Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor og hvad så. Der vinkles på nyhedskriterieren: KUVAI(T) Der skrives efter nyhedstrekanten. Nyhedsartikel 1
Kilder Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder En kilde, som har erfaret noget om sagen. Fortæller ud fra egen synspunkter og holdninger En kilde, som er part i en sag eller har interesse i en sag. Partskilden leverer sin egen sandhed- ikke sandheden. Er subjektiv. En kilde, som har viden om sagen. Ekspertkilden leverer også sin sandhed; men ikke sandheden, er dog mere objektiv. 2
Reportage En reportage er en form for nyhedsartikel skrevet på stedet i begivenhedens centrum. Det skrives med en levende pen og til sanserne. Reportagen: Informerer, forklarer og fortolker. Der indgår flere interview med forskellige vidner og kilder. En reportage fra 1884 3
Reportage Detaljerigdom beskrivende skrivemåde, medtager detaljer Sansninger bruger alle sanser Interview interviewpersoner og replikker Dramatrekant Observationer Masser af observationer/iagttagelser Idefasen Journalisten tager ud på stedet, ofte uden at vide hvad han/hun leder efter Observationsfasen alle sanser er i spil journalisten fornemmer stemninger og skriver ned i tilfældig form evt. interviews med personer Skriveprocessen materialet sorteres og reportagen starter ofte med en indgangsscene 4
Feature Minder om reportagen; men kombinerer viden og oplevelser. Modtageren bliver klogere og bliver underholdt. Man følger en person, som ved noget om sagen, i aktion. Teksten indeholder billedsprog og malende tillægsord. Som afslutning sættes emnet i perspektiv til vores hverdag Skrivemodel 5
Interview Interviewet er en selvstændig genre; men kan også indgår i andre genrer. Personinterview Interviewet skal give et portræt af en personlighed. Sagsinterview Interviewet skal belyse et emne. Brug replikskiftestreg, så det fremgår, hvem, der spørger og svarer. 6
Kronik Kronikken har en fast plads og et bestemt omfang i avisen. Den er ofte skrevet af en ekspert på området. Kronikken handler ikke om et aktuelt emne, og den behøver ikke at slutte med en bestemt mening. En kronik starter ofte med at præsentere et problem som en påstand eller beskrive et forhold eller en konkret oplevelse. Derefter sættes forskellige opfattelser op over for hinanden. Udgangen på kronikken er ofte åben og spørgende eller en invitation til se på sagen i et større perspektiv. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at medtænke. 7
Definitionen på en klumme er ifølge Nudansk Ordbog: En fast kommentarrubrik i en avis eller et tidsskrift En klumme hører ind under opinionsgenren ligesom læserbreve, kommentarer, ledere og anmeldelser Skrives af en journalist eller gæsteskribent. I en klumme udtrykker en person sin egen holdning til emnet. Klummen behandler kun ét emne. Behandler en sag som er oppe i tiden og bruger humor, billedsprog og leger med sproget. Reflekterer over emnet og giver forslag til løsninger. 8
Kommentaren Skrives af avisens læsere oftest af én med speciel viden om emnet. Kommenterer et debatindlæg og argumenterer grundigt for eller imod holdningen i debatindlægget. 9
Kommentering Læs teksten omhyggeligt og understreg nøgleord. Gør dig klart, hvad du skal kommentere. Gør dig klart i hvilken rækkefølge, du vil kommentere. Citer fra teksten og knyt dine kommentarer til. Underbyg dine kommentarer. 10
Læserbreve Skrives af avisens læsere Er ofte provokerende og lidt overdrevne. Sætter tingene lidt på spidsen og mangler ofte argumenter 11
Skrivemodeller Nyhedstrekanten Dramatrekanten 12
Skrivemodeller Champagnemodel 13
Skrivemodeller Kommodemodellen Berettermodellen 14
Sektion/redaktion Citatboks Rubrik Underrubrik Brødtekst Brødtekst Siden kan også indeholde: Mellemrubrik - Faktabox og - Grafiske fremstillinger Billedtekst By-line 15
Vinkling og rubrik Eksempler Vinkling fra erfaringskilden Vinkling fra ekspertkilden Vinkling fra partskilden Vi træder vel nærmest ind i ungdommen Drømme: De unge regner ikke længere konfirmationen som en adgangsbillet til den voksne verden - tværtimod Curling-børnene vil have det hele FREMTID: Verden ligger åben for konfirmanderne, men de unge skal selv træde drømmenes stier Thulesen skoser Thorning for dobbeltliv Den virkelige person, Helle Thorning-Schmidt, og så den person, hun forsøger at tegne i medierne er to forskellige. Det mener DF's Kristian Thulesen Dahl. 16
Blikfang og typografi Man læser en avisside diagonalt med start i øverste venstre hjørne. Man bruger ofte et billede eller en spændende tekst til at fange læserens opmærksomhed (blikfang). Teksten er ofte placeret omkring billedet på en af følgende måder: U-form L-form C-form 17