftværker 2 2 12 30 60 60 Drift af aluminiumssmelteren 9 9 43 341 725 725 Etablering af ny bydel 47 71 71 71 71 71 26 Fig. 1.1 Faser og arbejdskraftbehov (Niras / Alcoa). Opgørelsen over arbejdskraftbehovet ved etablering af nye bydel omfatter kun arbejdskraftbehovet for etablering af boliger inkl. veje mm. Offentlig infrastruktur og institutioner er ikke indregnet. 4

1.2 Formål og metode Denne rapport har til formål at skabe et overblik over størrelsen og karakteren af de investerings- og anlægsmæssige udfordringer, der vil være forbundet med etableringen af de nødvendige, permanente bymæssige strukturer den såkaldte nye bydel der vil være en følge af placeringen af smelteren ved Maniitsoq, Nuuk eller Sisimiut, der er de tre mulige lokaliteter for placering af smelteren. De tre kommuner har medvirket direkte ved udarbejdelsen af scenarier og beregninger af investeringsbehov på grundlag af oplæg og besøg til kommunerne i oktober / november 2007 og løbende mailkorrespondance med afklarende spørgsmål frem til 15. januar 2008. Herudover har Landsplanafdelingen under Grønlands Hjemmestyre bidraget med rapportens afsnit om landsplanlægning. De smalle tidsfrister har ikke givet mulighed for tilbundsgående vurderinger af investeringsbehov og anlægsøkonomiske forskelle de tre lokaliteter imellem, men selv om der således knytter sig visse usikkerheder til prisestimaterne, aftegner hovedtallene i rapporten dog en række vigtige, principielle forskelle de tre lokaliteter imellem. Det har derfor også været en vigtig målsætning at sikre en enkel og operationel opbygning af rapporten primært baseret på bidrag fra de tre kommuner, så det bliver muligt efterfølgende at supplere eller justere de steder, hvor der måtte vise sig behov. Rapporten er opbygget med et skalamæssigt hierarki, og indledes med en overordnet beskrivelse af de regionale udviklingsmuligheder og synergieffekter, der kan opnås med allerede eksisterende eller planlagte anlæg. Herefter redegøres der for de fysiske og funktionelle relationer og samspil, der kan opnås mellem den eksisterende by, den nye bydel og smelteren, og de investeringer, der skal tilvejebringes for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem byen, bydelen og smelteren. I det efterfølgende afsnit er der på grundlag af et basisscenarium for det afledte, generelle behov for udbygning af den nye bydel med boliger og institutioner redegjort for de overordnede investeringer, der knytter sig til opbygningen af den nye bydel i henholdsvis Maniitsoq, Nuuk og Sisimiut. Afsnittet om landsplanlægning danner overgang mellem de ovennævnte afsnit og det afsluttende afsnit om bæredygtig byudvikling, idet det foreslås, at den historiske skala af den affødte byudvikling udnyttes til at understøtte projektets samlede bæredygtighed. Derved bæres projektet i lige så høj grad af kvalitative visioner som af kvantitative parametre. 5

2 Regional identitet og overordnede synergieffekter Aluminiumsprojektets størrelse og den specifikke smelterplacering vil få stor indvirkning på de regionale dynamikker og vækstbalancer på landsplan, hvor der vil skabes særlige udviklingsmuligheder og synergieffekter for det eksisterende bysamfund. Et af de helt centrale spørgsmål i denne sammenhæng er eksempelvis, om det er ønskeligt, at Grønland skal følge en monocentrisk eller en polycentrisk regional vækststrategi. Der har i en årrække været diskuteret idéer om regionale vækstcentre i Grønland, og debatten er fortsat i gang. Debatten foregår hovedsageligt med en kommunal optik. Der er nu et stort behov for, at debatten udvides og igangsættes på nationalt niveau. På det nationale niveau bør der således diskuteres regional udvikling i et samlet grønlandsk perspektiv som modspil til den kommunale debat, hvor interesserne begrænser sig til den gældende kommunale administrative afgrænsning (IMN rapporten, afsnit 4.1.0). Som oplæg til denne debat, er de tre kommuner anmodet om at beskrive de særlige regionale konsekvenser og perspektiver, der vil kunne gøre sig gældende ved en smelterplacering i deres kommune ud fra følgende hovedspørgsmål: 1. Hvilke lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder hvilket koncept knytter der sig til lokaliteten i regionalt perspektiv? 2. Hvilke regionale og / eller landsplanmæssige synergieffekter kan der opnås med eksisterende og / eller planlagte anlæg? 3. Hvilke særlige attraktionsværdier forefindes, og på hvilken måde kan der skabes nye attraktioner i den enkelte lokalitet? 4. Hvilke konsekvenser med hensyn til boligbyggeri og offentlig service vil en eventuel smelterplacering i kommunen få for udviklingen i kommunens bygder? Kommunernes reaktioner på disse spørgsmål fremgår af nedenstående afsnit. Fig. 2.1 Figuren viser hvordan planlægning har bevæget sig fra, udelukkende at handle om funktionelle behov, til yderligere at handle om branding og regional identitet. At præcisere identiteten af forskellige vækstcentre kan være med til at tiltrække vækst og det kan fokusere brugen af ressourcer. (City Branding)

2.1 Maniitsoq 2.1.1 Lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder Udviklingen i Grønland er gradvist blevet koncentreret på færre og færre byer, og de senere år har reelt kun to byer i Grønland oplevet vækst, nemlig Nuuk og Sisimiut. Flere lokalsamfund oplever tilbagegang og affolkning, og hvis smelteren placeres i en af nabobyerne, vil det også blive den sandsynlige konsekvens for Maniitsoq, som ellers rummer store muligheder for udvikling. Frem for yderligere at accelerere væksten i Nuuk eller Sisimiut ved at placere smelterværket der, vil der ved placering af smelteren i Maniitsoq skabes et helt nyt vækstcenter, hvorved udviklingen i Grønland spredes. Med mindre man ønsker et Grønland, hvor al vækst og udvikling er samlet i kun to byer, må smelteren derfor placeres i Maniitsoq. Åbentvandsområdet Nuuk-Maniitsoq-Sisimiut er allerede, og bliver i endnu større grad fremover, Grønlands kraftcenter grundet de naturgivne forhold besejling hele året, store isfri landarealer med mange mineralforekomster, meget store vandkraftpotentialer og måske olieforekomster offshore. I denne udvikling har Maniitsoq været klemt mellem de to vækstbyer Nuuk og Sisimiut. Ved placering af smelteren i Maniitsoq vil dette kraftcenter styrkes til at omfatte tre driftige samfund med hver deres profil, Nuuk som administrationsbyen, Sisimiut som den store uddannelsesby og Maniitsoq som center for industri, minedrift og energiproduktion. En placering af smelteren på Maniitsoq-øen vil give nær tilknytning til et eksisterende bysamfund, der bliver således ikke tale om et isoleret minesamfund. Medarbejderne kan tage bilen, bussen eller cyklen på arbejde og have deres daglige tilværelse i en velfungerende by. Smelteren vil ligge i en afstand fra byen, der gør det realistisk at udnytte spildvarmen fra aluminiumsproduktionen til opvarmning af boliger. Maniitsoq-øen rummer muligheder for at lave en plan, der rækker mange år ud i fremtiden grundet: Øens store, anvendelige kyststrækning med mange havnemuligheder (dybt vand, isfri hele året og i læ for fremherskende vinde). Store anvendelige arealer for boliger, serviceindustri, institutioner og friarealer. Alle boliger kan få udsigt til hav og smuk natur, hvilket medvirker til at gøre byen til et attraktivt sted at slå sig ned. Smelterværk og servicevirksomheder kan på grund af øens topografi placeres ude af syne fra boliger, men stadig meget tæt på byen. Store muligheder som fremtidens offshore industrihavn. En meget stor del af råstofefterforskningen i Grønland sker i Maniitsoq Kommune. Maniitsoqs centrale placering i forhold til de største vandkraftpotentialer medfører både de billigste og sikreste forsyningslinier. Mulighed for vandkraftbaseret el og varme til byen ligesom Nuuk, Sisimiut og andre byer. Begrænsede omkostninger til udvidelse af infrastrukturen samme overordnede vejanlæg til smelterværk, servicevirksomheder, boliger, institutioner og friarealer. Kun behov for ét enkelt broanlæg ingen brug for færger/tunneller. Maniitsoq vil således være det naturlige valg som centrum for industri, minedrift og energiproduktion på vestkysten. 2.1.2 Synergieffekter Kombinationen af smelter, eksisterende og kommende minedrift samt den intensive mineralefterforskning i området omkring Maniitsoq vil gøre det meget attraktivt for servicevirksomheder at etablere sig i byen. Ovenstående sammen med de gode havnemuligheder vil også gøre byen attraktiv for en kommende offs- 7

hore industri. Ved placering af et vandkraftværk i Evighedsfjorden kan kraftværk og kommende diamantmine ved Sarfartooq benytte samme adgangsvej og kajfaciliteter, og kraftværket kan levere strøm til minen. Basis for etablering af fast helikopterservice (diamantmine olivinmine vandkraftværker). Yderligere ca. 5% af Grønlands befolkning (Maniitsoq s nuværende ca. 3.000 mennesker) kommer til at bo i et vækstområde. Bedre muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling. Bedre, mere varieret detailhandel for den enkelte borger. Mindsker eventuel ophedet økonomivækstrate i andre byer. 2.1.3 Attraktionsværdier Storslåede landskaber - havudsigt fra alle nye boliger. Meget naturskønt område med mange dybe fjorde og Vestgrønlands højeste fjelde. Stor naturhavn for fritidssejlere (Ataa). Stor skærgård og mange fjorde giver alle muligheder for fritidssejlads. Store muligheder for fiskeri og hav- og landjagt tæt på byen. Tæt på mange fuglekolonier. Mange muligheder for fritidshytter. Fremragende terræn til skisport, både langrend og alpin, lige udenfor døren. Skisportcenteret Apussuit, heliskiing, ørredfisketurisme, hvalsafari. Et aktivt foreningsliv med mange velfungerende foreninger for idræt o.a. Med de mange tilflyttere, som smelteren vil medføre, vil der naturligt være basis for opførelse af svømmehal, multihal, kulturhus m.m. 2.1.4 Konsekvenser for kommunens bygder Den store anlægsaktivitet i byen vil nok dæmpe aktiviteten i bygderne. Det vil blive vanskeligt at få håndværkere til at tage til bygderne for mindre opgaver. Affolkning det må forventes, at unge fra bygderne flytter til byen, hvor mulighederne for job og bolig vil være langt bedre. Tilflyttere kan uddannes og får bedre jobmuligheder. Konsekvensafhjælpning: Maniitsoq skal planlægge en socialpolitik for modtagelse af udefra kommende tilflyttere, institutioner skoler sportshaller sygehus socialforvaltningen - etc. Overordnet må det nok forventes, at udviklingen i bygderne i de tre kommuner vil være nogenlunde den samme, uanset hvor smelteren placeres. 8

2.2 Nuuk 2.2.1 Lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder På landsplan. Nuuk er en af de største byer i Arktis og har igennem en længere årrække haft en stadigt fremadskridende udvikling i befolkningstal, bebyggelse, infrastruktur, erhvervsliv og i udbudet af uddannelsesmuligheder og kulturelle aktiviteter. Det er kommunalbestyrelsens overordnede målsætning, at denne udvikling skal fortsætte. Nuuk skal således videreudvikles som hovedstad og som økonomisk og erhvervsmæssigt kraftcenter, til gavn for kommunens borgere og for det grønlandske samfund. En række videregående uddannelsesinstitutioner med tilknyttede kollegier mm. er lokaliseret i Nuuk og understreger byens betydning som overordnet, landsdækkende uddannelsesby. Kommunalbestyrelsen forventer, at Nuuk i de kommende år udbygger sin position som Grønlands førende uddannelsesby med etablering af nye uddannelser og ved udbygning af de allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner; herunder etablering af den nye Universitetspark. Som andre eksempler bør nævnes fisker- og fangeruddannelsen, et videnscenter for dette erhvervsområde, afdeling af Oqaatsinik Ilinniarfik og en nordisk/arktisk efterskole. På regionalt plan er Nuuk det overordnede knudepunkt for skibsgodstransporten i Midtgrønland og center for mellemlange uddannelser som handelsskolen, jern- og metalskolen og gymnasium. Nuuk er endvidere base for Air Greenland A/S beflyvning i Midt- og Sydgrønland. På lokalt plan. Byudviklingen i Nuuk er fastlagt i Nuup Kommunea Kommuneplan for perioden 2005-2014, der åbner op for nye, spændende byudviklingsmuligheder. Indenfor planperioden arbejdes der for fuldførelse af byudviklingen i Qinngorput, og herefter står valget mellem at fortsætte byudviklingen videre mod syd udover øerne Aqissersiorfik, Taartunnguaq og Ikaarissat eller at påbegynde et helt nyt bysamfund på Akia. Placering af en atlantlufthavn og/eller et eventuelt aluminiumssmelterværk vil være en del af beslutningsgrundlaget for, hvor byudviklingen fortsætter. 2.2.2 Synergieffekter Etablering af et aluminiumssmelterværk nær ved Nuuk vil afstedkomme intensivering af bestræbelserne på at anlægge en ny atlanthavn på Qeqertat og en udflytning af atlanthavnen til en ny placering på Qeqertat. Hjemmestyret fortsætter endvidere arbejdet på en forretningsplan for en udvidelse af den nuværende lufthavn til 2.200 meter atlantlufthavn. I tilfælde af at hjemmestyret og Alcoa skulle vælge at arbejde videre med idéen om etablering af en smelter på Akia, er det en mulighed, at en placering af atlantlufthavnen i/ved Nuuk må revideres. Nuuk Kommune har således tidligere udarbejdet en forretningsplan for en atlantlufthavn på Akia. 2.2.3 Attraktionsværdier Nuuk har i dag markante, kulturelle tilbud, eksempelvis landsmuseet, Katuaq, det lokale museum, det grønlandske teater Silamiut, musikskole, en række kor, og en stor kreds af musikudøvere. Der er desuden mulighed for at bruge fritiden i svømmehallen Malik, Grønlands eneste golfbane, skisportsfaciliteter ved Quassussuaq (Lille Malene), idrætsfaciliteter i flere sportshaller mm. Den erhvervsdrivende fond Sisorarfiit, som driver skiliften samt skiløjperne omkring Nuuk, har sammen med Nuuk Kommune lagt planer for udbygning af skisportsfaciliteter i form af stolelifte, belyste skiløjper, vandrestier ind mod Kobbefjorden mm. For Nuuk er der udarbejdet en dynamisk kulturpolitik og en børne-, ungdoms- og idrætspolitik, hvilket under- 9

streger kommunens store ambitioner for en videreudvikling på dette område. I den nye plan for byens rekreative områder åbnes der mulighed for indpasning af større rekreative fritidsanlæg rundt om i Nuuk, eksempelvis yderligere fodboldbaner, gokartbane, skiskydning samt udbygning af stisystemer for at byens mange, grønne åndehuller kan blive til endnu mere gavn for byens befolkning. Hvis smelteren anlægges på Akia vil dette ligge ved et meget stort rekreativt område med mange søer og jomfruelige landskaber. Derudover er Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) et af Grønlands mest frugtbare, naturskønne områder med masser af jagt- og fiskerimuligheder. Nuup Kangerlua har også en link til indlandsisen i bunden af fjorden, hvor en isbræ vælter smukke isbjerge ud mod Davidsstrædet. Det må forventes at en placering af smelteren ved Nuuk vil afstedkomme en yderligere opblomstring af turisterhvervet med nye attraktioner. 2.2.4 Konsekvenser for kommunens bygder Nuuk Kommune har 2 bygder, Qeqertarsuatsiaat beliggende cirka 150 km. syd for Nuuk med cirka 250 indbyggere, og Kapisillit beliggende cirka 100 km inde i Nuup Kangerlua med cirka 70 indbyggere. Kapisillits fantastiske beliggenhed i bunden af Nuup Kangerlua ved indlandsisen giver naturlige muligheder for udbygning af det allerede eksisterende turisterhverv. 3 vandkraftpotentialer ligger i en afstand af blot cirka 50 km. fra Qeqertarsuatsiaat (Kangerluarsussuaq (Grædefjorden), Qaqqat Akuleriit og Allumersat). Hvis smelteren placeres ved Nuuk kan disse potentialer muligvis udnyttes, og Qeqertarsuatsiaat vil i den forbindelse kunne udnyttes som knudepunkt til servicering af eventuelle vandkraftværker i området. Udover den generelle positive effekt på kommunens erhvervsliv og økonomi en ny, stor industri ved Nuuk vil resultere i, vil bygderne i lighed med byen få mulighed for beskæftigelse ved drift af vandkraftværkerne og smelteren. 10

2.3 Sisimiut 2.3.1 Lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder Sisimiut vil som eksisterende vækstcenter sikre, at Grønland får maksimalt ud af smelteren, uden at landets samlede udvikling centreres et sted. Grundidéen om fire regionale vækstcentre på vestkysten kan således fortsætte ved en smelterplacering i Sisimiut. Dermed vil en balanceret udvikling af regionerne i Nord- og Sydgrønland også sikres i tråd med tankerne bag kommunalreformen. Sisimiut har ubegrænsede byudviklingsmuligheder og er infrastrukturelt billigt at placere en smelter ved. Sisimiuts befolkning er veluddannet og vant til industriarbejde. Byens landsdækkende uddannelsesinstitutioner kan få synergieffekter ud af et samarbejde med en international aluminiumsfabrik. Sisimiuts placering væk fra de sydlige lavtryks ustabilitet giver sikre trafikforhold og forsyningssikkerhed. Kombinationen af atlantlufthavn i Kangerlussuaq og industrihavn i Sisimiut samt vej herimellem vil føre til en for Grønland positiv udnyttelse af oliepotentialerne i havet nordvest for byen samt landområdet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Det store landområde tilbyder også aluminiumsmedarbejderne nogle unikke fritidsoplevelser som hundeslæde, langrend, vandring langs den verdensberømte Arctic Circle Trail mm. Kommunens pasningsgaranti og byens gode fritidsfaciliteter samt integreringen af den nye bydel Akia med den eksisterende by sikrer, at nye borgere og aluminiumsmedarbejderne kan leve et trygt liv. Kommunens bygder vil i høj grad kunne få glæde af udviklingen, hvis en vej forbinder Sarfannguit med smelterplaceringen eller en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq anlægges for sikkert at transportere smeltermedarbejderne til og fra landet. 2.3.2 Synergieffekter Placering. Sisimiut er Grønlands andenstørste by og et af landets betydeligste vækstcentre. Sisimiut er strategisk godt placeret på vestkysten, hvor det isfrie landområde er størst. Det store landområde med forholdsvis bløde bakker betyder, at Sisimiut har landets bedste tilgængelighed med gode, billige arealer og udvidelsesmuligheder for boliger og erhverv. Samtidig giver det nem og billig adgang fra by til smelter ved Sisimiut lokaliteterne. Uddannelse og arbejdsmarked. Sisimiut er hjemsted for de landsdækkende uddannelsessteder Sanaartornermik Ilinnairfik (Bygge- og Anlægsskolen), ARTEK og Sprogcentret. Netop uddannelse indenfor håndværksfagene, mineentreprenører, arktiske ingeniører og sprog harmonerer godt med aluminiumsindustriens behov. Samtidig har udbygningen af kollegier fra hjemmestyre, kommune og privat side medført, at Sisimiut har landets mest moderne kollegiekapacitet. Det nye innovationscenter indenfor byggeri, miljø og energi vil kunne arbejde sammen med smelterværket og dets medarbejdere om nye teknologiske løsninger. Sisimiut har som traditionel arbejderby en stor fiskeindustri, hvis medarbejdere forholdsvis nemt kan omskoles til aluminiumsindustrien Sisimiut ligger både fysisk og kulturelt tæt på Nordgrønland, der har en stor arbejdskraftreserve, der vil blive nødvendig på smelterværket 11

Vejr og infrastruktur. Sisimiut er beskyttet af Maniitsoq Iskappe mod lavtryk sydfra, hvilket betyder, at Sisimiut er begunstiget af et bedre vejr med mindre nedbør, mindre vind og færre tågedage end lokaliteter længere sydpå. Sisimiut Lufthavn har dermed forholdsvis god regularitet. Længere inde i landet og væk fra kysten er vejret endnu bedre, og Sisimiut er tæt på Kangerlussuaqs internationale lufthavn og dets meget høje regularitet. Mulige infrastrukturelle synergieffekter. Sisimiut kan forbindes med vej til Kangerlussuaq og dermed den international lufthavn med høj regularitet. Denne vej vil medføre økonomiske og miljømæssige besparelser for eksisterende og kommende trafik. Vejen vil føre til udvikling af erhvervsmæssige potentialer som eksport af flyfrisk fisk, landpattedyr, rent is og vand fra indlandsisen samt forskning, mineraludvinding og ikke mindst turisme. Transmissionslinien fra vandkraftværkerne til smelterværket vil med økonomisk fordel kunne føres langs denne vej Udbygning af Sisimiuts infrastruktur og dermed vestkystens nordligste isfrie havn vil kunne kombineres med supply base havn for den eksisterende olieefterforskning og muligvis olieudvinding i havet ud for byen. Smeltersite 1 s nærhed til Sisimiut kan betyde, at den planlagte havneudbygning i Sisimiut by ikke bliver nødvendig, da smelterhavnen kan bruges godsmæssigt af Sisimiut by. Mulige energimæssige synergieffekter. Smeltersite 1 s nærhed til Sisimiut og den nye bydel kan anvendes til at udnytte spildvarmen fra smelteren. Med elektricitet fra både det nye bynære vandkraftværk og de kommende storvandkraftværker behøver Sisimiut ikke længere at have et oliebaseret nødkraftværk stående. Transmissionslinien vil komme til at gå lige forbi Sarfannguit ligesom landets største bygd Kangerlussuaq forholdsvis billigt kan kobles til energien fra vandkraftværkerne. 2.3.3 Attraktionsværdier Områdets attraktionsværdier. Sisimiuts berømte driftighed med eksempelvis opstart af landets første henkogningsfabrik, værft, højskole og Arctic Circle Race. Det store bagland har betydelige, rekreative fordele med hundeslæde, snescooter, langrend, skiskydning, alpinbakke, vandring, gletscher, rensdyr og moskusokser. Sisimiuts beliggenhed ud til store fjordsystemer og ørredelve kan med jolle og båd ligeledes benyttes rekreativt. Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq vil give endnu bedre adgang til de mange rekreative muligheder i bagland. Byens attraktionsværdier. Sisimiut har pasningsgaranti i daginstitutioner. Der findes mange gode fritidsfaciliteter i Sisimiut, og i forhold til de øvrige byer kan særligt nævnes et nyt kulturhus med biograf samt en musikskole og et svømmebad. Sisimiut har en god blanding af såvel ældre og nye som offentlige og private boliger samt en overskuelig boligventeliste. Den nye bydel på Akia er allerede under opførelse, så aluminiumsindustriens medarbejdere ikke bliver isoleret i forhold til eksisterende by. 12

2.3.4 Konsekvenser for kommunens bygder Såfremt smelterplaceringen bliver site 2 vil det kun være 10 km fra Sarfannguit, hvorfor det vil være attraktivt at bo i bygden og arbejde på smelteren. Det kan betyde, at bygden vokser betragteligt. Samtidig vil tilgængeligheden mellem by og bygd forbedres med vej, så byens serviceniveau kan opnås med en ½-1 times kørsel. Såfremt en placering af smelteren i Sisimiut medfører, at der anlægges vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, vil bygderne Sarfannguit og Kangerlussuaq blive koblet tættere på byen. Serviceniveauet og antallet af arbejdspladser vil stige på grund af erhvervspotentialerne med vejen. Modsat disse direkte effekter for Sarfannguit og Kangerlussuaq, vil der næppe være nogen effekt for Itilleq ved smelterplaceringerne 1 og 2. 13

2.4 konklusion Som det fremgår, har alle tre lokaliteter en række oplagte kvaliteter og udviklingsmuligheder, som en smelterplacering kan understøtte. I Maniitsoq eksempelvis, at der kan skabes et helt nyt vækstcenter, så udviklingen spredes og kommer til at omfatte yderligere 5% af Grønlands befolkning, at den bynære smelterplacering giver nem og billig forbindelse mellem by og smelter, og at byens centrale placering i forhold til vandkraftpotentialerne giver korte og dermed billige elforsyningslinier. I Nuuk eksempelvis, at byen kan udvikles som kraftcenter i Grønland og Arktis til gavn for landet som helhed, at byen kan videreudvikles som trafikalt knudepunkt med atlanthavn og atlantlufthavn, og at byen kan udbygge sin position som universitets- og uddannelsesby og kulturelt center på landsplan. I Sisimiut eksempelvis, at Grønland får maksimalt ud af smelteren uden at landets udvikling centreres eet sted, så der opnås en balanceret regional udvikling, at de ubegrænsede byudviklingsmuligheder og nemme adgang til smelteren giver overskuelige infrastrukturelle udfordringer, og at kombinationen af atlantlufthavn i Kangerslussuaq, industrihavn i Sisimiut og vej herimellem indeholder en række erhvervspotentialer. En mere konkret vurdering af perspektiverne i disse kvaliteter og udviklingsmuligheder forudsætter dog, at der opnås en nærmere landsplanmæssig afklaring af, i hvilket omfang det er økonomisk og politisk ønskeligt at fastholde den regionale udvikling på de nuværende vækstcentre Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, eller enten at sprede udviklingen på en ny flercentret struktur bestående af Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, eller at satse på udvikling af eet stærkt vækstcenter i Nuuk. Se fig. 2.2. og 5.1. 1997 2007 Udvikling Qaqortoq by 3.099 3.238 + 4,5 % Nuuk by 12.909 14.719 + 14,0 % Maniitsoq by 3.011 2.842-5,6 % Sisimiut by 5.116 5.344 + 4,5 % Ilulissat by 4.168 4.512 + 8,3 % Alle byer 45.351 47.000 + 3,6 % Fig. 2.2 Bybefolkningens udvikling 1997 2007 (Kilde: Grønlands Statistik) 14

3 Byen, ny bydel og smelteren sammenhæng og ny infrastruktur Ved hver af de tre bymæssige alternativer for placering af smelteren er der udpeget tre konkrete sites for en smelterplacering, og det forventes, at den endelige beslutning af smelterplaceringen vil blive truffet under Landstingets forårssamling 2008. I ovenstående afsnit 2 er en række overordnede aspekter belyst i relation til de tre bymæssige placeringsalternativer, og i forlængelse heraf er de tre kommuner anmodet om at redegøre for følgende forhold: 1. Den fysisk/funktionelle relation mellem byen, den nye bydel og smelteren. 2. Den estimerede, samlede investering, der skal tilvejebringes for at sikre sammenhæng mellem byen, den nye bydel og smelteren. Som tidligere nævnt er begrebet ny bydel en sammenfattende betegnelse for det antal boliger, institutioner, veje mm., der skal etableres som en direkte følge af placeringen af aluminiumssmelteren i nærområdet. Det er ikke forventningen, at den nye bydel kun skal bebos af personer med tilknytning til aluminiumsværket, men at den nye bydel på sigt vil blive en integreret del af den samlede bymæssige bebyggelse ved den valgte lokalitet. smelteren den nye bydel byen Fig. 3.1 byen, den nye bydel og smelteren 15

3.1 Maniitsoq 3.1.1 Befolkningsforhold Befolkningstallet i Maniitsoq by er i 10-års perioden 1997-2007 faldet med 5,6%, hvor udviklingen på landsplan i samme periode er vokset med 1,2%. Maniitsoq kommune udgjorde per 2007 cirka 6,3% af Grønlands befolkning. Se figur 3.2. 1997 1999 2001 2003 2005 2007 % Maniitsoq by 3.011 2.957 2.928 2.899 2.859 2.842-5,6 Atammik 227 231 215 233 218 222-0,4 Napasoq 140 117 111 111 97 105-25,0 Kangaamiut 507 486 491 438 414 376-25,8 IALT 3.885 3.791 3.745 3.681 3.588 3.545-8,8 Fig. 3.2 Befolkningstallets udvikling i Maniitsoq kommune 1997 2007 (Grønlands Statistik) Baggrunden for denne udvikling skyldes især lukningen af fiskefabrikken, men det må også anses at være af betydning, at Maniitsoq geografisk ligger i klemme imellem de to vækstbyer Nuuk mod syd og Sisimiut mod nord. Den faldende befolkningsudvikling ser dog ud til at være stoppet blandt andet på grund af olivinminen og øvrige mineralaktiviteter i kommunen. I dag bor cirka 80% af befolkningen i Maniitsoq by og den resterende 20% af befolkningen i de tre bygder, Attammik, Napasoq og Kangaamiut. Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Maniitsoq kan medføre en befolkningstilvækst på op til 1.300 personer svarende til en befolkningstilvækst (i den nye bydel ) på cirka 46% i forhold til det nuværende befolkningstal i Maniitsoq by. 3.1.2 Boligforhold Per 1. januar 2007 var der i alt 1.507 boliger i Maniitsoq kommune, heraf 1.187 i byen og 320 i bygderne. I forhold til det beregnede boligbehov (PB20) var der per 1. januar 2004 et boligefterslæb på i alt 215 boliger svarende til cirka 15% af den eksisterende boligmasse på daværende tidspunkt. Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Maniitsoq kan medføre behov for opførelse af yderligere op til 470 boliger i den nye bydel svarende til en forøgelse af boligbestanden i byen på cirka 40%. 3.1.3 Fysisk/funktionel relation mellem byen, den nye bydel og smelteren. Maniitsoq Kommunes tre forslag til placering af smelteren ligger alle på Maniitsoq øen, nord for byen i henholdsvis 3,9 km. (forslag A), 7,9 km. (forslag B) og 11 km. (forslag C) afstand fra byen. Forslag A og B ligger på øens østside, mens forslag C ligger i bugten Kangerluk på øens nordside. Se figur 3.3. En placering på Maniitsoq øen minimerer omkostningerne til infrastruktur, da der ikke er behov for dyre færge- eller tunnelløsninger, og smelteren vil ligge i en passende afstand fra byen, således at medarbejderne nemt og hurtigt kan komme til og fra arbejde, men uden at værket vil kunne mærkes i byen. Adgangsvejen til smelteren vil, uanset hvilken placering der vælges, gå via en bro over mundingen af Ataabugten. Denne vej vil samtidig udgøre adgangsvej til den nye bydel, som ligger på øens østside nord for 16

Vejstrækning fra eksisterende bydel ca. 11km Site C Vejstrækning fra eksisterende bydel ca. 8 km Site B Kajanlæg Kajanlæg Vejstrækning fra eksisterende bydel ca. 4 km Site A Kajanlæg Transmisionsledning for el. Bro over Ataa 150m Ny bydel Maniitsoq 1km Fig. 3.3 Maniitsoq by, Maniitsoq ny bydel og smeltersites (Maniitsoq Kommune) 17

den nuværende bymæssige bebyggelse. Vejen vil desuden åbne mulighed for etablering af nye erhvervsarealer i Ataa-bugten. Den nye bydel vil ligge fysisk adskilt fra den eksisterende by på grund af topografien og vil udgøre et naturligt forbindelsesled mellem smelteren og den eksisterende by. Adgangsvejen vil gå fra den nuværende by, via det gamle stenbrud, nordpå gennem en naturlig kløft frem til den nye bydel. Herfra fortsætter den via broen over Ataa til site A, B eller C. På længere sigt kan den af sikkerhedshensyn suppleres med en sekundær adgangsvej mellem den gamle og den nye bydel via Kirkegårdsbugten langs kysten. Udover den nye bydel er der stadig udbygningsmuligheder ved Ungusivik i byens sydøstlige ende. Samlet er der ved Ungusivik og den nye bydel skitseret nye boligområder på ca. 20 ha. Til sammenligning fylder boligområderne Ivissuaateralaa, Tunoqqusaaq og Annertusoq med i alt 367 boliger ca. 4,4 ha tilsammen. Se figur 3.4. Der vil altså være rigelig plads til den nødvendige udvidelse af boligmassen. Yderligere vil vejen til smelteren åbne adgang til hele øens østside, som er meget velegnet til yderligere bebyggelse, hvis behovet opstår. Mod smelteren Annertusoq 1,9 ha 164 boliger Tunoqqusaaq 1,3 ha 86 boliger Maniitsoq Ivissuaateralaa 1,1 ha 117 boliger Ungusivik 6,6 ha 40 boliger 500m Fig. 3.4 Maniitsoq Forlandet med boligområderne Ivissuaateralaa, Tunoqqusaaq og Annertusoq med i alt 367 boliger omfatter et areal på cirka 4,4 ha. (Maniitsoq Kommune) 18

Byen har to vandsøer. Vandsø 1 og Vandsø 2, der er indbyrdes forbundet med en pumpeledning. Vandværket ligger sydligst ved Vandsø 1, og søerne har rigelig kapacitet til at forsyne byen såvel som den nye bydel. Før fiskefabrikkens lukning producerede vandværket 1540 m 3 /døgn, mens det nuværende forbrug kun er på 500 m 3 /døgn. Der er altså en meget stor overkapacitet, og volumen af vandsø 2 kan desuden nemt forøges ved at forhøje en lille dæmning. Der bør måske etableres et ekstra vandværk ved vandsø 2 i tilknytning til den nye bydel, frem for at pumpe vandet den lange vej fra det eksisterende vandværk. Som vandforsyning til smelteværket er det tanken at anvende den store sø i bunden af fjorden Kangerluk mellem de tre sites. Byens nuværende elværk bliver i 2009 afløst af et helt nyt elværk. I projekteringen af det nye elværk er der taget højde for, at kapaciteten kan forøges til forsyning af den nye bydel. Smelterværket vil ligge i en sådan afstand fra den nye bydel (henholdsvis ca. 3, 7 eller 10 km afhængig af valg af site), så det er realistisk at udnytte spildvarmen til opvarmning ved at trække en forsyningsledning fra smelterværket til den nye bydel. Til sammenligning leverer byens forbrændingsanlæg varme til fjernvarmenettet gennem en 1,5 km lang ledning. Varmen kan enten sælges til Nukissiorfiit, som det er tilfældet med forbrændingsanlægget, eller smelterværket kan eventuelt fungere som selvstændig varmeleverandør til den nye bydel. Den eksisterende bys varmeforbrug er stort set dækket gennem spildvarmen fra elværket og forbrændingsanlægget, så det vil næppe være rentabelt at føre ledningen videre fra den nye bydel til den eksisterende by. 3.1.4 Estimeret samlet investering I figur 3.5 er anslået de nødvendige investeringer for at skabe sammenhæng mellem Maniitsoq by, den nye bydel og de alternative smeltersites. Smeltersite A Smeltersite B Smeltersite C Bro over Ataa 150 m 51 mio 150 m 51 mio 150 m 51 mio Vej fra stenbrud til site 3,9 km 27 mio 7,9 km 55 mio 11,0 km 77 mio Sekundærvej, Kirkegårdsbugten 1, 0 km 7 mio 1,0 km 7 mio 1,0 km 7 mio Vandledning til smelter 1,1 km 4 mio 3,0 km 12 mio 4,5 km 18 mio IALT 89 mio 125 mio 153 mio Fig. 3.5 Investeringsoversigt, Maniitsoq sites 19

3.2 Nuuk 3.2.1 Befolkningsforhold Befolkningstallet i Nuuk by er i 10-års perioden 1997-2007 vokset med 14%, hvor udviklingen på landsplan i samme periode er vokset med 1,2%. Nuuk kommune udgjorde per 2007 cirka 26,6% af Grønlands befolkning. Se figur 3.6. 1997 1999 2001 2003 2005 2007 % Nuuk by 12.909 13.169 13.649 13.884 14.501 14.719 14,0 Qeqertaarsuatsiaat 256 265 269 270 273 248-3,1 Kapisillit 121 114 109 97 88 68-43,8 IALT 13.300 13.566 14.041 14.265 14.874 15.047 13,1 Fig. 3.6 Befolkningstallets udvikling i Nuuk kommune 1997 2007 (Grønlands Statistik) Baggrunden for denne udvikling skyldes især en stigende tilflytning til Nuuk by. I dag bor cirka 98% af befolkningen i Nuuk by og den resterende 2% af befolkningen i de to bygder, Qeqertaarsuatsiaat og Kapisillit. Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Nuuk kan medføre en befolkningstilvækst på op til 1.300 personer svarende til en befolkningstilvækst (i den nye bydel ) på cirka 9% i forhold til det nuværende befolkningstal i byen. 3.2.2 Boligforhold Per 1. januar 2007 var der i alt 5.954 boliger i Nuuk kommune, heraf 5.782 i byen og 172 i bygderne. I forhold til det beregnede boligbehov (PB20) var der per 1. januar 2004 et boligefterslæb på i alt 2.000 boliger svarende til cirka 37% af den eksisterende boligmasse i kommunen på daværende tidspunkt. Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Nuuk kan medføre behov for opførelse af yderligere op til 475 boliger i den nye bydel svarende til en forøgelse af boligbestanden i Nuuk by på cirka 8%. 3.2.3 Fysisk/funktionel relation mellem byen, den nye bydel og smelteren. Nuuk Kommune har foreslået mulighed for at placere smelteren enten på øen Ikaarissat syd for Nuuk eller på Akia, hvor der er foreslået to lokaliteter se figur 3.7. Med den befolkningsmæssige udvikling der har været i Nuuk de senere år, anses en placering af smelteren i Nuuk ikke at indebære væsentlige ændringer af befolkningsudviklingen og den planlagte udbygning af bystrukturen som fastlagt i kommuneplanen. 3.2.3.1 Ikaarissat En placering på Ikaarissat syd for Nuuk vil indebære inddragelse af 4 mindre øer. Der kan etableres fast vejforbindelse til Nuuk by ved etablering af et system af tunneller og broer. Køreafstanden fra bymidten vil være cirka 16 km. Det vil således være nødvendigt at føre vejen i en tunnel igennem den sydvestligste side af fjeldet Store Malene og frem til næsset Siorarsiorfik, en bro til øen Aqissersiorfik, dæmning til øen Taartunnguaq og yderli- 20

Akia Ny bydel Maalutu Maalutup Timaa Havn Iviangiusat Timaat Ny Bydel Qaquk Havn Nuuk Færge Ny bydel Qinngorput Qeqertarsuaq Taartunnguaq Ikaarissat Havn Aqissersiorfik Pikiulleq 1km Fig. 3.7 Nuuk by, Nuuk ny bydel og smeltersites (Nuuk Kommune) 21

gere en bro til Ikaarissat. El og ferskvand kan fremføres i kombination med vejanlægget. Smelterens behov for ferskvand kan dækkes med fornøden udvidelse af det eksisterende vandressourceopland. 3.2.3.2 Akia (Maalutup Timaa) Placeringen på Akia ved Maalutup Timaa ligger i en afstand af cirka 10 km. i luftlinie nord for Nuuk og forudsætter, at der etableres en færgeforbindelse mellem Nuuk by og smelterværket. Placeringen kan koordineres med planerne om etablering af en international lufthavn på Akia. Sejltiden er anslået til at vare cirka 30 minutter, og det er vurderingen, at kontakten til Nuuk bymidte ikke svækkes væsentligt. Der er rigelige ferskvandsressourcer i et potentielt vandindvindingsområde umiddelbart vest for smeltersitet. 3.2.3.3 Akia (Iviangiusat Timaat) Placeringen på Akia ved Iviangiusat Timaat ligger i en afstand af cirka 10 km. i luftlinie nordvest for Nuuk og forudsætter, at der etableres en færgeforbindelse mellem Nuuk by og en ny havn, hvorfra der skal etableres en 4 km. lang vejforbindelse til værket. Placeringen kan koordineres med planerne om etablering af en international lufthavn på Akia. Sejltiden er anslået til at vare cirka 45 minutter, og det er vurderingen, at kontakten til Nuuk bymidte ikke svækkes væsentligt. Der er rigelige ferskvandsressourcer i et potentielt vandindvindingsområde cirka 3 km. nordøst for smeltersitet. 3.2.4 Estimeret samlet investering Nuuk Kommune har undersøgt 5 scenarier for etablering af en sammenhæng mellem den eksisterende by, den nye bydel og smelteren, idet begge smelterplaceringer på Akia indebærer to muligheder for etablering af den nye bydel, nemlig i forlængelse af den eksisterende byudvikling i Qinngorput eller ved etablering af et nyt bysamfund ved smelteren på Akia. Se figur 3.8. Scenarium Smelterplacering Ny bydel - placering 1 Ikaarissat Qinngorput 2 Qinngorput Maalutup Timaa 3 Akia ved smelter 4 Qinngorput Iviangiusat Timaat 5 Akia ved smelter Fig. 3.8 Scenarier for placering af den nye bydel I den teknisk/økonomiske analyse af byudviklingsmuligheder i Nuuk, Nuuk 2050 (oktober 2000), er der foretaget anlægsøkonomiske beregninger af en række af de ovenfor nævnte infrastrukturanlæg. 22

Ikaarissat. Nedenstående overslag, figur 3.9 er udarbejdet på grundlag af den teknisk/økonomiske analyse. Tunnel Qinngorput - Siorarsiorfik Vej over Siorarsarfik 60 mio 16 mio Bro og dæmning til Aqissersiorfik Vej over Aqissersiorfik 388 mio 13 mio Dæmning til Taartunnguaq Vej over Taartunnguaq 11 mio 33 mio Bro og dæmning til Ikaarissat Vej til smelteren på Ikaarissat 587 mio 20 mio IALT (1999) IALT (2007: 1.128x1,2 (Grønlands Hjemmestyre, Indeks for vej- og ledningsarbejder) 1.128 mio 1.350 mio Hertil Primærvej, 1 km. (Qinngorput) Vandledning til smelter, 10 km IALT Fig. 3.9 Scenarium 1 (Ikaarissat), samlet investering 7 mio 40 mio 1.397 mio En del af disse udgifter kan på sin vis betragtes som investeringer i byggemodning af byarealer på Siorarsiorfik, Aqqissersiorfik og Taartunnguaq, som i kommuneplanen er udlagt som byarealer på længere sigt, men med den store boligrummelighed der er i de eksisterende bystrukturer i Nuuk og Qinngorput i dag (cirka 2.600 boliger), vil der dog ikke være behov for en byggemodning af disse arealer i en lang årrække. Maalutup Timaa. Ved en smelterplacering ved Maalutup Timaa er der vurderet to scenarier, scenarium 2, der indebærer etablering af den nye bydel i Qinngorput og scenarium 3, der indebærer etablering af den nye bydel ved smelteren. Udfordringen vil for såvel scenarium 2 som scenarium 3 være at etablere en stabil færgeforbindelse mellem Nuuk by og Akia. Forbindelsen bør vurderes i sammenhæng med planerne om etablering af en international lufthavn på Akia. I nedenstående overslag er det forudsat, at smelteren etablerer havn, færgefarten baseres på konceptet til lufthavnen på Akia, havnefaciliteterne i Nuuk etableres på Qeqertat, havnefaciliteterne på Akia etableres i henhold til rapporten om lufthavnen på Akia. De årlige driftsudgifter til færgefarten er beregnet til cirka 55 mio kr. Færgeleje, Qeqertat Færgeleje, Akia Færger Primærveje, 1 km. (Qinngorput) Vandledning til smelter, 5 km. 103 mio 89 mio 288 mio 7 mio 20 mio IALT 507 mio Fig. 3.10 Scenarium 2 (Maalutup Timaa / Qinngorput ny bydel ), samlet investering 23

Færgeleje, Qeqertat Færgeleje, Akia Færger Primærveje, 1 km. (Akia) Vandledning til smelter, 5 km. 103 mio 89 mio 288 mio 7 mio 20 mio IALT 507 mio Fig. 3.11 Scenarium 3 (Maalutup Timaa / Akia ny bydel ), samlet investering Iviangiusat Timaat. Ved en smelterplacering ved Iviangiusat Timaat er der vurderet to scenarier, scenarium 4 (der er principielt identisk med scenarium 2), der indebærer etablering af den nye bydel i Qinngorput, og scenarium 5 (der er principielt identisk med scenarium 3), der indebærer etablering af den nye bydel ved smelteren. De marginale forskelle er kortere sejltid og kortere vandledning i scenarierne 4 og 5 end i scenarierne 2 og 3, samt behov for etablering af vej mellem havn og smelter (4 km.). Udfordringen ved scenarium 4 og scenarium 5 vil (tilsvarende scenarierne 2 og 3) være at etablere en stabil færgeforbindelse mellem Nuuk by og Akia. Forbindelsen bør vurderes i sammenhæng med planerne om etablering af en international lufthavn på Akia. Alternativet for færgeoverfarten kunne være transport med helikopter af medarbejderne. På grund af den vejrligt betingede regularitet vil der være 20-30 dage om året, hvor beflyvning ikke vil være muligt. De årlige driftsudgifter til færgefarten er beregnet til cirka 55 mio kr. Færgeleje, Qeqertat Færgeleje, Akia Færger Primærveje, 1 km. (Qinngorput) Vandledning til smelter, 3 km. Vej (havn smelter), 4 km. 103 mio 89 mio 288 mio 7 mio 12 mio 28 mio IALT 527 mio Fig. 3.12 Scenarium 4 (Iviangiusat Timaat / Qinngorput ny bydel ), samlet investering Færgeleje, Qeqertat Færgeleje, Akia Færger Primærveje, 1 km. (Akia) Vandledning til smelter, 3 km. Vej (havn smelter), 4 km. 103 mio 89 mio 288 mio 7 mio 12 mio 28 mio IALT 527 mio Fig. 3.13 Scenarium 5 (Iviangiusat Timaat / Akia ny bydel ), samlet investering En samlet oversigt er vist på figur 3.14. Scenarium Smelterplacering Ny bydel - placering Samlet overslag 1 Ikaarissat Qinngorput 1.397 mio 2 Qinngorput 507 mio Maalutup Timaa 3 Akia ved smelter 507 mio 4 Qinngorput 527 mio Iviangiusat Timaat 5 Akia ved smelter 527 mio Fig. 3.14 Samlet oversigt over anlægsudgifter for etablering af forbindelse mellem eksisterende by, ny bydel og smelter 24

3.3 Sisimiut 3.3.1 Befolkningsforhold Befolkningstallet i Sisimiut by er i 10-års perioden 1997-2007 vokset med 4,5%, hvor udviklingen på landsplan i samme periode er vokset med 1,2%. Sisimiut kommune udgjorde per 2007 cirka 10,8% af Grønlands befolkning. Se figur 3.15. 1997 1999 2001 2003 2005 2007 % Sisimiut by 5.116 5.149 5.166 5.263 5.350 5.344 4,5 Itilleq 128 121 135 133 123 132 3,1 Sarfannguit 120 115 113 118 127 131 9,2 Kangerlussuaq - - 481 510 509 533 - IALT 5.364 5.385 5.895 6.024 6.109 6.140 14,5 Fig. 3.15 Befolkningstallets udvikling i Sisimiut kommune 1997 2007 (Grønlands Statistik) Den kraftige stigning i det samlede befolkningstal i Sisimiut kommune skyldes, at Kangerlussuaq blev lagt ind under Sisimiut kommune i 2001. I dag bor cirka 87% af befolkningen i Sisimiut by og den resterende 13% af befolkningen i de tre bygder, Itilleq, Sarfannguit og Kangerlussuaq. Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Sisimiut kan medføre en befolkningstilvækst på op til 1.300 personer svarende til en befolkningstilvækst (i den nye bydel ) på cirka 24% i forhold til det nuværende befolkningstal i byen. 3.3.2 Boligforhold Per 1. januar 2007 var der i alt 2.038 boliger i Sisimiut kommune, heraf 1.913 i byen og 125 i bygderne. I forhold til det beregnede boligbehov (PB20) var der per 1. januar 2004 et boligefterslæb på i alt 855 boliger svarende til cirka 38% af den eksisterende boligmasse i kommunen på daværende tidspunkt. 25

Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Sisimiut kan medføre behov for opførelse af yderligere op til 485 boliger i den nye bydel svarende til en forøgelse af boligbestanden i Sisimiut by på cirka 25%. 3.3.3 Fysisk/funktionel relation mellem byen, den nye bydel og smelteren. Den nye bydel vil være en del af den allerede planlagte udvidelse af den eksisterende by, Akia, der kan rumme knap 2.000 boliger. Der er allerede etableret broforbindelse mellem Akia og den eksisterende by, og der er yderligere planlagt en omfartsvej fra Akia mod øst, så der kan skabes en ringvejsforbindelse om Ulkebugten med forbindelse til den planlagte vej mellem Sisimiut og Kangerslussuaq. Akia er således en integreret del af Sisimiut by med kommende bycenter, gode trafik- og fritidsforhold, egne stier, snescooter- og hundeslædespor til baglandet. Site 1a og 1b kan forbindes med vej på henholdsvis 4 km og 7 km fra eksisterende lufthavnsvej, se figur 3.17. Site 2a og 2b kan forbindes med vej på henholdsvis 30 km og 33 km til eksisterende by, se figur 3.18. Site 2a ligger kun 4 km fra den planlagte vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og kan forholdsvis nemt forbindes med vejen. Site 2b ligger på den planlagte vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Vand til smelter kan ved site 1a og 1b fås fra enten udnyttelse af afstrømning i området eller fremførelse af vandledning fra eksisterende by langs ovennævnte vej. Vand til smelter kan ved site 2a fås fra enten udnyttelse af afstrømning i området eller via vandledning på 6 km fra Utoqqaat søen. Vand til smelter kan ved site 2b fås direkte fra afløb fra Utoqqaat søen. Det er ikke muligt at estimere udgifterne til indvindning af vand til smelteren i nærområdet for site 1 og for site 2a, da der højest sandsynligt skal bygges dæmninger, hvorfor kendskab til terræn og jordbundforhold i nærområdet er påkrævet. Det er muligt, at det er billigere at føre vandledning fra henholdsvis eksisterende vandsø i Sisimiut til site 1 og fra Utoqqaat søen til site 2a. Eventuel spildvarme fra aluminiumssmelteren kan forholdsvis billigt føres til både den nye bydel og til Sisimiut by. Site 1 E/N: SISIMIUT 378.319,20 / 7.432.490,90 Site 2 E/N: 406.109,70 / 7.425.094,90 Kangerlussuaq Sarfannguaq Roa d Tr an sm iss ion lin e Power plant Tasersuaq Sarfartoq Power plant 50km Fig. 3.16 Smeltersites, Sisimiut. Site 3 i bunden af Itilleq fjorden er ikke længere relevant (Sisimiut Kommune) 26 Tasersiaq