PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet 1
2
Projektgruppe:'859 Titel:'EffektvurderingafPULS' Tema:'Effektvurderingafforebyggelses8ellersundhedsfremmeaktiviteter Projektperiode:'03.02.14 02.06.14 Synopsis: Medlemmer:' ' ' ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen ' ' Vejleder:'' StellaR.J.Kræmer SabrinaS.Sørensen Formål:' Projektet har til formål atsvarepå følgende pro8 blemformulering: Hvorvidt( kan( det( vurderes( om( PULS,( ud( fra(deres(målsætninger,(er(en(effektiv(intervention(i(forhold( til(øget(bevægelsesglæde,(fastholdelse(og(vægtreducering?( Hvad(er(de(økonomiske(omkostninger(for(PULS(per(deltager( sammenholdt( med( effekterne( fastholdelse( og( vægtreduce@ ring?( Rapportensindholderfrittilgængeligt,menoffentliggørelse(medkildeangivelse)måkunskeefteraftalemedstudietsforfattere. Metode:'Projektetsproblemformuleringerforsøgtbesvaretigennem to systematiske litteratursøgninger. Den ene harfokuspåovervægtigeog/ellerfysiskinaktivebørnogungeog fysisk aktivitet. Den anden belyser det økonomiskeaspekt af dette. Yderligere er der foretaget en spørgeske8 maundersøgelseaftidligeredeltagereafpuls. Resultat:'Dervarialt35respondenter.Dererenforøgelseiantallet af respondenter, der er fysisk aktive 385 og 687 gangeomugenideresfritid.derfindesligeledes, at19ud af35respondentervargladforbevægesigførpuls8forløb, hvoraf 12 af disse har oplevet en stor positiv eller positivforskelibevægelsesglædeefterendtpuls8forløb.24udafde 35 respondenter, som har oplevet en stor positiv eller positivforskelibevægelsesglædeefterendtpuls8forløb.27 respondenterharangivet,atdervaretgodtfællesskabpåderes PULS8hold, hvoraf 19 af disse har oplevet en storpositiv eller positiv forskel i bevægelsesglæde efter endt PULS8forløb. De økonomiske resultater finder at ét ekstra medlemkosterpuls99.299,40kr.ogenvægtreduceringpå 1,0BMI8pointperdeltagerkoster2149,34kr. Konklusion:' Dersesensammenhængmellemparametrenefysiskaktivitet,bevægelsesglædeogfastholdelse.PULSharhaft succes med at rekruttere nye medlemmer, men harformodet at sikre fastholde hos nogle af deltagerne. Dogses der en generel stigning mængden af fysisk aktivitet i fritiden uafhængigt af idrætsforeningsdeltagelse. Grundetbegrænsede økonomiske data kan der ikke konkluderes noget,menkunsesentendens. Sideantal:'70' Antal'anslag:'142.025 Bilagsantal:'7 Afsluttet'den:'02.06.14 3
4
Abstract' Aim:ThepurposeofthisstudywastoexaminetowhichextendPULShasreacheditsgoalcon8 cerninganeffectiveinterventionaboutincreasedjoyofmovement,retentionandweightre8 duction.furthermoreitisinterestingtocalculatethecostsofpulsperparticipantcompared totheeffectsofretentionandweightreduction. Methods:35participantsamongsttheageof6822yearsfromPULSwereincluded.Themainmethodofthisstudywassurveyquestionnairewheretheparticipantsdecidedwhethertheywantedtoanswerthequestionnairebyphoneorbye8mail.Furthermoretwosystematicallyliteratureresearcheswereusedwhereoneofthemwastohighlighttheeconomicaspectsoftheintervention. Results: Participants from PULS were more active in their leisure time after attending PULSthanbefore.Howeversixoutof15participantswerenotmaintainedinasportsassociationafterPULS,whilstsevenoutof20wererecruited(Totalof35).Also19outof35respondedtohavejoyinmovementbeforePULS,ofwhich12haveexperiencedapositivedifferenceinjoyinmovementafterPULS.24outof35respondentshaveexperiencedagreatpositiveorposi8 tivedifferenceinjoyinmovementafterpuls. Conclusion:ParticipantsinPULSreportedincreasedphysicalactivityintheirleisuretimeandanincreasedjoyinmovement.PULSmanagedtorecruitsevennewparticipantstoasportsassociation. However PULS did not succeed in maintaining the six participants that alreadywereparticipatinginasportsassociation.therewereshownapositiverelationshipbetweenphysical activity, joy in movement and maintaining sports participation in an association. ThroughtheliteratureresearchesitisstatedthatPULSasaninterventioniseffectivetoresultinaweightreductionovertime.Theeconomicdatawaslimitedthereforeitisnotpossibletodrawaconclusion,butonlyseetendencies. 5
Forord' Dette projekt er et 2. semesters kandidatprojekt på uddannelsen Folkesundhedsvidenskab, underschoolofmedicineandhealthvedaalborguniversitet.projekteterudarbejdetiperio8 denfra3.februartil2.juni2014.semestretsoverordnedetemarammeereffektvurdering(af( forebyggelses@(eller(sundhedsfremmeaktivitet.(( ProjektetereneffektvurderingafprojektetPULSpåMors,oghenvendersigiførsteomgangtil MorsøKommune,SundhedscenterLimfjorden,LokaleidrætsforeningerpåMors,TrygFondenogmedarbejdereiogomkringPULS.Derudoverkaneffektvurderingenværeeninspirationskil8 detilandrekommuner,derovervejeratstarteetlignendeprojekt. DatatileffektvurderingenerindsamletisamarbejdemedtidligerePULS8deltagere.ProjektetharhaftindsigtiposteringsoversigterfraPULS,mengrundetanonymiteterdisseikkevedlagtibilag.ErderspørgsmåltilomkostningernefraPULS,kanforskergruppenkontaktes. Derudoverskalderlydeentaktilvoresvejleder,StellaR.J.Kræmer,forfagligsparringogkon8 struktivfeedbackunderprojektperioden.ligeledesskalderrettesentaktiløkonomiskvejle8 der,sabrinas.sørensen,somharvejledtiarbejdetmeddenøkonomiskeanalyse,somvaretkravtilnærværendesemesterprojekt.afslutningsvistvilvigernetakkeforetfagligtrelevantog brugbart midtvejsseminar i foråret, hvor både opponentgruppe og øvrige vejledere kom medkonstruktivfeedback. Godlæselyst Gruppe859 Christina(Haslund(Jungersen( Jonas(Breum(Herlev( Lene(Møller(Christensen( Nadia(Tind(Pedersen( Nicklas(Hackenberg(Andersen( ( 6
7
Begrebsafklaring' Body'Mass'Index'(BMI):BMIerbetegnelsenforenmåleenhed,derkanklassificereetindividskropsvægt.BMIudregnesudfraforholdetmellemhøjdeogvægtifølgende æ""#$ ø"#"#"$ mel: TilklassifikationafvægtiforholdtilvoksneanvendesWHOsdefinitioner,hvorklassificeringeniforskelligeBMI8grupperrelaterersigtilhelbredsrisikoenveddeforskelligegraderafvægt.(Kjøller,Jueletal.2007) Undervægt BMI 18,5(kg/m 2 ) Normalvægt BMI18,5 24,9(kg/m 2 ) Overvægt BMI25 29,9(kg/m 2 ) overvægt BMI 30(kg/m 2 ) ' Referencehåndtering'' 'Harvard'British'Standard' Bevægelsesglæde:'Bevægelsesglædevilidetteprojektbetegnes,somdenfornemmelseindi8 viderharikroppen,nårlystentilbevægelseerdetstyrende,oghvoretindividsletikkekanladeværemedatbevægesig(sørensen,birk2007).' Enkildeangivesvedatskriveforfattersefternavnogudgivelsesår. Kildeføretpunktum,ellermidtiensætning,refererertildenpågældendesætning.Kildeefter etpunktumrefererertildetforegåendeafsnitelleroptilforegåendekilde. Eksempel:.(Pedersen2011). :referererkuntildenforeståendesætning..(pedersen2011) :refererertilforegåendeafsnit,elleroptilforegåendekilde. Idetilfælde,hvorderikkeerangivetkildeefterenfigurellertabelerdennebaseretpågrup8 pensegetarbejde. 8
Indholdsfortegnelse' 1.'INITIERENDE'PROBLEM...12 2.'PROBLEMFELT...13 2.1PROBLEMANALYSE...13 2.1.1(Overvægt...13 2.1.2(Påvirkningen(af(sundhedsadfærd...14 2.1.3(Social(ulighed(i(sundhed...15 2.1.4(Børn(og(unge(som(risikogruppe...16 2.1.5(Overvægt(og(social(ulighed(på(Mors...17 2.1.6(Fysisk(aktivitet(som(forebyggelsesværktøj...18 2.1.7(Opsamling...21 2.2PROBLEMFORMULERING...22 2.3PROBLEMAFGRÆNSNING...23 3.'VIDENSKABSTEORI...24 3.1DETVIDENSKABELIGEPARADIGME...24 3.2VIDENSKABSTEORETISKEPOSITION...24 3.2.1(Sundhed(som(fænomen...25 3.2.2(Projektets(erkendelsesinteresse...25 4.'TEORI...27 4.1SOCIAL8KOGNITIVTEORI...27 4.1.1(Reciprok(determinisme...27 4.1.2(Modelling...28 4.1.3(Self@efficacy...28 4.1.4(Outcome@expectancy...29 4.2BEVÆGELSESGLÆDE...30 4.2.1(Definition(af(bevægelsesglæde...30 4.2.2(Lise(Kissmeyers(model(over(bevægelsesglæde...31 4.2.3(Ydre(omgivelsers(betydning...32 4.2.4(Præstationsmotivation...32 4.2.5(Flow...33 4.3SPØRGESKEMAKONSTRUKTION...33 4.3.1(Den(semantiske,(kognitive(opgave...33 4.3.2(Spørgsmålstypens(dimensioner...34 5.'METODE...37 5.1MEDICINSKTEKNOLOGIVURDERING...37 5.1.1(Teknologi...37 5.1.2(Patient...37 5.1.3(Økonomi...38 5.2STRATEGIFORLITTERATURSØGNING...38 5.3VALGAFMÅLEPARAMETRE...40 9
5.4SPØRGESKEMA...40 5.4.1(Spørgsmålstype...40 5.5DATAINDSAMLING...41 5.6DATABEHANDLING...41 6.'RESULTATER...43 6.1SPØRGESKEMA...43 7.'ANALYSE'OG'DISKUSSION...48 7.1MEDLEMSKABFØR/EFTERPULS8FORLØB...48 7.1.1(Betydningen(af(fastholdelse(i(idrætsforening...49 7.2GODTFÆLLESSKABOGFASTHOLDELSEIENIDRÆTSFORENINGEFTERPULS...49 7.3MEDLEMSKABEFTERPULSVS.FYSISKAKTIVITETIFRITIDEN...51 7.3.1(Betydningen(af(mængden(af(fysisk(aktivitet(i(fritiden...51 7.4BEVÆGELSESGLÆDEFØROGEFTERPULSOGFÆLLESSKAB...51 7.4.1(Fællesskabets(betydning(i(forhold(til(bevægelsesglæde...51 7.5UDFORDRINGERHOSPULS...53 7.6DISKUSSIONAFDEVALGTEMETODERIPROJEKTET...53 7.6.1(Litteratursøgning...53 7.6.2(Konstruktionsvaliditeten(af(spørgeskema...54 7.6.3(Dataindsamlingsmetode...55 7.6.4(Validitet(og(reliabilitet...56 8.'ØKONOMISK'VURDERING'AF'PULS...57 8.1COST8EFFECTIVENESSANALYSE...57 8.2CEAPÅBAGGRUNDAFDATAIPULS...57 8.2.1(CEA(på(BMI...59 8.2.2(CEA(på(Fastholdelse...60 8.3ANDRESTUDIERSEFFEKTVURDERING...61 9.'KONKLUSION...64 10.'LITTERATURLISTE...65 BILAG' A.'SØGEBILAG'OVER'LITTERATURSØGNING' B.'ØKONOMISK'LITTERATURSØGNING' C.'SPØRGESKEMA'FRA'SURVEY'XACT' D.'PROTOKOL' E.'RESULTAT'AF'SPØRGESKEMA' F.'MENINGSKATEGORISERING' G.'PROCESANALYSE' 10
11
1.#Initierende#Problem IDanmarkerderforbådepolitikere,myndighederogsundhedsprofessionelleetøgetfokuspå atforbedredanskernessundhed.dettemedformålatforebyggedestorelivsstilssygdomme, somharindividuelleogsamfundsmæssigekonsekvenser,derkosterbådelivogpenge.derfor iværksættesenrækketiltagmedformålatgøredanskernesundere. OvervægtblandtdanskerneharifølgeSundhedsstyrelsenværetetstigendeproblem,idetderersketenstigningpå75%siden1987(Sundhedsstyrelsen2003).TalfraDenNationaleSund8 hedsprofilviser,atderi2010var40,5%afdendanskevoksnebefolkning(+16år), dervar moderatovervægtige,mens13,7%vartovervægtige(sundhedsstyrelsen,statensinstitutfor Folkesundhed2014).Overvægtogovervægtkantilligehaveenrækkealvorligefysiologiskeogpsykosociale konsekvenser, såsom øget risiko for diabetes, hjerte8kar8sygdomme, ensomhed ogdårligtrivsel.udfradissekonsekvenserkandetderforværerelevantforfolkesundhedeni Danmarkatmindskeforekomstenafovervægtige.(Due,Holstein2003) OvenståendeudviklingsesligeledesiMorsøKommune,somi2010,med16,9%,havdeden fjerdestørsteandelaftovervægtigevoksneiregionnordjylland(hayes,christoffaninietal. 2014).DennetendensgørsigogsågældendeblandtbørniMorsøKommune,hvortalfraBør8 nedatabasenindikerer,at20,9%afindskolingsbørnenei2012varovervægtigeellertover8 vægtige.samtidigsesdet,at16,4%afudskolingsbørnenei2012varovervægtigeellertover8 vægtige(statensseruminstitut2012).disseprocentsatsererblandtlandetshøjesteværdier forovervægtogovervægthosind8ogudskolingsbørnene. IfølgeMølgaard,Delaetal.(2007)erdetrelevantatsætteindoverfordanskernessundheds8 vaneralleredeibarndommenogteenageårene,daenvæsentligdelafenpersonssundheds8 vanergrundlæggesidisseperioder.desudensesdet,atbørnsomerovervægtigeibarndom8 men har cirka 70 % risiko for forsat at være overvægtige i voksenlivet (Sundhedsstyrelsen 2014). PULSerenintervention,rettetmodnetopovervægtigeog/ellerinaktivebørnogunge,hvorformåleteratskabebevægelsesglæde.PULSgiverdogogsåudtrykfor,atfokusligeledeserpåat reducere vægten hos deltagerne. Det er interessant at undersøge effekten af PULS medhenblikpå,omdeterlykkesatskabebevægelsesglædeogdervedensundereadfærdhosdel8 tagerne.pulserderforeteksempelpåettiltag,somforsøgerathjælpedanskernetilenbedresundhed. 12
2.#Problemfelt Følgende kapitel har til formål at redegøre for problematikkerne forbundet med overvægtsamt analysere og diskutere disse i forhold til projektets genstandsfelt omhandlende fysiskaktivitetsomforebyggelsesindsatsrettetmodovervægtigebørnogungepåmors.afslutnings8 vistvilenbeskrivelseafpulsblivepræsenteret,hvilketvilledevideretilenproblemformule8 ring. 2.1'Problemanalyse' 2.1.1'Overvægt' ForekomstenafovervægtogovervægterindenfordesenesteårtieriDanmarkstegetmar8 kant,ogdetvurderes,atdennestigning,siden1987,erpånæsten75%(sundhedsstyrelsen 2006).IfølgeSundhedsstyrelsenerderiDanmarkover1.3millionervoksne,somerovervægti8 ge,hvorafcirka600.000ertovervægtige.overvægtbetragtes,ifølgerapporten(sundhed(og( sygelighed( i( Danmark( 2010( ( og( udviklingen( siden( 1987, som et alvorligt sundhedsproblem, idetovervægtkanøgerisikoenforudviklingafsygdommesåsomtype28diabetes,hjerte8kar8 sygdommeogforhøjetblodtryk.(christensen,ekholmetal.2012)foratforståomfangetafovervægt og overvægt er det relevant at anskue problematikkerne ud fra et sundhedsper8 spektivsåvelsometsamfundsøkonomiskperspektiv,hvilketvilblivebelystnedenfor. Sundhedskonsekvenser'ved'overvægt' Sammenlignestovervægtigesrelativerisikoforatudvikleenellerflereafovennævntesyg8 domme med normalvægtiges, ses det, at den relative risiko for type 28diabetes, hjerte8kar8 sygdomme eller forhøjet blodtryk er henholdsvis 5810 gange større, to gange større og 385 gangestørre.(sundhedsstyrelsen2009)udoverrisikoforfysiskekonsekvensersespsykosocia8 le problemer desuden oftere hos overvægtige end hos normalvægtige, hvilket kan skyldesomgivelsernes stigmatisering af disse (Kjøller, Juel et al. 2007, Heitmann, Richelsen et al. 1999).Stigmatiseringkan,ifølgesociologErvingGoffman,defineressom [ ]en(egenskab,(der( er(dybt(miskrediterende[ ] (2009,s.151),hvorforetindividstilsyneladendeogfaktiskesocia8 leidentitetikkestemmeroverens(tanggaardandersen,timm2010).etstigmaopstårimødetmedandreindivider,hvordettydeliggøres,atetindividbesidderettræk,deradskillerdetfraandre i samme gruppe (Jacobsen, Kristiansen 2009). Dette kan føre til, at individet føler sigmindreværdognedvurderet.stigmatiseringafovervægtigekanskepåbaggrundafsamfun8 detssundhedsopfattelseaf,hvadsundhedogensundkropgenerelter.jomeresundhedbliveretmantrablandtbefolkningen,desmerehøjnerdetrisikoenfornegativekonsekvenseriformafstigmatisering.(breinholdt2008)dettekanmedføreenøgetrisikoforsocialisolation,de8 pression og angst hos den overvægtige. (Kjøller, Juel et al. 2007, Heitmann, Richelsen et al. 1999) Udfraovenståendefremgårdet,atovervægtogsværovervægtkanøgerisikoenforbådeatudviklefølgesygdommeogpsykosocialeproblemer.Dissesundhedskonsekvenser,dererfor8 13
bundetmedovervægtogsværovervægt,harikkeblotenkonsekvensfordetenkelteindivid, menkanligeledeshaveensamfundsøkonomiskkonsekvens. Samfundsøkonomiske'konsekvenser'ved'overvægt' Desamfundsøkonomiskekonsekvensersesideomkostninger,deropstårvedfølgerafover8 vægt.heraf kan nævnes helbredsproblemer,sygedageogtabtproduktion.dedirektesund8 hedsøkonomiskeomkostningerdefineresgenereltsombehandlingsomkostningerafkomplika8 tionersomfølgeafovervægt(with2009).detvurderes,atderi2004blevbrugtcirka1,1milli8 arder kroner på sygehusrelateret behandling, herunder hospitalsindlæggelse og ambulantbehandling,somfølgeafovervægt(with2009,indenrigs,sundhedsministeriet2007).dedi8 rekte omkostninger indebærer også forebyggelsesomkostninger. I et forsøg på at nedsætteforekomstenafovervægtigeblevderi2005afsat83millionerkronertilenmålrettetindsatsoverforovervægtigebørnogunge,ogyderligere50millionerkronerblevi2007afsattilvægt8 tabogvægtvedligeholdelsehosdenvoksnedelafbefolkningen.(indenrigs,sundhedsministe8 riet2007)dettekandogsessomeninvesteringiforholdtilatnedbringeforekomstenafover8 vægtogdeøkonomiskekonsekvenser,dennekanmedføre.deindirekteomkostningerdefine8 res generelt som omkostninger vedrørende produktions8 og arbejdsmæssige konsekvenser, eksempelvissygefravær,nedsatproduktivitet,førtidspensionogdødsfaldidenerhvervsaktivealder(with2009).i2004blevdeindirekteomkostningerafindenrigs8ogsundhedsministerietvurderettilatkostesamfundetomkring17,4milliarderkroner(indenrigs,sundhedsministeriet 2007). Ovenstående tal kan illustrere de reelle omkostninger, som overvægt på daværendetidspunkthavdeidetdanskesamfund.daandelenafovervægtigeharværetstigende,mådetantages,atomkostningernesiden2004ligeledesharværetstigende. Sombeskrevetovenforkanovervægtfåkonsekvenserindenforetsundhedsperspektivsåvelsom et samfundsøkonomisk perspektiv. Der er derfor en interesse i at udarbejde effektiveinterventioner, der kan nedsætte denne stigende tendens af andelen af overvægtige (With 2009).Deterdognødvendigtatbemærke,atderfornoglekanforekommebarriereriforhold tilattræffesundevalg ogdermedhaveensunderelivsstil. 2.1.2'Påvirkningen'af'sundhedsadfærd' Sundhedsadfærden kan anskues som noget, der afspejler det enkelte individs og eventuellefamiliesvalgaflivsstil.eksempelviskanovervægtigeblivestigmatiseretiforholdtil,atdeterderesegetvalgafsundhed,dererskyldidenneeksponering.inedenståendevildennelivs8 stilsbetragtning blive sat i perspektiv med inspiration fra et debatoplæg udgivet af Mandag MorgenogTrygFonden.Idebatoplæggethævdesdet,atsundhedogsygdomerresultaterafforhold,menneskererfællesom.Deindividuellesundhedsvalgerderforivæsentligomfangstyretafnogetandetenddeindividuellevalg.Dennestyringudspringeraftrestorefællesska8 ber,alleindividerindgåri: 1)Denfællesbiologiskenatur,derbestårafdebiologiskefaktorer,somindividerhartilfælles, hvilketblandtandetkanværemåden,individeragererpå,såsomatbevægesigmindstmuligt foratsparepåenergiensamtspise,hvadmanharlysttilforatoverleve. 2) Samfundsfællesskabet, hvilket alle er medlemmer af, som sætter rammerne og belønnerindividerneharbetydningforindividerssundhed,hvilketkansesideforskelle,derermellem 14
individers sundhed og mangel på samme i de forskellige samfundsklasser. (Hede, Andersen 2006) Figur 1 illustrerer elementer, der er afgørende for, hvordan et individ agerer.deydrerammer,yderstecirkel,formermulighederneforindivib dersageren,hvilketpåvirkerdeøvrigefaktoreridenmidterstecirkel.' 2.1.3'Social'ulighed'i'sundhed' 3)Denærefællesskabermedfamilie,venner,naboerogkollegaer,somkanpåvirkeindivider8 nes adfærd, da denne dannes ud fra behovet om anerkendelse og status i grupper. (Hede, Andersen2006) Livsstilsbetragtningenkanigennemovenståendeforståssådan,atindividetpåflereområderikkevælgeratudformeegensundhedsometfritvalg.Detantagesderimod,atdenmodernerisikoadfærdformesafblandtandetvaner,fysiskafhængighed,generogydrerammer.Neden8 ståendefigurillustrererhedeogandersens(2006)mådeatanskueindividetssundhedsadfærdpå.denydersterammedækkeroverfaktorer,somindividetikkeselvherskerover,mensomerafgørendefor,hvordanindividetmereellermindrevælgeratagere.denmidtersteramme, somerformetpåbaggrundafdenydersteramme,dækkeroverfaktorer,somernærtknyttetindividet. Sundhedsadfærden kan være styret af eksempelvis vaner, der får hverdagen til at fungere,debiologiskebehovellerafhængighed. Fornogleindividerforekommerdetderforikkesomderesegetvalgiforholdtil,hvordanmanviludformeensundlivsstil.IfølgeHedeogAndersen(2006)formerdeydrerammermulighe8 dernefor,hvordanetindividtræffersundhedsmæssigevalg.dettekanføretilensocialulig8 hedisundhed,someretrelevantemneatbelyseiforholdtilatforstå,hvilkebarriererdenne delafbefolkningenermødtmed.socialulighedisundhedvil,idetfølgende,bliveanalyseret. Overvægterskævtfordeltibefolkningen,daandelenafovervægtigeerstørsthosindividermed lavere uddannelse end individer med en højere uddannelse (Richelsen, Astrup et al. 2003).IDenNationaleSundhedsprofil(2014,Sundhedsstyrelsen2010)er60,9%afindivider 15
med en grundskoleuddannelse overvægtige sammenlignet med 35,9 % af individer med en længerevarendeuddannelse. 2.1.4'Børn'og'unge'som'risikogruppe' Den sociale ulighed i form af overvægt kan skyldes sundhedsressourcernes ulige fordelingblandt befolkningen. Dette underbygges af Dixon8Woods, Kirk et. al. (2005), som finder, atindividermedhøjeresocialpositionoftereanvenderforebyggendeydelser,såsomhelbreds8 undersøgelserogsundhedsvejledningerendindividermedlaveresocialposition.modsatbli8 verdeakutteydelsersomforeksempelindlæggelser,vagtlægeogskadestuebesøgderimod oftestanvendtafindividermedlaveresocialposition.(dixon8woods,kirketal.2005,region Sjælland 2012) Denne tendens ses ligeledes i en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2010, derfinder,atindividermedfærreressourceroftestharkontaktmedsundhedsvæsenetiforbindel8 semedakuttekriser(diderichsen,andersenetal.2010).detvurderes,ienrapportafgalo8 bardes,shawetal.(2006),atårsagentilovenståendeblandtandetkanskyldes,atetindividsviden og færdigheder i form af en sundhedsadfærd er afhængigafdetsuddannelsesniveau. Dette kan påvirke individets modtagelighed overfor råd og kampagner om sundhed. Ud fraovenståendekanderværeenrisikofor,atindividermedfærreressourcerharentendenstilatleveetlivmedusundevanermodsatindividermedflereressourcer.detkandervedtænkes,atforekomsten af overvægtige er højest hos individer med en lavere socioøkonomisk position enddemedhøjere. Foreløbigterovervægtblevetbelystmedfokuspådenvoksnebefolkning.Derkanpådennebaggrundargumenteresfor,atovervægterenrelevantproblematikatudarbejdesundheds8 fremmende og forebyggende tiltag mod. (Sundhedsstyrelsen 2011, Sundhedsstyrelsen 2013) Overvægterdogikkekunetproblemhosdenvoksnebefolkning,idetderogsåersketenstig8 ningiantalletafovervægtigeogsværtovervægtigebørnogunge.ifølgesundhedsstyrelsenerhvertfemtebarnidanmarkovervægtigt(sundhedsstyrelsen2014).idetefterfølgendevilbørnogungesommålgruppebliveproblematiseretogdiskuteretiforholdtilrelevansenafatudar8 bejdesundhedsfremmendeogforebyggendetiltagrettetmoddisse. Sundhedsfremmendeog8forebyggendeindsatserbørogsåomfattebørnogunge,dader,som tidligerenævnt,ersketenstigningiandelenafovervægtigeidennegruppe.samtidigsesdet, at70%afovervægtigebørnogungefortsaterovervægtigesomvoksne.indsatserrettetmoddenne målgruppe kan således bidrage til at mindske overvægt i barndommen og en mulig overvægtivoksenlivetsamtfremmedenenkeltessundhed.(sundhedsstyrelsen2014) Ligesomhosdenvoksnebefolkningkanderhosovervægtigebørnogungesesfysiskeogpsy8 kosocialekonsekvenser,blandtandetiformaftype28diabetes.deterdogoftereproblemerafpsykiskellersocialkarakter,foreksempeldårligtselvværd,ensomhedogstigmatisering,somovervægtige børn og unge oplever (Mølgaard, Dela et al. 2007). Samtidig kan flere børn ogunge,grundetderesovervægt,havedetsværtideressocialeliv,dadeofterekanoplevene8 derlag.detteeksempelvisiformafikkeatkunnepræsterepåsammefysiskeniveausomnor8 malvægtigesamtdrillerifraandrebørn(olds,ferraretal.2010,andersen,greiffenbergetal. 2014).AfSundhedsstyrelsensrapportOpsporing(af(overvægt(og(tidlig(indsats(for(børn(og(unge( i(skolealderen(fremgårdetendvidere,at25%afdeovervægtige118158årigefølersigensommeiforholdtil14%afdenormalvægtige(sundhedsstyrelsen2010).evidensenfordetteerdog 16
ikkeentydig,idetstudietaftiffin,arnottetal.(2011)finder,atovervægthosbørningenbe8 tydningharfordetrapporteredementalehelbrediforholdtilnormalvægtigebørn.ligeledesviseretstudieaffrom(2012),atovervægtigebørnikkeopleverdenneensomhedogmangelpåvenner.studiethargennemkvalitativeinterviewsmedovervægtigebørnfundet,atstortsetallebørnfortællerpositivehistorieromvenneroggodeoplevelseribådeskoleogfritid. (From2012)Hermedkandetantages,atikkealleovervægtigebørnogungenødvendigvisstår overforsammeudfordringeriformafdårligeretrivselellerendårligereopfattelseafsigselv. Påtrodsafovenståendekandetdogargumenteresfor,atdetstadigerrelevantatsætteind overforbørnogunge,daændringafvanerientidligaldererlettereendsenereivoksenlivet. Dekognitiveogfølelsesmæssigefaktorer,derharbetydningfordevaner,sometbarntillæg8 gersig,grundlæggesialderentoethalvttilseksår.devaner,deralleredegrundlæggesibarn8 dommen,vilforankresigivoksenlivet,hvordevilværeendnusværereatbryde.detkander8 for synes vigtigt, at børn lærer gode sundhedsvaner, som for eksempel at dyrke motion ogspiseenvarieretkost,ientidligalder,idetdissekanmedvirketilatskabebedresundhedsvil8 kårivoksenlivet.(sejerøe,cortnum8flyetal.2011)derforkanenindsatsmålrettetovervægti8 gebørnogungeværeengodinvesteringbådeherognusamtpålængeresigt.påmorserprojektetpulsnetopmålrettetbørnogunge.pulseretsamarbejdemellemdgi,sundheds8 centerlimfjorden,trygfondenogforskelligeidrætsforeninger.deterettiltag,dermuligviskanopnåensunderegenerationafbørnogunge,idettiltagetønskeratfremmebevægelsesglædeigennemfysiskaktivitet.projektetrettersigmodenbredaldersgruppefra6822år,hvorformå8 letudoverbevægelsesglædeogsåerfastholdelseogtilknytningienidrætsforeningafenhver slags. 2.1.5'Overvægt'og'social'ulighed'på'Mors' EttiltagsomPULSkanantagesatværerelevantatimplementereiMorsøKommune,daover8 vægtblandtbørnogungepåmorsrangererhøjtiforholdtilflereandrekommuneridanmark. AfBørnedatabasenfremgårdet,atandelenafovervægtigehosårgang2005vedenindsko8 lingsundersøgelsei2012erpå17,5%imorsøkommune.(statensseruminstitut2012)dette erhøjereendlandsgennemsnittetpå14,6%.talleneframorsøkommunefremgåraftabel1. Derved var der i 2012 en større andel af overvægtige børn og unge på Mors sammenlignetmedlandsgennemsnittetiindskolingsalderen. 17
Tabel'1'viser'den'procentvise'andel'af'overvægtige'og'svært'overvægtige'hos'indc'og'udskolingsbørnene'på'Mors' samt'dækningsprocenten.'tallene'er'registreret'af'den'kommunale'sundhedspleje'og'udtrukket'fra'børnedatabac sen'i'2012.'indskoling'årgang'2005'er'børn'født'i'2005,'som'starter'i'0.'klasse'i'2012.'udskoling,'årgang'1997,'er' børn'født'i'1997,'som'afslutter'9.'klasse'i'2012.'(statens'serum'institut'2012)' Indskoling,+årg.+ Overvægtige) Svært)over/ 2005+ (%) vægtige)(%) Befolkningstal Dækningsprocent Piger 16,2 8,1 109 90,8 Drenge 12,9 4,3 106 87,7 I3alt 14,6 6,3 215 89,3 Udskoling,+årg.+ Overvægtige) Svært)over/ 1997 (%) vægtige)(%) Befolkningstal Dækningsprocent Piger 10,5 3,5 141 61 Drenge 14,6 4,2 162 59,3 I3alt3 12,6 3,8 303 60,13 Enafårsagernetil,atMorsliggeridenhøjeendeafandelenafovervægtige,kanskyldesden, sombeskrevetiafsnit2.1.2,socialeulighed.ifølgebjørnholstein,professorvedstatensinsti8 tutforfolkesundhedpåsyddanskuniversitet(jørgensen2013),skyldesdenneulighedisund8 hedblandtandetkommunernesandelafmindreressourcestærkefamilier,hvilketkanhaveen betydningforudviklingenafovervægt.tildettefremgårdetafdanmarksstatistik,atmorsø Kommune ligger på en syvendeplads over kommuner med de laveste lønindtægter (Hansen 2013).Samtidigerderopførtenoversigtoverfuldførelsesprocentenafvideregåendeuddan8 nelserblandtlandetskommuneri2012.herliggermorsøkommuneidenlavesteendemedenfuldførelsesprocent på mellem 30839,9 % sammenlignet med Furesø kommune, der ligger i toppenmedenfuldførelsesprocentpå66,4%.(danmarksstatistik2013)iforholdtilenuligefordeling af sundhed kan børn og unges sundhedsressourcer være afhængig af forældrenes ressourcerblandtandetiformafuddannelsesniveau.etstudieafgonzalez,boyleetal.(2006) finderensignifikantsammenhængmellemetekstrauddannelsesårhosenellerbeggeforæl8 dreogetlaverebmihosbørnene.studietfinderendvidere,atbørnogungeafforældremedlavereuddannelsehavdeenstørrerisikoforatværeovervægtigesammenlignetmedbørnogungeafforældremedhøjereuddannelse. 2.1.6'Fysisk'aktivitet'som'forebyggelsesværktøj' Påbaggrundafproblematikkenomandelenafovervægtigebørnogungeiind8ogudskolings8 undersøgelsenpåmorskandetderforsynesrelevantatforetageeneffektvurderingafenin8 tervention,derrettersigmoddennemålgruppe.derkanargumenteresfor,atfysiskaktivitet somforebyggendeværktøjkanværerelevantatanvende,hvilketidetfølgendevilblivebelyst. UdfraWHO sogsundhedsstyrelsensanbefalingeriforholdtilfysiskaktiviteterderevidens for,atbørn,dererfysiskaktive,opnårsocialpsykologiskegevinsteriformafstørrelivsglæde, selvtillidogbedresocialtrivsel.dettekanskyldesbedreudvikledehandlekompetencertilat fremmeegensundhedsadfærd,ogatdefølersigmindreudenfor.(sundhedsstyrelsen2006, Berg,Bjellandetal.2012,Sundhedsstyrelsen2005) Regeringenhari2014nedsatsyvnationalemålfordanskernessundhed,somergældendefor denæstetiår.detsjettemållyder: Færrebørnskalværeovervægtige,ogerdetmål,som 18
detteprojektharsærligfokuspå.forebyggelseafovervægtskerblandtandetigennemfysiskaktivitetogbevægelse.derudoverbørforebyggelsesindsatserogbehandlingafovervægtiføl8 geregeringeninvolvereflerepartersåsomfamilien,nærmiljøet,kommunenogstaten.desu8 den bør eksempelvis skolerne og diverse foreninger, hvor børnene omgås, også inddrages. Såledesøgesmulighedenforatskabeoptimalerammerforimplementeringenaffysiskaktivi8 tetibørneneshverdag.(regeringen2013)udfradisseinformationerkandettydepå,atfysisk aktivitetifølgeregeringenerblåstempletsomenrelevantinterventionoverforovervægt. Fysiskaktivitetsominterventionståroverfordenudfordring,atungeiDanmarkmedalderenimindregradefterleverWHO s(2013)anbefalingeromatværefysiskaktivi60minutteromdagen.sundhedsstyrelsensrapportbørn(og(fysisk(aktivitet(2006)viserentendenstil,atunges (11815år)evnetilatefterleveWHO sanbefalingererfaldendemedalderen.afungei11årsalderener64868%aktiveimereendentimeomdagen,mensdetteergældendefor47%afungei15årsalderen.tendensenfortsætter,oghos168208årigeer23%afdrengeneog19% afpigerneinaktive(rauner,messetal.2013).nævntetendensforbørnogungekanogsåaf8 hængeafforældrenesuddannelsesniveau,dadetses,atbørnafforældremedenkortuddan8 nelsebevægersigmindreendbørn,hvisforældreharenlanguddannelse.(sundhedsstyrelsen 2006)Hervedkandetudledes,atbørnogungemedalderenellergrundetforældrenesuddan8 nelsesniveaukanværeensværgruppeatfastholdeienaktivhverdag. Sombeskrevetiovenståendeskalfysiskaktivitetværemotiverendeogskabeglædeforbevæ8 gelse hos målgruppen. Da børnenes og de unges interesser, behov og muligheder for fysiskaktiviteterforskellige,kandetværeenfordel,atkommunernesogellerskolernesindsatsertilfremmeaffysiskaktivitetspænderbredt.hervedkanalle,inklusivdemmedfåressourcer,fåmulighedenforatværemed.(sundhedsstyrelsen2012)etstedatværefysiskaktiv,hvorderertilbud med forskellige former for idræt og motion, kan være i idrætsforeningerne. Der kanargumenteresfor,atpulsienvisgradforsøgeratimødekommedenationalemål,dapulsfokusererpåfysiskaktivitetogglædendervedsamtimplementeringenafnærmiljøetogskaberrammerforfællesskaber. Inddragelse'af'idrætsforeninger' Idrætsforeningerne kan anvendes som et værktøj til at fremme sundhed hos børn og unge. Deltagelseiforeningsidrætindebærerdogmereendblotfysiskaktivitet.Idrætsforeningslivetbyderdesudenpåsocialeogsamlendeaktiviteter(Kulturministeriet2008),derkanhavebe8 tydningforetmedlemstrivsel.gennemidræterdetnetopmuligtatfremmedenenkeltesogfællesskabets sundhed og trivsel samt skabe livskvalitet. (Ibsen 2006) Det, at børn og ungetrives,kanværerelevantiforholdtilforebyggelseafovervægt,idetdererevidensfor,atbørnogunge,somerensomme,har60%øgetrisikoforatværeovervægtigesammenlignetmedunge,deraldrigerensomme(aaen,nielsen2006).børnogunge,derdeltageriidrætsforenin8 ger,fårendvideremulighedforatlavenogleandretingsammen,enddegøriskolen.dererligeledesmulighedforatbrugekroppenpånyemåder,hvilketkanmedførepositiveoplevelservedbevægelse.(aaen,nielsen2006)isærbidragerholdsportogdetskammeratskabiidræts8 foreninger til denne læring (Berg, Bjelland et al. 2012). Indsatser gennem foreningsidrættenmedfokuspåidræts8ogbevægelsesaktivitetkandermedøgebørnenesogdeungessundhed 19
ogtrivselsamtgivedemenkropsligdannelseogindsigt,somkangørefysiskaktivitettilen merenaturligdelafdereshverdag(kulturministeriet2008). UdoverøgettrivselvurdererDenInternationaleOlympiskeKomité,atidrætsforeningernehar envigtigrolleiforholdtilatreducereovervægtibarn8ogungdommen(vella,clifetal.2013). Detsesblandtandet,atdeltagelseiforeningsidrætkanreducereprævalensenafovervægtiungdommenmedoptil26%.StudietafOlds,Ferra,etal.(2010)pointererogså,atforenings8 idrætkunneværeetrelevantredskabatbenytteidevidereindsatsermodovervægt.dennetendenskanmuligvisskyldes,atbørnogunge,derdeltageriforeningsidræt,ermereaktiveendikke8deltagendebørnsamtatdeltagelseiforeningsidrætfjernernogetaftv8kiggeriet,somkanføretileninaktivlivsstil,daforeningsidrættenofteforegåridettidsrum,hvorbørnellerssertv.(vella,clifetal.2013)børn,derdeltageriidrætsforeninger,hardesudenensundereadfærd,idetdeharetstørreindtagaffrugtoggrønt.detsesdogisammeundersøgelse,atbørniidrætsforeningerneogsåharetstørreindtagafsukkerholdigedrikkeogfastfood,hvilketkan skyldes den lette tilgængelighed af disse, som der oftest findes i idrætsforeninger. Deulemperstudietfinder,vurderesdog,somværendeafmindrebetydningiforholdtildesund8 hedsgevinsterbørnogungeellersopnårgennemidrætsforeningsdeltagelse.(pate,trostetal. 2000) Selvomidrætsforeningerneikkeharsomhovedformålatforebyggeovervægt,sesdetdog, som Den Internationale Olympiske Komité også vurderer, at fysisk aktivitet gennemidrætsforeningervedethøjtdeltagelsesniveaukanværeetlovendestedatforebyggeover8 vægt.(nelson,stovitzetal.2011)selvomvisseidrætsgrenesfysiologiskeeffektervilværebe8 grænsede,erdedogvæsentlige,hvisdekanbidragetilbedrepsykiskogsocialtrivsel(kultur8 ministeriet2008).hervedkanidrætsforeningernehaveeneffektiforholdtilatreducereover8 vægt. Idrætsforeningerneståroverforenudfordringmedhenblikpåfastholdelseiforeningslivethosbørnogunge,idetdersesentendenstil,atdanskernefravælgerforeningslivet.Detfremgårafenspørgeskemaundersøgelse(Ibsen2006),atdettredjeogfemtestørsteproblemiforenin8 gerneerhenholdsvisøkonomiogantalletafnyemedlemmer.dettekaneventueltforbedresvedatinddrageidrætsforeningernesomlediforskelligeinterventionermodeksempelvisover8 vægt.herudfrakandetsiges,atidrætsforeningerneståroverforenudfordring,somgårudpå atfastholdemedlemmerne. DenneudfordringkantænkesatkunneimødekommesafMors tiltagpuls,idetpulsfokuse8 rerderesinterventionudeiidrætsforeningerne.ligeledeskanidrætsforeningernehjælpepulsmedatfåfatideovervægtigebørnogungeogskabeetpositivtrummedpladstilalle.dervedkandissemedvirketilatbørnogungekanopnåenbevægelsesglædeogderigennemetstørrefysiskaktivitetsniveau.idetfølgendevilpulsblivebeskrevetmeredetaljeret. PULS'som'forebyggende'intervention' Som belyst igennem problemanalysen kan vaner, omgivelser og manglende fysisk aktivitet havebetydningfor,ometbarnudviklerovervægt.interventionermedfokuspåbørnogunge, fysiskaktivitetogsunderevanerkanhævdesathaveenpositiveffektpåbørnenesogdeungessundhedsadfærdsenereilivet.netopidrætsinterventionerharpotentialetilathjælpebørnogungetilatetablereensådansundhedsadfærd i dette tilfælde et vedvarende fysisk aktivi8 tetsmønster(nelson,stovitzetal.2011). 20
2.1.7'Opsamling' PULSforsøgergennemfokuspåbevægelsesglædeatfremmelystenhosdedeltagendebørnogungetilatdyrkefysiskaktivitet.Cirka80890%afdedeltagendebørnerovervægtige,mensderesterende er inaktive eller har sociale udfordringer. Den fysiske aktivitet foregår på PULS8 hold, for eksempel PULS fitness, boksetræning for drenge og redskabstons. Holdeneforegåridelokaleidrætsforeningermeduddannedeinstruktører,derkanvaretagemålgrup8 pensbehov.puls8holdeneharenvarighedaf10813uger,hvorefterdeterhensigten,atdelta8 gernefortsætterpåalmindeligeholdiidrætsforeningerne.baggrundenforsamarbejdetmeddelokaleidrætsforeningerer,atsundhedscenterlimfjordenpåmorsvedtidligeretiltagharoplevet,atmålgruppenefterandretræningstilbudikkefastholdesidenyevanermedregel8 mæssigfysiskaktivitetihverdagen.derforhåbersundhedscenteret,atetsamarbejdemedde lokaleidrætsforeningervilhjælpedeovervægtigetilatblivefastholdtidenyemotionsvaner. Herved bliver PULS andet fokus fastholdelse af deltagerne i idrætsforeningerne. Gennemsamarbejdet vil der være mulighed for at skabe en positiv ramme for børnene og de unge, såledesatdererstørresandsynlighedforatopnåbevægelsesglædehosmålgruppen.(bertel8 sen2010)desudenvarderoprindeligtetønskefrapulsomatfremmedeltagernesogderesforældressundhedsressourcergennemoplægogvejledningeromkost.såledeskunnebørne8 ne og de unge få en optimal støtte til ændring af kost8 og motionsvanerne fra forældrene. Forældrene kunne dermed have fungeret som gode rollemodeller, men grundet manglendedeltagelseogopbakningfraforældrenessideblevdissekursertagetafprogrammet.pulsharefterfølgendekunhaftfokuspåatskabeenstørrelystogglædetilbevægelseogfysiskaktivi8 tetsamtfastholdelseafdeltagerneiidrætsforeningerne. MeningenmedPULSeratskabeetfrirumtilmålgruppen,hvordennekanfølesigsomendelafetfællesskab,hvilketsamtidigkanbidragetiletsundereliv.Derkandogværerisikofor,atderopstårutilsigtedekonsekvenser,idetPULS8deltagernekanstigmatiseres,netopfordideermedietprojektrettetmodbørnogunge,derikkeer,somsamfundetønsker.DennefrygtforeneventuelstigmatiseringkanafholdebørneneogdeungefraatdeltagepåPULS8holdeneogdervedfastholdedemietnegativtadfærdsmønster(Jacobsen,Kristiansen2007).DertilviserevalueringenafetprojektpåFyn,Modelprojekt(Børn(og(Unge(i(Bevægelse((2006),atidræts8 deltagelsekanpåvirkeogpåvirkesafforeksempelsocialaccept,genereltrivselogovervægt. Dettydersåledespå,atovervægtigeogbørnmeddårligtrivselkanværebegrænsetiidræts8 deltagelse grundet blufærdighed eller angst for at udstille sig selv (Nielsen 2006). Et ameri8 kansk studie af Nelson, Stovitz et al. (2011) finder ligeledes, at overvægtige børn og ungegrundetdårligerefitness8niveauogunderudvikledemotoriskeevnerstårtilbagemedenulem8 peiforholdtilatbegyndetilidræt.detformodes,atpulsståroverfordenneudfordring.detkan derfor synes relevant, at PULS vælger at fokusere på at skabe trygge og veltilpassederammersamtbevægelsesglædehosderesdeltagere,såledesdissebørnogungeefterfølgendekanfindelysttilfysiskudfoldelse.(kulturministeriet2008,nelson,stovitzetal.2011)' Overvægtbliveridagbetegnetsomethurtigvoksendeproblemforfolkesundhedenpågrundafdefysiskeogpsykosocialekonsekvenser,somovervægtkanmedføre.Sundhedsfremmendeog forebyggende tiltag kan være en mulighed for at reducere de sundhedskonsekvenser ogsamfundsøkonomiskekonsekvenser,somovervægtmedfører.dettyderpå,atdeterrelevantatsætteindoverforproblematikkenalleredeibarndommen,daovervægtibarndommenkan 21
medføreøgetrisikoforovervægtogeventuellefølgesygdommeivoksenlivet.endviderefølerflereovervægtigebørnsigensomme,bliverdrilletogopleverenformforstigmatiseringgrun8 detderesovervægt.dogerderkvalitativeinterviews(from2012),derindikererdetmodsatte, nemligatovervægtigebørnudfraderessundhedsforståelsetrivesligesåvelsomnormalvæg8 tigebørn.dermedkandetikkeantages,atovervægtigebørnogungetrivesmindre.endvideresesdet,atfysiskaktivitetgavnerindividerssundhedbådefysiskogpsykiskiformafvægtredu8 ceringogstørrelivskvalitet.fysiskaktivitetiidrætsforeningererydermeremedtilatfremmeogskabenyesundevanersamtlysttilbevægelse,hvorforfysiskaktivitetkanværeenrelevantfaktoritiltaghenvendttilbørn.desudenopleverbørn,derdeltageriidrætsforeninger,etfæl8 lesskab,sommedvirkertil,atdeopleverenny,positivsideafdetatbevægesig.detkander8 forantages,atettiltagsompulsmedfokuspåbevægelseoglysthertilkanhaveengavnlig effektpådedeltagendebørnsogungessundhed. Netop med fokus på bevægelse har PULS mulighed for at fjerne samfundets fokus på denovervægtigeusundekropforderimodatstyrkedenadfærdogdehandlinger,derkanfremmedensundekrop.iforlængelseafdetteerdetinteressantatundersøgeogudarbejdeeneffekt8 vurderingafpuls,hvorenmererelativistisktilgangtilforståelseafsundhedenddenbiomedi8 cinskebenyttes.dapuls formåleratskabebevægelsesglædeogfastholdelseienidrætsfor8 ening,erdisseparametrevalgt,dadetteermestoplagtiforholdtilatvurdere,hvoreffektiv interventionener.puls valgaffokusområderkanunderstøttesmedblandtandetstudieraf Neumark8Sztainer,Storyetal.(2003)ogTsang,Kohnetal.(2013),derharundersøgtsammen8 hængenmellembevægelsesglædeogfysiskaktivitet.påbaggrundafdissekandetforestilles, atpulskanændredeltagernesholdningtilfysiskaktivitettildetpositiveogdervedføretilenmeresundlivsstil.etdanskstudieafromani(2011)fraaalborguniversitetharogsåundersøgteffektenafdeltagelseiorganiseretsportpåbørnsvægt,hvordetfandtenpositiveffektiformafvægttab.endeligtfinderetstudieafdrenowatz,steineret.al.(2003),atøgetdeltagelseiorganiseretsporterassocieretmedenlavererisikoforovervægtblandtbørnogungeifolke8 skolealderen. Da der i ovenstående ses en sammenhæng mellem overvægt og deltagelse i organiseretsportsamtensammenhængmellembevægelsesglædeogfysiskaktivitet,kanderargumenteresfor,atfastholdelseiidrætsforeningerogbevægelsesglædeeretrelevantpara8 meteriforholdtilatvurdereeffektenafpuls. 2.2'Problemformulering' Ud fra ovenstående problemanalyse er følgende problemformulering udarbejdet af projekt8 gruppen: Hvorvidt( kan( det( vurderes( om( PULS,( ud( fra( deres( målsætninger,( er( en( effektiv( intervention( i( forhold( til( øget( bevægelsesglæde,( fastholdelse( og( vægtreducering?( Hvad( er( de( økonomiske( omkostninger(for(puls(per(deltager(sammenholdt(med(effekterne(fastholdelse(og(vægtreduce@ ring?( 22
2.3'Problemafgrænsning' Idetteafsnitvilderbliveredegjortfor,hvaddetteprojektafgrænsersigfraiforholdtilpro8 blemformuleringen. DetoeffektmålfastholdelseogbevægelsesglædeerudvalgtsommåleparametreiforholdtilatkunneudarbejdeeneffektvurderingafPULS.FastholdelseerdetbegrebPULSbruger,mendækkerbådeoverdeltagere,dervarmedlemafenidrætsforeningførPULSogstadigerdetefterPULS8forløbetsamtdedeltagere,derikkevarmedlemmerførPULS,menernyemed8 lemmerefterpuls8forløbet.bevægelsesglædeoperationaliseresiprojektetudfraspørgsmålom,hvorvidtdeltagerenvargladforatbevægesigførpuls,ompulshargjortenforskeliglædentilatbevægesigogpåbaggrundafderesaktivitetsniveauifritidenførogefterpuls. Samtidigvilprojektetsepå,hvordandennefastholdelseiidrætsforeningerneindirekteigen8 nemfysiskeaktiviteteventueltkanhaveenpåvirkningpåbørnenesogdeungesvægt.vægt8 reduceringviliprojektetblivemåltudfraindividetsbmi. Kravetforenidrætsforeningieffektvurderingener,atdeltagerneermedlemafenforeningellerselvejetinstitution,hvordeeraktive.Projektetbetragterdermedikkekommercielletil8 budsomenforeningidetviderearbejde. MålgruppeniprojekteterdensammesomiPULS.Dervilsåledesværefokuspåateffektvur8 dereovervægtigeog/ellerinaktivebørnogunge,deripuls8periodenvarmellem6822år.pulsbestårdogafcirka80890%overvægtigebørnogunge,hvorforinaktivitetafgrænses.alledel8 tagere vil således behandles som overvægtige børn og unge mellem 6822 år. Når projektet viderehenbrugerordetovervægt,dækkerdetbådeovervægtogsværovervægt. PULS8perioden strækker sig fra 01.01.12831.12.14, men dette projekt effektvurderer udeluk8 kendepådeltagereiperioden01.01.12831.12.13,daderikkekaneffektvurderespånuværen8 dedeltagere.derudovereromkostningernefor2014endnuikkeopgjort,hvilketvedinddra8 gelseiprojektetsøkonomiskanalysevillegiveforstorenusikkerhed. Projektet vil være inspireret af en medicinsk teknologivurderings tankegang, som vil belyseinterventionen fra forskellige vinkler. Den økonomiske del vil bestå af en cost8effectivenessanalyse(cea),somfokusererpådesundhedsmæssigeeffektervedetsundhedsprojekt.idetteprojektvileffekternebmiogfastholdelseindgåihversinøkonomiskeeffektvurdering. 23
3.#Videnskabsteori 3.1'Det'videnskabelige'paradigme' Projektetsforskningsgenstandtagerafsætitoforskelligevidenskabeligeparadigmer:Detem8 pirisk8analytiske paradigme og det fortolkningsmæssige paradigme. Et forskningsparadigmekanbetragtessomde briller,enforskeranskuergenstandsfeltetmed,ogkanderforværeforskelligt.foratdetvidenskabeligearbejdekanbetragtessomtroværdigviden,erkvalitets8 kriteriernødvendige.dissetagerafsætidenforståelse,forskerenharfrahenholdsvisontologiogepistemologi.(staniford,breckonetal.2012)ontologiomhandlerdegrundlæggendeanta8 gelseromdetgenstandsfelt,derundersøges,ogomdetværende.iforlængelseherafspørgs8 måletom,hvadderermuligtatskabevidenom.epistemologihandleromerkendelseafviden, oghvordanforskningenkanbidragemednyogsikkervidenomgenstandsfeltet.epistemologikanbrugestilatforklarehvorforenlægeogenpatienttillæggeretrøntgenbilledeforskelligbetydning,selvomdebetragtersammeobjekt.lægenharenformelobjektivvidensompåvir8 kervedkommendessynpåbilledet.patientensbetragtningvilderimodtypiskværeformetafmeresubjektiveerkendelser,somforeksempelsmerte.(thornquist2006)detontologiskeogepistemologiskeperspektiverforskelligtafhængigafdenvidenskabsteoretiskeposition(ol8 sen,pedersen2009).etparadigmeerudtrykforrationalitetsforståelserogerkendelsesinteres8 ser, der former forskerens søgen efter erkendelse. Et paradigme er endvidere styrende for problemerkendelser,teorier,metoder,handlinger,roller,målogorganisatoriskestrukturer. 3.2'Videnskabsteoretiske'position' Forskerensgrundlæggendesynpågenstandsfeltetudspringerførstogfremmestafvedkom8 mendesforforståelseafmennesket,samfundetoghistorien.(staniford,breckonetal.2012)iprojektettagesderafsætidetempirisk8analytiskeparadigme,hvorlovmæssighederogforud8 sigelser skal være testbare. Sigtet i dette paradigme er at beskrive og forklare. Den sociale virkelighedderønskesundersøgt,beskrivesogforklaresudfranaturvidenskabeligekriterier. Kvalitetskriterierneindeholderblandtandetpålidelighed,gyldighed,præcisionoggeneraliser8 barhed.endvideretagesderudgangspunktidetfortolkningsmæssigeparadigme,somsigtermodatforståogfortolke.videnogindsigtigenstandsfelteterforudsatafforståelserogindle8 velse.(launsø,olsenogrieper,2011)iafsnit7.6.4vildissekriterierblivebehandletiforhold tilatvurdereundersøgelsensstyrke. Videnskabsteorier,somordetantyder,teoriomvidenogvidenskab,ogerdermedetforsøgpåaterkende,forklareellerforståverden.Formåletmedvidenskabeligtarbejdeeratudvidesinerkendelseogopnånyvidenometstuderetfænomen.Detteforegåroftevedhjælpafenellerflerevidenskabeligemetoderogteorier,somerudvalgtiforholdtiletspecifiktproblem8 feltogdertilhørendeproblemstillinger.iforlængelseheraferdetrelevantatforholdesigme8 tavidenskabeligttil,frahvilkenpositionverdenanskues,menogsåhvordanvidenomverdenerkendes.derskersåledesenkritiskrefleksionovervidenskabensantagelser,teorierogme8 toder.(olsen,pedersen2009) 24
3.2.1'Sundhed'som'fænomen' DaPULSkanhaveforskelligeformålaltafhængigafomdetanskuesudfrakommunens,PULS, børnenesellervores,forskerens,perspektiv,kaneffekterneværeforskellige.pulshareksem8 pelviseninteresseiatreducerebørnenesvægt,skabebevægelsesglædeogsikrefastholdelseienidrætsforening.visomforskereharenerkendelsesinteresseiatundersøge,ihvilketom8 fangpulserøkonomiskrentabeltiforholdtilparametrenefastholdelse,bevægelsesglædeog eventueltvægttab.endeligtkandettænkes,atbørnenesinteresseliggeridetsocialesamvær, bevægelsesglædeellerandet,deropstårigennempuls. DaprojektethareninteresseiatudarbejdeeneffektvurderingafPULSiforholdtiløgetsund8 hed,kandetderforværerelevantatbelysedetopositioner,hvorfrafænomenetsundhedkananskues.detteerhenholdsvisudfradensundhedsrelativistiskeog8fundamentalistiskepositi8 on.densundhedsrelativistiskepositiontagerudgangspunkti,atsundhedkanbetragtesfor8 skelligtaltafhængigafdetgeografiskeområde,denhistoriskekontekstellerkulturen,indivi8 det befinder sig i. Sundhed bærer således præg af subjektive opfattelser, hvorfor dette kan væreforskelligtfraindividtilindivid.eksempelviskannogetbetragtessomsundtafétindivid, menusundtafetandet.sundhed,udfradensundhedsfundamentalistiskeposition,betragtessometmålbart,biomedicinskfænomensomudformespåbaggrundafobjektivekendsgernin8 ger udformet i naturvidenskaben. Sundhed vil ud fra denne position således blive betragtet somfraværetafsygdom. PULSgik,pågrundafændredeprocedurer,vækfraatmåleogvejebørneneiforholdtilatudregneBMI,hvorforderkanargumenteresfor,atPULSdistancerersigyderligerefradetme8 refundamentalistiskesynpåsundhed.forpulskandetformodes,atdetnærmerehandler omatfremmebørnenessundhedsressourcer,sådekanforbedreellerændrederesadfærd. Hervedkandettydepå,atPULSharensundhedsrelativistisktilgangtilsundhed,hvorfokuserrettetmodatskabeglædevedbevægelseogendviderebidragemedatskabesocialefælles8 skaber,hvorbørneneslysttilenmereaktivogsunderehverdagstyrkes. 3.2.2'Projektets'erkendelsesinteresse' Dette projekt har som udgangspunkt en positivistisk erkendelsesinteresse, hvor begrebernebevægelsesglæde, fastholdelse og fysisk aktivitet på forhånd er operationaliseret af forsker8 gruppen.spørgsmålene,dercentraliserersigomdissebegreber,harlukkedesvarkategorier, ogsubjektet,idettetilfælderespondenten,hardermedikkeselvmulighedforattillæggebe8 greberne uddybende betydning. Særligt bevægelsesglæde som parameter, der er styret af subjektivitetgrundetfølelser,eromformettilentalstørrelseogdervedgjortmålbar. Denfænomenologiskeerkendelsesinteressekomplimentererdogdenpositivistiskepositioniprojektet.Ispørgeskemaeterderétåbentspørgsmål,hvorsubjektetselvharmulighedforatfortælleomsinoplevelsemedPULS,udenforskergruppenharpålagtlukkedesvarkategorier. Denmanglendesubjektiveindsigt,vedisærbevægelsesglæde,dereriforbindelsemeddata8 indsamlingenviltildelsblivekompenseretfor,vedatkiggepåstudierderharundersøgtnetophvadbørnogungetillæggerafbetydningvedglædenforatbevægesig.ligeledesvilderværeudvalgteteoretiskeperspektivertilatbelyseovenståendebegreber. 25
Udfraovenståendekanderderforargumenteresfor,atvibeskæftigerosindenforbådedetempirisk8analytiskparadigmeogdetfortolkningsvidenskabeligparadigme,hvorførstenævntevilvægteshøjest. 26
4.1'Socialckognitiv'teori' 4.#Teori Projektetbetragtergenstandsfeltetudfraenfænomenologisktilgang,hvorfordetervalgtatanskue PULS gennem Albert Banduras teori om social8kognitiv indlæring. Dette skyldes, atteorientagerudgangspunkti,atetindividsadfærdpåvirkesafbådeydreogindrestimuli.net8 opdeindrestimuliadskillerdensociale8kognitivelæringfrabehaviorismen,somkunfinder,atdeydrestimuliharenpåvirkningpåetindividsadfærd.dadetteprojektblandtandetunder8 søgerdetsubjektivebegrebbevægelsesglæde,hvorbådeomgivelserogdedeltagendebørns ogungestankerogemotionellestadiekanpåvirkederesadfærd,erbehaviorismenfravalgt. SamtidigbenyttesBandurasbegrebself8efficacyistudierneafDeforche,Haerensetal.(2010) og Wilson, Jung et al. (2012), som undersøger adfærdsændringer og blandt andet finder, atopbakningogmotivationfraomgivelserkanpåvirkeetindividsevnetilatændreadfærd.dissestudierunderstøtterdermeddetteprojektsvalgaflæringsteori. 4.1.1'Reciprok'determinisme' Det er derfor interessant at anskue PULS og dets deltagere igennem Banduras optik, da dedeltagendebørnogungemåskeiligesåhøjgradlærerafderespersonlighedsfaktorersomafderesomgivelser.desudenerderevidensfor,atinterventionerdergørbrugafadfærdsteorisamtopbakningfrafamilieoginstruktøreropleverenstørresuccesrateiforholdtilbehandlingafovervægt(staniford,breckonetal.2012). IndividetsadfærderifølgeBandurastyretafetsamspilmellempersonligeadfærdsmæssigeogomgivelsesmæssige faktorer, hvilket udgør den reciprokke determinisme. I den reciprokkedeterminismeindgårtreinteragerendedeterminanter;adfærd,omgivelsersamtkognitiveogandrepersonligefaktorer,hvilketillustreresifølgendefigur2:adfærdenerdynamiskiogmeddenpåvirkerogpåvirkesafomgivelserneogden enkeltes personlighedsfaktorer, herun8 derværdier,videnogholdninger(baranow8 ski,perryetal.2002,bandura1997). For børn og unge kan det helt nære miljø, Figur2illustrererdetreinteragerendefaktorer ireciprokdeterminisme.(bertelsen2005) hvorbarnetellerdenungeopleversinhver8 dag især have en indflydelse på adfærden, idet omgivelserne i dette miljø omfatterfamilieogvenner.ifølgedensocialekogniti8 ve teori kommer de mest betydningsfulde observationerfranetopdenærerelationer,hvorfordetsocialemiljøspåvirkningpåetbarns intention og adfærd spiller en stor rolle i forhold til ændring af vaner. (Dalum, Sonne et al. 2000)Someksempelkannævnes,atdeltagerneiPULSkanhaveligestærkeintentioneromatudføreenhandlingmoddenønskedeadfærd,mengrundetforskelligegraderaftiltrotilegneevnervildetbarnmedstørsttiltroogstørstopbakningfrasineomgivelserognæremiljølyk8 kesiatudføredenønskedehandling.(bandura1997)desudenpåvirkesbørnsogungesad8 27