Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal være gældende fra 1. august 2019, men er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Der er tale om følgende aftaler: Aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen af 12. juni 2018 er vedtaget og indarbejdet i folkeskoleloven (lov 126) Aftale om Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden af 22. november 2018 Aftalen om faglighed, dannelse og frihed justering af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole af 30. januar 2019 18. marts 2019 Skoleområdet Økonomi og drift Tlf. 46 11 44 05 CBRO@rudersdal.dk Aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen Aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen af 12. juni 2018 er indarbejdet i Folkeskoleloven ved lov 126 vedtaget den 28/2 2019. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden og indholdet gennemgås derfor sammen med denne aftale nedenfor. Børne- og Skoleudvalget vil på møde i maj få fremlagt sag om fremtidige valgfag i Rudersdal Kommune med model for lokal implementering af Aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen af 12. juni 2018. Forinden vil forvaltningen drøfte en model med skolelederne. Aftalen "Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden Denne aftale indeholder en række initiativer, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det drejer sig bl.a. om øget praksisfaglighed i udskolingen, skabe et stærkt fundament for de unges valg af ungdomsuddannelse ved bl.a. styrket vejledning, øget samarbejde mellem erhvervsskoler og folkeskoler og en mere erhvervsrettet 10. klasse, samt give kommunerne et større ansvar for søgningen til ungdomsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne med henblik på at understøtte, at der arbejdes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Hvis de aktuelle søgetal er under 10% (som i Rudersdal Kommune) skal kommunen offentliggøre en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen vil på møde i august 2019 få fremlagt sag, for at fastsætte måltal for ansøgninger til ungdomsuddannelserne. Denne aftale skal ses i forlængelse af aftalen om praksisfaglighed i folkeskolen og indholdet af de to aftaler gennemgås derfor samlet. Indholdet af de to første aftaler er følgende: Indførelse af toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag, som skal afsluttes med en prøve i 8. klasse Der gives muligheder for, at erhvervsskoler og folkeskolen i højere grad kan indgå forpligtende samarbejder med hinanden, således at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan varetage udvalgte dele af undervisningen af elever fra folkeskolen, både i erhvervsskolen og i folkeskolens fysiske rammer Formålsbestemmelsen fra vejledningen udvides, sådan at der lægges større vægt på elevernes opnåelse af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Eleverne skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser uanset valg af uddannelse Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelse Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9. kl. Indførelsen af toårigt obligatorisk praktisk/musisk valgfag betyder, at eleverne SKAL tilbydes faget håndværk og design og KAN derudover tilbydes et eller flere af følgende praktisk/musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik. Eleverne SKAL tage mindst et af de nævne praktiske/musiske valgfag i 7.8. klasse. Fagene vil være 2 årige. De praktisk/musiske fag der bliver lovpligtige er materialeforbrugende fag, der vil have større materialeomkostninger end de valgfag, som eleverne tilbydes i dag. Det må forventes at KL tager denne problemstilling med i DUT forhandlingerne om økonomien i denne aftale. Timerne til de praktiske/musiske valgfag skal hentes inden for rammerne af elevernes eksisterende skoledag. Skolerne skal fortsat tilbyde valgfag i mindst 120 undervisningstimer årligt svarende til 2 valgfag af 60 timer årligt. Vælger eleverne 2 valgfag betyder det, at de vil blive undervist ud over de 1400 årlige timer der som udgangspunkt er maksimum for elever i folkeskolen. Det vil f.eks. være tilfældet hvis en elev ønsker et 3. sprogfag. 2
Forvaltningen vil på Børne- og Skoleudvalgets møde i maj efter drøftelse i skoleledergruppen komme med forslag til organisering af valgfag i skoleåret 2019/20. Forvaltningen vil vende tilbage med en dagordenssag i august 2019, hvor Kommunalbestyrelsen kan fastsætte måltal for ansøgninger til ungdomsuddannelserne. Aftalen om faglighed, dannelse og frihed justering af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole af 30. januar 2019 Aftalen indeholder 13 initiativer, som har fokus på at udvikle folkeskolen gennem klarere rammer, øget faglighed og kvalitet, samt frihed i tilrettelæggelsen af skoledagen, fagundervisningen og den understøttende undervisning. 1. Kortere skoleuge i indskolingen Det bliver muligt at afkorte skoleugen generelt i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime ugentligt inkl. pauser. Når skoleugen bliver kortere forudsættes det at medføre en øget aktivitet i fritidstilbud. I Rudersdal Kommune finansierede man den forlængede skoledag i forbindelse med folkeskolereformen, ved at overføre ressourcer fra SFO til skole i 2014. Derfor vil en afkortning af skoledagen i bh.kl.-3.kl. ikke give ressourcer til et kvalitetsløft af undervisningen, men til at finansiere den udvidede åbningstid i SFO. Det vil således være udgiftsneutralt for skolerne, at fastholde den nuværende skoledag eller anvende muligheden for reduktion af skoledagen. Skoleugen for 0. til og med 3. klasse afkortes med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime pr uge inkl. pauser. Der forventes dermed fastsat ny minimumstimetal for indskolingen. Forvaltningen anbefaler, at skolerne som i dag lokalt har mulighed for at beslutte at give eleverne flere timer end minimumstimetallet. Beslutning om finansieringen i Rudersdal Kommune genoptages i september i forbindelse med behandling af lov- og cirkulæreprogrammet. 2. Forenkling og klare rammer for anvendelsen af 16 b De nuværende regler i folkeskolelovens 16 b forenkles. Der vil fremover blive muligt at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen pr. klassetrin pr uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole. Der vil ikke længere skulle foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse. 3
Samtidig permanentgøres muligheden for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår, dvs. enten i 7. eller 8. klasse for at gøre plads til konfirmationsforberedelse. Hvis skolerne benytter sig af muligheden for at afkorte den understøttende undervisning for at gøre plads til konfirmationsforberedelse i 8. klasse, skal kommuner og skoler sikre, at der er minimum 2,2 klokketimers understøttende undervisning ekskl. pauser i 8. klasse. Dette kan ske ved en modsvarende flytning af fagtimer som fx kristendomskundskab fra 8. klasse til 7. klasse. Samtidig skal elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse tilbydes et alternativt tilbud. Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen årligt godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin. For at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen, vil dette krav blive fastholdt. Med forslaget får Kommunalbestyrelsen hjemmel til på baggrund af konkrete ansøgninger fra skolelederne, efter indstilling fra skolebestyrelsen at tage stilling til evt. nedsættelse af timetallet på mellemtrinnet og i udskolingen. Da skolerne skal planlægge de kommende skoleår uden at loven endnu er vedtaget, og loven forventes at træde kraft pr. 1. august 2019, så anbefaler forvaltningen, at de skoler, der ønsker at søge om nedsættelse af skoledagen på 4.-9. klassetrin for skoleåret 2019/20 skal sende deres ansøgning senest den 10. maj 2019, hvorefter Børne- og Skoleudvalget behandler ansøgningerne på udvalgets møde i juni. Fremadrettet under forudsætning af lovens endelige vedtagelse, så anbefaler forvaltningen at skolerne fra skoleåret 2020/21 ansøger senest d. 1. Februar forud for skoleåret med en politisk behandling i marts forud for det kommende skoleår. På 4-5. Klassetrin vil en afkortning af skoletiden betyde en øget åbningstid i SFK. Der er ikke i den indgåede aftalt lagt op til at kommunerne kompenseres for den øgede åbningstid i SFK, hvorfor en del af ressourcen vil tilgå til en finansiering af den øgede åbningstid og ikke til et kvalitetsløft af undervisningen. Endelige økonomiske forudsætninger må derfor afvente den endelige vedtagelse af loven samt forhandlingerne mellem KL og Regeringen om finansieringen af aftalen. Vedrørende Kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at føre tilsyn med at de frigivne ressourcer ved afkortning af skoledagen anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen. Forvaltningen afventer Ministeriets nærmere beskrivelser af dette tilsyn. Tilsynet udføres af forvaltningen. 4
3. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning Kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes. Kvalitetsløftet af den understøttende undervisning skal finansieres af frigivne midler fra en kortere skoleuge i indskolingen, samt af en ekstraordinær tilførsel. 4. Prioritering af udvalgte fag Der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/2021: 30 fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, så eleverne samlet set undervises i to lektioner om ugen af undervisningen i tysk eller fransk. 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse 30 fagtimer til historie i 9. klasse Den forøgede undervisningstid øge udgiften til undervisning med ca. 60.000 kr. pr. spor. I Rudersdal Kommune vil det betyde en merudgift på ca. 1,5 mio.kr. årligt, hvor noget af denne merudgift kan finansieres af reduktionen i den understøttende undervisning. Forvaltningen vil lave et samlet overblik over økonomien i forlængelse af forhandlingerne mellem KL og Regeringen og lovens endelige vedtagelse. Der indføres særskilte vejledende timetal for henholdsvis madkundskab og håndværk og design, og samtidig præciseres det på hvilke klassetrin, undervisningen i fagene skal udbydes. Det samlede timeantal for fagene fastholdes. Timerne fordeles på 3. til 6. klassetrin, således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse, jf. Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018. Der flyttes 30 klokketimers idræt årligt (svarende til en lektion pr. uge per årgang) fra mellemtrin til udskolingen med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning på mellemtrinnet. Det vil betyde, at der er 60 klokketimers idræt (svarende til to lektioner per uge pr. årgang) fra 1. klasse til og med 6. klasse og 90 klokketimers idræt (svarende til tre lektioner pr. uge per årgang) fra 7. klasse til og med 9. klasse. Flere idrætstimer i udskolingen vil understøtte bevægelse i udskolingen samt klæde eleverne bedre på til at gå til prøve i 9. klasse, jf. at idræt blev et prøveudtræksfag med folkeskolereformen i 2014. Endelig flyttes der 30 klokketimer årligt (svarende til en lektion pr. uge per årgang) fra dansk i 3. klasse til 2. klasse, hvor der er stort fokus på, at eleverne lærer at læse. 5. Styrket læseindsats Der lanceres en 3-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Der afsættes en pulje til formålet på 10 mio. kr. i 2019, som udmøntes via en ansøgningsrunde i 2019, hvorefter Undervisningsministeriet 5
giver tilsagn om tilskud til projekter og aktiviteter, der kan gennemføres i perioden 2019-2021. Hvis denne ressource fordeles mellem kommunerne, så vil Rudersdal Kommunes andel være samlet ca. 100.000 kr. fordelt over 3 år. 6. Reduktion af faglige bindinger for undervisningen Der igangsættes et arbejde med at kortlægge, hvordan faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres ved, at temaerne eksempelvis målrettes færre fag. 7. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning Vikarforbruget i folkeskolen nedbringes, og at vikarerne skal være så kvalificerede som muligt. Der skal igangsættes en undersøgelse, som skal afdække hvilke årsager, der ligger til grund for skolernes brug af vikarer og undersøge skolernes registreringspraksis af vikarforbruget. Målsætningen om, at alle elever skal undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Aftalepartierne er samtidig enige om, at målsætningen skal opgøres på kommuneniveau, og at den gælder for elever på alle klassetrin og i alle fag, herunder de obligatoriske praktiske/musiske valgfag. Der er dog enighed blandt aftalepartierne om, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at lykkes med at indfri målsætningen om, at 95 pct. af undervisningen skal varetages af undervisere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i inden 2020 og delmålet om 90 pct. i 2019. Derfor udskydes tidspunktet for, hvornår målsætningen om fuld kompetencedækning skal være opfyldt fra 2020 til 2025, og delmålet om 90 pct. udskydes fra 2019 til 2021. Det er endnu ikke besluttet om uforbrugte midler kan videreføres. 8. Kanonlister og styrket fokus på Rigsfællesskab Der igangsættes en undersøgelse i to dele af kanonlisterne i dansk og historie. Endvidere skal Rigsfællesskabet tilføjes til den eksisterende historiekanon. 9. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder Skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes ved at forpligte kommuner til at have mindst en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget. 10. Mulighed for to-årig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen Der skal være fleksibilitet til lokalt at kunne træffe beslutning om at nedsætte valgperioden til to år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske dette. 6
Kommunalbestyrelsen får hjemmel til at beslutte, hvorvidt valgperioden for forældrerepræsentanter skal nedsættes til to år. Forvaltningen anbefaler, at valg til skolebestyrelser i Rudersdal Kommune som udgangspunkt fortsat er for en 4-årig periode, således at der fortsat kan sikres størst mulig kontinuitet i skolebestyrelsernes arbejde. De ændrede regler anbefales implementeret lokalt ved at de enkelte skolebestyrelsesmedlemmer konkret kan ansøge Børne- og Skoleudvalget om at deres valgperiode nedsættes til 2 år. 11. Forenkling af elevplanen Elevplanen skal forenkles, og de eksisterende planer i udskolingen skal så vidt muligt integreres. 12. Evaluering af de nationale test Der er 2018 igangsat en evaluering af de nationale test som aftalepartierne vil følge og drøfte, om evalueringen giver anledning til justeringer i de nationale test. 13. Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen Aftalepartierne er enige om en række tiltag, som understøtter ambitionerne om faglighed, dannelse og frihed i folkeskolen, fx at arbejdet med Fælles Mål følges løbende. Den generelle afkortning af skoleugen i indskolingen, fleksibel brug af 16 b og klare rammer herfor samt kvalitetsløft af den understøttende undervisning forventes at træde i kraft ved skoleåret 2019/2020. Prioritering af udvalgte fagtimer forventes at træde i kraft ved skoleåret 2020/2021. KL er i dialog med Undervisningsministeriet om de økonomiske konsekvenser som følge af afkortning af skoleugen, øget aktivitet i fritidstilbud og flere fagtimer. KL vil orientere kommunerne, når forhandlingerne er afsluttet. Udgangspunktet for økonomien er de samme forudsætninger, som var gældende ved folkeskolereformen i 2013. Der vil være elementer i aftalen, der frigør ressourcer, mens andre elementer medfører øgede udgifter, det er: Reduktionen af skoleugen for børnehaveklasse. 3. klasse vil give en mindreudgift, som følge af frigørelse af lærer- /pædagogtimer Reduktionen af skoleugen vil dog betyde et øget pasningsbehov, hvilket vil give merudgifter på pasningsområdet Reduktionen i timer til understøttende undervisning og tilføjelsen af 90 ekstra fagtimer betyder en mindreudgifter til understøttende undervisning, men merudgifter til fagtimer. De to elementer vil i alt give en merudgift 7
Lokal implementering I forhold til at skolerne forventes at få mulighed for at søge om at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inkl. pauser på mellemtrinnet og i udskolingen pr. klassetrin pr uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole indføres en årlig procedure hvor skolerne skal søge herom senest 1. februar hvorefter Børne- og Skoleudvalget behandler ansøgninger på møde i marts, så skolerne har afgørelserne inden planlægning af det kommende skoleår. 8