Hvis der er tillid tilstede ser jeg bort fra kondomet

Hvis der er tillid tilstede ser jeg bort fra kondomet Evaluering af projekt Unge Sex og Sundhed, Silkeborg Kommune Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse, juni 2012

Indholdsfortegnelse 1. Resume 2. Indledning 3.1.1 Nye samarbejdspartnere 2.1 Metode og dataindsamling 2.2 Baggrund for projekt Unge Sex og Sundhed 3. Evaluering 3.1 Organisering 3.2 Målgruppe 3.3 Indsatser 3.3.1 Åben anonym rådgivning 11 10 3.3.2 Temadage på ungdomsuddannelserne 3.3.3 Kompetenceudviklingsforløb 3.4 Underviser og elevers tilfredshed og udbytte af afviklede indsatser 15 13 14 3.4.1 Kompetenceudviklingskurser højner kvaliteten af seksualundervisningen 3.4.2 På temadagene får de unge punkterede sejlivede myter om seksuel sundhed 3.5 Mål og delmål 16 3.6 Opsamling 3.6.1 Større fagligt netværk og mere samarbejde med lokale ungdomsuddannelser 4. Resultater 4.1 Behov for seksualundervisningen til unge 4.2 Behov for en målrettet og differentieret seksualundervisning 4.3 Behov for information om seksualundervisningen og unges seksuelle udvikling til forældre 17 18 med unge, der har særlige behov 19 4.4 Svært at etablere et rådgivningstilbud, der matcher de unges behov 20 4.5 Ungdomsuddannelserne som arena for seksualundervisningen 4.6 Behov for anvendelige metoder og redskaber til forældre og undervisere 21 5. Sundhedsmæssige tendenser og perspektiver for fremtidige indsatser 5.1 Sexsygdomme 23 5.2 Stigende abortkvotient og uønskede graviditeter 24 5.3 Sundhedsøkonomiske konsekvenser 25 5.4 Unges adfærd og viden om seksuel sundhed 27 6. Fremtidige indsatser og forankring 6.1 Anbefalinger for fremtidige indsatser 6.2 Forankring af fremtidige indsatser Bilag 1 - Netværksspind Bilag 2 - Metodebeskrivelser 2 3 5 68 9 1

1. Resume Projekt Unge Sex og Sundhed blev iværksat med støtte fra Sundhedsstyrelsen via en bevilling fra statspuljen til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge 2009-2011. Projektet forløb over 3 år fra primo juni 2009 til ultimo maj 2012. Det overordnede formål var at udvikle lokale forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i Silkeborg Kommune, med henblik på at styrke de unges viden og handlekompetencer i relation til deres seksuelle sundhed. Projektet havde fokus på alle unge i Silkeborg Kommune, primært unge over 16 år. Herunder var der målrettede tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk og særligt udsatte unge i kommunale dag- og døgntilbud. I projektperioden blev der afviklet en lang række forskellige indsatser. Med stor succes blev der afviklet temadage og kondomkampagner på ungdomsuddannelserne, hvor eleverne fik punkteret sejlivede myter om seksuel sundhed, især prævention og kønssygdomme. Det var især den direkte kommunikation, hvor der blev brugt ord og vendinger, der eksisterede i elevernes eget ordforråd, som var styrken ved temadagene. Det har derimod ikke været muligt at afvikle alle de planlagte opkvalificeringskurser til de ressourcepersoner, der møder de unge i fritids- og nattelivet, samt underviserne på ungdomsuddannelserne. Kun undervisere fra Lysbro Uddannelsescenter og Grundskolen for unge udlændige tog imod tilbuddet og erfaringen herfra er, at kompetenceudviklingen højner kvaliteten af seksualundervisningen. En vigtig erfaring fra projektet er, at forældrene til unge med særlige behov, har brug for råd og vejledning i forhold til deres børns seksuelle udvikling og mangler redskaber til at indgå i en konstruktiv dialog med deres børn om spørgsmål, der drejer sig om seksuel sundhed. En anden vigtig erfaring fra projektet er, at temadage om seksuel sundhed oftest bliver nedprioriteret af ungdomsuddannelserne i forhold til temadage om for eksempel rusmidler og vold. Men projektet har banet vejen for, at seksuel sundhed er kommet på dagsorden hos de fleste ungdomsuddannelser i kommunen og der er i projektperioden skabt samarbejdsrelationer, som fremadrettet kan styrke arbejdet med seksuel sundhed i Silkeborg Kommune. I det fremtidige arbejde med at styrke den seksuelle sundhed blandt de unge prioriteres temadage og kondomkampagner på ungdomsuddannelserne og dialogmøder med forældre til unge med særlige behov. I det fremtidige arbejde prioriteres ligeledes et tæt samarbejde med andre kommunale aktører, der tilbyder indsatser på ungdomsuddannelserne, for at sikre et koordineret tilbud til ungdomsuddannelserne. 2

2. Indledning I denne rapport evalueres projekt Unge Sex og Sundhed med fokus på både projektets organisering, afvikling af planlagte indsatser og opstillede mål og delmål. Det vil blive beskrevet, hvorvidt det er lykkes at indfri de i projektbeskrivelsen beskrevne indsatser og målsætninger. I kapitel 4 vil projektets resultater blive opsummeret hvorefter de samfundsmæssige tendenser og perspektiver for fremtidige indsatser vil blive beskrevet. I kapitel 6 præsenteres en række anbefalinger for hvilke indsatser, der bør prioriteres og hvordan de bedst forankres. I 2010 foretog Sex & Samfund den første kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne i Danmark. Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 3.500 unge mellem 15 og 25 år fra udvalgte uddannelser. Kortlægningen har en række konklusioner, der har interesse i forhold til planlægningen og forankringen af fremtidige indsatser i Silkeborg Kommune. Sundhedsstyrelsen har netop sendt sin forebyggelsespakke om seksuel sundhed i høring. Her i er der beskrevet en række anbefalinger i forhold til at fremme den seksuelle sundhed, som sammen med Sex & Samfunds kortlægning løbende vil blive inddraget i det omfang, det er relevant for at understøtte evalueringens resultater. 2.1 Metode og dataindsamling I forbindelse med evalueringen af projekt Unge sex og sundhed blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse med i alt 1.053 besvarede spørgeskemaer og ét fokusgruppeinterview med unge fra Silkeborg Gymnasium, der har deltaget i en temadag samt fokusgruppeinterview med undervisere fra Lysbro Uddannelsescenter, som har været på kompetenceudviklingskursus. Evaluator har deltaget i en temadag på både Silkeborg gymnasium og hos Grundskolen for unge udlændinge (herefter GFU) på Silkeborg Ungdomsskole samt i et kompetenceudviklingskursus for underviserne fra GFU. Projektkoordinator har skrevet en erfaringsopsamling, der beskriver projektets forløb fra start til slut. Erfaringsopsamlingen er blevet inddraget i evalueringen og danner grundlag for evaluators indblik i projektets forløb og ændringer fortaget undervejs. 2.2 Baggrund for projekt Unge Sex og Sundhed Seksualundervisning blev obligatorisk i 1970. Den var fra starten målrettet folkeskoleniveauet og har derfor primært henvendt sig til børn og unge under 16 år. Seksualundervisningen i folkeskolen er i dag sikret via Faghæfte 21. I modsætning hertil er der hverken i dag eller tidligere formuleret lovgivning, der sikre seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Det til trods for, at forskellige undersøgelser viser, at der er en lang række problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til unges seksuelle sundhed. Blandt andet er de unge særligt i risiko for at blive smittet med kønssygdomme, og abortkvotienten er svagt stigende blandt de helt unge. De unge er ikke særligt gode til selv at vurdere, om de er i risiko for at blive smittet med en 3

sexsygdom eller blive uønsket gravide 1. Derfor udformede Silkeborg Kommune i 2008 en handleplan for indsatser i relation til de 16 til 24 åriges seksuelle sundhed og søgte i 2009 tilskud fra satspuljen til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge 2009-2011. 1 Ung 2006 15-24 åriges seksualitet, viden, holdninger og adfærd. København: Sundhedsstyrelsen, 2007 4

3. Evaluering I dette kapitel evalueres projektet med hensyn til organisering, målgrupper, planlagte indsatser, målgruppens udbytte og tilfredshed samt opstillede mål og delmål. I kapitlets sidste afsnit foretages en samlet vurdering, der konkluderer om projektet samlet set nåede de opstillede mål. Først præsenteres de metoder, der er brugt til dataindsamling i forbindelse med evalueringen af projektet. 3.1 Organisering Projektet blev afviklet i perioden 1. juni 2009 til 30. maj 2012. Projektet har været organiseret og forankret i Sundhedsplejen og enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Erfaringen med projektsamarbejdet er, at tværfagligheden med forskellige vinkler og syn på sundhed var udviklende og inspirerende men også udfordrende og tidskrævende i forhold til kommunikationen mellem parterne og ejerskabet til projektet. Projektet var fra start bemandet med en sundhedsplejerske som projektkoordinator og 2 sundhedsplejersker, som skulle medvirke ved indsatserne på Ungdomsuddannelserne. Projektkoordinator var i projektets 1 år ansat i 14 timer og sundhedsplejerskerne hver 2 timer om ugen, samt efter behov i forhold til de planlagte indsatser på Ungdomsuddannelserne. I andet år blev der skåret i projekts bemanding. Projektkoordinator var ansat i 7 timer ugentligt og havde ikke længere de to sundhedsplejersker fast tilknyttet projektet. Organiseringen i andet projektår var ikke tilstrækkelig. Der var ikke afsat tilstrækkelig timer til at udbyde, afvikle og koordinere projektets indsatser. Blandt andet var det mere tidskrævende end først antaget at etablere og vedligeholde kontakten til relevante samarbejdsrelationer på uddannelsesinstitutionerne. Kommunikationen mellem projektkoordinatoren og kontaktpersonerne på ungdomsuddannelserne var udfordret af undervisernes nødvendige prioritering af mange eksterne tilbud til ungdomsuddannelserne i et tidspresset skema samt omlægning af arbejdsopgaver blandt de medarbejdere, der var kontaktpersoner. Projektkoordinator blev derfor et halvt år inde i andet projektår igen ansat 14 timer om ugen, og projektet blev igen bemandet med en sundhedsplejerske til at medvirke ved indsatserne på Ungdomsuddannelserne og bistå projektkoordinatoren i rådgivningen af de unge. 3.1.1 Nye samarbejdspartnere Der var i hele projektperioden et tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen og de tre andre deltagende projektkommuner, Holstebro, Rødovre og Nykøbing Falster. Især Rødovre Kommune har afprøvet indsatser med samme fokusområde som Silkeborg Kommune, og det anbefales derfor at forsætte en sparring med Rødovre Kommune om planlægning og udvikling af fremtidige indsatser. Projektkoordinator har i projektperioden løbende deltaget i møder i Fagligt Netværk for Seksuel Sundhed, Sund By Netværks møder for seksuel sundhed med udvikling af Den gode kommunale model for seksuel sundhed og National Konference med præsentation af projektet i workshop. Sex & Samfund har i en stor del af projektperioden været aktivt involveret 5

og trukket på projektkoordinators viden og kontakt til Ungdomsuddannelserne i forbindelse med Kondomkampagnen og deres udarbejdelse af En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på Ungdomsuddannelserne i Danmark 2. Der er således i projektperioden opnået en bred vifte af kontakter med fagligt kompetente personer, som er de bærende kræfter indenfor seksuel sundhed i Danmark 3. Det er hensigten at bibeholde disse kontakter med henblik på fortsat at styrke arbejdet med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne i Silkeborg Kommune. 3.2 Målgruppe Målgruppen for projekt Unge Sex og Sundhed var alle unge i Silkeborg Kommune, primært med fokus på unge over 16 år. Herunder var der målrettede tilbud til unge med anden etnisk baggrund end dansk og særligt udsatte unge i kommunale dag- og døgntilbud. Ved at bruge ungdomsuddannelserne i kommunen som arena nåede projektet det størst mulige udsnit af en ungdomsårgang. Det var målsætningen at udbyde mindst fire tilbud årligt, der satte fokus på specifikke målgrupper. Det vil sige unge med anden etnisk baggrund end dansk og særligt udsatte unge i kommunale dag og døgntilbud. I projektperioden blev der i alt udbudt seks tilbud, som havde fokus på specifikke målgrupper. Der blev tilbudt temadag til Ungdomsinstitutionen Oustruplund, Børnehjemmet Knapsminde, Lysbro Uddannelsescenter og GFU samt kompetenceudviklingskursus for undervisere på Lysbro Uddannelsescenter og GFU. Heraf blev der afholdt en temadag og et kompetenceudviklingskursus på Lysbro Udannelsescenter i 2. projekt år og en temadag og et kompetenceudviklingskursus på GFU i 3. projekt år. På Ungdomsinstitutionen Oustruplund var det vanskeligt og sårbart at planlægge og gennemføre indsatser for de socialt udsatte unge, da flere af de unge har været udsat for omsorgssvigt, seksuelle overgreb og incest samt har været ude i kriminalitet og misbrug. De unges støtte- og omsorgspersoner skønnede, at det var for sårbart og ville gøre de unge urolige og ængstelige at afholde en temadag om seksuel sundhed på det planlagte tidspunkt. På Børnehjemmet Knapsminde kunne der ikke findes tid. 3.3 Indsatser Af de planlagte indsatser blev temadagene på ungdomsuddannelserne afviklet med stor succes. Eleverne på de forskellige uddannelser viste interesse og begejstring for både formen og indholdet på temadagene. Det krævede en ekstra indsats at afvikle de planlagte kompetenceudviklingskurser, og de blev gennemført med fokus på en anden målgruppe end først planlagt. Det planlagte tilbud om åben anonym rådgivning i Sundhedshuset havde ikke interesse hos de unge, og der har i projektperioden været flere forsøg på at udvikle tilbuddet så det bedst matchede de unges behov. Det var heller ikke muligt at gennemføre de planlagte tilbud om opkvalificering af de ressourcepersoner, der møder de unge i fritiden og nattelivet. 2 En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på Ungdomsuddannelserne i Danmark. København: Sex og Samfund, september 2011. 3 Se bilag 1 for en oversigt over samarbejdsrelationer 6

I nedenstående skema bliver status over de forskellige indsatser kort opridset. Efterfølgende bliver det beskrevet, hvilke ændringer der har været undervejs, hvorfor nogle indsatser ikke blev som planlagt, og hvilke erfaringer som er erhvervet i tilrettelæggelsen og afviklingen af indsatserne. Planlagte indsatser Status Åben anonym rådgivning i Sundhedshuset ved Det var målsætningen, at mindst 100 unge årligt sundhedsplejersker med særlige kompetencer valgte at benytte sig af det åbne tilbud i inden for seksuel sundhed. Rådgivningen var åben Sundhedshuset. I alt benyttede 5 unge sig af en dag om ugen Kl. 14-18. tilbuddet om rådgivning i Sundhedshuset i første projektår. Derfor blev tilbuddet ændret til rådgivning i tilknytning til temadagene på Ungdomsuddannelserne med opfølgende rådgivning på Ungdomsuddannelserne en uge efter temadagen, samt tilbud om telefonrådgivning en gang ugentligt. Åben anonym rådgivning i Sundhedsbussen i forbindelse med temadagene på ungdomsuddannelserne Silkeborg Kommunes sundhedsbus blev i projektets første år anvendt i forbindelse med temadagene på ungdomsuddannelserne. Bussen var tænkt som et anonymt rum, hvor de unge kunne få rådgivning individuelt, som kærestepar eller i grupper. Det gav imidlertid ikke mening for de unge at blive trukket væk fra deres vante rammer og benytte bussen til rådgivning. Derudover var det i vinterhalvåret for koldt i Sundhedsbussen, og bussen blev i projektets 2. år, udlånt til andre formål i kommunen. Åben anonym rådgivning i Sundhedsbussen blev ikke forsøgt gentaget i projektets 3. år. Fast månedlig temadag på ungdomsuddannelserne Det var målet, at mindst 25 procent af de inviterede skoler og institutioner benyttede sig af tilbuddet om temadage. Der er blevet afholdt i alt 24 temadage fordelt på 7 ungdomsuddannelserne i projektperioden, hvilket svarer til over 60 procent af de inviterede skoler og institutioner. Alle temadagen blev afviklet med udgangspunkt i Ung til Yngre undervisning med undervisere fra Sex & Samfund. Undervisningen på temadagene var dialogbaseret og involverede eleverne aktivt ved at give dem mulighed for at stille spørgsmål, diskutere forskellige dilemmaer og inddrage egne erfaringer. 7

Kompetenceudviklingskurser til de folkeskolelærere, der er nøglepersoner i forhold til seksualundervisning. Opkvalificering af ressourcepersoner blandt de voksne, der møder de unge i fritiden og i nattelivet, til at varetage oplysning og vejledning i forbindelse med udlevering af gratis kondomer. Målgruppen var SSP konsulenter, trænere i idrætsforeninger, ansatte i ungdomsklubber og natteravne. Der er ikke blevet gennemført kompetenceudviklingskursus for lærerne i folkeskolen. Kurserne blev tilbudt til ungdomsuddannelserne, og her tog Lysbro Uddannelsescenter og GFU imod tilbuddet. Der er ikke blevet afviklet kurser med henblik på at opkvalificere ressourcepersoner, der møder de unge i fritids og nattelivet. Primært fordi der fra projektets side ikke har været tid og ressourcer til at få aftaler i stand med målgruppen. Tabel 1: status over planlagte indsatser Udover de i projektbeskrivelsen beskrevne indsatser blev der i projektet også afholdt kondomkampagne for alle unge på Silkeborg Gymnasium, Teknisk Skole, Hotel og Restaurantskolen samt Ungdomsskolen. Sex & Samfund og Sundhedsstyrelsens kampagnemateriale blev anvendt med stor succes. Alle unge fik udleveret kondomer og en informationspjece. Et stort antal unge var selv opsøgende for at få råd og vejledning om prævention og sexsygdomme. I forbindelse med Kondomkampagnen blev der udleveret quiz om prævention, kønssygdomme og sex. I første projektår blev der afholdt en event i Jysk Musik og Teaterhus for alle unge i kommunen, hvor to sundhedsplejersker deltog med rådgivning og vejledning for de unge og uddelte kondomer og informationsmateriale om prævention, kønssygdomme, abort og graviditet. Der er ligeledes blevet afholdt en informationsaften for forældregruppen fra Lysbro Uddannelsescenter med en underviser fra Sex & Samfund. Forældrene var meget optaget af deres børns seksuelle udvikling i relation til de særlige udfordringer, børnene har, og især af emner, der relaterer sig til graviditet og prævention. 3.3.1 Åben anonym rådgivning Som det fremgår af ovenstående skema blev flere modeller afprøvet i bestræbelser på at tilbyde de unge åben anonym rådgivning. Rådgivningen i Sundhedshuset og i Sundhedsbussen i forlængelse af temadagene matchede ikke de unges behov. Der var flest unge, der benyttede rådgivningen, når den foregik i kantinen i forbindelse med uddeling af kondomer og quiz om prævention, sexsygdomme mm. I alt var der 94 unge, der benyttede sig af muligheden, og spørgsmålene drejede sig oftest om prævention. Tabel 2. Unge piger og drenge, der har modtaget rådgivning om seksuel sundhed monitoreret efter køn. Silkeborg Kommune. 01.04.2009 31.05.2012. Piger Drenge Alle unge (30) 15 [23] (13) 7 [6] (43) 22 [29] Røde tal angiver antal unge i 1. projekt år, Blå tal angiver antal unge i 2. projekt år, Grønne tal angiver antal unge i 3. projekt år 8

Rådgivningen på ungdomsuddannelserne fungerede bedst, når eleverne blev tilskyndet til at benytte rådgivningen. På Produktionsskolen var underviserne meget deltagende i at tilskynde eleverne, og det var også her flest unge benyttede sig af tilbuddet. 3.3.2 Temadage på ungdomsuddannelserne I de to første år af projektet var temadagene lange ofte stillede ungdomsuddannelser to dage a 3 til 4 timer til rådighed. Det betød, der var mulighed for at dele eleverne op i to grupper og derfor bedre tid til at gå i dybden med både holdningsdiskussioner, faktuel viden, oplysning om prævention og sexsygdomme samt de unges egne spørgsmål. I projektets sidste år nedprioriterede ungdomsuddannelserne temadagene rent tidsmæssigt og ønskede kun at afsætte 1 dag a ca. 3 timer, så hele årgangen blev samlet til én temadag. Projektet bibeholdte ung til Yngre undervisningen, men i en skrabet version, hvor der ikke var tid til at nå i dybden med de forskellige emner og sikre, der ikke var elever, der sad tilbage med ubesvarede spørgsmål. De unge undervisere fra Sex & Samfund, som varetog Ung til Yngre undervisningen på temadagene var oftest godt forberedte, opdaterede på viden og formåede at få eleverne engageret i undervisningen. Enkelte gange var underviserne uforberedte, hvilket projektkoordinatoren drøftede med Sex & Samfund, der tog kritikken til efterretning. Det var tydeligt at spore en forskel på elevernes engagement og deltagelse de gange, hvor underviserne var uforberedte. I planlægningen af fremtidige temadage er det derfor af stor betydning, at underviserne er godt forberedte og formår at inddrage eleverne aktivt i undervisningen. 3.3.3 Kompetenceudviklingsforløb Det var målsætningen, at der blev udbudt mindst tre kompetenceudviklingsforløb (herunder både opkvalificering af ressourcepersoner og kompetenceudviklingskurser) i projektperioden. I alt er der udbudt seks kompetenceudviklingsforløb i projektperioden. Der blev imidlertid kun afviklet to kompetenceudviklingskurser og ingen kurser med henblik på at opkvalificere de ressourcepersoner, der møder de unge i fritids og nattelivet. Det blev forsøgt at etablere et samarbejde med SSP, men de var ikke interesseret, da seksuel sundhed i forvejen var et af deres fokusområder i forbindelse med alkohol og rusmidler. Det var fra projektets start planlagt at tilbyde kompetenceudviklingskurser til de folkeskolelærere, der var nøglepersoner i forbindelse med seksualundervisning i folkeskolen. Tilbuddet blev diskuteret og planlagt ved møder med leder af skoleafdelingen, leder af Sundhedsplejen og andre medarbejdere i Skoleafdelingen samt formidlet til alle lærere via folkeskolens fællesnet. Der var imidlertid kun en lærer, som tilmeldte sig kurset, og der blev derfor ikke afviklet kompetenceudviklingskurser for folkeskolelærerne. En plausibel forklaring for den manglende tilslutning er, at tilbuddet ramlede sammen med efterdønningerne af de 9

omfattende kommunale besparelser i 2010. Dette affødte blandt andet omplacering af medarbejdere, fyringer og nedlagte stillinger. Lærernes usikre situation kunne altså være medvirkende til, at kompetenceudviklingskurserne ikke blev prioriterede. Det er muligt tilslutningen havde været højere hvis kompetenceudviklingskurset havde været en obligatorisk opgave folkeskolelærerne var blevet pålagt at deltage i. Fra projektets side blev det i samråd med Sundhedsstyrelsen besluttet at skifte fokus fra folkeskolelærerne til underviserne på ungdomsuddannelserne og de undervisere, der arbejder med særligt udsatte unge, herunder handicappede og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Kurset blev imidlertid kun afviklet for undervisere på GFU og Lysbro Uddannelsescenter, idet de andre uddannelsesinstitutioner aflyste, efter der var blevet indgået en aftale. Erfaringen fra projektet er, at tilbuddet om kompetenceudviklingskurser om seksuel sundhed bliver nedprioriteret i forhold til emner som for eksempel vold, alkohol og rusmidler. Det til trods for, at der fra projektets side blev argumenteret med, at fokus på den seksuelle sundhed også ville være med til at højne den generelle trivsel blandt de unge. Yderligere kunne en forklaring være, at underviserne de sidste par år er blevet godt klædt på til at varetage seksualundervisningen via Sex & Samfunds Internetbaserede Uge Sex kampagne. Det er dog erfaringen fra projektet, at de undervisere, som valgte at prioritere kurset, har fået løftet deres kompetencer i relation til varetage dialogen og undervisningen om seksuel sundhed. Se mere herom i næste afsnit, hvor både lærernes og elevernes udbytte af hhv. kompetenceudviklingskurset og temadagen bliver gennemgået. 3.4 Underviser og elevers tilfredshed og udbytte af afviklede indsatser I dette afsnit gennemgås undervisernes og elevernes tilfredshed og udbytte af afviklede indsatser. Data fra de besvarede spørgeskemaer og fokusgruppeinterviewet med de unge fra Silkeborg Gymnasium ligger til grund for analysen af de unges tilfredshed og udbytte af temadagene. Datamaterialet giver svar på hvordan fremtidige temadage skal strukturers og hvilke emner der matcher de unges interesser og behov. Ud over evalueringen af de gennemførte temadage bliver datamaterialet derfor brugt i anbefalingerne for fremtidige indsatser og prioriteringer. I forbindelse med indtastning af spørgeskemaerne blev uddannelseskategorien ikke altid korrekt registreret, og det er derfor ikke muligt at undersøge tilfredsheden og behovene fordelt på uddannelseskategori. Men først til tilfredsheden og udbyttet af kompetenceudviklingskurser. 3.4.1 Kompetenceudviklingskurser højner kvaliteten af seksualundervisningen Underviserne på Lysbro Udannelsescenter gav klart udtryk for, at de havde fået højnet kvaliteten af deres seksualundervisning. Det største udbytte af kompetenceudviklingskurset var diskussionen omkring grænsesætning. Både i relation til: Egne grænser hvordan adskiller underviserne faktisk viden og erfaring fra eget privatliv? Hvordan kan og skal eleverne respektere hinandens grænser? 10

Hvordan man som underviser respektere elevernes integritet i seksualundervisningen? I forlængelse heraf fik underviserne input til, hvilket sprog de anvender i undervisningen og vigtigheden i at benytte de rigtige ord i forhold til elevernes niveau. Selv om kun fire undervisere var på kursus, gav det et løft til hele lærerkollegiet, da seksualundervisning efterfølgende var på dagsordnen til et fælles temamøde. Det gav anledning til fælles retningslinjer og bedre udnyttelse af hele lærerkollegiets kompetencer i forhold til at varetage seksualundervisningen på Lysbro Uddannelsescenter: Det har været den største øjenåbner, at alle her på stedet har fået en fælles snak om, hvordan vi kører det med seksualitet, før har vi nok mest brugt det lidt i smug i vores egne teams (Underviser, Lysbro Uddannelsescenter) Undervisernes deltagelse i kurset har været medvirkende til at sætte fokus på behovet for at uddanne en seksuel vejleder, og ledelsen på Lysbro Uddannelsescenter har prioriteret at betale for at uddanne en af skolens undervisere. Underviserne mente dog, at kurset med fordel kunne have været længere og indeholdt flere konkrete øvelser og metoder, som de kunne anvende i seksualundervisningen med eleverne. Det kunne ligeledes have været en fordel, hvis konsulenten fra Sex & Samfund havde været en tur rundt i klasserne først og mødt eleverne, så indholdet i kurset kunne tage endnu mere udgangspunkt i elevernes sprog og adfærd. Underviserne efterspurgte undervisningsmateriale, der var målrettet elevernes kognitive niveau. Det materiale, de efterfølgende fik udleveret, var for svært for deres elever og ikke brugbart. 3.4.2 På temadagene får de unge punkterede sejlivede myter om seksuel sundhed Overordnet var eleverne meget tilfredse med både formen og indholdet i temadagen. Således angiver 76,7 procent, at de alt i alt var tilfredse. Især blev den direkte og unge kommunikation fremhævet som styrken ved temadagen. Eleverne fremhævede det positive i, at undervisningerne brugte samme sprog som dem selv og ikke fine eller kliniske ord, som ikke eksisterede i de unges eget ordforråd: Super åbenhed, fedt at de tør sige pik (elevudsagn) Fedt med to unge piger der nævner pik og patter så vi forstå det (elevudsagn) Men det er en hårfin balance. Det er vigtigt, at underviserne ikke overspiller og tendere til hysterisk skuespil: Selvfølgelig er humor vigtigt for at få folk med på den og for at folk slapper af. Men det vi så [ var alt for meget. Det blev mest af alt til en irritationsfaktor frem for at det løsnede op (elev, Silkeborg Gymnasium). Af de forskellige indslag på temadagen var de unge samlet set mest tilfredse med uddeling af kondomer og sexjeopardy. Men også tip en 13 er og anonyme spørgsmål scorede højt. Uddeling af pjecer var derimod ikke den store succes. Det er tydeligt, at eleverne var mest 11

begejstrede for de indslag hvor de selv deltog frem for at sidde stille og lytte: Det var godt at vi fik lov at deltage, i stedet for at vi skulle sidde stille og lytte hele tiden (elevudsagn) Prævention og sexsygdomme var de emner, eleverne havde lært mest om. 78% angav i spørgeskemaundersøgelsen, at de havde lært nyt om prævention og sexsygdomme. Det falder i tråd med deltagerne i fokusgruppeinterviewet, der fortæller, at de på temadagen fik aflivet myter om prævention og sexsygdomme: Det var mest det om kønssygdomme, jeg lærte noget af hvor der var nogle ting om nogle sygdomme, som jeg ikke vidste så har vi gået rundt os venner og sagt en masse ting, og så fandt jeg ud af, at det ikke hang sådan sammen (elev, Silkeborg Gymnasium) Jeg fik en del aha oplevelser. Hvor jeg troede, det var fuldkommen anderledes, og så fik jeg at vide, hvordan det rigtigt hang sammen Det kom lidt bag på mig, så det var godt (elev, Silkeborg Gymnasium) Især blandt os piger er der mange spørgsmål, f.eks. hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage en pille der synes jeg de var gode til at slå helt fast, hvad det hele handlede om (elev, Silkeborg Gymnasium) De unge har ikke blot været tilfredse med temadagens form. De har også fået information, der er anvendelig og brugbart. For drengenes vedkommende har de fået en del nyt at vide om piger og prævention. Et emne, der ellers har været svært at gennemskue: Der er sikkert mange drenge, der har tænkt hvad fanden er en spiral, og hvordan fungere p- piller?. Jeg har fundet ud af meget omkring pigers præventionsformer igennem temadagen (elev, Silkeborg Gymnasium) Flere drenge nævner, at de også blev klogere på opbevaring af kondomer, og at de efterfølgende opbevarer kondomet anderledes end før. Selv om prævention og sexsygdomme optog eleverne mest var der også flere, der påpegede, det var godt at tale om holdninger og adfærd: Det er godt nok, at der bliver opstillet nogle dilemmaer, som man selv kan tænke over hvad ens holdning er Det er jo meget forskelligt fra person til person. Det er vigtigt at få os til at tænke over de forskellige ting; f.eks. om man har lyst til sex eller ej, og om man føler sig presset af vennerne (elev, Silkeborg Gymnasium) Der er ikke så stor forskel på pigernes og drengenes tilfredshed og udbytte af temadagene, at det giver anledning til en diskussion om, hvorvidt kønsopdelte temadage skal prioriteres set i lyset af den sparsomme tid, ungdomsuddannelserne stiller til rådighed. 12

Det er ikke er alle unge, som konsekvent bruger kondom, når de har sex med en ny partner. Selv om flere angiver, at de har et konsekvent tilvalg af kondomet, så er der stadig nogle, der fravælger det; Enten blev det glemt i øjeblikkets kådhed, på grund af påvirkning af alkohol, eller det kommer til at handle om tillid: Jeg har det sådan, at hvis jeg kender personen, og der er tillid til stede, så kan jeg sagtens se bort fra kondomet Det handler mest om tillid til personen (elev, Silkeborg Gymnasium) 3.5 Mål og delmål I det følgende gøres status over projektets overordnede mål og de enkelte delmål, der blev opstillet i projektbeskrivelsen: Overordnede mål At udvikle lokale forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i Silkeborg Kommune med henblik på at styrke de unges viden og handlekompetencer i relation til deres seksuelle sundhed. Status I projektperioden er der blevet afprøvet en lang række indsatser, der alle har haft til formål at styrke de unges viden og handlekompetencer i relation til deres seksuelle sundhed. Som det fremgår af de ovenstående afsnit er ikke alle indsatser afviklet som planlagt. Det er lykkes at udvikle nogle tilbud, der matcher målgruppens behov og interesser, og der er i projektperioden gjort vigtige erfaringer, som kan bruges fremadrettet. Tabel 3: Status over projektets overordnede mål Delmål At sikre alle unge i Silkeborg Kommune, uanset etnisk og social baggrund, mulighed for at tilegne sig viden og handlekompetencer i relation til prævention og sexsygdomme. At skabe et miljø, hvor der er mulighed for kvalificeret og anonym rådgivning om seksualitet, prævention, sexsygdomme, kropslige forandringer, følelser og kærlighed. At ruste de unge til at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til at blive smittet med en sexsygdom eller blive uønsket gravid. Status Ved at benytte ungdomsuddannelserne som arena for undervisning i seksuel sundhed fik flest mulige på en ungdomsårgang mulighed for at tilegne sig viden og handlekompetencer i relation til prævention og sexsygdomme. I tillæg til temadagene på ungdomsuddannelserne har der været udbudt indsatser, som har haft fokus på specifikke målgrupper med særlige udfordringer. I projektperioden blev der afprøvet flere forskellige modeller, hvor de unge blev tilbudt åben anonym rådgivning af Silkeborgs Kommunes sundhedsplejersker. Det er dog i projektet ikke lykkes at skabe et miljø, som matchede de unges behov med hensyn til rådgivning om seksualitet, følelser, prævention m.m.. Via temadagene er de unge blevet oplyst om prævention og sexsygdomme og har derved fået et bedre grundlag for at handle hensigtsmæssigt i 13

forhold til at blive smittet med en sexsygdom eller undgå at blive uønsket gravid. De unge angav, at netop prævention var et af de emner, hvor de havde lært mest. Evalueringen viser dog, at der stadig er unge, der dyrker ubeskyttet sex også med en ny partner. Der er derfor stadig brug for oplysning og vejledning i, hvordan man som ung bedst beskytter sig selv imod uønskede graviditeter og sexsygdomme. At udvikle undervisnings- og vejledningstilbud som varetages af sundhedsprofessionelle, samt etablering af Ung til Yngre dialog. At udbyde opkvalificering af ressourcepersoner, som møder de unge i fritiden og i nattelivet. I projektperioden er der i samarbejde med Sex & Samfund blevet afviklet undervisningstilbud, der var baseret på Ung til yngre dialog. I projektet to første år blev det forsøgt at udvikle et vejledningstilbud, som matchede de unges behov, men uden at ramme et tilbud, der blev brugt af de unge. Der er ikke blevet udviklet et undervisningstilbud, der blev varetaget af sundhedsprofessionelle. I projektperioden blev der uden held forsøgt at etablere et samarbejde med SSP med henblik på at opkvalificere deres medarbejdere. Der har ikke været udbudt tilbud til øvrige personer, der møder de unge i fritids og nattelivet. Tabel 4: status over de enkelte delmål 3.6 Opsamling Projekt unge, sex og sundhed har skabt rammerne for, at en stor del af unge i Silkeborg Kommune har fået mere viden om seksuel sundhed. Det vurderes, at de unge har fået ny viden og aflivet sejlivede myter, der til sammen gør, at de har fået et bedre grundlag for at agere hensigtsmæssigt i relation til deres egen seksuelle sundhed. Der er blevet afviklet en række indsatser, hvor temadagene på ungdomsuddannelserne har haft den største succes. Det er lykkes at udvikle et tilbud, der matcher de unges behov og interesser og ramme en form, der appellerer til de unge. I modsætning hertil er det ikke lykkes i projektperioden at udvikle et tilbud om åben anonym rådgivning, der bruges af de unge. Projektkoordinatoren er som resultatet heraf blevet mere skarp på nødvendigheden af at inddrage de unge i planlægningen af fremtidige indsatser for at sikre indsatser, der matcher de unges behov og interesser. Hvad angår de planlagte kompetenceudviklingsforløb for folkeskolelærer blev der i projektperioden arbejdet ihærdigt på at udbyde, planlægge og indgå konkrete aftaler om kompetenceudviklingskurser. Kompetenceudviklingskurserne blev dog ikke prioriteret i folkeskolen og fokus blev flyttet til undervisere på ungdomsuddannelserne. Heller ikke her lykkedes det, at få undervisere og ledelse til at prioritere seksuel sundhed. De kurser, 14

der blev planlagt og aftalt, blev aflyst af underviserne selv, og der blev alt i alt kun afviklet to kompetenceudviklingskurser. På samme måde lykkedes det heller ikke at opkvalificere de ressourcepersoner, der møder de unge i nattelivet. Det er en vigtig erfaring fra projektet, at det tager lang tid og mange ressourcer at få seksualundervisning målrettet unge på dagsorden og få koordineret en fælles indsats. Selv om ikke alle indsatser, der blev beskrevet i projektbeskrivelsen, er forløbet som planlagt, er der imidlertid høstet gode erfaringer, der bruges fremadrettet i planlægningen og prioriteringen af fremtidige indsatser. De vil blive gennemgået i næste kapitel, der har fokus på perspektiver for fremtidige indsatser. 3.6.1 Større fagligt netværk og mere samarbejde med lokale ungdomsuddannelser I projektet er der blevet skabt samarbejdsrelationer, der kan styrke det fremtidige arbejde med seksuel sundhed i Silkeborg Kommune. Ligeledes er seksuel sundhed kommet på dagsorden hos de fleste ungdomsuddannelserne i kommunen, og der er etableret samarbejdsrelationer med de enkelte uddannelser, der kan bruges fremadrettet. Det vurderes, at projektet har gjort benarbejdet med hensyn til at etablere kontakt med undervisere og ledelse på ungdomsuddannelserne som fremtidige indsatser kan høste frugten af. Det er vigtigt, at der i det fremtidige arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne i Silkeborg Kommune fortsat arbejdes med at fastholde og styrke samarbejdsrelationerne med underviserne på kommunens ungdomsuddannelser. 15

4. Resultater I dette kapitel vil resultaterne fra projektet blive opsummeret og suppleret med viden om unges seksuelle sundhed fra relevante faglige aktører. Der vil være fokus på de erfaringer om unge og seksuel sundhed, som fremtidige indsatser skal baseres på. 4.1 Behov for seksualundervisningen til unge Unges viden om seksuel sundhed er meget forskellig og afhænger dels af den seksualundervisning, de har modtaget i folkeskolen, og dels om de har forældre eller ældre søskende, der vejleder og informerer dem. Flere af de adspurgte unge angiver, at de på temadagen har fået ny viden, og ikke mindst har de fået aflivet sejlivede myter om især graviditet, prævention og sexsygdomme. Information og rådgivning om seksuel sundhed gør en forskel, og der er derfor god grund til fortsat at prioritere seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne. Sex & Samfunds kortlægning konkluderer ligeså, at der er behov for seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer alle unge tilstrækkeligt viden til at handle hensigtsmæssigt i relation til deres seksuelle sundhed. I tråd hermed anbefaler også Sundhedsstyrelsen seksualundervisning på ungdomsuddannelserne som et tiltag, der kan være med til at reducere forekomst og spredning af sexsygdomme og forekomsten af uønskede graviditeter. 4.2 Behov for en målrettet og differentieret seksualundervisning Erfaringen fra projektet er, at der var stor forskel på de forskellige elevgruppers erfaring og viden om seksuel sundhed. Det sås tydeligt, da de unge fik mulighed for at stille anonyme spørgsmål til Ung til Yngre underviserne. På Silkeborg Gymnasium handlede spørgsmålene om tidlig sædafgang, homoseksualitet og dyresex. Eleverne fra GFU spurgte mere om, hvordan man ved, om ens krop er sund, hvad der sker med kroppen, når man dør, og om der er okay at bruge make up, når man er teenager. Spørgsmålenes spændvidde illustrerer den forskellighed, det er nødvendigt at have for øje i planlægningen af fremtidige indsatser. Der er meget stor forskel på, hvad f.eks. gymnasieelever og elever fra GFU ved om sex, sexsygdomme og prævention, og ikke mindst hvad de har lyst til at spørge og tale om sammen med deres klassekammerater. Eleverne på gymnasiet havde ingen problemer med at tale om sex og stille spørgsmål til selv de mere pikante emner. I modsætning hertil var eleverne på GFU meget tilbageholdne, og det eneste de havde lyst til at sige i forbindelse med en brainstorm over ordet sex var tæt kontakt mellem to mennesker og sugemærke. Sex & Samfunds kortlægning pointerer, at de forskellige uddannelsestyper har elevgrupper med forskellige sociale, kulturelle, faglige og læringsmæssige behov og forudsætninger. Det betyder, at både indhold, form og metode skal tilpasses den enkelte elevgruppe 4. Erfaringen fra GFU og Lysbro Uddannelsescenter er, at det her er utroligt vigtigt at eleverne kender og har tillid til underviseren. 4 For nærmere beskrivelse af de specifikke ønsker og behov til undervisningens indhold, form og metode på de forskellige udannelsestyper se Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne i Danmark, Sex & Samfund, september 2011, s: 11-12 16

4.3 Behov for information om seksualundervisningen og unges seksuelle udvikling til forældre med unge, der har særlige behov Undervisernes erfaring fra både Lysbro Ungdomscenter og GFU er, at forældregruppen med fordel kan inddrages i forhold til de unges seksualitet. Mange af forældrene har svært ved at rumme, at deres børn gennemgår en kropslig og mental seksuel udvikling og har mange spørgsmål i relation hertil. For at give eleverne de bedste rammer kunne forældrene derfor med fordel inviteres til et dialogmøde om unge og seksualitet. For at højne udbyttet skal dialogmøderne afholdes med mindre grupper af forældre, så der er tid til at tage udgangspunkt i den enkeltes forældres konkrete behov og situation. For forældrene er det vigtigt, at de går derfra med konkrete redskaber til at tale med deres unge om især prævention, graviditet og sexsygdomme men også om kærester, følelser og seksuelle rettigheder. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk får information om formål og indhold i seksualundervisningen. Det er også erfaringen fra projektet, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at acceptere og forstå vigtigheden i, at deres unge modtager seksualundervisning. 4.4 Svært at etablere et rådgivningstilbud, der matcher de unges behov Der var kun få unge, der opsøgte muligheder for åben anonym rådgivning i forlængelse af en temadag. Den manglende interesse for rådgivningen skyldes ikke, at de unge ikke har spørgsmål, de tumler med. Erfaringen er, at de unge er optaget af så meget andet, når de holder frokost, og at de handler mere spontant og søger svar i situationen, når behovet opstår, f.eks. via smartphones. De unge angiver dog, at de nogle gange bliver i tvivl om det svar, de får ved at google, er korrekt, og de efterspørger mere viden om, hvilke hjemmesider der giver det mest korrekte og præcise svar. Der er dog mange unge, der opsøger muligheden for rådgivning i forbindelse med en kondomkampagne, hvor der bliver uddelt gratis kondomer og quiz. Erfaringen er, at når de unge quizzer, opstår der spørgsmål, som de gerne vil have svar på med det samme. Der er dog af afgørende betydning, at de unge bliver gjort opmærksomme på muligheden for rådgivning. Det er derfor nødvendigt, der er flere af sted til hver kondomkampagne, så én kan gå rundt og uddele kondomer og quiz og gøre de unge opmærksomme på muligheden for rådgivningen, mens én anden varetager selve rådgivningen. 4.5 Ungdomsuddannelserne som arena for seksualundervisningen Erfaringen fra projektet er, at det er svært at få underviserne og ledelsen på uddannelsesinstitutionerne til at prioritere seksuel sundhed, og det kræver et stort arbejde at få foden inden for. Tilbuddet om seksualundervisning drukner ofte i andre tilbud, der også har relevans for de unge, f.eks. vold og alkohol. Men ved at bruge ungdomsuddannelserne som arena for seksualundervisningen sikres det, at Silkeborg Kommune når en stor del af en ungdomsårgang. Sex & Samfund fremhæver ligeledes ungdomsuddannelserne som den mest oplagte institutionelle ramme for seksualundervisning til unge efter grundskolen. Det er derfor væsentligt fortsat at arbejde på at etablere tilbud om seksualundervisning på 17

ungdomsuddannelserne. De adspurgte elever i Sex & Samfunds kortlægning foretrækker i højere grad seksualundervisning i mindre grupper på f.eks. klasse og holdbasis frem for kampagner, events og fællesforedrag på uddannelsen. Erfaringen fra projekt Unge Sex og Sundhed er imidlertid at det er svært at få ungdomsuddannelserne til at afsætte den nødvendige tid til seksualundervisning på klasseniveau. 4.6 Behov for anvendelige metoder og redskaber til forældre og undervisere Erfaringen fra de to kompetenceudviklingskurser og informationsaftenen for forældregruppen fra Lysbro Uddannelsescenter er, at både undervisere og forældre efterspørger meget præcise og direkte anvendelige redskaber og metoder, de kan bruge i samtalen med de unge om seksualitet og seksuel sundhed. Ydermere er det vigtigt, at undervisningen er målrettet og har fokus på de specifikke problemstillinger, der gør sig gældende for de forskellige elevgrupper. 18

5. Sundhedsmæssige tendenser og perspektiver for fremtidige indsatser I dette kapitel præsenteres en række argumenter for fortsat at prioritere seksualundervisningen målrettet unge efter folkeskolen. Først gennemgås de sundhedsmæssige tendenser, der gør sig gældende for unges seksuelle sundhed og de sundhedsøkonomiske konsekvenser heraf. 5.1 Sexsygdomme Nye tal fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen viser, at færre danskere diagnosticeres og behandles for klamydia, kondylomer og gonore. Både klamydia og kondylomer er særligt udbredte blandt unge under 30 år, og for denne gruppe gælder det, at mere end 10 års konstant stigning er afløst af et fald i antallet af smittede. Den positive udvikling kan dog skyldes, at færre lader s ig teste, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er et væsentligt mørketal, der dækker over personer, der er smittet, men ikke lader sig teste, og derfor ikke er synlig i opgørelser og statistikker. Den positive udvikling skal derfor ikke bruges som en sovepude, og Sundhedsstyrelsen påpeger, der fortsat er behov for at informere og vejlede om sexsygdomme, prævention og risikoen for at blive smittet. Det er ligeså vigtigt fortsat at indskærpe nødvendigheden af at lade sig teste, hvis man har haft ubeskyttet sex med en ny partner eller har symptomer. Den seneste opgørelse over forekomsten af klamydia fra Sundhedsstyrelsen viser, at Silkeborg Kommune ligger i den gruppe af kommuner, der har den højeste forekomst af klamydia per 1000 borgere mellem 15-29 år. Kilde: sst.dk Incidensen pr. 1000 borger i aldersgruppen 15 29 år er på landsplan 23,6 mens den i Silkeborg Kommune er 25,6. Det totale antal smittede med klamydia i aldersgruppen 15-29 år er i Silkeborg Kommune 374. Af nedenstående graf ses det, at det især er kvinder, der bliver 19

diagnosticeres med klamydia. Det betyder nødvendigvis ikke, at mændene ikke bliver smittet, men måske mere, at de ikke i så udbredt grad som kvinderne lader sig teste. Ovenstående figur viser ydermere, at det især er de unge, der bliver diagnosticeret med klamydia ofte omkring det tidspunkt, hvor de har deres seksuelle debut. Det er derfor nødvendigt at have fokus på de unge og informere dem om prævention og sexsygdomme med et særligt fokus på de unge mænd i relation til klamydia og nødvendigheden at lade sig teste. 5.2 Stigende abortkvotient og uønskede graviditeter Som ved sexsygdomme er der også særlige tendenser inden for abort, der gør sig gældende for de unge. Den overordnede abortkvotient har været relativ stabil igennem de sidste mange år. Men inden for de sidste ti år har der været en tendens til stigende abortkvotient i de to aldersgrupper 15-19 år og 20-24 år 5. For de 15-19 årige steg abortkvotienten fra 14,0 til 17,6 per 1000 kvinder fra 1999 til 2008 og for de 20-24 årig fra 19,7 til 24,8 per 1000 kvinder i samme periode. Ifølge en undersøgelses foretaget for Sundhedsstyrelsen om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år begrunder halvdelen af de adspurgte kvindernes den uønskede graviditet med, at de ikke havde brugt prævention 6. Begrundelsen for ikke at anvende prævention var, enten at kvinden ikke mente, hun kunne blive gravid, at prævention blev glemt, eller at de valgte at tage chancen. Undersøgelsen peger på, at unge kvinder ikke altid er i stand til at træffe kvalificerede valg, når det handler om prævention og muligheden for at beskytte sig mod uønskede graviditeter. 5 Høringsudkast til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om seksuel sundhed. Sundhedsstyrelsen 2012 6 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 År. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af professor Lisbeth B. Knudsen, Aalborg Universitet, 2010 20

5.3 Sundhedsøkonomiske konsekvenser Det anslås, at der årligt er et merforbrug i sundhedsvæsenet på 257 mio. kroner som følge af risikoadfærd i relation til seksuel sundhed 7. Merforbruget i sundhedsvæsenet er forbundet med lægekonsultationer, blod- og urinprøver, laboratoriediagnostik, tilskud til medicinsk behandling, rådgivning, hospitalsindlæggelser, udredninger, infertilitetsbehandlinger, aborter, uønskede fødsler, behandling af klamydia med mere. Ifølge Sundhedsstyrelsen er klamydia blandt de 16- til 25-årige hvert år årsag til ca. 4.000 tilfælde af underlivsbetændelse, 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed, 320 tilfælde af graviditet uden for livmoderen og 600 tilfælde af kroniske underlivssmerter 8. Der er derfor god grund til at fortsætte indsatsen målrettet de unge for at forebygge flest mulige tilfælde af uønskede graviditeter, aborter samt sexsygdomme og følgerne heraf for herved at reducere det høje merforbrug i sundhedsvæsenet. 5.4 Unges adfærd og viden om seksuel sundhed I tillæg til ovenstående samfundsmæssige tendenser og sundhedsøkonomiske konsekvenser giver evalueringen af projekt Unge - Sex og Sundhed samt Sex & Samfunds Kortlægning følgende argumenter for fortsat at prioritere den seksuelle sundhed for unge i Silkeborg Kommune: De unge bruger ikke altid kondom Resultaterne fra både evalueringen af projekt Unge Sex og Sundhed samt Sex & Samfunds kortlægning viser, at der hersker en sikker sex norm blandt unge i Danmark. Flere unge angiver, at de har en klar og konsekvent holdning til brug af kondom, når de har sex med en ny partner. Men der er stadig unge, der ikke konsekvent beskytter sig selv mod sexsygdomme og uønskede graviditeter. Som tidligere beskrevet er kondom for nogen en tillidssag, hvor ellers rationelle argumenter og viden bliver tilsidesat. Der er ligeledes stadig en stærk opfattelse, at kondom dræber alt lyst og kan være medvirkende til at ødelægge muligheden for et godt knald. Der er derfor brug for at sætte rammen for dels en diskussion blandt de unge om holdninger og risikoadfærd og dels den nødvendige information og viden, så de unge kan træffe valg på et velinformeret grundlag. De unge efterspørger mere viden om seksuel sundhed De unge efterspørger selv mere viden om emner relateret til seksuel sundhed og seksualitet. I Sex & Samfunds kortlægning angiver op mod halvdelen af de adspurgte elever, at seksualundervisning på ungdomsuddannelsen er en vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og seksualitet. I forbindelse med evalueringen af projekt Unge - sex og sundhed angiver flere elever, at de via temadagene har fået aflivet myter om prævention, graviditet og sexsygdomme. 7 Sund-by-net.dk 8 sst.dk 21