Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt om fagets emner. OPGAVE 1 1.1 Forkert. Et offentlige gode er defineret ved at være ikke-rivaliserende og ikke-ekskluderbar. En vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gør det umuligt for andre personer at forbruge same vare. Omvendt er det muligt for mange personer at forbruge en ikke-rivaliserende vare, og yderligere forbrug af varen er omkostningsfrit. En vare er ekskluderbar, hvis det er muligt at forhindre personer i at forbruge varen, og ikke-ekskluderbar hvis det er umuligt. Fisk betragtes normalt som en fælles ressource, som er defineret ved at være ikke-ekskluderbar og rivaliserende. I et frit marked er det umuligt at forhindre fiskeri (fisk er ikke-ekskluderbar) og øget fiskeri mindsker tilgængeligheden af fisk for andre (fisk er rivaliserende). 1.2 Korrekt. Ved en lovgivningsbestemt minimumspris er det ulovligt at sælge/købe den pågældende vare til en pris under minimumsprisen. Dette 1
kan mindske den handlede mængde på et marked. Dette er illustreret i nedenstående diagram, hvor S angiver udbuddet af varen, mens D angiver efterspørgslen. Uden en minimumspris vil markedsligevægten være karakteriseret ved markedsprisen p og handlet mængde q. Indførelse af en minimumspris, som ligger over p, bevirker at den efterspurgte mængde falder til q d, mens den udbudte mængde stiger til q s. Den handlede mængde mellem købere og sælgere bliver q d (svarende til at sælgerne bliver rationeret), hvilket er mindre end q. Endelig kan det nævnes, at en lovgivningsbestemt minimumspris under p ingen effekt vil have på den handlede mængde. Figur 1 Pris S P* Minimumspris D q d q* q s Overskudsudbud 1.3 Forkert. I følge teorien om komparative fordele kan det netop være fordelagtigt at handle med hinanden, selvom at den ene person er mere produktiv end den anden person i fremstillingen af alle varer. I forbindelse med handel, er det vigtigt at skelne mellem absolutte fordele og komparative fordele. Den mest produktive person har en absolut fordel i produktionen af hver varer, idet vedkommende har en højere produktivitet end den anden. Den person som har den absolutte fordel ved produktionen af en vare har dog ikke nødvendigvis den komparative fordel. Man har en komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis man har de laveste alternativomkostninger. Alternativomkostningerne ved at producere vare 1 er lig med den produktion, man må afgive af vare 2. Betragt følgende eksempel: Person 1 kan producere 10 fisk pr. dag eller 5 kartofler pr. dag. Person 2 kan producere 2
2 fisk pr. dag eller 4 kartofler. Person 1 har altså den absolutte fordel ved produktionen af begge varer. Alternativomkostningen ved at producere fisk er en half kartoffel for person 1, mens den er 2 kartofler for person 2. Person 1 har altså en komparativ fordel ved produktionen af fisk. Person 2 har dog den komparative fordel i produktionen af kartofler, idet vedkommende kunskalafgiveenhalvfisk pr. kartoffel, mens person 1 skal afgive 2 fisk pr. kartoffel. Hvis vi betragter en situation uden handel, hvor både person 1 og person 2 forbruger begge varer, så vil det kunne betale sig for dem at handle sammen. Hvis person 1 sænker produktionen af kartofler med 2 stk. og til gengæld øger produktionen af fisk med 4 stk., og person 2 sænker produktionen af fisk med 2 stk. og til gengæld øger produktionen af kartofler med 4 stk., så er den samlede produktion af hhv. fisk og kartofler steget med 2 stk. Derved kan de fx begge få én enhed mere af begge varer ved at handle med hinanden. Dette kan eventuelt illustreres grafisk. 1.4 Forkert. Den observerede positive samvariation mellem overvægt og for lidt søvn kan skyldes en manglende variabel, som forklarer både overvægt og for lidt søvn (fx kunne man forestille manglende opmærksomhed fra forældre, psykiske problemer eller et stort sukkerindtag umiddelbart før sengetid). I så tilfælde vil det ikke være muligt at mindske overvægten via tiltag, som udelukkende sigter mod at mindske søvnunderskuddet. Der er også mulighed for såkaldt omvendt kausalitet, dvs. omvendt årsagssammenhæng. Hvis overvægtige har sværere ved at sove end andre, så kan det være overvægt, som skaber søvnunderskuddet og ikke omvendt. I så tilfælde vil tiltag som udelukkende sigter mod at mindske søvnunderskuddet ikke hjælpe på overvægten. 1.5 Forkert. For at vise at udsagnet ikke er rigtigt, er det tilstrækkeligt blot at vise et eksempel, hvor et eksportsubsidium bevirker mindre aggregerede velfærd. I figur 2 er illustreret et tilfælde, hvor et eksportsubsidium reducerer den aggregerede velfærd i landet. Figuren tager udgangspunkt i et standard udbuds-efterspørgsels-diagram, hvor S angiver indenlandsk udbud, mens D angiver indenlandsk efterspørgsel. Uden handel er ligevægten i punktet, hvor S og D krydser hinanden ved ligevægtsprisen p w.idetfølgende tages forsimplende udgangspunkt i en situation med frihandel, hvor verdensmarkedsprisen er netop p w svarende til, at nettoeksporten er nul. Der indføres nu et eksportsubsidium p s til indenlandsk produktion, som 3
eksporteres. Producenterne får derved p w + p s pr. enhed, som sælges på eksportmarkederne. Producenterne vil nu sælge hele produktionen i udlandet til den højere pris, hvilket også gør det fordelagtigt at øge produktionen. De indenlandske forbrugere kan købe varen i udlandet til prisen p w og forbruger dermed det samme som før. Den aggregerede velfærd er forbrugeroverskuddet plus producentoverskuddet fratrukket subsidie-udgifterne betalt af det offentlige. Forbrugeroverskuddet er uændret og lig a + b. Producentoverskuddet var før c, men er nu steget med b + d. Eksportstøtten udgør arealet b + d + e. Samlet set er den aggregerede velfærd dermed faldet med arealet e, som er dødvægtstabet ved eksportstøtten. Pris Figur 2 S a p w +p s p w b d e subsidie c D import eksport nettoeksport OPGAVE 2 2.1 Det koster den enkelte virksomhed 50 øre at producere en ølflaske og 4,50 krone at producere indholdet, hvilket giver 5 kroner pr. stk. Virksomhedens samlede omkostninger bliver dermed C =5Q, hvorq er produktionens størrelse. De gennemsnitlige omkostninger er defineret som AC = C/Q og bliver dermed (5Q) /Q = 5 kroner. Marginalomkostningerne angiver meromkostningerne ved at producere én enhed yderligere, hvilket også er 5 4
kroner. Dette kan også ses ved at differentiere de samlede omkostninger. Man kan evt. bemærke, at der ikke er faste omkostninger, og at der derfor må være tale om langt sigt. 2.2 Ved fuldkommen konkurrence betragter den enkelte virksomhed prisen som givet, og virksomhedens marginalindtægter bliver dermed identisk med prisen. Virksomheden vil producere der, hvor p = MC forudsat, at p AC i den pågældende punkt. Virksomhedens udbudskurve bliver dermed identisk med MC-kurven, som i det pågældende tilfælde er vandret ud fra en pris på 5 kroner. Den aggregerede udbudskurve findes ved vandret addition af de enkelte udbudskurver. Da alle producenterne har den samme omkostningsstruktur, bliver den aggregerede udbudskurve vandret ud fra en pris på 5 kroner. Dette er illustreret i figur 3, hvor efterspørgselskurven også er angivet (i opgaveformuleringen er det angivet, at der er tale om ret linje, som starter i punktet (0,10) og slutter i punktet (100,0), hvor prisen er i kroner, mens mængden er angivet i antal mio. flasker pr. år). I markedsligevægten er prisen 5 kroner, og der købes/sælges 50 mio. flaskeromåret(hvilketkan udregnes eller aflæses grafisk). Kroner pr. stk. Figur 3 10 5 A Udbud MC Efterspørgsel 50 100 2.3 En eksternalitet opstår, hvis et individs handlinger direkte påvirker et andet individs velfærd, uden at der betales eller modtages kompensation herfor. Der er her tale om en negativ eksternalitet i forbindelse med forbruget af varen, idet forbrugerne skaffer sig af med tomme flasker på en 5
måde, som koster det offentlige 1 krone pr. flaske til oprydning, renovation mv. Den enkelte forbruger har dermed en negativ eksternalitet på andre i samfundet, som er med til at finansiere de offentlige udgifter. Den marginale samfundsmæssige gevinst ved forbrug af varen (MSB) er dermed én krone lavere end den marginale private gevinst (MPB), som illustreret i figur 4. Da hældningen på MPB og dermed MSB er -1/10 vil skæringen mellem MSB og MSC ske ved en produktion på 40 mio. flasker, hvilket er 10 mio. mindre end i markedsløsningen. Kroner pr. stk. Figur 4 10 5 B A MSC=MPC MC MSB MPB 40 50 100 2.4 En eksternalitet bliver internaliseret, hvis individernes incitamenter ændres, således at de i deres handlinger tager højde for effekten af eksternaliteten. En afgift, som internaliserer en eksternalitet, kaldes en Pigou-skat. I det konkrete tilfælde vil en afgift på én krone kunne internalisere eksternaliteten. Det er ligegyldigt, om afgiften pålægges producenten eller forbrugeren, idet skatteincidensen er den samme i de to tilfælde. Hvis afgiften pålægges virksomhederne vil MC-kurven rykke op med én krone, hvilket vil give en markedsligevægt på 40 mio. flasker. Alternativt pålægges forbrugerne afgiften, hvorved MPB-kurven flytter ned til MSB-kurven, hvilket vil give samme resultat. 2.5 Indførelse af pantsystemet bevirker, at alle forbrugere leverer flaskerne tilbage til producenten, idet indtægten på 1 krone overstiger omkostningerne på 50 øre. Forbrugerens samlede omkostninger ved køb af én øl bliver nu prisen på øllen plus ekstra udgifter til opbevaring mv. svarende til 50 øre pr. 6
flaske. Efterspørgselskurven rykker dermed ned med 50 øre. Tilbagelevering af flaskerne til producenterne reducerer deres marginalomkostninger samt gennemsnitsomkostninger med 50 øre, da de ikke længere skal producere flasker. Derved rykkes udbudskurven ned med 50 øre. I den nye markedsligevægt er produktionen/forbruget uændret 50 mio. flasker øl om året. Markedsprisen uden pant er derimod faldet fra 5 kroner til 4,50 krone. Samlet set er forbrugeroverskuddet uændret. Producentoverskuddet er nul både før og efter. Den aggregerede velfærd stiger, da pantsystemet fjerner eksternaliteten i markedsligevægten. Den aggregerede velfærde stiger dermed med 50 mio. kroner. 2.6 I følge Coase teoremet vil markedet selv løse problemet med eksternaliteter, hvis de forskellige private aktører kan forhandle med hinanden uden omkostninger. Man kan i dette tilfælde vise, at markedsløsningen bliver efficient. Dette kan eventuelt uddybes med et eksempel (jf. Mankiw og Taylor, 2006, side 196). Hvis der er mange parter involveret, vil man ofte forvente, at eksternaliteterne ikke bliver internaliseret i markedet, da der vil være store omkostninger forbundet med at kommunikere, forhandle samt udfærdige legalt bindende kontrakter. I det konkrete tilfælde er der netop mange som bliver påvirket af den negative eksternalitet. På den anden side er virksomhedens producentoverskud og forbrugeroverskud uændret ved indførelsen af pantsystemet, som endda kan indføres uden yderligere omkostninger. Det vilderforværemuligtatfåsystemetindført,hvisblotfåafdepersonersom er berørt af eksternaliteten ville være villige til at betale lidt for indførelsen. Set i det lys er det ikke utænkeligt, at pantsystemet ville opstå af sig selv i et frit marked. 7