Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og landmænd
DRIFTSRESULTAT OG BEDRIFTSSTØRRELSE 1.000 kr. pr. bedrift 1600 1200 800 400 Over 300 ha 200-300 ha 100-200 ha Under 100 ha 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Økonomidatabasen ved VFL
DB PR. HA OG BEDRIFTSSTØRRELSER Kr. pr. ha 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0-2.000-4.000 200-300 ha 300-500 ha Over 500 ha DB I DB II Maskinomkostninger Spredning
Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau sept - dec 2012 Prisniveau 2008-2012 Nettotab 3,3 mia. kr. 1,6 mia. kr. Tab pr. ha 1.284 kr. pr. ha 632 kr. pr. ha Foto: Jens Tønnesen
12 Kornets indhold af råprotein 11 10 9 8 1988 2000 2012 Hvede Vårbyg Vinterbyg
SCENARIER FOR DANSK KORNPRODUKTION 1.000 ton 14.000 Bæredygtig intensiv planteproduktion 12.000 10.000 8.000 Nuværende produktion 6.000 4.000 2.000 0 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024 2028 Kilde: FAOstat, Danmarks Statistik og egne beregninger
UDBYTTERNE SKAL OP MED 20 PROCENT
+20% I UDBYTTE Håndværk og driftsledelse Optimal gødskning mere N! Udvikling af sorter og stærke gener Effekt af ny teknologi
NY VÆRDITILVÆKST I PLANTEPRODUKTIONEN
NY VÆRDITILVÆKST I PLANTEPRODUKTIONEN Vinterhvede Dansk og engelsk topsort Kvælstof op til: Norm + 80 kg N + 30 kg N ved såning 2-5 gange svampebekæmpelse 0-3 gange mikronæringsstoffer
NY VÆRDITILVÆKST I PLANTEPRODUKTIONEN Forsøg i vinterhvede, vinterraps og vårbyg Ta ud og se dem!
DANSKE SPECIALITETER Kvælstofregulering Vandplaner Regler for krydsoverensstemmelse Pesticidafgifter
GÅR DER HUL PÅ KVÆLSTOFSÆKKEN?
DRÆNVANDSUNDERSØGELSER Anna Birgitte Thing, LandboNord
VI ER I MÅL
VANDMILJØET HAR DET BEDRE
PÅ VEJ MOD ROBUSTE FJORDE Frank Bondgaard
Effekt af vandplanerne: DHI-analyser Her kommer kvælstoffet (N) fra: DK land: 5.4% DK atmosf.: 1,3% Sverige: 5.3% Tyskland 3,0% Atmosf. øvrige: 5,0% Baltiske hav: 40,2% Skagerrak: 39,8%
Limfjorden vand fra Nordsøen Løgstør Bredning: 81 % Nissum Bredning: 84 % Lovns Bredning: 68 % Kilde: DHI 2013
Effekt af vandplanerne: DHI
Effekt af vandplanerne, DHI Miljøeffekter ved reduktion i kvælstof på 59% Begrænset forbedring i sigtedybden Karrebæk fjord Stort opland med Suså Naturligt nærringsrig Lavvandet Dybsø fjord Lille opland Naturligt næringsfattig Lavvandet
Læsset er for stort at trække
Målrettet indsats = højere udledningstilladelse = større produktion Udtagning Energiafgrøder Intelligente randzoner 2. Minivådområde / vådområde Sædskifte, Tidlig såning mv. 3. 1. Ålegræs Stenrev
Ålegræs før og efter Ny tilstand i fjorden
Nye virkemidler - eksempler Reetablering af ålegræsbede Fjerner 150 kg N/ha/år i Odense Fjord (Mogens Flindt, SDU) Reetablering af stenrev 2 km 2 stenrev i Limfjorden kompenserer for op til 1000 ton N/år Nye landbaserede virkemidler under afprøvning (N og P, natur, arter) Intelligente randzoner, miniådale og minivådområder Positiv effekt på miljø, natur, klima og biodiversitet
24. 28... januar 2014
24. 29... januar 2014
TIDLIG SÅNING Udbytte Hkg/ha 100 95 90 85 Rug Hvede Hvede Rug N-min Kg N/ha 60 50 40 30 80 20 20. august 20. september
Fare for en smart løsning
Regulering 3 tænkte eksempler, alle dyrker 100 ha - eksempel 1 Frigård Robust, udleder til åbent farvand Retention uden betydning for havmiljøet Optimalt gødningsbehov: 200 kg N/ha Tilladt gødning: 200 kg N/ha
Regulering eksempel 2 Sundgård Mellem-robust, udleder til inderfjord, mellemretention Optimalt gødskningsbehov: 200 kg N/ha Tilladt gødskning uden tiltag: 170 kg N/ha Tilladt gødskning med tiltag: 200 kg N/ha. Virkemidler Effekt kg N/ha Antal ha med tiltag Samlet virkning på 100 ha. Tidlig såning 30 40 1.200 Minivådområde 4000 0,45 1.800 Større kvote i alt - - 3.000 Større kvote pr. ha. - - 30
Regulering eksempel 3 Fjordgård Følsom, udleder til inderfjord, lav retention Optimal gødskningsbehov: 200 kg N/ha Tilladt gødskning uden tiltag: 60 kg N/ha Virkemidler i sædskiftet utilstrækkelige Etablerer minivådområde i randen af markerne Tilladt gødskning med tiltag: 200 kg N/ha Virkemidler Effekt kg N/ha Antal ha med tiltag Samlet virkning kg N på 100 ha. Minivådområde 4.000 3,5 14.000 Større kvote i alt - - 14.000 Større kvote pr. ha. - - 140
VANDPLANER TAK FOR HØRINGSSVAR @ Jens Tønnesen
CAP-REFORM @ Jens Tønnesen
Plantebeskyttelse færre aktivstoffer få/ingen nye virkemekanismer 1.000 500
IPM HANDLER IKKE OM REGLER
ER DER PENGE I IPM? Gns. dækningsbidrag, kr. pr. ha 6.500 6.000 IPM-principper 5.500 5.000 Resistens 4.500 4.000 3.500 3.000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 År
BEGRÆNS AFDRIFTEN
BEGRÆNS AFDRIFTEN
RADRENSEREN PÅ FREMMARCH Inger Bertelsen
RADRENSEREN PÅ FREMMARCH
ER DER ØKONOMI I RUG? Udbytte, hkg pr. ha Hvede Hybridrug 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 70 85 JB 1-4 11 forsøg 87 91 JB 5-6, 10 forsøg
DET BIOBASEREDE SAMFUND Colourbox
RÅDGIVNING