Speciale2008 NævnelseafGuderenvittighed TidligeresvenskvicestatsministerLenaHjem Wallén Ikkeatnævnekristendomieneuropæiskeforfatningersomatlaveenturistbrochureover ParisudenafberetteomNotre DameKatedralen PolenstidligereministerpræsidentTadeuszMazowiecki HoldGududenfor DansksocialdemokratHenrikDamKristensen Vierkristne jødiskesamfund,sombekæmperislam DanskFolkepartisPeterSkaarup Jegharbeskæftigetmigmegetmedeuropæiskhistorie.Detvisersig,atkristendommener enmegetvigtigkonstituerendefaktorforvoresfælleshistorie TidligereKommissionsformandJacquesDelors Europæerborietsekulært,politisksystem,hvorreligionikkespillernogetvigtigrolle, KonventformandGiscardd Estaing Europaerensagformenneskerogderforogsåforkirken TysklandstidligereforbundskanslerHelmutKohl Forord Deterhistorieforfalskning PaveJohannesPaulII DettespecialeerskrevetpåbaggrundafenstorinteresseforEU spolitiskeudvikling,og densideløbendedebatomreligion,ogdegnidningerdererkommetudafdetidet offentligerum.jegharbeskæftigetmigmedemnetfleregangegennemdesidsteårimit studiepåcbsiengelskogeuropæiskestudier,bådeiflerefagogimitbachelorprojekt.det harderforogsåværetenspændendeudfordringatbeskæftigesigmedkompleksitetenaf EU sværdier,ogdemangeforskelligeholdningsudspil,dertrodsaltkommer,nårderer 27medlemslande,samtsekulæreogreligiøselobbyistermfl. EntakskalgåtilminvejlederUffeØstergaard,tidligeremedlemafKonventetHenning Christophersen,samttidligereundervisere,korrekturlæsere,studiekammerater,venner ogfamilieforrådgivning,information,støtte,hjælpogvejledning. 2
SekularismeiEU? Summary SecularismintheEU? AnhistoricalandpoliticalanalysisofthediscussionofChristianityinthe ConstitutionalTreatyFebruary2002 June2004 Onthe28February2002thenewlyestablishedEuropeanConventionconsistingof105 membersmetforthefirsttimetodiscussthefutureandthenewconstitutionaltreatyof theeuropeanunion.whathadstartedoutasaneconomicrebuildingofeuropeafterthe SecondWorldWarhadbecomemuchmore.Withtheaccessionof10EasternEuropean countriestothebloc,thelargestinitshistory,thespill overeffecthadreachedapoint whereitwastimetodiscussthepastandfuturevaluesofeurope,especiallyassome questionedwhetherthenewmemberssharedthesamevaluesastherestoftheunion.but whatdidthesevaluesconsistof?didtheyincludethecharteroffundamentalrights, democracy,liberalismoracommonreligion,christianity?thereweremanyplayerswith differentpositionsandproposalsbothbeforeandduringtheconvention,toa considerableextentinthetreatypreambleandtoalesserdegreeinarticlei 52. LongbeforethestartoftheConventiontheChurchesandtheirlobbyistsintheEU,CEC andcomecehadstartedtolobbyforthementioningofgodinthetreaty,eventhoughthe EUwastraditionallyseenassecular.PopeJohnPaulII,especially,wasveryactivebefore thestartoftheconventionandthroughoutthediscussionsconcerningthetreaty preamble.hesawtheinfluenceofchristianityasahistoricalfact,andwantedittobe mentionedinthepreambleasthecommondenominatoroftheeu.howeverthechairman oftheconvention,frenchmanvalérygiscardd'estaing,maintainedthefrenchviewpoint ofsecularismalongwiththemajorityoftheconventionmembers.d Estainghasastrong personalityandusedclevertactics:hewrotethepreamblehimselfwithnomentionofthe Christianhistoricalinfluence,andthoughthePreamblewaschangedseveraltimesit neverthelessendedupwithageneralreferencetoreligion,whichpleasedthesecularside. TheCECandCOMECE,however,keptlobbyingforArticle52tosecurethestatusofthe ChurchandtheopendialoguewiththeEU.Thesecularlobbyforthisarticlewas surprisinglymuted,inspitethefactthatarticle52,unlikethepreamble,waslegally binding.mostimportantly,thearticlechangedtheofficialperceptionofsecularisminthe EUasitallowedtheChurchestobe legal playersinfutureeudiscussions,andeven 3
Speciale2008 thoughthelisbontreatyhasnotyetbeenratifiedthediscussionsregardingvalueshave startedwiththechurchescloselyinvolved. Moreover,someofthenewmembercountries,suchasPolandwithsupportfromMalta anditaly,wereveryactiveinthedebateandasaresulttheofficialidealofsecularismhas beenchangedindirectly.politicsandreligionwasnotonlydebatedintheconventionand thefollowingintergovernmentalconference,butitwasalsowritteninthepreambleand Article52. 4
SekularismeiEU? Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING 7 1.1.INDLEDNING 7 1.2.PROBLEMSTILLING 8 1.3.METODE 8 1.4.LITTERATUR 9 1.5.AFGRÆNSNING 10 1.6.TEORI 12 1.6.1.SEKULARISME 12 1.6.2.EU SOFFICIELLEDEFINITIONAFRELIGIONOGPOLITIK 12 1.6.2.1.Misforståelsenomreligionogpolitikoverforkirkeogstat 13 1.6.2.2.DetomodelleriEU 13 1.6.3.INTEGRATIONSTEORIER 14 1.6.3.1.Neofunktionalisme 14 1.6.3.2.Intergovernmentalisme 15 1.6.3.2.1.Liberalintergovernmentalisme 16 1.6.3.3.Føderalisme 16 1.7.BEGREBER 17 1.7.1.EF/EU 17 1.7.2.TRAKTATOMENFORFATNINGFOREUROPA 18 2.EUROPASVÆRDIERPÅTAPETET 19 2.1.KONVENTIONTILBESKYTTELSEAFMENNESKERETTIGHEDEROGGRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER 19 2.2.JEANMONNETSVÆRDIER 20 2.2.1.SCHUMAN PLANEN 20 2.2.1.ENFØDERAL FUNKTIONALISTISKMYNDIGHED 21 2.4.DENØKONOMISKEUDVIKLING 22 2.4.1.SYMBOLIKKENIMURENSFALD 22 2.5DENPOLITISKEUDVIKLING 23 2.5.1.KØBENHAVNERKRITERIERNE 24 2.5.2.EU SCHARTERFORGRUNDLÆGGENDERETTIGHEDER 24 2.5.3.KONKLUSIONERNEAFNICE TOPMØDET 25 3.ENFORFATNINGFOREUROPA 27 3.1.STARTENPÅFYORDENEMEDF 27 3.2.FORVIRRINGIINTEGRATIONSTEORIEN 29 3.3.ETNYTGENNEMSIGTIGTFORLØB 30 3.4.FORMANDVALÈRYGISCARDD ESTAING 32 3.5.DISKUSSIONOMVÆRDIERIGENPÅTAPETET 34 4.RELIGIØSELOBBYISTER 35 4.1.KEK 36 4.2.PAVEJOHANNESPAULII 37 4.3.COMECE 38 4.4.ASOULFOREUROPE 39 4.5.CHARTAOECUMENICA 40 5
Speciale2008 5.FÆLLESVÆRDIER PRÆAMBLEN 43 5.1EU SPALAVERSNAK? 43 5.2.UDKASTTILPRÆAMBELTEKST 43 5.3.DENINDLEDENDELOBBYISME 44 5.3.1.DENFRANSKEBERØRINGSANGSTSATTEDAGSORDENEN 44 5.3.2.POLITISKLOBBYISMEFORENERTOKIRKER 46 5.4.LOBBYISMENUNDERKONVENTFORLØBET 47 5.4.1.ENNYDREJNING 49 5.4.2.ARTIKEL2 ENTAKTISKTILFØJELSE 50 5.4.3.D ESTAINGSPRÆAMBELUDELODKRISTENDOMMEN 53 5.4.4.DESIDSTEKRAMPETRÆKNINGERFRALOBBYISTERNE 54 5.5.LOBBYISTERNEEFTERKONVENTET 57 5.9.SLUTRESULTAT:SEKULARISMESOMEU SFORELØBIGEFREMTID 62 6.KIRKENESMILEPÆLARTIKELI 52 64 6.1.MANGELPÅSYNLIGLOBBYISMEOGMEDIEDÆKNINGFØRKONVENTET 64 6.2.ARTIKELI 52UNDERKONVENTET 64 6.2.1.KEK SLOBBYISMEUNDERKONVENTET 66 6.2.2.ERKLÆRINGFRAAMSTERDAM TRAKTATEN 67 6.2.3.ENOVERRASKENDEUSYNLIGMENEFFEKTIVLOBBYISME 68 6.3.ARTIKEL52,FØDT37,DØBT51AFKONVENTET 68 6.3.1.KIRKERNEVILLEIKKEVÆREENDELAFCIVILSAMFUNDET 69 6.4.ARTIKELOMDØBTAFREGERINGSKONFERENCENEFTERKONVENTET 70 6.5SLUTRESULTAT:DERERÅBNETFORBYDIALOGMELLEMEUOGKIRKERNE 70 7.KONKLUSION 72 8.LITTERATURLISTE 75 APPENDIKSA ARTIKEL9IDENEUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION 84 APPENDIKSB DEGRUNDLÆGGENDEMENNESKERETTIGHEDER 85 APPENDIKSC PRÆAMBLEN 86 B.1.FØRSTEUDKASTIKONVENTETMAJ2003(SKREVETAFD ESTAING) 86 B.2.ANDETUDKASTJUNIIKONVENTET2003 86 B.3.ENDELIGEUDGAVEIKONVENTETJULI2003 86 B.4.ENDELIGEUDGAVEAFPRÆAMBLENTILEN TRAKTATOMENFORFATNINGFOREUROPA OKTOBER2004 86 APPENDIKSD ARTIKELI 2 88 APPENDIKSE ARTIKELI 52 89 APPENDIKSF KEKOGCOMECE SHØRINGSVAR 90 APPENDIKSG ARTIKELI 47 91 6
SekularismeiEU? 1.Indledning 1.1.Indledning Den29.oktober2004skrevEU sstats ogregeringscheferunderpå Entraktatomen ForfatningforEuropa.Selvomtraktatenskulleratificeresialle25medlemslandeførden blevvedtaget,vardetteenafeu sstørstemilepæle,ogmangeløseendervarblevetsluttet. DetdervarstartetsometøkonomisksamarbejdeforatgenopbyggeEuropaogbevare freden,varnuetøkonomiskogpolitisksamarbejdemedstorfokuspå menneskerettighederne.spørgsmåletvarsåbare,hvaddettesamarbejdeskulleindeholde, oghvormegetdetskulleindeholde.omdetskulleværeneofunktionalistisk, intergovernmentalistiskellerføderalt.omeuvarklartilattageskridtetvidereog inkluderecharteretforgrundlæggendemenneskerettigheder,ogenddaprøveatdefinere EU ssamledeværdier,hvisdissealtsåfandtes.idecember2000besluttedemanat nedsætteetkonvent,somskulleprøveatsvarepåalledissespørgsmål,ogudfærdigeen samlettraktat. Minhypoteseer,atværdidebattenhavdeværetiganglængeførdet,mennuvartiden kommettil,atdetskullediskuteresforalvor.spørgsmåletomværdierkompåbanenigen efter50år,fordieupludseligstodoverforenstorudvidelsemednyelande,derikkedelte densammebaggrundogholdning,somrestenafeu,bl.a.eu sofficielleadskillelseaf religionogpolitik. Integrationssnebolden trillede,kroppenvoksede,ogsjælenskullefølge med (Bjerager2006:94).DetvardeøkumeniskekræfteriEuropaudmærketklarover,og varbegyndtatrørepåsig,ogblandesigidenpolitiskedebat.alleredelangtidfør KonventetsstartbegyndtelobbyismenomenindskrivningafGudellerkristendommeni dennyeforfatningstraktat.detderskabtemestmedieomtaleogdiskussioneriselve Konventetvarpræamblen,hvorheleEU shistoriskeværdigrundlagskulledefineres. Mindreomtaltvardenartikel,derkomtilatheddeI 52,hvordesekulærekræfter overraskendeikkevistesig,mendekirkeligeorganisationervarikketvivlom,atdenne villegivedemen juridiskbindende indflydelseieuifremtiden. Dervarbådesekulæreogreligiøseaktørergennemheleforløbet,derargumenteredefor ogimod,ogsomdetskullevisesig,vardernogledervarmeresynligeendandre,ogder varheltcentralefigurer,derkomtilatafgøredetendeligeresultat.alleaktørerhavde forskelligebevæggrundfordereshandlinger,ogresultaternebarogsåprægaf kompromisser.forfatningstraktatenvaretmegetstortskridtiintegrationsdebatten,og 7
Speciale2008 dervarstorforskelpå,hvilkenmodeldeforskelligeaktørerønskedeforetfremtidigeu, ogmodsathvilkenhistoriskbaggrunddementelåtilgrundfordet. 1.2.Problemstilling Problemstillingenafdækkesafinteresserneogaktørerneidiskussionenom kristendommeniforfatningstraktaten2002 2004 Problemstillingenidettespecialeviludfradengivneteoriomsekularismelæggefokuspå deudslagsgivendeaktøreridebattenomkristendommennavnligipræamblen,samt artikeli 52før,underogefterKonventet2002 2004.Jegharvalgtattrækkenetopdisseto punkterud,dakristendommenvardetheltcentraleemneiværdidebatten.dervar utælleligemangeholdningertilom,hvorvidtkristendomvareuropashistoriske fællesnævner.detendtehellerikkemednogenfacitliste,daspørgsmåletomreligionaltid vilværeyderstsubjektivt.derforerdetvigtigsteidettespecialeikkeet rigtigteller forkert resultat,menselveaktørerne,diskussionerneogargumenterne,oghvadderlå bag.jegvilderforgennemgåforløbetikronologiskredegørelse,ogkommemeden kvalificeretanalyseaf,hvemdeafgørendeaktørervar,hvaddereshensigtervaroghvilke kræfter,dertilsidstvandtindpas. 1.3.Metode DerliggermegettilgrundforkonventforløbetogEU sværdidiskussion.jegvilderforpå baggrundafminteorigennemgådengivneproblemstillingvedenkronologisk gennemgang,foratgiveetbilledeafeu sudviklingfraoprettelsenogfremtilkonventets start.kapitel2indeholderenkortbeskrivelseogdiskussionafeu sværdigrundlagiform afdeneuropæiskemenneskerettighedskonvention,rom traktaten,detfællesmarked,det indremarkedogengenopståetproblemstillingomværdieriintegrationsprocessen.disse tiltagvarafgørendeforudfaldetiforfatningstraktaten,ogerderforvigtigeathavemedi dennesammenhæng. Aktørernesintegrationsteoretiskeindgangsvinklervarafgørendefordereshandlingeri Konventet,såjegvilderforstarteminanalyseafforløbetmedenredegørelseafde forskelligeaktørernesholdninger.kapitel3startermedenanalyseafjosckafischers føderale taleimaj2000,efterfulgtafforskelligelandesholdningsudspil,samtde vigtigsteaktørerikonventet.ogsådereligiøselobbyisterskullevisesigatværevigtige 8
SekularismeiEU? aktøreridebatten,ogjegharderforvalgtatgiveenuddybelseafdemogderesvigtigste tiltagikapitel4. Herefterfølgerselveanalysenafkonventforløbetikapitel5og6.Jegharvalgtatlave analysenoverpræamblenogartikeli 52iForfatningstraktatenmeddedertilhørende diskussioneromgudogkristendom.dervilværefokuspådeforskelligerollerspilletaf detilstedeværendepolitikereogandreorganer,såsomdekirkeligeorganisationerkekog COMECE,samtdesekulærekræfter.Tilslutvilderværeenkonklusion. Damødernesomnogetheltnytvaråbne,blevdedækketgodtafeksempelvisKristeligt DagbladogEUobserver,hvisartiklerjegharvalgtatbrugeidettespecialesammenmed dokumenterfrakonventetshjemmeside.artikel52blevikkedækketsågrundigtsom præamblen,ogjegharderforvalgtatsuppleremedetinterviewmedmedlemafpræsidiet HenningChristophersen,somforfattededenneartikel. Deløbendedelkonklusionerneerbyggetpåminredegørelse,analyseogresultater,som jegernåetfremtil,vedatgåidybdenmednetopdetteemneoverenlængereperiode.da heleproblemstillingenomkringreligionitraktateneryderstsubjektivogabstrakt,erdet megetvigtigtatunderstrege,atderikkeenendeligkonklusionsomnormalt,menatjeg sætterfokuspådeafgørendeaktører,selvediskussionen,observationerneogresultaterne afdeforskelligeinputsviaenkronologiskgennemgangafkonventforløbet.dettegørjeg, fordijegmener,atdeterdenbedstemådeatbeskriveprocessenpå,ogderfrakommemed enkvalificeretvurdering. 1.4.Litteratur Idettespecialeerderstorfokuspåselvekonventforløbet,oghvaddeinvolveredepartere sagdeoggjorde.derforerdetvigtigtatskelnemellemdeåbnekilder,somerdokumenter udsprungetafudtalelserfradedeltagendepartere,oglitteratur,somerbøger,artikler ellerandetskrevetefterforløbet.enafmineåbnekildererbl.a.etpersonligtinterview medvenstremandenhenningchristophersen,dernetopforfattedeartikel52.artiklenvar sletikkesåomtaltsompræamblen,ogjegvalgtederforatfånogetekstrainformationfor atforstærkekapitel6.henningchristophersenertilhængeraføgetintegrationogfortaler foretintergovernmentalistiskeu(folketingetseu oplysning2005).dvs.hanharen hensigt,somalleandre,nårhansiger,somhangør,mendahanerdenenestedirektekilde medenautoriseretstatus,erhanvalgtidettespeciale. 9
Speciale2008 Dererikkemegetlitteraturomnetopdetteemne,ogbehandlingernefokusererpå holdningsudspilogdiskussioner.derforermegetafdenanvendtelitteraturogsåprægetaf forfatterensholdningerogdenneshensigtogbaggrundforatskrive.jegharderforvalgtat indsættefodnoteromkringforfatterneogdissesbaggrund,foratfindefremtil bevæggrundene(ligesomjeghargjortmedaktørerne),dadeteryderstvigtigtatvære kildekritiskmedsådanensubjektivtproblemstilling.deterstorforskelpå,omforfatteren sompolitikerprøveratfåetbudskabigennem,somjournalistprøveratdækkeforløbets gang,somsociologanalysererforløbetosv. Minempiriervalgtudfraforskelligekriterier.MinbaggrundsvidenomEU sværdieride førstekapitlermedteoriosv.erhovedsageligtalmindeligestandardværker,derbrugt gennemmituddannelsesforløbellerforslåetafvejleder.helekonventforløbetvarmed åbnekilder,ogjegharvalgtatbrugekristeligtdagbladogtheeuobservermedartiklernes datoerilitteraturlisten,såmankansedetkronologiskforløb.selvomkristeligtdagblader endanskavis,dækkededendiskussionerneikonventetgrundigt,daavisenharmeget fokuspådenkulturelleogetiskesideafsamfundet.denfokuseredederforikkekunpåden danskeindgangsvinkel(somdenenestedanskeavis(holm2004)).dogskalmanhavein mente,atavisenschefredaktørererikbjerager 1,somvarstærkfortalerforenreferencetil kristendommeniforfatningstraktaten.theeuobservererenuafhængigonlineavis,der dækkerbegivenhederneieu,ogfokuseredemegetpåpræamblengennemforløbet. JegharvalgtatciterepådanskvedcitateriKristeligtDagbladellerhvisderfandtesen autoriseretoversættelse(somf.eks.josckafisherstale).jegharciteretpåengelsk,hvis udtalelsernevarpåengelsk,f.eks.fraeuobserver,ellerengelsktekstsomfrakonventets hjemmeside.eksempelvisharnogleafpavenstalerværetpåitalienskellerlatin,menden danskeellerengelskeoversættelsererbrugt.ændringsforslagenefrakonventets hjemmesidevarallepåengelsk. 1.5.Afgrænsning ProblemstillingenomkristendommeniForfatningstraktatenrejsermangespørgsmål bådehistorisk,kulturelt,økonomisk,økumenisk,politiskmv.indgangsvinklernekanogså væremange:enhistoriskgennemgangafeu,denreligiøsepåvirkningpåeuropagennem tiden,entilgangmeddeforskelligelandesholdningerunderprocessenetc.menforat 1ErikBjerager(1958):journalist,chefredaktørogdirektørpåKristeligDagblad(1994 ).Bjerager erfortalerfor,atkristendommenskalværeendelafdetoffentligerum,ogargumentereisin debatbog GudbevareDanmark,at sekulariseringenergåetamok påtrodsafkristendommens indflydelsepåsamfundet. 10
SekularismeiEU? skabeetoverskueligtbilledeafudarbejdelsenogresultatetiformafforfatningstraktaten, harjegvalgtengennemgangafkonventforløbet.dettevilskemedfokuspådeafgørende aktøreriformafpolitikere,samtsekulæreogreligiøselobbyister,ogandredermåtte haveeninteresseidetgivneemne.derermangekirkeligeorganisationer,derharhaft indflydelsepåeu sintegrationsproces,menjegharvalgtdetostørstekekogcomece,da detilsammendækkernæstenallekirkesamfundeneieu. Derermegetrelevanthistorieogmangeaktører,dergårforudforKonventet,ogspecialet vilderforindledesmedenhistoriskgennemgangafef/eu sværdierogafgørendeaktører ikapitel2 4.Dervilidennesammenhængikkeværeinkluderetetafsnitomkirkerneog deresforholdtildeenkeltepartierellerpolitikere,mendaderforekommermeget religiøstlobbyarbejdeieu,vildetteblivetagetopunderdiskussionenafkonventforløbet. Dervarmangepolitikere,derspilledeenrolleunderforløbet.Disseerbeskrevetien fodnoteførstegang,deblivernævnt.detharjegvalgtatgøre,fordideresnationalitetog politiskebaggrundkanhaveenbetydningfordereshandlinger.dererdogikkeanalyseret dybereidette.jegharvalgtikkeatfokuserepåpolitikernesholdningforogimodeu,da detikkeercentraltidennesammenhæng,menharistedetfokuseretpåderes integrationsteoretiskeindgangsvinkelogforholdtilsekularisme(jf.1.6.2.). BehandlingenstartermedenhistoriskgennemgangafEU/EF'sværdierne.Herefterfølger selveanalysenafdiskussionenomkristendommeniforfatningstraktaten,somstartede veddetførstekonventmødeden28.februar2002,ogsluttedemedvedtagelsenafen TraktatomenForfatningforEuropa pådeteuropæiskerådsmødeden17. 18 juni 2004.Dafremtidenerusikker,ogsværatspåom,isærmedFrankrigogHollandsnejtil Forfatningstraktateni2005,ogIrlandsnejtilLissabon traktateni2008,vildetteikke blivediskuteret.idennesammenhængviljeghellerikkediskuteredetidligereudvidelser ogeneventuelfremtidigoptagelseaftyrkietieu,selvomforfatningstraktatenbl.a.blev udarbejdetmeddetformålatgøreeu'slovgivningmereoverskuelig,ogtilpassettildenye lande.tyrkieterdogetlandmedenmegetstormuslimskbefolkning,ogjegvilderfor nævnedetenkeltesteder,fordidetdebattørernebrugerdetideresdiskussionerog argumenter. EnvigtigdelafForfatningstraktatenvardeCharteretforGrundlæggendeRettigheder. Selvomjegharmedtagetrettighederneidethistoriskeperspektiv,erdetikkediskuteret yderligereispecialet.idennesammenhængerselveprocessenunderniceforhandlingerne,ogvalgetafennyprocesligesåvigtig. 11
Speciale2008 1.6.Teori 1.6.1.Sekularisme OmdrejningspunktetidettespecialeerbegrebetsekularismeDetteskalførstadskillesfra begrebetsekularisering.hvorsekularismeerideologienomadskillelseafreligionog politikersekulariseringselveprocessen(detteologiskefakultet2005) 2.Jeghar hovedsageligtvalgtatbrugebegrebetsekularisme,dahelespecialetomendefinitionaf EU sfællesværdierogideologier,ogfordibegrebetforklarermangeafaktørernes udtalelseroghandlinger. Begrebetsekularismeskalfindesidenfranskepolitiskekulturogdennesbegreblaïcité, somindeholderen helliggørelse afverdsligheden(holm2004).dennehelliggørelse skyldesenlangkampmellemdetkatolskeogdetrepublikanske ogsåkaldtdeto Frankriger(Holm2006:31).Denkatolskeopfattelseafskabelseafdenfranskenationalstat ogdennesværdierblevbyggetpåkristendom,enevældeogmiddelalder,hvorimodden republikanskebestodafantikken,renæssancenogoplysningstiden(holm2004).disseto siderkæmpedefradenfranskerevolutioni1789ogviderefremtil1905,hvorden republikanskesidevandt,ogkirkeogstatblevadskilt(begrebetlaïcitéblevindskreveti fransklovi1946)(holm2006:32). Idenfranskeforfatningstårder,atstatenikkemåudøvereligiøsmagt,ogskalvære neutraloverforreligionsudøvelse,medmindredetteudgøren sikkerhedsmæssigfare foroffentligheden(holm2006:32).idettespecialevildettenetopsesipolitikernesfrygt forislamsindflydelse,ogihenningchristophersensønskeomikkekunatsikreat religionenikkefikindflydelsepåpolitik,menogsåatpolitik,herunderdenfranske sikkerhedsfare ikkefikindflydelsepåreligionsudøvelse. 1.6.2.EU sofficielledefinitionafreligionogpolitik Helediskussionenomkringkristendommenipræamblenbundedeidiskussionenom, hvorvidteu sfælleshistoriekunvarpolitisk(pluralisme,demokrati, menneskerettigheder)ellerreligiøs(de10budmv.) ellerbeggedele(holm2004).ifølge seniorforskerveddiisullaholm 3 varderingenmedlemmerafkonventet(hverken højrefløjsellervenstrefløjs)ellerreligiøselobbyister,derunderidentitetsdebattensatte spørgsmålstegnvednødvendighedenafadskillelseafreligionogpolitik;detog 2JoséCasanovadererspansk amerikanskprofessorireligionssociologipågeorgetownuniverstity, definerersekulariseringsomendifferentieringfrareligion,enfaldendeinteresseelleren privatiseringfradetoffentlige(haralambos&holborn2004:453). 3UllaHolm(f.1943):seniorforskervedDanskInstitutforInternationaleStudier,(DIIS)med specialeireligion,socialkonflikt,mellemøstenogfranskinden ogudenrigs/eu politik. Hentetden1.december2008fra:http://www.diis.dk/sw24311.asp 12
SekularismeiEU? sekularismensomenselvfølge,fordieuvaretpolitiskprojekt 4 (Holm2004).Skelnen mellemreligionogpolitikerdogensvævendeogindirektestørrelse.adskillelsenkankun sesrentteoretisk,forsomidaauken 5 argumentererfor,skaldennemyteomadskillelse punkteres.dererreligiøsespillere,ogsåieu,ogdeterfuldtudlegitimt(intetrumer værdiløst),sålængedeholdersigtildengivnelovgivning(auken2007).somjegvil argumentereforidettespecialeblev grundtanken omsekularismeieurykketpåfør, underogefterkonventforløbet. 1.6.2.1.Misforståelsenomreligionogpolitikoverforkirkeogstat Dererhervigtigtatholdereligionogpolitikopmodkirkeogstat.Hvoradskillelseaf religionogpolitik(sekularisme)erenideologiom,atreligionenikkeskalhaveen indflydelsepådenpolitiskedebat,eradskillelsenafkirkeogstatenlovmæssighed,hvor enadskillelseersikretvedlov(somdetf.eks.sesidenfranskeforfatning,hvorlaïcitéer enreligiøsadskillelseafkirkeogstat).etønskeomadskillelseafkirkeogstaterikke ensbetydendemedetpolitiskstandpunktometreligionsfritrum(auken2007). 1.6.2.2.DetomodelleriEU Udfradetteerdetogsåyderstvigtigatunderstrege,atderiEUfindestotilgangetil religion.dissetoholdninger,samtnyefranyeeu smedlemslandevilsesigennem specialet. Denenemodelerdenfranske,derbyggerpåassimilation.IFrankrigskalmanvære franskmandmedalthvaddetindebæreraffællesnævnere(bundgaardlondon2001).en addisseertotalsekularisme.denfranskeholdninger,atønsketomattro,erenprivatsag, dereradskiltfrapolitik( givegud,hvadgudser,ogkejserenhvadkejserenser (Bjerager 2006:165)).Påtrodsaf,atfranskmændeneerovervejendekatolikker,delerdeofficielt ikkedenkatolskegrundholdningomreligionsomværendeendelafdeoffentligefora. IfølgeUllaHolmerFrankrigikkeFrankrig,hvisverdslighedsprincippetafkobles revolutionstankenomfrihed,lighed,ogbroderskab(holm2006:31). Denandenmodelerenbritiske,derbyggerpåseparatismeogmultikulturalisme.Ifølge denbritiskemodelerdetmuligtforforskelligesamfundogforskelligereligioneratleve sideomside,istedetforatskulleblivetilétfolk,sommanønskerdetifrankrig 4Detvardenne selvfølge,somisærmangesekulærepolitikereføltesigtruetafvedenmuligvis optagelseaftyrkietieu(jf.3.4.). 5IdaAuken(f.1978):danskvenstrefløjspolitikkerforSF,uddannetcan.theol(2006),medlemaf Folketinget(2007 ),dattertilpolitikerogpræstmargretheaukenogsøstertilkirstenauken, Kommunikations ogeuropamedarbejderifolkekirkensmellemkirkeligeråd. Hentetden14.december2008fra:http://www.idaauken.dk/?page_id=83 13
Speciale2008 (BundgaardLondon2001).Denindeholderreligionsfrihedtilathaveentro,tilathavesin heltegenidentitet.dvs.denbritiskemodelbyggerpåtankenomatpolitikogreligionkan arbejdesideomsideudensammenstød. 1.6.3.Integrationsteorier Endnuenvigtigbaggrundforatkunneanalysereaktørerneshandlenerdetremest fremtrædendeeuropæiskeintegrationsteorier:neofunktionalisme,føderalismeog intergovernmentalisme(bache&george2006:7).deersammenmedteorienbeskrevet ovenformedtilatdannedenteoretiskerammefordettespeciale.netopdissetre integrationsteorierunderbyggerogunderstregerdeforskelligeholdningerog indgangsvinkleromkringdeneuropæiskeintegration,isæridiskussionenomoptagelseaf nyemedlemslande.detinteressanteikonventforløbetvar,hvaddetteskulleføremedsig afinstitutionelleændringer,indskrivningafmenneskerettighederog,vigtigstidenne sammenhæng,indskrivningafkristendommeniforfatningstraktaten.historiskogpolitisk harkirkerneogdissespolitiskeorganisationerieuropahaftenstorindflydelsepåeu s integrationsproces;spørgsmåletvardog,hvormegetdetteskullevisesigatpåvirkeden nyeforfatningstraktat. Dereksistererflereintegrationsteorier,mendissetreerdeoverordnede,ogisær føderalismenogintergovernmentalismenerblevetsetsomtomodpoler,ogsomdemest dominerendeispørgsmåletomenføderalstatellerføderationsomendemåletoverfor samarbejdemellemstater(bache&george2006:5). 1.6.3.1.Neofunktionalisme Neofunktionalismenvardenførsteintegrationsteoriideteuropæiskesamarbejde,ogblev udvikletunderogefterprocessenvarstartet.denblevudvikletafernsthaas 6 i1958 (Bache&George2006:8).HanvarfascineretafJeanMonnet 7 ogdavidmitranys 8 arbejde, hvishovedformålmedintegrationvaratskabefredogsikkerhed.medlemslandeneafkul ogstålfællesskabet(eksf)skulleblivesåafhængigeafhinanden,atkrigvarutænkeligt. 6ErnstHaas(1924 2003):tysk amerikanskprofessorpåuniversityofcalifornia,berkeley,forsker iinternationalerelationeroginternationalintegration,ogophavsmandtilteorien neofunktionalisme. Hentetden10.december2008fra: http://www.berkeley.edu/news/media/releases/2003/03/11_ehaas.shtml 7JeanMonnet(1888 1979),franskøkonomiskrådgiverogpolitiker.Førsteformandforden høje myndighed (1952 1955). Hentetden6.oktober2008fra:www.Europa.eu 8DavidMitrany:(1888 1975),britisk rumænskhistorie ogpolitik teoretiker,derhar udgangspunktiliberalinstitutionalismeoginternationalfunktionalisme(havdesinbegyndelse mellemdetoverdenskrige)ogvarmedlemaffolkeforbundet. (Hentetden16.september2008fra:www.journals.cambridge.org) 14
SekularismeiEU? Detteblevsenerekaldtinterdependensteorien,gensidigafhængighed,derførstegang blevnævntafkeohaneognye 9 i1970erne.demente,atdethavdeværetetstigende fænomensidenslutningenaf2.verdenskrig: Interdependencereferstosituations,characterizedbyreciprocaleffectsamongcountriesor amongactorsindifferentcountries (Keohane&Nye2000:105). Mådendeneuropæiskeintegrationsproces,ifølgeneofunktionalismen,kunnefremmesvar gennemspillover effekten,ogsåkaldetsnebold effekten(friis2003:20).detvilsige,at mangradvisogsektorvisvilleprøvepåatskaberegionalintegrationindenforsærlige områder,somhereftervilleøgepressetforintegrationpåandreområder.detkunnedog ikkeladesiggøre,medmindrebefolkningenoginteressegrupperneideenkeltelandeslap deresnationalfølelse,ogsigtedemodetstørresamarbejdemedennysupranational autoritet(mccormick2005:16).statenvarikkeenvigtigspillerineofunktionalismen.det varderimodborgerneogandreinteressegrupper(kaldtdetransnationalistiskeeller transgovernmentalistiskeinteressegrupper(keohane&nye1989:25)),derskullearbejde sammenmedkommissionen(friis2003:20).daspillover effektenikkealtidskete automatisk,indsåhaashervedbetydningenafkommissionensrollesominitiativtagende aktør(friis2003:16).dettevardensåkaldtekultiveretspill over,hvorkommissionen pressededenationaleregeringerog kultiverede interessegrupperogikke statsaktører (Bache&George2006:12). 1.6.3.2.Intergovernmentalisme Intergovernmentalismenvarenreaktionpåneofunktionalismen.Imodsætningtil neofunktionalismen,hvorinstitutioneroginteressegruppererhovedaktører,erstaterne devigtigsteaktøreriintergovernmentalismen(friis2003:19). IntergovernmentalismenblevudvikletafdenfranskeHarvard professorstanley Hoffmann 10,derlagdevægtpårealismensidéeromstaternesomhovedaktørerpådet internationalemarked(bache&george2006:12).hanmenteikke,atdervarnogen automatiskintegrationslogik,somneofunktionalismenskultiveretsnebold effekt 9RobertKeohane(f.1941):amerikanskteoretikerogprofessorpåPrincetonUniversity. Hentetden16.september2008fra: www.princeton.edu/politics/people/bios/index.xml?netid=rkeohane JosephNye(f.1939):amerikanskteoretiker,ophavsmandtilbegrebet softpower ogprofessorog dekanpåharvarduniversity. Hentetden16..september2008fra:http://ksghome.harvard.edu/~JNye/fullbio.html 10StanleyHoffmann(f.1928):franskmand,lederafHarvardUniversity scenterforeuropen Studies(1969 1995),ophavsmandtilbegrebetintergovernmentalisme. Hentetden15.oktober2008fra:www.gov.harvard.edu/faculty/shoffmann/ 15
Speciale2008 hentydede.integrationsprocessenkunneikkesessomnogetregionalt,dadetvarpåvirket afdeteksisterendeglobalebillede.ifølgedesmonddinan 11 låintergovernmentalismetil grundforef soverlevelsei1970erneog genoplivelsen i1980erne,oghanciterer StanleyHoffmann: TheEUofthe1990swasanimprobable,yetnotineffectual,blendofthe degaulleandmonnet (Dinan2005:40). Ydermerevarprocessenudelukkendestyretafdenationaleregeringersinteresser(både landesinteresserogdensiddenderegeringsinteresseigenvalg),menaldrigpåetplan, hvordesupranationaleinstitutionervillekunneovertage(bache&george2006:12). 1.6.3.2.1.Liberalintergovernmentalisme I1990erneblevHoffmannsteorividereudvikletafdenamerikanskeprofessorAndrew Moravcsik 12,sommenteatEF/EUogintegrationsprocessenikkehavdeværetetspørgsmål omsuverænitetsopgivelse,mennærmereenredningogforstærkelseafnationalstaterne. Samhandlenogdengensidigeafhængighed(interdependens)varennødvendighedforat fåeuropaopatståigen(friis2003:14). IfølgeMoravcsikerdertreting,derskalanalyseresiintegrationsprocessen.Denførsteer eksternaliteterne,somindeholdtestaternesmotivationsfaktor.enstatkunnegennemeu prøveatfjernedennegativeeksternalitet,derpåvirkedelandetdårligt,foratopnå positiveeksternaliteter(vækstoghandel)(friis2003:19).denandenfaktorerstaternes interesseiinternationalpolitik.staternespræferencervaraltafgørendeoverforde supranationaleinstitutioner.interessenafhangafetlandsindenrigspolitik,fordide nationaleregeringerhandledeudfrainteressegruppernesønsker(bache&george 2006:15).Dentredjefaktorerselveforhandlingsprocessen,daresultatetafdenneafhang afdeforskelligelandesinteresserogmagt(friis2003:20).desupranationaleinstitutioner kunneværemedpåråd,menvarikkeudslagsgivende. 1.6.3.3.Føderalisme Ideenomføderalismeopstodunder2.Verdenskrigblandtmodstandsbevægelserrundt omkringieuropa.demente,atdenenestemådemankunnesikrefredblandteuropas landeefterkrigen,varvedatskabeensamletføderalstat,hvormagtenblevflyttetfrade nationalestatertiletsamletorgan(bache&george2006:6).i1946blevorganisationen 11DesmondDinan(f.1957):irskJeanMonnetprofessorpåtheGeorgeMasonSchoolofPublic PolicyiVirginia,specialeieuropæiskhistorieogintegration,Kommissionensrådgiver. Hentetden2.januar2009fra:http://policy.gmu.edu/faculty/dinan/ 12AndrewMoravcsik:professorpåHarvardUniversity(1992 2004),stifteroglederafeuropæiske studierprogrammetpåharvard,professorogligeledesstifteroglederafeuropæiskestudier programmetpåprinceton(2004 ). Hentetden15oktober2008fra:www.princeton.edu/~amoravcs/biography.html 16
SekularismeiEU? EuropæiskeFøderalister (EUF)dannetafmodstandsbevægelserfra14landemed VentoteneManifestetsomudgangspunkt.Manifestetblevskreveti1941afbl.a.italieneren AltieroSpinelli 13,dahansadfængsletpåVentotene øensompolitiskfangeunderdet fascistiskestyre(bache&george2006:6).manifestetindeholdteønsketomeneuropæisk føderation,somskulledannesefterkrigenforatundgåkrigogundertrykkelse.detteviste sigdogatværeenkrævendeopgave,ogmangeføderalister,inkl.spinelli,valgtetilsidstat tilsluttesigmonnetsidéomkul ogstålfællesskabet(bache&george2006:7). SpinelliskullevisesigatværeenafEU sstørstefortalereforenføderalistiskunion,ogvar bl.a.hovedmandenbagspinelli rapporten,hvisofficiellenavnblev Udkasttiltraktatom oprettelseafdeneuropæiskeunion,derblevvedtagetafeuropaparlamentet14.februar 1984.Rapportenindeholdtebl.a.etforslagtilettraktatfæstetudenrigs og sikkerhedspolitisksamarbejdeindenforeneuropæiskunion,dervillegøreeftilen føderalstat,mendettepunktblevblanktafvist. Denføderalistisketankegangblevherefterlagtpåisilangtid,indtildenigenblevtagetop afdentyskeudenrigsministerjosckafisher 14 i2000(jf.3.1.),somligesomspinelli ønskedeenføderaleuropæiskunionmedensamletforfatning.derskulleværeenslags regionaltdelstatsregulering,somdetsesieksempelvistysklandogusa.detvilsige,at derertoniveauer:etcentralt(supranationalt)ogenregionalt(friis2003:21). 1.7.Begreber 1.7.1.EF/EU JegharvalgthelevejenigennemspecialetatbrugebetegnelserneEFførTraktatenforden EuropæiskeUnion MaastrichtTraktaten(1992)ogefterfølgendeEUfra1992fremtil 2004,velvidendeat,dererEFanliggenderiEUefter1992.Ydermere,vilhelehistorien blivekaldtefellereu shistorie,selvomdettebådeharheddeteksf,efogeu (Dinan2005:7). 13AltieroSpinelli(1907 1986):italienskkommunistogføderalist.EU kommissær(1970 1976), EU parlamentariker(1976 1986),valgtindiparlamentetveddetførstedirektevalgiEU,ogvar medstifteraf Krokodille klubben (enklubforføderalisterieu parlamentet). Hentetden10.oktober2008fra:www.altierospinelli.org/index_en.html 14JosckaFischer:(f.1948),tyskpolitikerfordetgrønneparty,udenrigsministerogvice kansler undergerhardschröder1998 2005. Hentetden16.september2008:guardian.co.uk 17
Speciale2008 1.7.2.TraktatomenforfatningforEuropa Detderkomtilathedde TraktatomenforfatningforEuropa blevkaldtmangeting,og mangemisfortolkededensnavn,ogtroededetvarligesomennationalforfatning,ogikke enaftalemellemsuverænestater.densmestbrugtenavnblevforfatningstraktaten,da detikkevarenforfatning,meneninternationaltraktat.dererdoginstitutionelleog demokratiskeartikleritraktaten,ogordet forfatning erderforsatforan(christophersen 2003:11).JegharispecialetvalgtatbrugeForfatningstraktatenellertraktaten. 18
SekularismeiEU? 2.Europasværdierpåtapetet DiskussionenomEU sværdiererpåingenmåderkommetudafdetblå.derliggermeget tilgrundfordeindgangsvinkler,holdningerogresultater,derkomudafkonventforløbet. Formåletmeddettekapiteleratfremhævedevigtigstehistoriskebegivenheder,setilyset afspecialetsproblemstilling,foratfådenrettebaggrundsvidentilenviderediskussion omværdieriforfatningstraktatensomhelhed.kapitletvilfokuserepåtidenefter2. Verdenskrigogdenløbendesneboldeffektfremtil2004. 2.1.KonventiontilbeskyttelseafMenneskerettighederoggrundlæggende Frihedsrettigheder Efter2.VerdenskrigogibegyndelsenafdenKoldeKrigopstodderetvoksendebehovfor sikkerhedomkringdetenkelteindividogdemokratiseringenafeuropa.(kjærum 2003:26).Europavarsocialtogøkonomiskudmattet,ogsomjournalistenJensNielsen beskriverisinlærebog vareuropai1945eteuropa,derigenvarblevetofferforsigselv (Nielsen2003:12).Førhavdedetværetnationalstaternesopgaveatbeskyttedetenkelte individ,mendebitreerfaringerfratostoreverdenskrigeviste,atdervarbrugfornoget størreendnationalstaterne. Derforblev KonventiontilbeskyttelseafMenneskerettighederoggrundlæggende Frihedsrettigheder 15 vedtagetafeuroparådetiromi1950medinspirationfrafn s VerdenserklæringomMenneskerettigheder fra1948(institutformenneskerettigheder 2008a).Konventionentrådteikrafti1953,ogblevtilatstartemedbrugtsomet ideologiskredskabunderdenkoldekrigmellemøstogvest.konventionenerikke juridiskbindende,menetpolitiskdokument,derbliverfulgtafmangelande(kjærum 2003:28).IEuroparådetsstatut,artikel1stårder,at formåletmedkonventionenvarat beskytteogvirkeliggøredeidealerogprincippersomerdisselandesfællesarv,ogatlette landenesøkonomiskeogsocialefremskridt (Institutformenneskerettigheder2008c), hvilketogsåhangsammenmedmonnetsvisionerforetfremtidigteuropa(jf.2.2.)efter2. Verdenskrigsracekrigevarderkommetenheltnyforståelseforreligionog 15Menneskerettighedskonventionenindeholdt51artikler,hvorartikel1 14varnoglecentrale borgerligeogpolitiskerettigheder,eksempelvisrettentilytringsfrihed,forsamlings og foreningsfrihed,religionsfrihed,frievalg,retfærdigrettergangosv.artikel15 18handledeom noglebegrænsningerimenneskerettighederne,ogartikel18 51varbestemmelseromet klagesystem(institutformenneskerettigheder2008b). 19
Speciale2008 religionsfrihed,ogartikel9blevhermedskrevetindikonventionen(jf.appendiksa).det skalvisesigidettespeciale,atmangesekulærekræfterunderkonventforløbetmente,at netopdenneartikel(elleromskrivningenafden jf.2.5.2.)vardenenestenævnelseaf religion,derburdeværeiheletraktaten. 2.2.JeanMonnetsværdier SideløbendemeddeideologisketiltagblevdetEuropæiskeKul ogstålfællesskab(eksf),i overensstemmelsemedneofunktionalismensfremgangsmåde,opretteti1950,ogi 1957/1958blev TraktatenforoprettelseafdetEuropæiskeFællesskab EØF traktaten (herefterkaldetrom traktatenellertefvedhenvisningertilartikler)vedtaget (Beresowsky2003:11). 2.2.1.Schuman planen EKSFblevlanceretafdenfranskeudenrigsministerRobertSchuman 16,menSchumanplanen,somdenblevkaldt,blevudformetafJeanMonnet,sompådettidspunktvarleder afdetfranske CommissariatduPlan 17.MonnetogSchumanblevderforkendtsom fædreneafdet,deridagheddereu. EKSFblevoprettetsometfredsbevarendeorgan,derskulleværebasisforennyudvikling aføkonomienfordeseksmedlemslande(italien,benelux landene,frankrigog Vesttyskland),mendenunderliggendefranskevisionvaratholdeetfrembrusende Vesttysklandiskak(Nielsen2003:15).Kul ogstålsektorenvardogkunudgangspunktet. JeanMonnetsegentligemålvaratintegrerealleområderaføkonomienpåeuropæiskplan, menhanvidste,atenoprettelseafsupranationaleinstitutionervillemødemodstandfra regeringerne,danationalfølelsenstadigvarihøjsædetsåkorttidefterkrigen(bache& George2006:7).Frankrighavdemistetmegetunder2.Verdenskrig,ogMonnetog Schumanvidste,atdetvarennødvendighedmedetfornyetsamarbejdemellemTyskland ogfrankrigmedgodkendelsefrausa 18.Den9.maj1950(derforkaldesdetEuropa dag) forelagdeschumansitforslagiparis.fådageførhavdemonnetogschumansikredesig 16RobertSchuman(1886 1963),franskkristen demokrat,uddannetjurist,udenrigsminister (1948 1952). Hentetden1.oktober2008fra:www.europa.eu 17CommissariatduPlan:enfranskinstitution(1946 2006).Oprettetforatopbyggeog moderniserefrankrigefter2.verdenskrig. Hentetden6.oktober.2008fra:www.plan.gouv.fr/ 18EngodkendelsefraUSAvarnødvendigpga.Marshall hjælpenogdennesadministrerendeorgan OrganisationforEuropeanEconomicCooperation OEEC(ændredei1961navntilOECD). Marshall hjælpenvarenamerikanskøkonomiskstøtte,derskulleværemedtilatgenopbygge EuropaefterAndenVerdenskrig(FolketingetsEU oplysning2004:24). 20
SekularismeiEU? denamerikanskestøttepåetmødemedudenrigsministerdeanacheson 19,somvar fortalerforfrankrigsomfrontfigurideneuropæiskeintegration(dinan2005:24). ForslagetblevmødtmedglædeafdentyskeforbundskanslerKonradAdenauer 20,ogda hanhavdegodkendtplanen,udtalteschumansigseneresammendagpåen pressekonference: Altdettevilføretil,atderskabesetsolidtforenetogfastsammentømretEuropa.EtEuropa, hvorlevestandardenhævestakketværesammenlægningafproduktionenogudvidelseaf markederne,somførertilprisnedsættelsertonenerslåetan.deterikkeetnytteknisk arrangementunderkastetforhandlerneshårdekøbslåen.frankrigrækkertysklandhånden ogforeslårdetsomligeberettigetattilsluttesigennyenhed,deriførsteomgangskal forvaltedetolandeskul ogstålindustri,menhvorvedderistørremålestoklæggesen grundstentileneuropæiskføderation (Fontaine.2000:15). Envigtigiagttagelseidennesammenhænger,atderhverkeniSchumanstaleelleriden korteschuman erklæringblevnævntværdier,religionellerkristendom.eksfvar muligvismedoprettelsenen katolskklub meddesekskatolskemedlemslande,mendet varikkenoget,derblevsnakketom.detvarikkenødvendigtatdefinere,hvem europæernevar,hverkenindenforkristendommensgreneelleriforholdtilandre religioner(holm2004). 2.2.1.Enføderal funktionalistiskmyndighed JeanMonnetsteoriiudarbejdelsenafSchuman erklæringenblevi1966kaldtføderalfunktionalismeafdavidmitrany(bache&george2006:8).monnethavdeenvisionomat flyttekontrollenafvigtigeindustrier,såsomkulogstål,fradenationaleregeringertil supranationaleinstitutionerieuropa;ellerretteretiléninstitution:denhøjemyndighed, somifølgeschuman erklæringenvartilforatindordnedenfransk tyskekul ogstål produktion.andrelandekunnehereftertilsluttesig(fontaine2000:15).monnetmente,at derkunskulleværedenneeneinstitution,menetintergovernmentalistiskpresudefra gjorde,atdenhøjemyndighedikkeblevdenenestesupranationaleinstitution 21 (Bache& 19DeanAsheson:(1893 1971),amerikanskadvokat,politikerogudenrigsministerunderPræsident HarryTruman(1949 1953). Hentetden1.oktober2008fra:www.Library.yale.edu 20KonradAdenauer:(1876 1967),tyskpolitikerforZentrum,forbundsstatenTysklandsførste kansler(1949 1963). Hentetden1.oktober2008fra:www.europa.eu 21Densideløbendeoprettelseafdeteuropæiskeforsvarsfællesskab(EuropeanDefence Community,EDC)ogPleven planenkrævedeenfællesudenrigspolitikoghervedflereinstitutioner. 21
Speciale2008 George2006:8).UnderforhandlingerneiParisden20.juni1950meddesekskommende medlemslande,forlangtehollandetministerråd,derskullerepræsenterestaterne.efter knapetår,den18.april1951blevtraktatenskrevetunder,ogden10.august1952 bosattedenhøjemyndighedsigiluxembourgmedjeanmonnetsomformand 22 (Fontaine 2000:16). 2.4.Denøkonomiskeudvikling DenneofunktionalistiskefremgangsmådefortsatteogetafdeførsteeksemplerpåspillovervarovergangenfraEKSFtiloprettelsenaf DetEuropæiskeØkonomiskeFællesskab (EØF)og DetEuropæiskeAtomenergifællesskab,somblevoprettetmedvirkningfra startenaf1958.medrom traktatenblevidéenometfællesmarkedfødt,doguden nærmerespecificering,menentoldunionskulleetableres,hvilketsketei1968sammen medenfælleseuropæiskhandelspolitik(folketingetseu oplysning2004:146). I1986blev DenEuropæiskeFællesAkt (idanmarkkaldetef pakken)fastlagt(den trådteikraft1.januar1987).detvarenmilepælieu shistorie,dadefasterammerfor detindremarkedblevtilmedfribevægelighedforvarer,personer,tjenesteydelserog kapital(defirefriheder).ef sindremarkedskullestyrkes,ogderblevderforudarbejdet densåkaldte hvidbog,deridetaljerbeskrevdetindremarked,derskulletrædeikrafti 1992(Bache&George2006:159). 2.4.1.SymbolikkeniMurensfald I1989stodEUpludseligoverforheltnyeudfordringervedKommunismenssammenbrud ogmurensfald.murenhavdeværetsymbolpådelingenafeuropa,endelingmellemøstog vest,mellemkommunismenogdemokratiet.detteændredestrategierforbådepolitikere, ogsomdetkansesidettespecialebl.a.forreligiøselobbyister,derpludseligfikennyrolle somfredsmæglere(jf.4). SelvomEDCkollapsedevedmangelpåratificering,blevtankenomsupranationaleinstitutioner bibeholdtieksf.(bache&george2006:7) 22DenHøjeMyndighedvarforløberenfordet,deridaghedderEuropa kommissionen.dener uafhængigafmedlemsstaternesnationaleinteresserogkommissærerneskalhandleieu salmene interesse.denvigtigste ikke statsinternationaleaktør ineofunktionalismenvarmonnets hjørnesten,kommissionen.kommissionenerdetmonopolistiskeinitiativtagendeorgan,den såkaldte motorieu/ef samarbejdet (Friis2003:53),ogkanderforlæggeprespådenationale regeringerforatfremmeintegrationengennemkultiveretspill over(bache&george2006:9). 22
SekularismeiEU? MurensfaldbetøddogogsånyeøkonomisketaktikkerforEU.Detnæstestoreskridtblev tagetsammeårafkommissionsformandjacquesdelors 23,somnetophavdeværet drivkraftenbag DenEuropæiskeFællesAkt.DetvardensåkaldteDelors rapport,der foreslogenøkonomiskogmonetærunion(ømu)itrefaser,samtenrækkeandretiltagfor atforberededensamletøkonomiskesituationieu(bache&george2006:434).detteblev søjlestrukturenogdetindremarkedietoverstatsligtsamarbejde(beresowsky2003:10). MedMaastricht traktatensvedtagelsei1992blevderlavetenplanfordennyevaluta,som toårefterblevdøbteuroen 24 (McCormick2007:87). Heledenneudviklingeretgodteksempelpåspill over,ogeuroenkankaldesenslags afrundingpådeøkonomiskefællesskab.dogharnationalstaterne(herunder intergovernmentalisterne)siden1960ernesænketprocessen,ogvistderesstadig eksisterendemagtvedvetoret,rabatter,opt outsosv.detvardogtydeligt,at neofunktionalismenikkevarhelt uddød,dadiskussionenomsuverænitetsopgivelse stadigvarihøjsædetvedratificeringenafen TraktatomenforfatningforEuropa Forfatningstraktaten 25.Dervaradskilligetegnpåspill overbådeøkonomiske,mensom detskalvisesigogsåpolitiskeogkulturelle. 2.5Denpolitiskeudvikling Spill overeffektenhariallerhøjestegradogsåpåvirketandreikke økonomiskeområder. MedMaastricht traktatensikrafttrædelseskiftedeefnavntileu,dvs.fra DeEuropæiske til TraktatenforDenEuropæiskeUnion,EU traktaten(herefterkaldtmaastrichttraktaten).maastricht traktatenvarenrammetraktat,derbestodafrom traktaten, Fællesskaber til DenEuropæiskeUnion,ogEØF traktatenblevefterfølgendekaldteftraktaten.dettevarnetopforatunderstregehelesamarbejdetsudviklingfraen 23JacquesDelors(f.1925):franskkristen demokrat,økonomogpolitikker.økonomi og finansminister1981 1984,EU parlamentariker1979 1981,formandforKommissionen1985 1995. Hentetden16.september2008fra:www.ec.europa.eu 24IdagerderiEU15EURO lande,5ermiilande(dvs.deskalstabiliserederesvalutaiforholdtil euroen),samt7landeudenvalutaaftaler.de12nyemedlemslandeerforpligtettilatindføre euroen,nårdeharopfyldtkonvergenskriterierne.(slovenien,maltaogcypernfikeuroen1.januar 2008)(FolketingetsEU oplysning2008a). 25SøjlestrukturenvillebliveafskaffetogKommissionensudenrigskommissærbliveslåetsammen medeu sudenrigspolitiskekoordinatortilenfællesudenrigsminister.dennevillefåbeføjelsebåde indeforsøjle1og2.domstolen,somogsåeretsupranationaltorgan,villefåengenerel kompetence,fortsatdogikkeindenforsøjle2,ogstoredeleafsøjle3(folketingetseu oplysning 2004:146).DennyeForfatningstraktatvillepåmangeområderophævedetmellemstatslige samarbejde,oghervedøgesuverænitetsopgivelsen,hvilketerintergovernmentalismens modsætning. 23
Speciale2008 økonomisk(ogtaktisk)nødvendighedtilenlangrækkeandrepolitikker,heriblandt socialpolitik,beskæftigelsespolitik,uddannelse,sundhed,forbrugerbeskyttelseogkultur (FolketingetsEU oplysning2004:22). 2.5.1.Københavnerkriterierne EtmegetvigtigtkundelvisøkonomisktiltagiperiodenefterMurensfaldvar Københavnerkriterierne.KøbenhavnerkriteriernevaretsætreglerforoptagelseiEU, udarbejdetikøbenhavnijuni1993afdedaværende15medlemslande.devigtige kriterieridennesammenhængerdepolitiske,somlyder: Landetskalhavestabile institutioner,dersikrerdemokrati,retsstatsforhold,respektformenneskerettighederog beskyttelseafmindretal (FolketingetsEU oplysning2004:51). KøbenhavnerkriterierneblevdefinitionenpåmedlemskabafEU.Detvarnudem,dersatte grænsen,ogsomullaholmunderstreger,såblev medlemskabafeuhverkengjorttilet religiøstellerkultureltspørgsmål (Holm2004),hvilketnokpassedemangefint,dadet satteengrænsepåligefodmeddenfranskeberøringsangst(jf.5.3.1.).meneftermurens faldvargrænserneblevetmereuklareialleaspekter,og identitetsspørgsmålet pressede sigpå,sideløbendemeddenøgedeintegrationmedpresfrakommissionen,somet føderal funktionalistiskorgan.officieltblevdethurtigtklart,atderikkevarpladstilflere lande 26 (Christophersen2003:9),fordiMaastrichtgjordetraktatkonstruktionenmere kompliceret,ogselvomtraktatændringerneiamsterdam(1997)oginice(2000)prøvede atændredette,vardetstadigikkenok..uofficieltvarmanbangefor,ateksternaliteterne (såsomdekirkeligesamfund,tyrkietmv.)villehaveenindflydelsepåeu s sammensætning(holm2004).etvardigsikkert,detvartidtilennyregeringskonference (jf.2.5.3.). 2.5.2.EU scharterforgrundlæggenderettigheder SelvomNice traktatenikkevarenmilepælieu historie,blevmenneskerettighedernefor førstegangindskrevetieu retten(kjærum2003:25).envigtigpointeidenne sammenhænger,atmenneskerettighederneigenefter50år(dogmedenreferencei Maastricht traktaten)blevtagetop.denvigtigstegrundtildenvoksendefokuspå nedskrivelseafmenneskerettighedervardenøgedeintegrationsproces,ogoptagelseaf nyemedlemslande,herundereneventueloptagelseaftyrkiet,somudfraendemokratisk ogmenneskerettighedsmæssigtsynspunktendnuikkekunneklareoptagelseskravene. 26Detvilsige,atdervarikkepladstilflerelande,derkrævede opmærksomhed,hjælpmv.,ogikke tilatstartemedvilleværetilgavnforunionen.dogblevøstrig,finlandogsverigeoptageti1995. 24
SekularismeiEU? Idéenometmenneskerettighedscharterkompådagsordeni1999,dadentyske forfatningsdomstolkrævede,atalleeu borgere,ligesomdetyske,nemtogtilgængeligt skullekunnefindeoglæsederesrettigheder.ef domstolenhavdealleredeimplementeret respektenforgrundrettighederneieu sretssystem 27,menhjalpdogikkedenenkelte borgerisynlighedenogenletlæseligadgangtilrettighederne(friis2001:316). DetEuropæiskeRådiTammerfors 28 nedsatteioktober1999enforsamling(etslags konvent),dermedudgangspunktitysklandskrav,skulleskrive EU scharterfor GrundlæggendeRettigheder (herefterkaldtcharter)udfra DenEuropæiske MenneskerettighedsKonvention (jf.2.1.),medlemslandenesgrundrettighederogefdomstolensdomme.charteretblevforfattetmed54artikler,derblevskrevetunderaf stats ogregeringschefernepånice topmødetden7 11december2000(Friis2001:317). ICharteretvarbl.a.religionsfrihed,derikkekungjaldtformennesker,menogsåforkirker ogtrossamfund.demåtteindenfordengivnelovgivningetablerederesegneretssystemer somselvstændigeorganisationer(christoffersen2007:46).charteretkomkuntilat omhandleeu sinstitutionerognationalemyndighederiforbindelsemedeu ret.desuden skullecharteretkunsynliggøre,ogikkeøgeeu skompetencer.derericharteretingen henvisningtilkristendommen,menenneutralhenvisningtilreligionipræamblen: Unionen,derersigsinåndeligeogetiskearvbevidst (jf.appendiksb). 2.5.3.KonklusionerneafNice topmødet Selvomdervaroverraskendestorenighedommenneskerettighederne,trakNicetopmødetilangdrag,ogvarfyldtmeddiskussioner.Stats ogregeringschefernevidste derforeftertopmødet,atdenneforhandlingsmetodemåtteændres,ogsuccesenmed Forsamlingen,somblevnedsattilatskriverettighederne,måttegentages. Detnæstestorespørgsmålvarherefter,hvaddetnæstelogiskeskridtvar,hvorsnebolden nuskulletrillehen.amsterdam traktatenognice traktatenvistesigikkeatværenok,og medenfremtidigudvidelseafeu,varderstorediskussionerom,ommankunskulleholde sigtildetøkonomiskeaspektellertagedetnæsteskridt.josckafischermente,atdet næsteskridtvarenfærdiggørelseafpolitikken.somhansagdeisinetaleimaj2000(jf. 3.1.): 27DoggiverCharteretikkeEUflerebeføjelser,menEUskalhaverettighederneinmente,nårde udførerderesopgaver(christophersen2003:12). 28FinlandhavdeEUformandskabeti2.halvåraf1999,ogdetEuropæiskeRådholdteet: særligt mødeden15.og16.oktober1999itammerforsomoprettelseafetområdemedfrihed,sikkerhedog retfærdighedideneuropæiskeunion. PDFomformandskabetskonklusionerhentetden13.december2008fra:www.europakommissionen.dk/eu politik/noegleomraader/juridiske_ menneskeret/factsheets/tampere_08_2002_da.pdf/ 25
Speciale2008 Ogsamtidigmåvileveoptildenhistoriske,ogintegreredenyemedlemsstaterudenat skadeeu shandlingskraftafgørende,indføjedensidstemurstenibygningsværket,nemlig denpolitiskeintegration (Information2000:16). IfølgeUllaHolm,erderikkekunto,mentretrinideneuropæiskeintegrationsproces:det økonomiske,detpolitiskeogtilsidstdetspirituelleoghistoriskefællesskab(holm2004); (netopenneofunktionalistiskfremgangsmådemedspill over),ogdennyfundnedebatom menneskerettighederaffødteogsåadskilligekulturellediskussioner.somchefredaktørfor ErikBjeragerudtryktedetisindebatbogfra2006: Kroppenvoksede,ogsjælenskullefølge med (Bjerager2006:94).Enafdemestomtalediskussionervaromreligion,navnlig diskussionenom,hvorvidtkristendommensomeu skristnearvskulleskrivesi præamblen,somendelafdeneuropæiskefællesidentitet,ogomcharteretskulleværeen delaftraktaten,somdentyskeudenrigsministerønskededet 26