Handlingsplan vedr. rekruttering af yngre læger til de rekrutteringstruede områder i Region Syddanmark

Handlingsplan vedr. rekruttering af yngre læger til de rekrutteringstruede områder i Region Syddanmark 15

16

Indholdsfortegnelse FORKORTELSER OG LÆSEVEJLEDNING...19 1. INDLEDNING...20 1.1 MÅLET MED HANDLINGSPLANEN SAMT MÅLGRUPPE...20 2. RESUMÉ...22 3. BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT FOR HANDLINGSPLANEN...24 3.1 INDLEDNING...24 3.2 BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE UDBUD OG BESÆTTELSE AF UDDANNELSESSTILLINGER...24 3.2.1 Uddannelsesforløbet...24 3.2.2 Basislæger (KBU)...24 3.2.3 Introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb...25 3.2.4 Udbudte, besatte og vakante uddannelsesstillinger...26 3.2.5 Uddannelseslægernes bosættelsesmønster...27 3.3 LÆGEDÆKNINGSSITUATIONEN I REGION SYDDANMARK NUVÆRENDE OG PROGNOSER FOR DE KOMMENDE ÅR...27 3.3.1 Hidtidig indsats...27 3.3.2 Beskrivelse af den nuværende lægedækning...28 3.3.2.2 Lægernes alder og ophørsalder...28 3.3.3 Tyske læger...29 3.3.4 Lægeprognose udbud og behov...29 3.4 DELKONKLUSION LÆGEDÆKNINGSSITUATIONEN NU OG DE KOMMENDE ÅR...32 4.0 HANDLINGSPLANENS INITIATIVER...34 4.1 INDLEDNING...34 4.1.1 Hvem er den typiske lægestuderende og den typiske almenmediciner?...34 4.2 TEMA 1: UDDANNELSESMILJØ OG VILKÅR...35 4.2.1 Indledning...35 4.2.2 Initiativer i forhold til uddannelseslægerne...36 4.2.3 Sygehusenes indsats ift. rekruttering...38 4.3 TEMA 2 ARBEJDSVILKÅR SOM NYNEDSAT PRAKTISERENDE LÆGE...39 4.3.1 Indledning...39 4.3.2 Praksisorganisering...40 4.3.3 Arbejdsliv...42 4.3.4 Faglige incitamenter...43 4.3.5 Opsummering af indsatser ift. arbejdsvilkår som nynedsat læge...43 4.4. TEMA 3: BOLIG- OG FAMILIEVILKÅR...44 4.4.1 Indledning...44 4.4.2 Attraktive boligforhold...44 4.4.3 Opsummering af indsatser ift. bolig- og familievilkår...45 4.5 TEMA 4: INFORMATION OG RÅDGIVNING...46 4.5.1 Indledning...46 4.5.2 Rekrutteringsfunktion for almen praksis...46 4.5.3 Opsummering af indsatser ift. information og rådgivning...48 5 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OG IMPLEMENTERING AF HANDLINGSPLANEN...48 BILAG 1 STYREGRUPPEN FOR REKRUTTERING TIL ALMEN PRAKSIS...49 BILAG 2 ANTAL, UDVIKLING OG FORDELING AF LEDIGE YDERNUMRE...51 BILAG 3 BILAG 3 BILAG 4 UDDANNELSESFORLØBET...52 UDDANNELSESFORLØBET...52 BASISLÆGER LODTRÆKNINGSNUMRE...53 BAGGRUNDSMATERIALE...56 17

18

Forkortelser og læsevejledning DAK Det Administrative Kontaktforum Delepraksis/ En konstruktion, hvor to læger deler et fuldtidsydernummer/en kapacitet DLV Den Lægelige Videreuddannelse DSAM Dansk Selskab for Almen Medicin DYNAMU De Yngre Almen Medicinske Uddannelseskoordinatorer FYAM Forum for Yngre Almen Medicinere HR Human Ressource Kapacitet En kapacitet er en alment praktiserende læge, der har erhvervet sig et ydernummer, dvs. en kapacitet er en fuldtidslæge, hvilket betyder, at følgende ikke er inkluderet i kapacitetsbegrebet: Delelæger, hjælpepersonale i praksis (såsom sygeplejersker, bioanalytikere, farmaceuter, lægesekretærer), uddannelseslæger, assisterende speciallæger. Der er et antal ledige kapaciteter i regionen det vil fremgå i rapporten, om disse er indregnet i det angivne antal kapaciteter, når dette fremgår forskellige steder i handlingsplanen. KBU Klinisk Basislæge under Uddannelse OUH Universitetshospital PLO Praktiserende Lægers Organisation Præ-PLOer Uddannede almenmedicinere, som endnu ikke har nedsat sig i praksis PUF-lektor Pædagogisk Udviklende Funktion Ph.d. Philosophiae doctor RSD Region Syddanmark SHS Sygehus Sønderjylland SLB Sygehus Lillebælt SOF Samordningsforum, lokalt under Kontaktudvalget Stud. Med. Medicinstuderende SVS Sydvestjysk Sygehus Esbjerg VisInfoSYD Den regionale informationsplatform for det tværsektorielle samarbejde 19

1. Indledning Den praktiserende læge har og vil fortsat have en nøglefunktion i det danske sundhedsvæsen som behandler, visitator, forebygger og tovholder. Samtidig står almen praksis overfor store udfordringer. Der bliver flere ældre og kronisk syge, og den praktiserende læge har en hovedrolle som tovholder i forhold til patientforløbene for disse borgere. Det er afgørende at sikre, at alle borgere kan være tilmeldt en læge. Modsat andre regioner har Region Syddanmark endnu ikke oplevet lægeløse patienter - det vil sige borgere uden fast tilknytning til en læge - og det er fortsat det overordnede mål, at dette ikke sker. Der er fortsat en tendens til, at befolkningen generelt går hyppigere til læge. I region Syddanmark er der sket en stigning i antal af konsultationer hos alment praktiserende læger på 2,8 % fra 2007 til 2008, på 1,1% fra 2008-2009, mens der har været et mindre fald fra 2009-2010. I perioden 2007-2010 inkl. har der været en kraftig stigning i e-mailkonsultationer. Disse udfordringer skal ses i sammenhæng med, at tilgang til specialet ikke dækker behovet. På trods af en forøgelse af uddannelseskapaciteten til almen medicin viser analyser, der sammenholder forventet afgang fra almen praksis med tilgang, imidlertid, at dette antal ikke er tilstrækkeligt. Det er derfor fortsat nødvendigt at sikre besættelse af de vakante uddannelsesstillinger, at sikre, at nyuddannede speciallæger i Almen medicin hurtigt nedsætter sig i praksis samt at fastholde de praktiserende læger længst muligt i praksis. Der er pr. 21. februar 2011 i alt 33 ledige lægekapaciteter i Region Syddanmark og tallet ventes at stige. Gennemsnitsalderen for praktiserende læger er forholdsvis høj, og dette er særligt gældende i yderkantsområderne i Region Syddanmark. Dertil kommer, at det især er i yderkantsområderne, der særligt opleves rekrutteringsvanskeligheder. Denne handlingsplan har derfor et særligt fokus på den geografiske skævhed, da sikring af lægedækningen i yderkantsområderne i regionen vil kræve en særlig indsats. 1.1 Målet med handlingsplanen samt målgruppe Med denne handlingsplan er det målet at: - Fremlægge en kortlægning af lægedækningssituationen i regionen, herunder udbud og efterspørgsel efter praktiserende læger, samt en analyse af årsagerne til rekrutteringsvanskelighederne (kapitel 3) - Fremlægge konkrete forslag til indsatser til afhjælpning af problemerne med fokus på følgende udfordringer (kapitel 4): At motivere uddannelsessøgende læger til at vælge uddannelsesstillinger i yderområderne At motivere de uddannelsessøgende læger til at vælge specialet Almen medicin At motivere de uddannelsessøgende læger til at fortsætte i almen praksis efter endt speciallægeuddannelse i stedet for at vælge ansættelse på eks. et sygehus At motivere de uddannelsessøgende læger til at nedsætte sig i praksis i yderområderne Målgruppen for indsatsen er medicinstuderende, basislæger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger samt PRÆ-PLO er (læger, der er speciallæger i Almen medicin, men som endnu ikke er nedsat i almen praksis). En tidligere indsats har fokuseret på at fastholde at lægerne bliver længere i praksis. Men 20

lægedækningsproblemet kan ikke løses ved udelukkende én strategi. Handlingsplanen er udarbejdet af en styregruppe nedsat under samarbejdsudvalget på almenlægeområdet. Styregruppens sammensætning, opgaver m.v. fremgår af bilag 1 21

2. Resumé Det er af afgørende betydning at sikre lægedækningen i regionen. Organiseringen af sundhedsvæsenet i Danmark forudsætter, at alle borgere er tilmeldt en alment praktiserende læge. Der er i Region Syddanmark udfordringer mht. sikring af lægedækningen, idet der er et misforhold mellem udbuddet af færdiguddannede yngre læger til almen praksis og antallet af ældre læger, der ønsker at holde op. Aktuelt kan det anslås, at der potentielt er ca. 111 sælgere, som skal stilles overfor ca. 38 købere. På kort sigt kan problemet blive akut i visse dele af regionen nærmere bestemt i Vest- og Sønderjylland. Dette skyldes, at disse områder tilsyneladende ikke er attraktive for de unge læger, hverken hvad angår uddannelse eller nedsættelse i praksis. Desuden er der i disse områder en ugunstig aldersprofil og praksisstruktur. Der er en femdobbelt problemstilling vedr. rekrutterings- og fastholdelse i rekrutteringsvanskelige områder, nemlig 1) overvægt af 63+-årige, 2) ledige kapaciteter, 3) vakante uddannelsesstillinger (intro- og H-stillinger) i almen praksis 4) områderne er generelt ikke attraktive for unge at bosætte sig i og 5) en uhensigtsmæssig praksisstruktur med mange solopraksis I regionens trekantsområde og på Fyn opleves ikke helt de samme problemer med generationsskiftet. Det er ikke muligt afgørende at forøge udbuddet af speciallæger i almen medicin indenfor en kortere tidshorisont. En del af løsningen af lægedækningsproblemet kan findes ved besættelse af vakante uddannelsesstillinger og dirigere en større del af udbuddet af yngre læger til de mest rekrutteringstruede områder. Bestræbelserne på at rekruttere til de rekrutteringstruede områder må tage udgangspunkt i at gøre disse særligt attraktive via tilbud om uddannelse og særlige vilkår for faglig udvikling samt etablering og drift af praksis. Sygehusene i yderkantsområderne opfordres til at iværksætte særlige initiativer mhp. at rekruttere til uddannelsesstillingerne og opfordres til at udarbejde en handlingsplan indenfor området. Handlingsplanen indeholder en række oplæg til initiativer med henblik på rekruttering og dermed sikring af lægedækningen. De fleste initiativer er særligt fokuseret på Sønder- og Vestjylland, idet der særligt her kan forudses lægedækningsmæssige problemer. Initiativerne tager udgangspunkt i en analyse, der afspejler hvilke temaer, der har indflydelse for rekruttering. Disse temaer er uddannelsesmiljø, familie- og boligvilkår, arbejdsvilkår i praksis og information og hjælp i forbindelse med generationsskifte. Uddannelsesmiljø og familievilkår Såfremt uddannelsesstillingerne i regionens udkantsområder skal besættes er det nødvendigt, at sygehusene og almen praksis her gør en særlig indsats for at gøre disse stillinger attraktive. Arbejdsvilkår som nynedsat speciallæge Handlingsplanen præsenterer en række initiativer målrettet bedre arbejdsvilkår for nynedsatte læger i særligt yderområderne. Initiativerne omfatter bl.a. ekstraordinære muligheder for nedsat arbejdstid via delepraksis og tidsbegrænset nedsat patientantal. Bolig- og familievilkår Lægeboliger vurderes at være et centralt rekrutteringsparameter under dette tema. Såfremt der er attraktive boliger under uddannelsen, vil dette ofte betyde, at lægerne også forbliver i området, når de nedsætter sig i praksis. Der lægges vægt på, at boligerne er placeret i lægemiljøer og at der er god plads til familier.. Derudover foreslås kommunerne inddraget, evt. i form af bosætningskonsulenter, som kan hjælpe den yngre læge/familie med oplysninger om området, bolig, skole, ægtefællejob m.m. Information og rådgivning Det foreslås, at der etableres en særlig rekrutteringsfunktion/-team for almen praksis, som skal sikre promovering af arbejdet i almen praksis og medvirke til at smidiggøre generationsskiftet via information, rådgivning og vidensformidling i forhold til de yngre og ældre læger. 22

Det foreslås, at sundhedsstaben sammen med Praksisudvalget udarbejder en implementeringsplan efter handlingsplanens godkendelse. Implementeringsplanen forelægges samarbejdsudvalget til godkendelse. Regionsrådet har tidligere afsat 10 mio. kr. årligt til rekruttering og fastholdelse i almen praksis. De ikke bundne af disse midler vil fremover primært blive målrettet rekrutteringsinitiativerne. 23

3. Baggrund og udgangspunkt for handlingsplanen 3.1 Indledning I Region Syddanmark er det hidtil lykkedes at undgå, at nogle borgere står uden mulighed for at være tilmeldt en praktiserende læger og det er fortsat det overordnede mål med lægedækningsindsatsen, at dette undgås. I det følgende beskrives status og prognose for besættelse af uddannelsesstillinger, da dette har stor indflydelse på de nuværende og fremtidige rekrutteringsmuligheder til praksis særligt i yderområderne. Derudover beskrives den hidtidige lægedækningsindsats og den aktuelle lægedækningssituation. Endelig fremlægges prognose for fremtidigt udbud og efterspørgsel efter praktiserende læger. Dette kapitel udgør således afsæt til den anden del af handlingsplanen, som vedrører konkrete forslag til rekrutteringstiltag mhp. sikring af den fremtidige lægedækning. 3.2 Beskrivelse af nuværende udbud og besættelse af uddannelsesstillinger Besættelse af uddannelsesstillinger er af stor vigtighed ift. den fremtidige rekruttering til almen praksis. Hvis rekruttering til almen praksis ikke fungerer optimalt, vil det bidrage til en skæv rekrutteringssituation i regionen. Overordnet kan indsatsen ift. uddannelseslægerne skitseres således: Forløb Indsats overfor valg Studie Vælge at blive læge Basislæge Vælge Region Syddanmark. Vælge et yderområde i regionen I-stilling Vælge almen medicin. Vælge et yderområde i regionen Hoveduddannelsesforløb Vælge almen medicin. Vælge et yderområde i regionen Praksis Vælge at gå i praksis frem for ansættelse andetsteds. Vælge Region Syddanmark. Vælge et yderområde i regionen I det lægelige videreuddannelsessystem indgår tre videreuddannelseskategorier: - hhv. kliniske basisuddannelse, introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb. Dimensioneringen af kliniske basisstillinger (KBU), introduktionsstillinger- og hoveduddannelsesforløb udmeldes fra Sundhedsstyrelsen, Antal læger til KBU fastlægges i første omgang af Ministeriet/Universiteterne og introduktionsstillinger og hoveduddannelseforløb fastlægges ca. hvert fjerde år af Prognose- og dimensioneringsudvalget under Sundhedsstyrelsen. I Region Syddanmark fastlægges sammensætning, kompetencefordeling og placering af forløbene. 3.2.1 Uddannelsesforløbet Vejen til at blive speciallæge i Almen medicin består af medicinstudiet, en klinisk basisuddannelse, en introduktionsstilling og endeligt et hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet fra basisuddannelse til speciallæge i almen medicin forløber sig over 6 år (dog 6½ år, hvis lægen ikke har været i almen praksis under sin basisuddannelse - da forlænges introduktionsstillingen med 6 måneder). Uddannelsesforløbet er grafisk skitseret i bilag 3 3.2.2 Basislæger (KBU) Dimensionering af KBU-stillinger dimensioneres af Sundhedsstyrelsen. Stillingerne tildeles via et lodtrækningsnummet via Publicus Notarius. KBUstillinger er sammensat med 6 måneders ansættelse på sygehusafdeling og 6 måneders ansættelse i Almen medicin (80%). 24

Samtidig med, at de kommende basislæger får lodtrækningsnummeret, får de besked om dato og klokkeslæt for, hvornår de kan gå ind på hjemmesiden www.basislaege.dk og vælge en af de udbudte basisstillinger. Hvert kvarter får den næste i lodtrækningsrækkefølgen lov til at klikke sig ind på hjemmesiden og vælge. Af bilag 4 fremgår en oversigt over lodtrækningsnumre i 2010. Oversigten viser, at de basislæger, der har valgt Sygehus Sønderjylland oftest har et højt lodtrækningsnummer og altså er sidstevælgere, hvorfor man må antage, at det ikke er frivilligt eller efter eget ønske, at de har valgt Aabenraa eller Sønderborg. Når lægerne ikke ønsker området, kan man frygte, at de ikke flytter til området under basisuddannelsen, men i stedet pendler i deres basisår, eller søger væk, når de skal videre i en introduktionsstilling. Derudover viser oversigten, at de basislæger, der mere eller mindre frivilligt vælger sygehus i Sønderborg eller Aabenraa i vid udstrækning ikke bosætter sig i disse områder. Dermed får de formentlig ikke den tilknytning til området, som de ville have fået, hvis de og eventuel familie havde boet der under basisuddannelsen og hvis sygehuslokationen var et positivt tilvalg. Hvis dette havde været situationen, må chancerne for, at lægerne fortsætter i introduktions- og hoveduddannelse i området alt andet lige være højere. Dette understreger behovet for at promovere disse sygehuse og gøre en ekstra indsats for at gøre uddannelsesmiljøet og vilkårene attraktive her. Da regionen ikke kan gøre noget ved antallet af basisstillinger, har regionen kun mulighed for at sikre, at uddannelses- og arbejdsmiljøet samt levevilkårene (bo-miløet) er gode, så det bliver attraktivt for basislægerne der vælger regionen, så det dermed sikres, at de basislæger, der tildeles via Sundhedsstyrelsen, er læger, der ønsker og prioriterer stillinger i Sønderjylland eller Vestjylland, og som derefter nemmere kan motiveres til at fortsætte deres introduktionsuddannelse i regionen. Basislægerne er en vigtig ift. rekruttering til introduktionsstillinger til samtlige specialer. Da der i 2011 er tilmeldt flere KBU-læger end tidligere Hvis det skulle vise sig, at antallet af KBU-læger falder før KBU-lægerne har valgt basisstilling, vil tilfældigt udvalgte stillinger automatisk blive fjernet som valgmulighed, således at der også kan forekomme ledige forløb, som i udgangspunktet er attraktive. I Region Syddanmark har man valgt en skævvridning i forhold til fordelingen af de ekstra stillinger, således at flere læger tildeles forløb i Syd- og Sønderjylland. 3.2.3 Introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb Introduktionsuddannelsen til almen medicin er som udgangspunkt 6 måneder. Hvis lægen ikke har været i almen praksis under sin basisuddannelse forlænges introduktionsstillingen med 6 måneder. Så nedenstående oversigt (tabel 3) over besatte i- og h-stillinger i 2009 og 2010 kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enkelte af lægerne måske har haft et års forløb, og derfor ikke kan gå direkte videre i en h-stilling efter de 6 måneder som de øvrige i-læger. Dertil kommer dem, der fravælger specialet efter i-stillingen, går på barsel eller vælger en anden region. Fordelingsfaktoren mellem antal introduktionsstillinger og antal hoveduddannelsesforløb er 1.5 i Almen medicin. I 2009 var fordelingsfaktoren 1,56 og i 2010 var den 1,47. Region Syddanmark har i forhold til almen medicin valgt at skrævvride faktorfordelingen af i-stillinger, så der opslås flere i-stillinger pr. h-stilling på Fyn (2009: faktor 2, 2010: faktor 1,78) og i Lillebæltsområdet (2009: 1,5; 2010: 1,42). I Vestjylland har fordelingsfaktoren været 1,1 i 2009 og 1,2 i 2010. I Sønderjylland har fordelingsfaktoren været 1,36 i 2009 og 1,2 i 2010. Dimensioneringsplan 2008-2012 vedrørende i-stillinger blev implementeret i 2009, hvor antallet blev øget fra 63 til 75 halvårlige stillinger. Introduktionsstillingerne er grundlaget for besættelsen af hoveduddannelsesstillingerne, og når introduktionsstillingerne i vidt omfang ikke bliver besat, hvilket nedenstående tabeller viser, så bliver det endnu sværere at få besat h-stillingerne. 25

3.2.4 Udbudte, besatte og vakante uddannelsesstillinger Der blev i 2010 færdiguddannet 34 speciallæger i Almen medicin i regionen. Prognosen i forhold til hoveduddannelseslæger i specialet almen medicin viser, at der årligt forventes uddannet 34-47 praktiserende læger i regionen de kommende år. Af de følgende tabeller fremgår antal hhv. opslåede, besatte og vakante i- og h-stillinger de 2 foregående år. Tabel 1: Oversigt over introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb for almen medicin, 2009 Introduktionsstillinger 2009 Hoveduddannelsesforløb 2009 Område Opslag Besatte Vakante Opslag Besatte Vakante Fyn 34 33 1 (3%) 17 17 0 (0%) Lillebælt 15 8 7 (47%) 10 10 0 (0%) Sydvestjylland 11 8 3 (27%) 10 4 6 (60%) Sønderjylland 15 10 5 (33%) 11 6 5 (45%) I alt 75 59 16 (21%) 48 37 11 (23%) Det bemærkes, at i efteråret 2009 var det opslåede antal stillinger større end sædvanligt på grund af ændringerne fra turnusuddannelsen til basisuddannelsen samt en forventning om, at der kom ekstraordinært mange ud fra lægestudiet i perioden. Tabel 2: Oversigt over introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb for Almen medicin, 2010 Introduktionsstillinger 2010 Hoveduddannelsesforløb 2010 Område Opslag Besatte Vakante Opslag Besatte Vakante Fyn 34 30 4 (12%) 19 19 0 (0%) Lillebælt 17 13 4 (24%) 12 11 1 (8%) Sydvestjylland 12 9 3 (25%) 10 6 4 (40%) Sønderjylland 12 2 10 (83%) 10 7 3 (30%) I alt 75 54 21 (28%) 51* 43 8 (16%) *Dimensioneringsplan 2008-2012 vedrørende hoveduddannelsesforløb implementeret for 2. halvår 2010. Fra 2011 vil dimensioneringsplanen være fuldt implementeret således, at der opslås 54 hoveduddannelsesforløb pr år. Dimensioneringsplan 2008-2012 vedrørende introduktionsstillinger blev implementeret i 2009, hvor antallet blevet øget fra 63 til 75 halvårlige stillinger. Som det ses af ovenstående tabeller er der i Sydvestjylland og Sønderjylland ikke et tilstækkeligt antal besatte i-stillinger ift. det efterfølgende antal opslåede hoveduddannelsesstillinger. Der opslås fremadrettet 54 hoveduddannelsesforløb i almen medicin jf. Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan 2008 2012. Dette svarer til, at almen praksis populationen vil kunne forny sig på ca. 15 år forudsat at alle uddannelsesstillingerne bliver besat. Da praktiserende læger arbejder i gennemsnit skønsmæssigt 25 år, hvorfor denne tilgang af nye praktiserende læger på sigt burde kunne dække afgangen ved en homogen alders og geografisk fordeling. Imidlertid er aldersprofilen ikke homogen, og der må derfor forventes en vis underproduktion i flere år, særligt i Vest- og Sønderjylland. Nedenfor er antallet af færdiguddannede praktiserende læger sat i forhold til antal + 63 årige praktiserende læger. For regionen som helhed vil et uddannet antal læger på mellem 34 og 47, på sigt 54, betyde at rekrutteringssituationen gradvis vil forbedres. Der vil dog fortsat være forskelle geografisk, og gå mange år 26

før der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel og puklen på de 116 manglende praktiserende læger (+63 årige) er væk. Tabel 3 Færdiguddannede praktiserende læger (almen medicinere) i Region Syddanmark samt antal praktiserende læger, der antages at ønske at ophøre som 63+-årige Aktuelt Prognose år 2011 til år 2015* 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Færdiguddannede 34 34 36 35 47 46 Antal 63+årige praktiserend e læger 116** 37 34 34 32 43 *Prognosen er baseret på tal fra Den Lægelige Videreuddannelse opgjort pr. januar 2011 samt seneste opgørelse pr. 1. september 2010. I tallene er der ikke taget højde for barsel, sygdom og andet frafald. **Tallet svarer til det totale antal +63 årige i 2010. De efterfølgende år er tilgangen af + 63 årige beskrevet. 3.2.5 Uddannelseslægernes bosættelsesmønster Nedenfor fremgår geografisk opdelt de uddannelsessøgende lægers bosættelsesmønster.. Tabel 4: De uddannelsessøgende lægers bosættelsesmønster Antal Andel Bosiddende på Fyn 19 54,3% Bosiddende i Trekantsområdet 7 20% Bosiddende i Vestjylland 5 14,3% Bosiddende i Sønderjylland (inkl. 1 i Flensborg) 4 11,4% 35* 100 * 1 læge er sprunget fra de vides ikke, hvor denne læge boede. Det vurderes, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslægernes bosted under uddannelsen og hvor de efterfølgende bosætter sig og evt. nedsætter sig i praksis. Det er her interessant, hvor mange af lægerne under uddannelse i Vest- og Sønderjylland, som bosætter sig i området. Som det ses i tabel 4, er 26 ud af de 34 kommende praktiserende læger bosiddende i Trekantsområdet Dette peger i retning af, at der skal særlige incitamenter til for at få lægerne til Vest- og Sønderjylland. 3.3 Lægedækningssituationen i Region Syddanmark nuværende og prognoser for de kommende år 3.3.1 Hidtidig indsats Der har siden regionens dannelse været arbejdet med rekruttering og særligt fastholdelse af praktiserende læger i regionen. Regionsrådet afsatte i 2008 en fast, årlig ramme til rekruttering og fastholdelse indenfor almenlægeområdet. Samarbejdsudvalget for almen lægegerning udarbejdede i 2008 en plan for almen praksis bl.a. med henblik på at sikre en rimelig lægedækning. I opfølgningen på denne praksisplan har der primært været fokus på fastholdelse af de nuværende ældre praktiserende læger samt på understøtning af udvikling af praksisstrukturen. Der er bl.a. indgået en 2-aftale mht. understøtning af etablering af bæredygtige praksis. Aftalen indeholder en række rekrutterings- og fastholdelsestiltag samt støttemuligheder i forhold til etablering af større, bæredygtige praksisenheder. Praksisplanen og 2-aftalen er tilgængelige via www.visinfosyd.dk (evt. konkrete links). 27

Der er siden praksisplanen tilblivelse arbejdet med flere områder. Det er f.eks. lykkedes at få etableret nye lægehuse i områder, som var særdeles kritiske lægedækningsmæssigt. Herudover er der givet huslejegarantier i forbindelse med etablering af enkelte nye bæredygtige lægehuse. Lægedækningsproblematikken har været særlig tydelig i det vest- og sønderjyske samt på visse af øerne. Det er dog hidtil lykkedes at finde løsninger på både akutte lægedækningsproblemer såvel som mere langsigtede løsninger vedr. lægedækningen. Der arbejdes fortsat med etablering af nye lægehuse i Vest- og Sønderjylland. På baggrund af rekrutteringssituationen i yderkantsområderne indgår praksisområdet i det overordnede regionale rekrutteringsprojekt. Fokus for arbejdet har været at rekruttere speciallæger og sygeplejersker fra fortrinsvis Tyskland og Østrig. Det er lykkedes at få ansat seks tyske og en østrigsk praktiserende læge i 14 måneders evaluerings-/introduktionsstillinger. I 2011 forsøges rekrutteret yderligere 6 udenlandske praktiserende læger se yderligere uddybning i afsnit 3.3.3 om tyske læger. Der er således allerede gjort noget på rekrutteringssiden, men med denne handlingsplan tages der for alvor fat på dette aspekt. Dog er det vigtigt fortsat også at have fokus på fastholdelse og etablering af bæredygtige praksis. 3.3.2 Beskrivelse af den nuværende lægedækning Der er pr. 1. februar.2011 845 lægekapaciteter (inkl. 33 ledige kapaciteter, hvoraf 22 ledige kapaciteter, som er placeret i konkrete praksis) i region Syddanmark. Lægerne er fordelt på 401 lægepraksis. 3.3.2.1 Ledige lægekapaciteter Der er pr. februar 2011 i alt 33 ledige kapaciteter i regionen. Fordeling af disse på kommuneplan samt udviklingen fra 2008-2011 fremgår af bilag 2 De forholdsvis mange ledige kapaciteter skyldes dels en akkumulering fra lægedækningsberegningen 2007 og 2008 som følge af regionsdannelsen, dels udmøntning af ekstraordinært mange ydernumre af struktur- og lægedækningshensyn. Kapaciteterne udmøntes med baggrund i blandt andet befolkningstilvæksten og antallet af læger i det pågældende område. Der er på denne baggrund sket en stigning i antallet af ledige kapaciteter fra marts 2008 til februar 2011 på 22%. Dog står en del af de ledige kapaciteter umiddelbart overfor at blive besat. Af de 33 ledige kapaciteter, er der 11 kapaciteter, der afventer samarbejdsudvalgets beslutning om udmøntning. 19 af de i alt 33 ledige lægekapaciteter i februar 2011 er placeret i de tidligere Ribe og Sønderjyllands amter. Det svarer til 58%. De tidligere Ribe og Sønderjyllands amter tegner sig for 39% af befolkningen og knapt 40% af de besatte lægekapaciteter i regionen, så der er altså en overrepræsentation af ledige kapaciteter i Vest- og Sønderjylland. 3.3.2.2 Lægernes alder og ophørsalder Hvis man ser på aldersprofilen for de nuværende praktiserende læger i regionen fremgår det tydeligt, at der er en aldersudfordring nu og i de kommende år. 28

45 Aldersprofil, praktiserende læger i Region Syddanmark, februar 2011(kapaciteter inkl. delelæger, n=804) 40 35 30 25 Antal 20 15 10 5 0 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 70 71 Alder Den gennemsnitlige ophørsalder for regionens læger er steget fra 62,4 år i perioden 2001-2006 til 63,3 år i perioden fra november 2006-til oktober 2009. Det vil sige, at lægemanglen delvist er blevet modvirket ved, at flere læger ophører senere. 3.3.3 Tyske læger På grund af rekrutteringssituationen i yderkantsområderne indgår praksisområdet i det overordnede regionale rekrutteringsprojekt.. Det er pr. 1.1 2011 lykkedes at få ansat 7 udenlandske speciallæger i Almen medicin, heraf 6 tyske og 1 østrigsk læge. Lægerne ansættes i 14 måneders evaluerings- /introduktionsstillinger, hvoraf de 3 måneder er intensivt sprogundervisning. De 6 læger er ansat/har været ansat i Sønderjylland og den sidste i Vestjylland. De 6 læger forventer at nedsætte sig i egne praksis, eller at indgå aftaler om amanuensis med henblik på dele eller kompagniskab i løbet af perioden 2010-2012 (1 er overgået til arbejde i psykiatrien). I 2011 forsøges rekrutteret yderligere 6 udenlandske praktiserende læger. Lægerne ansættes fortrinsvis på Vestkysten og i Sønderjylland. Herudover er der rekrutteret to østrigske læger til introduktionsstilling i Esbjerg-området. og der er en forhåbning om, at de vil søge videre i en hoveduddannelsesstilling i almen medicin. 3.3.4 Lægeprognose udbud og behov I forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen blev det antaget, at regionen ville have et underskud på 56 praktiserende læger i 2010, og på 62 praktiserende læger i 2011. Region Syddanmark har pr. februar 2011 33 ledige kapaciteter. Hertil kommer et ukendt antal læger, som har ønske om at sælge, men som ikke kan finde en køber. Hovedparten af de ledige kapaciteter, i alt 19, er placeret i Vest- og Sønderjylland. Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende gennemsnitlige ophørsalder på 63 år, kan Region Syddanmark stå overfor at skulle rekruttere 116 nye læger det næste år, såfremt man antager, at de 63+ årige går med et uopfyldt ønske om gå på pension. Den geografiske fordeling fremgår af nedenstående tabel, Tabel 5: Oversigt over antallet af praktiserende læger i Region Syddanmark, der er 63 år eller derover opgjort pr. maj 2010 og fordelt på kommune 29

Kommune Antal 63 årige og derover opgjort pr. maj 2010 Antal læger i kommunen pr. juni 2010 ekskl. de kapaciteter, der endnu ikke er fordelt af Samarbejdsudvalget Procentvis opgørelse over praktiserende læger, der er over 63+ årige i 2010 FYN og ØER Assens 4 28 14 % Faaborg-Midtfyn 7 35 20 % Kerteminde 2 14 14 % Langeland 1 10 10 % Middelfart 1 27 4 % Nordfyns 1 19 5 % Nyborg 4 18 22 % 20 117 17 % Svendborg 1 38 3 % Ærø 1 4 25 % VEST Billund 5 21 24 % Esbjerg 16 74 22 % Fanø 1 2 50 % Varde 7 35 20 % Vejen 4 27 15 % TREKANTSOMRÅDET Vejle 5 67 7 % Fredericia 4 31 13 % Kolding 5 59 8 % SYD Sønderborg 7 53 13 % Haderslev 3 36 8 % Tønder 6 29 21 % Aabenraa 11 40 28 % I alt 116 784 15% Tabel 5 viser antallet af praktiserende læger, der er 63+ årige, og som antages at gå med et uopfyldt ønske om at gå på pension. Derfra skal trækkes de læger, der er fyldt 63+, men som reelt ønsker at blive længere i praksis. Ovenstående diagram viser tydeligt, at aldersprofilen vender den tunge ende nedad de kommende år. 63 (8%) af regionens praktiserende læger er 65 år eller derover. 289 læger (36%) er 58 år eller derover. Aldersspændet går fra 34 til 71 år. Aldersprofilen kan sættes over for, at der i de kommende år nyuddannes 34-47 praktiserende læger årligt. Med ovenstående i mente viser tabel 5, at det inden for de næste år, i forhold til den gennemsnitlige ophørsalder, formentlig kan forventes, at der sker den største procentvise udskiftning af de praktiserende læger i Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Tønder, Varde og Aabenraa. Der er tale om en formodet udskiftning på mellem 20% og 28% af de praktiserende læger i disse områder. Hvis man kun ser på det formodede ønske om at gå på pension som 63-årig, sat i forhold til det nuværende antal praktiserende læger i regionen, så kan man forvente en udskiftning på 15% af de praktiserende læger over det næste år. 30

Esbjerg, Tønder, Varde og Aabenraa kommuner, som allerede er kategoriseret som regionens særlige fokusområder, står for at skulle udskifte mellem 20% og 28% af kommunens praktiserende læger, og det er specielt i disse kommuner, at det er vanskeligt at rekruttere de yngre læger samtidig med, at der i Vestjylland og Sønderjylland er 19 ledige kapaciteter samt 20 vakante uddannelsesstillinger alene i 2010. Ovenstående viser den femdobbelte problemstilling vedr. rekrutterings- og fastholdelse i de rekrutteringsvanskelige områder, 1) overvægt af 63+-årige, altså et stort rekrutteringsbehov, 2) ledige kapaciteter, 3) vakante uddannelsesstillinger, 4) områderne er generelt ikke attraktive for unge og 5) en uhensigtsmæssig praksisstruktur med mange solopraksis, der ikke er attraktive for yngre læger.. Tendensen viser, at lægerne tilsyneladende bliver længere i praksis. Regionen har i 2009 og 2010 kun modtaget enkelte ophørsvarsler fra praksis, der ønsker at smide håndklædet i ringen - det vil sige, at lægerne lukker deres praksis uden at have solgt denne til videreførelse af en anden læge eller praksis. Ubalancen i forhold til udbud og efterspørgsel af praktiserende læger viser sig blandt andet ved, at der tilsyneladende er en utilfredsstillet ophørstrang eller et utilfredsstillet salgsbehov blandt de praktiserende læger i regionen. Det vil sige, at der er en del af de praktiserende læger, der egentlig ønsker at ophøre og sælge deres praksis for at gå på pension, men som ikke har mulighed for dette, da de ikke kan finde en afløser/køber. Hvis de finder en afløser, ønsker han eller hun måske ikke at betale den goodwill, som den praktiserende læge havde håbet på som sin pensionsforsikring. På grund af forskellen mellem udbud og efterspørgsel har goodwill været faldende de seneste år, særligt i de lægedækningstruede områder, hvorfor lægerne kan blive nødt til at fortsætte i praksis længere end påregnet, hvis de ikke ønsker at aflevere deres ydernumre til regionen. Der er flere praksis, som mangler en kompagnon, men som ikke umiddelbart kan finde en kandidat, hvorfor deres arbejdsmængde stiger samtidig med, at folk går mere og mere til læge. Problemstillingen forstærkes af, at kun få af de yngre læger ønsker at nedsætte sig i yderkantområderne, at en del af uddannelsesstillingerne er vakante eller svære at besætte og ikke mindst, at en del af de yngre læger ønsker at blive delelæger (2 læger der deler 1 kapacitet), eller ønsker at arbejde på sygehuset i en periode, før de beslutter sig for, hvor de vil nedsætte sig, eller før de finder den rette praksis til den rette pris. Når man ser på tallene for hvor mange praktiserende læger, der fylder 63 år over de næste fem år, som kan gå med et uopfyldt ønske om at gå på pension, sammenlignet med de læger som vi forventer at uddanne inklusive de tyske/østrigske praktiserende læger, så giver det nedenstående skema et fingerpeg om, hvordan lægemanglen kunne komme til at se ud over en fem års periode. På kort sigt er problemet størst i yderkantsområderne og skyldes dels den høje aldersprofil hos de praktiserende læger, de ledige kapaciteter og dels de vakante uddannelsesstillinger både i basisuddannelsen og i den alment medicinske speciallægeuddannelse samt det faktum, at de yngre læger ikke finder områderne attraktive at bosætte sig i. 31

Tabel 6: Opgørelse over den relative forventede lægemangel i Region Syddanmark i perioden 2010 2015 År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 Vakante kapaciteter * -33-111 -111-103 År 2014-100 År 2015-85 Nyuddannede speciallæger i almen medicin 34 34 36 35 47 46 Tyske/Østrigske læger 4 3 6 2 0 0 Praktiserende læger der kan antages at ønske at ophøre som 63 årige*** -116-37 -34-34 Underskud/ over-skud af læger. Sum af læger der forventes udskiftet i årene 2010-2015 -111-111 -103-100 -85-82 * Antal ledige kapaciteter pr. februar 2011 inkl. de endnu ikke udmøntede, og derefter medtages det akkumulerede underskud fra året før ** I tabellen er medregnet prognosen for det faktiske antal af nyuddannede speciallæger i Almen medicin, som forventes uddannet, jf. tabel 3. Tallene ovenfor forudsætter at alle speciallæger i almen medicin nedsætter sig i almen praksis og ikke vælger ansættelse i sygehusvæsnet *** Opgørelsen er baseret på en antagelse om, at de praktiserende læger reelt ophører som 63 årige, jf. den gennemsnitlige ophørsalder -32-43 Som supplerende kommentarer til tabel 6 kan nævnes, at der årligt i regionen er ca. 33 praksishandler. En del af disse handler om en sikring af generationsskiftet (en nyuddannet speciallæge, der køber en f.eks. 63+ årige lægers praksis), hvor andre alene handler om salg til kompagnon eller opsplitning af praksis. Selvom Sundhedsstyrelsen øger dimensioneringen fra 2015 vil dette alt andet lige slet ikke være tilstrækkeligt til at dække vakancerne i Region Syddanmark, jf. tabel 6, hvis lægerne samtidigt holder op som 63 årlige jf. den gennemsnitlige ophørsalder. Situationen forværres ydermere af, at der er en skævvridning i regionen i forhold til de nyuddannede speciallæger i almen medicin.. Erfaringer viser, at det generelt er svært at omplante de yngre læger, med mindre det sker så tidligt som muligt i deres karriereforløb. De er endnu sværere at flytte efter at de har fået familie og børn. Skævdelingen i forhold til hvor regionens nyuddannede yngre læger bor, giver samtidigt et tydeligt billede af rekrutteringsvanskelighederne på Vestkysten og i Sønderjylland. Tabel 6 giver et klart billede af, at der skal arbejdes på yderligere fokusering i forhold til rekruttering og fastholdelse af yngre læger, hvis Region Syddanmark skal imødekomme lægemanglen i fremtiden. 3.4 Delkonklusion lægedækningssituationen nu og de kommende år Den hidtidige indsats omkring sikring af lægedækningen har primært fokuseret på fastholdelse af ældre læger, således at ophørstidspunktet udsættes og mulighederne for rekruttering inden ophør fremmes. Der er p.t. 33 ledige lægekapaciteter i regionen. De ledige kapaciteter er overrepræsenteret i Vest- og Sønderjylland. Aldersprofilen for de praktiserende læger vender den tunge ende nedad. Gennemsnitsalderen er pr. marts 2011 52,8 år og 36% er 58 år eller derover. Antal nyuddannede sammenholdt med det forventede antal læger, der ophører betyder, at der alt andet lige fortsat en tid endnu vil være problemer med at få besat alle kapaciteterne og dette gælder særligt i Vest- og Sønderjylland. Sammenholdes aldersprofilen med den gennemsnitlige ophørsalder på 63 år og det forventede antal nyuddannede speciallæger i almen medicin på 34-47 årligt de kommende år må der forventes et relativt massivt rekrutteringsbehov de kommende år. Med baggrund i aldersprofilen og den forventede ophørsalder forventes, at den største procentvise udskiftning af de praktiserende læger vil finde sted i Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Tønder, Varde og Aabenraa. Der er tale om en formodet udskiftning på mellem 20% og 28% af de praktiserende læger i disse områder. Alt i alt demonstrerer ovenstående, at regionen må 32

forvente et stort rekrutteringsbehov de kommende år, og at misforholdet vil være specielt fremtrædende i Vest- og Sønderjylland. Resultatet af det generelle misforhold vil bl.a. være en senere ophørsalder og en stigning i arbejdsmængden (antal sikrede) pr. læge. Udover de øvrige tiltag mhp. sikring af lægedækningen vil rekrutteringsindsatsen især tage sigte på at fordele uddannelseskapaciteten mere ligeligt i regionen. 33

4.0 Handlingsplanens initiativer 4.1 Indledning Torsten Risør, speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende foretog i perioden 1992-2002 en forløbsundersøgelse af en årgang medicinstuderende suppleret med resultater fra den øvrige forskning i lægers valg af speciale. Risørs undersøgelse danner grundlag for beskrivelserne af den typiske almenmediciner, hhv. typiske lægestuderende og udvælgelsen af fokusområder i handlingsplanen. Blandt andet på baggrund af Risørs undersøgelse samt interview med uddannelseslæger og nynedsatte praktiserende læger samt yngre læger fra styregruppen er fokus i handlingsplanen primært rettet mod følgende hovedtemaer: Tema 1: Uddannelsesmiljø og -vilkår herunder attraktive familieforhold. Tema 2: Arbejdsvilkår som nynedsat praktiserende læger. Tema 3: Bolig- og familievilkår Tema 4: Information og rådgivning. Disse temaer er omdrejningspunktet i handlingsplanen. 4.1.1 Hvem er den typiske lægestuderende og den typiske almenmediciner? Torsten Risørs undersøgelse viste blandt andet, at kun 5% af de adspurgte læger i 1992 havde planer om at blive praktiserende læger. Da Risør stillede samme spørgsmål i 2002 ønskede hele 27% at blive praktiserende læger. Det vil sige, at det tilsyneladende er muligt, allerede på medicinstudiet at rekruttere til almen medicin, hvorfor regionen bør fokusere på at iværksætte initiativer i forhold til disse. Det centrale i den gennemsnitlige almenmediciners liv er familien, hjemmet og det nære miljø. Risørs undersøgelse viser samtidig, at de yngre læger kan rekrutteres og flyttes tidligt i deres karriere, og at de stiller krav om plads til familien, respekt og samarbejde, det lokale miljø samt den gode hverdag. I forbindelse med arbejdet med udredningen viste interview med uddannelseslægerne og de nynedsatte praktiserende læger, at det var vigtigt for de yngre læger at blive taget godt i mod fra starten, at blive tilbudt gode uddannelsesvilkår og gode boliger med plads til børn, og gerne i lægemiljøer. De yngre læger mangler vejledning til besvarelse af spørgsmål om karrierevalg/muligheder, bolig, børnehaver, skoler m.m. samt generel hjælp og rådgivning fra start til slut. De yngre læger efterspurgte også mere viden samt rådgivning vedr. nedsættelse som almen praktiserende læge. Enkelte af de yngre læger efterspørger desuden tættere kontakt og dialog med mulige kommende praksis. En del af de yngre læger ønsker ikke at have en solopraksis, men vil hellere være i flermandspraksis med mulighed for deletilladelse mens de har mindre børn. Undersøgelser på området viser, at oplevelsen i praksis under basisuddannelsen (tidligere betegnet turnus) og studietiden er af stor betydning for det fremtidige specialevalg til almen praksis. Det påvises bl.a. af en rapport fra PLO, der blev udarbejdet i 2003 1 Her viser undersøgelsen følgende forhold som basislægerne lægger vægt på ved valg af speciale: Alsidighed og variation i det daglige arbejde, kontinuitet og sammenhæng i lægearbejdet, faglig selvstændighed og selvbestemmelse og sidst men ikke mindst hyppig og tæt patientkontakt. Alt dette kan praksis tilbyde og skal fremhæves i alle relevante sammenhænge. 1 Rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis, rapport fra Rekrutterings- og fastholdelsesudvalget, PLO, december 2003 34

De medicinstuderende påbegynder deres studie i en ung alder, flertallet er kvinder og over halvdelen har forældre i højeste sociale klasse 2. De grundlæggende værdier for en lægestuderende ændres gennem studietiden fra stor fleksibilitet og kreativ problemløsning til 10 år senere at være fokuseret på empati og kompetence. Motivationen ændres ligeledes gennem studietiden. Den er kendetegnet i starten ved at være båret af et selvværdsbehov og det kognitive behov det at føle sig som noget og få dækket sin videbegærlighed. Disse behov viger pladsen efter nogle år for statusbehovet; At føle sig som noget og vise verden det. Undersøgelsen viser også, at ved indgangen og under studiet er det idealismen, der bærer motivationen. Senere fokuseres på bedre løn og arbejdsvilkår. Den typiske almenmediciner er indfødt dansker, lokal orienteret og har primære værdier som familieforhold, hvilket understreges af, at almenmedicinere engagerer sig tidligt i faste forhold og typisk har den samme ledsager hele livet. De har yderligere værdier som hjemmet, respekt og samarbejde, work-life-balance altså det gode liv og den gode hverdag. Mindre status har forskning og faglig specialisering. Flere og flere kvinder søger ind i specialet. Denne udvikling er en styrke for specialet, men skal inddrages i beregningerne for fremtidig lægedækning, idet det er velkendt, at kvinder og for så vidt også fædre har fraværsperioder i forbindelse med graviditet, hvilket må antages at have en konsekvens for antallet af de aktive lægeår beregnet til gennemsnitlig 25 år og derfor formentlig vil påvirke lægedækningen i flere områder i regionen. 4.2 TEMA 1: Uddannelsesmiljø og vilkår 4.2.1 Indledning Dette tema handler om at udrede og beskrive, hvad der skal til for at få flere uddannelsessøgende læger til at søge uddannelsesstillinger i Region Syddanmark, særligt i yderkantsområderne. Der er fortrinsvis fokuseret på at udrede og komme med forslag til, hvad der skal til for at rekruttere flere kliniske basislæger, introduktions- samt hoveduddannelseslæger i almen medicin til de lægedækningstruede områder, og ikke mindst tiltag, der i fremtiden gør det muligt at få besat alle uddannelsesstillinger samt fastholde de yngre læger. Ligeledes inddrages socio-geografiske forhold der gør, at de yngre læger er bundet til universitetsbyerne, hvorfor det kræver særlige attraktive tiltag for at lokke dem til yderkantsområderne. På sygehusene kan der ikke gøres forskel mellem lægerne ift. specialerne, men det foreslås, at der på sygehusene i yderområderne indenfor almen medicin gøres en geografisk forskel mhp. at tiltrække uddannelseslægerne til disse områder. Rekrutteringsproblemerne til de almenmedicinske uddannelsesstillinger, særligt i Vestjylland og Sønderjylland, hvor der alene i 2010 var 20 vakante uddannelsesstillinger (heraf 15 introduktionsstillinger og 7 hoveduddannelsesstillinge), vil indvirke negativt på den fremtidige almenmedicinske lægedækning i disse områder. Hvis ikke alle forløb besættes de næste 5-10 år, vil underproduktionen forværres. Særligt begunstigede og attraktive uddannelsesstillinger kan være et rekrutteringsparameter. Uddannelsesmæssige kvalitetsforbedringer og særlige fordele eller vilkår, som vil gøre stillingerne mere attraktive, især for yngre læger, ses ligeledes som et rekrutteringsparameter, der er med til at sikre søgningen af læger i fremtiden. På grund af den geografiske skævhed, er vurderingen, at det fremover kræver en forskelsbehandling i forhold til tilbuddene til de yngre læger for at få besat stillingerne i Vestjylland og Sønderjylland. De nye initiativer og uddannelsesforbedringer bør iværksættes i forhold til de yngre læger i Vestjylland og Sønderjylland, men samtidig under hensyn til, at alle uddannelsesstillinger i regionen skal leve 2 Profil af en medicinstuderende 35

op til uddannelsesbestemmelser, krav o. lign. Det betyder, at man godt kan hæve overliggeren i forhold til kvaliteten og servicen, når der er tale om yngre læger i uddannelsesstillinger i Vestjylland og Sydjylland uden at forringe vilkårene for de øvrige uddannelseslæger. Det foreslås konkret, at uddannelseskoordinatorerne udpeger 10 % af uddannelsesstillingerne i Vestjylland og Sønderjylland og begunstiger disse særligt i rekrutteringsøjemed. I stillingsopslaget beskrives de særlige gunstige rekrutteringsincitamenter for netop disse stillinger. Rekruttering til hoveduddannelsesstillinger ikke blot almen medicin, men også til de øvrige specialer kræver tilfredse basislæger, hvorfor opmærksomhed og fokus bør rettes mod disse. Erfaringer og undersøgelser viser også, at det er basislægerne, der geografisk er mest flytbare. I årene før sygehusreformen, var der fra især Sønderborg Sygehus stort fokus på uddannelse. En lang række uddannelsesinitiativer blev sat i søen og sygehuset fik ry for at være uddannelsesprogressivt. De yngre læger kvitterede ved at søge hoveduddannelsesforløb i amtet i meget højere grad end i andre udkantsområder. Lignede erfaringer er der fra Sygehus Lillebælt - Vejle Sygehus. I forhold til rekrutteringen skal der arbejdes på at udbygge samarbejdet med sygehusene, de lokale praksis og kommunerne. Som rekrutteringsinitiativ anbefales en højere grad af promovering af områderne, kommunen, de særlige tilbud, som tilbydes de yngre læger, sygehusene og ikke mindst almen praksis. De yngre læger kan hjælpe med rekrutteringen via deres netværk, ved at sprede de positive historier om uddannelses-, leve- og ansættelsesvilkår, og dermed tiltrække yderligere yngre læger til området. Hæmmende faktorer i forhold til rekrutteringen på sygehusene og i praksis kan være, hvis der ikke er fokus på de yngre læger, deres uddannelse eller deres faglige interessefelt og ikke mindst, hvis der er dårlige uddannelses-/arbejdsvilkår, som kan resultere i dårlig omtale og dermed spredning af negative historier. 4.2.2 Initiativer i forhold til uddannelseslægerne I de følgende afsnit præsenteres forslag til rekrutteringsinitiativer indenfor uddannelsesmiljø og vilkår. De konkrete forslag er opdelt, og de første er initiativer tager sigte på uddannelseslægerne. De næste er ideer til brug for sygehusenes løbende generelle arbejde med rekruttering og fastholdelse af yngre læger. Forslagene/ideerne er ikke opstillet i prioriteret orden. 36

Indsats Initiativ Målgruppe og Formål Ansvar Økonomi Faglig udvikling og supervision Særlig introduktion til online databaser og password. Mulighed for udvidet adgang til elektroniske databaser. Evt. kun til 10%-stillinger. I-læger/H-læger Faglig udvikling Praksis RSDs rekrutteringsmidler Understøtning af interessefelt Hoveduddannelseslæger som søger de mindst attraktive uddannelsesforløb (10% stillinger) tilbydes deltagelse i den alment medicinsk Nordiske kongres sammen med kvalitets- og efteruddannelsesvejledere H-læger Faglig udvikling Praksis KEU Etablere pilotprojekt omkring supervision af Fase IIIlægerne i de rekrutteringsvanskelige områder. Hvis det efter 1-2 år er en succes evt. udbredelse til de øvrige Fase III-læger i almen medicin. H-læger, fase III Faglig udvikling Uddannels eskoordina -torer RSDs rekrutteringsmidler Sikre, at de uddannelsesansvarlige på sygehusene har fornødent kendskab til de kompetencer og mål som almenmedicinerne skal opfylde under uddannelse Uddannelsesansvarlige læger Sygehusenes udd.koordi natorer Skærpelse af tutorkontrakterne, så der i videst muligt omfang stilles krav om eget konsultationslokale til den yngre læge, struktureret supervision med feedback, beskyttet tid til supervision og logbog, konferencer i almen praksis med fælles diskussion af patientrelaterede emner. Tutorpraksis Kvalitetssikring Den lægelige videreuddannelse - Kollegial støtte og sparring De almenmedicinske efteruddannelsesgrupper opfordres til at invitere de yngre læger i almen medicin til at deltage i efteruddannelsesgrupper i lokalområdet H-læger Netværksdannels e Efteruddan nelsesvejledere/uddannelseskoordinatorer - Etablere en frivillig regional mentorordning for hoveduddannelseslæger, eventuelt via et pilotprojekt i forhold til almen medicin i de lægedækningstruede områder. Mentorordningen giver adgang til sparring og rådgivning. En mentor er som udgangspunkt ikke en del af ens daglige arbejdsliv, hvorfor det er muligt at tale om emner, som ligger uden for den formelle tutor/uddannelsessøgende læge forhold. Forholdet mellem mentor og mentee bør være frivilligt, fortroligt og med privat relation. Initiativet kan bruges som et særligt rekrutteringsparameter i de rekrutteringsvanskelige områder. At give hoveduddannelseslægen sparring på konkrete arbejdsrelaterede problemstillinger. Uddannels eskoordina -torer - Give mulighed for, at der i flermandspraksis i yderkantsområderne kan være flere uddannelseslæger samtidigt. Evt. målrettet særligt rekrutteringsvanskelige områder som et særligt rekrutteringsparameter, idet de yngre læger betragter det at have en ligeværdig sparringspartner under uddannelsen som et gode. Yngre læger i almen medicin Den Lægelige Videreudda nnelse Evt. ekstra tutorhonorar Rekrutteringsfunktion og udbredelse af kendskab til Etablere en regional rekrutteringsfunktion, hvis formål er at fungere som en fælles, entydig indgang til specialet almen medicin. Optimering af den personlige kontakt til uddannelseslægerne kan ligeledes ske via en regional rekrutteringsfunktion eller via Network og Yngre læger i almen medicin Praksisafdelingen RSDs rekrutteringsmidler 37