Hvad hvis ingen har lyst til at lave frokost? îbottom Lineî- ansvar i klubhuset. Mark Glickman



Relaterede dokumenter
Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Når uenighed gør stærk

Ledelse af frivillige

Bedre Balance testen:

Værdi/leveregel: faglighed

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Validerede instrumenter til 15M

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Arbejdsglæde. Afdelingen for uddannelse og studerende DTU Cat Hindberg

Grindsted og Urup Kirker. Søndag d. 16. februar 2014 kl og Egil Hvid-Olsen. Salmer.

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Det er en evig proces

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

Selvevaluering

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

1.OM AT TAGE STILLING

Velkommen til modul 3. Madguides

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

appendix Hvad er der i kassen?

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Klubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Aftale om kvalifikationstillæg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. >Indsæt navn på faglig organisation samt navn på tillidsrepræsentant<

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?

Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Resultater i antal og procent

Eksempler på alternative leveregler

Teenager, Sport. Leder?

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Inklusion og Eksklusion

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

Det vil glæde mig...

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

1 Det er irriterende, når andre bestemmer, hvad jeg skal gøre A Fast ansættelse er det vigtigste

Den pårørende som partner

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato :20:03

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

- Om at tale sig til rette

Den vanskelige samtale

Bandholm Børnehus 2011

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Ledelse af frivillige

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

10 principper bag Værdsættende samtale

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Voksen Tourette Træf den September 2017

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Livet giver dig chancer hver dag

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Samarbejdsbaseret problemløsning

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Transkript:

Fra min tidlige dage som medlem i Fountain House for lênge siden, og gennem mine seneste oplevelser som medarbejder og gêst i andre klubhuse rundt om i landet, og gennem mange samtaler med kolleger pâ trêning i Fountain House, gâr en myte igen om den mâde, vi fungerer som klubhuse eller burde fungere som klubhuse. Den lyder nogenlunde sâdan her: Hvis vi nsker at give medlemmerne selvstêndighed b r medarbejderne hjêlpe medlemmerne med at blive opmêrksomme pâ deres muligheder og derefter trêde i baggrunden for at undgâ at blive for involveret. Fortalere for denne teori tror pâ, at hvis medlemmer kêmper med ansvar pâ egen hând, sâ vil det lykkes for dem pâ en eller anden mâde. Det tragiske ved at tênke sâdan ligger i at se bort fra det enorme potentiale medarbejdere har til at ud ve en stêrk indflydelse pâ det milj, de deler med medlemmerne. Folk fâr det ikke bedre eller bliver stêrkere, fordi man bevêger sig vêk fra dem. De bliver stêrkere, fordi nogen, som kender dem, respekterer dem og har brug for deres hjêlp og talenterog kontakter dem regelmêssigt. I modsêtning hertil f rer fors g pâ at hjêlpe medlemmerne gennem en adskillelses mentalitet til, at bâde medlemmer og medarbejdere bliver fremmede overfor hinanden. Faren er, at medarbejderne vil uddele arbejde bag deres sikre skriveborde og se sig selv som vejledere i stedet for aktive deltagere i klubhusets liv. Medarbejderne mâ konstant kêmpe mod den stigmatisering, medlemmer bêrer i sig sâvel som den afvisning, de allerede har oplevet ude i verden. Trods alt; det vi sigter efter ved at fors ge at rokke ved den stigmatisering, institutionaliseringen har skabt, er et integreret samfund af medlemmer og medarbejdere, ikke et hvor medarbejderne trêkker sig tilbage og skaber en ny form for adskillelse fra medlemmerne. Det sp rgsmâl, medarbejderne oftest stiller, er hvordan man motiverer medlemmerne, men jeg tror, de s ger det forkerte sted. Sp rgsmâlet burde i virkeligheden vêre. Hvad kan vi som medarbejdere g re for at skabe et mere attraktivt klubhus? Hvad kan vi som medarbejdere g re for at vêre mere inviterende, indbydende og energiske i vores egen tilgang til klubhusets muligheder. Hvad kan vi g re for at blive mere kreative til at finde 5/2/2014 Clubhouse International 1

nye muligheder, for at blive mere nyskabende i at hjêlpe medlemmerne med at finde en niche i klubhusets verden, for at blive mere utrêttelige i opbygningen af et avanceret udvalg af OAjobs og mere modige til at tage risici og uddelegere ansvar til dem, som vi ellers let kunne overse? Det kan virke paradoksalt, at vi som medarbejdere f rst mâ tage et endnu st rre ansvar selv i fors get pâ at hjêlpe medlemmerne til at tage mere ansvar. Kort sagt; vi mâ se pâ os selv og erkende, at det endelige ansvar ligger hos os. Derefter kan vi tênke mindre pâ det patologiske, og hvad der er galt med den anden og mere pâ, hvad vi kan g re yderligere, eller hvordan vi kan arbejde anderledes. Ved at pâtage sig det endelige ansvar skal medarbejderne kêmpe for at engagere medlemmerne og dele ansvaret i st rst muligt omfang. Der er ingen tvivl i mit sind om, at den motiverende kraft i klubhuset begynder med medarbejdernes motivation. Hvis medarbejderne er entusiastiske omkring mulighederne i klubhuset, det vêre sig ydmyge reng ringsaktiviteter som arbejde pâ avisen, vil en smittende begejstring svirre omkring dem. Dette er ikke ment som et fors g pâ at oph je betydningen af medarbejderne pâ bekostning af medlemmerne. Jeg s ger kun at belyse den realitet, at mangel pâ initiativ eller tillid ofte er biprodukter ved psykisk sygdom. Det ligger i handicappets natur, i den sygdom, vi kêmper imod, den sygdom, som jeg er sâ bekendt med fra min egen personlige kamp med den. Ved starten af hver dag er en vigtig del af medarbejdernes rolle at skabe nok entusiasme og fornemmelse af, at det arbejde, der skal laves i klubhuset, er vigtig for at overvinde den sl vhed og forpinthed, som er en realistisk del af psykisk sygdom. I hele klubhuset, i kontor enheden eller k kkenet skal medarbejderen hele tiden s rge for, at ansvaret for driften af deres enheder deles af mange medlemmer. Det endelige ansvar indebêrer, at uden at have medarbejdere, som konstant har travlt med at finde nye muligheder og fors ge at fâ de l se ender af utallige projekter og opgaver til at hênge sammen samtidig med, at de pr ver at l se opstâede hasteopgaver, som uundgâeligt opstâr, ville hele arbejds processen i klubhuset bryde sammen. 5/2/2014 Clubhouse International 2

Hvorfor kan medlemmerne ikke pâtage sig det endelige ansvar for driften af klubhuset? Svaret er, at de ofte tager ansvaret pâ sig eller deler det. Men ansvaret for 7 timer dagligt, 5 dage om ugen ligger hos medarbejderne af flere grunde. For det f rste skal medarbejderne vêre i klubhuset hver dag; det er deres arbejde, og derfor kan de s rge for kontinuiteten, der g r det muligt at k re et avanceret center med muligheder glat. Medlemmerne har brug for et klubhus, hvor de har ret til at give og tage, som de er i stand til, hvor de tjenes bedst og hvor de kan tilbyde deres talenter og evner pâ en mâde, der forhâbentlig er mest tilfredsstillende for dem. Medarbejderne mâ erkende og acceptere deres aktive rolle i rehabiliterings processen og vise sig som hele mennesker. Medarbejderne mâ indse, at deres personlighed er en del af rehabilitterings processen. F rst og fremmest skal medarbejderne vêre tilstede i klubhuset, fordi i begyndelsen har medlemmerne brug for nogen til at sige: "Du kan g re det, og jeg vil g re det sammen med dig.". Medarbejdere, der har den holdning, vil blive elsket af medlemmerne. Det er medarbejdernes kunst at nêre og udvikle denne proces. Hver dag bliver medlemmer og medarbejderes forhold styrket ved hele tiden at arbejde sammen, ved at konfrontere fêlles kampe og tage fêlles mâl. Medarbejderne er mest effektive, nâr de lever fuldt ud i enheden blandt medlemmer og ser klubhusets muligheder, det vêre sig mâltiderne, computere, avisen og OA som fêlles muligheder. Hvordan kan medlemmer f le begejstring for en avis eller en frokost eller en tur ud af huset eller nogen af de utallige aktiviteter, der finder sted i klubhuset, hvis de fornemmer, at aktiviteterne ikke bliver taget alvorligt af medarbejderne, og at deres arbejde ikke er vigtigt, men blot ses som en aktivitet for at holde dem beskêftiget? Ligesom vi som medarbejdere ikke ville bede medlemmer om at g re arbejde, vi ikke selv vil g re, sâ b r vi ikke fors ge at skabe muligheder, vi ikke vil opleve som vêrdifulde eller spêndende. Sommetider kan medarbejdere blive fristede til blot at hênge et stykke papir op i klubhuset og bede medlemmer, der er interesserede i en bestemt aktivitet, om at tilmelde sig. Det b r ikke komme som nogen overraskelse, hvis kun meget fâ tilmelder sig en aktivitet eller mulighed, der er reklameret for pâ sâdan en halvhjertet mâde. Hvis jeg som medarbejder er sâ ligeglad med resultatet af en sâdan aktivitet, hvorfor skulle jeg sâ forvente, at medlemmerne nsker at deltage? Hvis vi starter helt fra toppen med lederen, skal indtrykket vêre, at alt arbejde i klubhuset er vigtigt, og at medarbejderne ikke har en anden, mere vigtig dagsorden, imens mindre vigtige og spêndende opgaver gâr til medlemmerne. 5/2/2014 Clubhouse International 3

Det, vi som medarbejdere f rst mâ g re med vores egen lidenskab, er at investere i alt det, vi tror er godt for medlemmerne. Hvis vi vil arbejde med planter eller audio/visuelt arbejde eller fotografi eller hvad som helst, vi mener er spêndende, mâ vi f rst vise, at vi selv synes, det er spêndende. Den interesse og vision af muligheder, der er i klubhuset, mâ aldrig stoppe hos medarbejderne. Fra lederen og videre ned i hierakiet skal der komme en f lelse af, at det er vigtigt, sâ mere og mere vil blive udf rt i klubhuset, fordi det vil smitte af fra medarbejderne til medlemmerne. Hvis lederen af et klubhus viser, at det er vigtigt og s ger flere og flere muligheder, vil medarbejderne blive tvunget til at arbejde hârdere og hurtigere med at finde talenter blandt medlemmerne, der fâr arbejdet gjort. Der er ikke en bedre motiverende kraft for medarbejdere end at vide, at uden medlemmernes hjêlp kan de ikke fuldf re det arbejde, de er ansvarlige for. Medarbejderne vil blive ligesom talentspejdere, altid pâ jagt efter de styrker og evne, der venter pâ at blive udviklet hos medlemmerne. Det er en myte at sige, at et klubhus er eller burde vêre helt drevet af medlemmer. Det er en myte, der ofte fungerer som en undskyldning for medarbejderne til at adskille sig selv fra det vêsentligste i klubhusverdenen. Hvis medarbejderne ikke er helt opslugt af livet i klubhuset og i stedet fastholder en klinisk holdning, kan de ikke have nogen forhâbning om at Êndre deres egne holdninger til, hvad medlemmerne kan eller ikke kan g re. Vi som medlemmer mâ opgive myten om bemyndigelse uden kamp og se i jnene, at medarbejderne mâ overtage det endelige ansvar for driften af klubhuset. Vi mâ acceptere, at det krêver et vist skub og kontinuitet af medarbejder st tte at holde hjulene i gang i klubhuset. Vi mâ erkende,at det ikke er medlemmernes rolle at pâtage sig dette endelige ansvar hver dag. Det endelige ansvar indebêrer ogsâ en stor del af beslutningstagning. Det at tage beslutninger fungerer bedst, nâr medlemmer har en mulighed for at fâ indflydelse pâ processen. I overensstemmelse med den forudsêtning at alt, hvad der sker i et klubhus, udf res af medlemmer og medarbejdere, der arbejder sammen side om side, sâ tages beslutninger ved consensus. I konteksten af at vêre et klubhus vil det at pâberâbe sig procedurer om at stemme for at nâ til en beslutning vêre at skabe un dvendigt splittelse 5/2/2014 Clubhouse International 4

og uenighed som "vindere og tabere" i den politiske verden. I stedet skulle klubhuse arbejde ud fra de vêrdier og behov, som er i klubhus kulturen. Den vêsentligste grund, til at medarbejderne har det endelige ansvar for driften af huset, ligger i husets natur. Vi forventer, at klubhusene er centre med muligheder, som kan f re til st rre frihed og muligheder i samfundet via adgang til OA og forhâbentlig til varigt arbejde, hvis et medlem vêlger det. SÂ at forvente, at medlemmer bliver forpligtede til at pâtage sig de alt opslugende daglige roller i klubhuset, er en unfair forventning. Hvis vi skulle det, ville vi blive modl se medlemmer, man har frataget modet til at drage fordel af at komme i OA, eller andre sider af den store verden. Jeg tror virkelig, det er meget bedre, hvis driften af klubhuset ses som et partnerskab mellem medlemmer og medarbejdere, sâ medlemmer kan deltage i ethvert omrâde af klubhusets drift men ogsâ altid kan regne med, at medarbejderne tager over, hvis medlemmerne ikke kan klare det. Faren opstâr, nâr medarbejderne pâ en jaloux mâde bevogter deres endelige ansvar, nâr de holder fast pâ deres status og ikke giver afkald pâ, uddelegerer eller deler ansvaret samtidig med, at de konstant pr ver at udvikle lederskabsevner hos medlemmerne. Hvis medarbejdere oplever arbejde og muligheder som mâlet i sig selv og ikke som et middel til at nâ mâlet har de taget fejl med hensyn til det endelig ansvar. PÂ samme mâde vil de tage fejl, hvis medlemmerne ser deres endelig ansvar som en ensrettet gade, som de aldrig kan komme over pâ noget tidspunkt, og hvis medarbejdere altid f rst har alle svarene og gâr foran. Klubhuset har brug for, at medarbejderne er opmêrksomme pâ deres endelige ansvar sâ vel som pâ deres evner til at investere deres egen energi, dr mme, evner, talenter og visioner i klubhus verdenen. NÂr f rst klubhus hjulet drejer, mâ medarbejderne bevêge sig taktfuldt for at finde medlemmernes talenter, som ligger som et stort utappet reservoir, og venter pâ at komme til udtryk. Til slut. Grunden til, at medarbejderne har det endelige ansvar for klubhuset, er ikke for at skabe et mere medarbejder orienteret milj men snarere for at skabe et klubhus, hvor medarbejdere er opslugt af klubhuskulturen med medlemmerne. PÂ denne mâde er en verden, hvor man deler alt, et meget vêrdigt og respektfuldt sted, hvor bâde medlemmer og medarbejdere sammen strêber mod at fâ en mere tilfredsstillende, udfordrende og sjov mâde at leve pâ. 5/2/2014 Clubhouse International 5

Denne artikel er taget fra en prêsentation pâ det femte internationale seminar om klubhus Modellen, St. Louis, Missouri, 1989. 5/2/2014 Clubhouse International 6