Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne bringer løbende beretninger om, hvor galt det kan opleves af patienten, og nettets diskussionssider bugner af råb. Brudstykker skyder op i tankerne som spinat i forsommeren: facts og følelser, teknik og indføling, planlægning og improvisation, viden og rådvildhed jo, der er meget, uendeligt meget at sige om emnet. Og så, da den disposition der ligger til grund for manuskriptet er skrevet, hvad så? Pludselig er ordene enten forsvundet eller også til stede i en mængde, der gør dem uoverskuelige, næsten umulige at ordne, og endnu umuligere at styre og sætte sammen, Sjældent har jeg siddet så længe over et manuskript til så få sider og fået sagt så lidt om så meget. Men alligevel Hvem er bogen for? På et 3-dages præsentationskursus for undervisere mødte jeg for en del år siden Erling Tidemann, dengang amtsborgmester i Vejle Amt og kendt som en gudbenådet foredragsholder. Jeg spurgte ham, hvad han forventede at få ud af det seminar. Nye impulser. De der kommer til sådant et seminar, er dem som har mindst behov for det. Jeg tror, at det med denne bog vil gå analogt: De der vil læse den, vil være dem, der har mindst behov for at læse den. Men det ville glæde mig, om jeg tog fejl. Den primære målgruppe er det sundhedspersonale, i hvis lod det falder at overbringe det svære budskab. Men også andre, der har at gøre med mennesker i nød, vil kunne hente noget i bogen, de kan bruge. OMFANGSRIGT OG AKTUELT EMNE DISPOSITIONEN OG SÅ??? MÅLGRUPPEN
12 Forord Der vil ikke være nogen, der kan bruge alt det jeg skriver; der vil næppe heller være nogen, der intet kan bruge af det, jeg skriver. Fra begyndelsen har det været fastlagt, at bogen skulle være af en tykkelse, der gør den overskuelig og let at gå i gang med. Jeg håber, det er lykkedes. Taksigelse Der er mange, jeg føler trang til at takke for deres deltagelse i og hjælp til denne bog: Monika, min kone, for at lytte tålmodigt til idéer og tanker, og også for engageret inspiration. Grafiker Ivan Jacobsen for venskabelig hjælp ved cover og grafik, forlagsredaktør Jørgen Bruus for korrektur. Saglig gennemgang fra flere vinkler har gjort bogen til det, den er. I er mange, der har del i denne: Inga Lund, sygeplejerske og leder af ældreplejen i Højer; Lis Nielsen, overlæge ved anæstesiafdelingen på Tønder Sygehus; Nis Jepsen, speciallæge i almen medicin, Tønder; Ruth Østergaard Poulsen, sogne- og sygehuspræst i Aalborg; Jakob Kragstrup, professor ved forskningsenheden, Odense Universitet og Ole Hartling, overlæge ved klinisk fysiologisk afdeling, Vejle Sygehus og medlem af Det Etiske Råd. En hel speciel tak skal gå til den ovenfor omtalte ven; han, som kom med opfordringen til at skrive denne bog og som hele vejen gennem dens tilblivelse har fulgt den, både når alt løb glat og når genvordigheder dukkede op i horisonten: produktchef Johnny Krogh Hansen, Biogen A/S. En stor tak til dig og til dine kolleger, som har stået bag beslutningen, at denne bog skulle skrives, og som uden indblanding af nogen art har bidraget økonomisk til dens tilblivelse. Til jer alle: Tak! Hjerpsted, efteråret 2002
Indledning Indledning 13 Det er noget af et dilemma at give råd om hvordan et budskab kan gøres forståeligt, når en af hjørnestenene er: Ikke at give råd. Denne bog vil ikke give anvisninger på, hvordan det skal gøres. Den vil vise hvordan det kan gøres og give baggrund for at træffe egne beslutninger: hvordan man selv vil eller ikke vil gøre. Hvad bogen vil, er at sætte tanker i gang hos læseren, tanker, som får hende eller ham til at gøre det bedre og blive mere sikker og tryg i sin sag. Sin sag? Fælles sag, fælles med patienten. Den der måtte føle, at hun eller han ikke får vist patienten de ønskede, ofte smalle, stier, skal bogen give mod til at gøre det anderledes. Vise at der findes alternative veje som kan bruges og som fører til andet end det man har været vant til; bliver man ved med at gøre som man altid har gjort, så får man også de samme resultater som man altid har gjort. Generelt kan man gå ud fra, at man ikke er bedst, når man begiver sig ind i formuleringer og fremstillinger, som man har det skidt med. Hver eneste af os har sine kommunikative ressourcer som det gælder om at finde, bruge og udvikle. I min medicinske løbebane har jeg oplevet mange forskellige måder, som kolleger har håndteret svære samtaler på. Jeg har været med til, at beskeden om en metastaserende cancer blev givet på en 6-sengs stue under en stuegang. Jeg har været med til, at patienten blev kørt ud på badeværelset og beskeden blev givet der. Jeg har også været med til sygehjælpere, der har siddet på en stol ved sengen og holdt patientens hånd og uden at sige et ord fik sagt det som ingen anden tog sig mod til. Og frem for alt har jeg i en ung alder oplevet, hvordan min egen mor formidlede sin mor det tunge budskab, har oplevet hvor fredfyldt, sandt, ærligt hvor godt det kan gøres. IKKE: SKAL MEN KAN OG ISÆR VIL MOD TIL AT GØRE TING ANDERLEDES INDIVIDUELLE FORHOLD VARIANTER
14 Indledning Bogens opbygning Bogen er inddelt i tre dele: 1) Basal kommunikation 2) Den generelle samtale 3) Den svære samtale. FUNDAMENTET FØRSTE DEL ANDEN DEL TREDJE DEL OG DEFINITIONER Umiddelbart kan det måske undre, at de to første dele fylder næsten lige så meget som den sidste, bogens egentlige emne. Dog: Uden solidt fundament intet stabilt hus. Første del indeholder, som overskriften udtrykker, basale data om kommunikation. Det er teoretiske og analytiske betragtninger, som er systematiseret og sat i relief til deres generelle praktiske betydning. For nogle vil det være kendte data, som kan skimmes igennem eller springes over. Kommunikationsmodellen (side 24) bør generelt haves in mente, den er central i forståelsen. I øvrigt er der referencer til de relevante steder hvor det er aktuelt. I anden del betragtes Samtalen den ganske almindelige hverdagsamtale, samtalen mellem dig og mig, dig og din partner eller dig og din patient. Samtalen tages op under kommunikationsmæssige aspekter og der fokuseres på generelle karakteristika og regler. Også i en svær samtale kan lyseslukkere ødelægge og døråbnere løse op for en samklingende kommunikation. I den sidste del behandles så det centrale emne: Den svære samtale. Det enkelte afsnit indledes med Budskabet, en oversigt over indholdet, som følger. Det afsluttes med en sammenfatning Ord kan bruges i forskellige sammenhænge, og deres betydning kan veksle. Imidlertid er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvad man mener og forstår ved dette eller hint ord eller begreb. Derfor, og for at undgå misforståelser,
Indledning 15 defineres ofte, hvad der i denne bogs kontekst skal forstås ved et ord eller et begreb. Til trods for at det stedvis virker kluntet (måske fordi vi ikke er vandt til det), har jeg valgt at bruge betegnelsen hun eller han, hendes eller hans etc., hvor det kan dreje sig om enten en mand eller en kvinde. Også på mig virker det i begyndelsen noget specielt; alligevel anser jeg det for rigtigt at skrive sådan. Referencer, noter og litteratur Noter er ført som slutnoter, sidst i bogen. De er anført med referencenummer - og med reference til den side, hvor den tilsvarende bogtekst findes. Da det ikke helt sjældent sker, at man husker et stikord og ud fra dette søger en tekst og/eller en reference, er notaterne forsynet med nøgleord [i firkantet parentes] - således at også denne form for søgning kan tilgodeses. Hvor referencer til artikler er taget ud fra anden litteratur uden at den originale artikel foreligger, er dette anført med artiklens navn og identifikation, efterfulgt af Via: og den respektive kildes navn og evt. sidenummer. Artikler hentet fra Nettet er markeret med URL hvorfra de er hentet samt overskrift, forfatter etc. i vanlig orden. HUN OG HAN REFERENCER OG SIDENUMRE NØGLEORD I [ ] ARTIKLER INTERNET DOWNLOADS