CATALYST ARCHITECTURE



Relaterede dokumenter
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nye løsninger for fremtidens byer

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

HØJE TAASTRUP C. VISION

Ørestad Skole & Bibliotek

Ørestadens arkitektur

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Borgermøde 6.juni 2017

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Litteraturliste. Litteratur:

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Borgerinspireret kommuneplanlægning

Arkitekturens Dag og Arkitekturprisen 2012

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser

Levende centrum workshop

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Kunsten at skabe by - eller Byudvikling i Aalborg v. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt, Aalborg.

København Grønne visioner

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Byer i 21 årh. - hvordan?

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Byliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

fællesskab København

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Fremtidens Nordøst Amager

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

TRENDY OMRÅDE MED BRYGGERIHISTORIE


Ankomst - Flyvestation Værløse. 52 nyopførte rækkehuse i Østre Kvarter på Laanshøj

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

HVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

/ Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

GENERELLE BESTEMMELSER

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Pris for ikke-partnere er kr ,- inkl. moms plus flytransport og rejseforsikring. Ikke-partnere modtager forud for turen opkrævning.

Suksessfaktorer for temporære byrom

BLÅGÅRDS PLADS Bibliotek, demonstration, fodbold, kultur, skøjtebane, sol, øl og bandekrig. (overskrift fundet på google)

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø

Klimatilpasning i København

Infills når byerne trænger til en fyldning

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

Odense Havn. En levende bydel ved vandet

F A K T A O D E N S E M U S I K - O G T E A T E R H U S

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:

Rejs med tog og besøg østkystens storbyer. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Forslag til udvikling af Kvarterspladsen som er med i lokalplanen Fisketorvet tillæg nr. 1

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

Tendenser på boligmarkedet

Det er afgørende, at alle spørgsmål og de relaterede svar fremstår klart i den enkelte kandidatbys indsendte materiale

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

Bynatur og Byliv i centrum og periferi. Konkrete eksempler på skabelse af merværdi, økonomisk, miljømæssigt og socialt

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

Kortlægning af kulturmiljøer : Slotsbyen

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Toftegårds Plads en ny vision

Transkript:

BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015

CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5 NEW YORK...6 TOKYO...8 RIO DE JANEIRO...10 UTZON CENTER...12 Hvordan kan arkitekturen være med til at fremme den tolerante, den demokratiske, den lærende og den oplevelsesrige by en by, der er værd at leve i, og som er værd at satse på og investere i? CATALYST ARCHITECTURE omfatter arkitektoniske projekter, som i kraft af deres placering i konteksten og i kraft af deres sammensætning af programmer har en medierende rolle i en positiv social eller kulturel udvikling. I denne betydning taler vi om arkitektur som katalysator for: en bæredygtig omstilling af byens infrastruktur, hensigtsmæssig omdannelse af nedslidte bykvarterer, styrkelse af den sociale sammenhængskraft i byen, udvikling af et mere inkluderende byliv, og udvikling af miljøer for kulturel mangfoldighed og læring Udstillingen bringer os rundt på 4 kontinenter til nogle af de hurtigst voksende storbyer i verden: New York, København, Tokyo, og Rio de Janeiro. De udstillede projekter har alle en stærk social fortælling, som er inviterende og åben for dialog om nye bypolitiske velfærdsmål. De er samtidig projekter, som tager udgangspunkt i folks daglige færden i byen, og dermed er de med til at give menigmand en mulighed for at deltage i udviklingen af et mere åbent samfund og give velfærdsbegrebet mening for alle. Dette hæfte indeholder fotos fra udstillingen CATALYST ARCHITECTURE med tilladelse fra Utzon Center. 3

KØBENHAVN GENTÆNKNING AF VELFÆRDSBYEN I disse år gentænker København sig selv som velfærdsby på en lang række områder. I denne udstilling er der sat fokus på den kulturelle velfærdsby samt på udviklingen af byens rum og cykelinfrastruktur. I den kulturelle velfærdsby etableres hybride kulturprojekter, som sammentænker finkulturelle programmer med hver-dagslivets programmer for brede dele af befolkning- en. Udstillingen viser BIBLIOTEKET + KULTURHUSET i Nørrebros Nordvest-kvarter som eksponent for denne udvikling. I den nye velfærdsby udvikles desuden en række performative byrum for kropslig udfoldelse. Samtidig er fokus på sociale, inkluderende byrum og public domains. Parallelt og integreret hermed implementeres en omfattende cykelinfrastruktur, hvor vægten ikke alene lægges på miljø, sundhed, frihed, komfort men også på læring og oplevelse. Det stiller krav til arkitekter og urban designere. SUPERKILEN, der vises på udstillingen, repræsenterer en ny urban typologi - et urban bike scape - der kombinerer bæredygtig mobilitet med performative og socialt inkluderende byrum. 5

TOKYO NEW POCKET PUBLIC Tokyo, der er verdens største metropol, har udviklet sig til en moderne højteknologisk by med et finmasket og effektivt transport- og kommunikationssystem. Tokyo kan karakteriseres som the liquid city domineret af en konstant bevægelse af mennesker og varer. En af byens udfordringer er imidlertid manglen på offentlige byrum og steder for ophold. Byrum, som vi kender dem i vestlige byer, er sparsomme, og der er ikke en overordnet byrumspolitik til styrkelse af det offentlige byliv. Udstillingen har valgt at sætte fokus på det byliv, der er henvist til byens porer dvs. på bylivet, som det udfolder sig i upåagtede gaderum, i baggårde, på parkeringspladser og i overskudslandskaber i relation til byens voldsomme mobili-tetsstrukturer. et nyt Pocket Public - et beskedent byrum, der tilbyder udfoldelsesrum til gadens unge og til svage hjemløse i bydelen. Det andet eksempel er SHIBAU- RA HOUSE. Projektet er finansieret og drevet privat. Det er et åbent sted både for bydelens beboere og for tilrejsende kunstnere og arkitekter. 7

Gennem det sidste årti har Rio de Janeiro foretaget adskillige bymæssige interventioner i et forsøg på at mindske byens store sociale uligheder. Et af målene er at forbedre sikkerheden og de sanitære forhold i favellaerne og at forbinde velstående og fattige kvarterer. I denne sammenhæng repræsenterer Favela-Bairro Programmet og Program of Growth Acceleration, der er iværksat af regeringen, nogle af de mest vellykkede bymæssige interventioner. Udstillingen viser projektet CANTAGALO ELEVATOR, der består af en metrostation, et offentligt servicecenter og ikke mindst en urban elevator, der skaber tilgængelighed og forbindelse imellem Ipanemas fashionable kvarterer og Cantagalo favellaens selvgroede bebyggelser. Helingen af den delte by omfatter også større byrumsprojekter og kulturprojekter. Udstillingen præsenterer det nye MUSEUM OF IMAGE AND SOUND, der opføres på havnefronten ved Copacabana Beach. Ud over udstillinger og musikperformances tilbyder kulturprojektet også gratis faciliteter til workshops og adgang til filmfremvisninger på bygningens tag. RIO DE JANEIRO BROBYGGENDE ARKITEKTUR 9

New York har justeret sin byudviklingsstrategi. Der gennemføres i dag en lang række parkprojekter langs vandkanten ud til Hudson River og East River - på begge sider af Manhattan, i Queens og i Brooklyn - og der anlægges hundredvis af kilometer nye cykelruter gennem byen og langs havnefronterne. Udstillingen sætter fokus på generobring af byrummet, som Jane Jacobs allerede i 1960 erne agiterede for. I dag er fokus ikke ensidigt på erstatning af den udtjente og forsømte bygningsmasse med modernistiske skyskrabere men snarere på en mere raffineret fremgangsmåde, hvor nyt og gammelt byggeri blandes. Man ønsker at tæt- heden forøges samtidig med, at bygningsskalaen fastholdes. Udstillingen viser to omdannelsesprojekter. Det ene er HIGH LINE, hvor en nedlagt godsbane er forvandlet til en ny bropark. HIGH LINE er gennemført som en åben konverteringsstrategi, der i en nyfortolkning af brokonstruktionens og bydelenes kvaliteter blander gammelt og nyt. I Brooklyn ligger JANE S CAROUSEL, som er det andet projekt i udstillingen. Her har man skabt et lille skrøbeligt monument i en ny havnepark, der giver byens havnefront tilbage til byens borgere. NEW YORK EROBRING AF BYRUMMET

UTZON AALBORGS KULTURIKON UTZON AALBORGS KULTURIKON DU FINDER DEN AKTUELLE UDSTILLING PÅ UTZON CENTER: SLOTSPLADSEN 4 9000 AALBORG ÅBNINGSTIDER: MANDAG-TORSDAG 10-17 FREDAG 10-14