Fremadrettede overenskomster i byggeriet



Relaterede dokumenter
BAT Nr. 6 oktober Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte medarbejdere med postkort!

tegnsprog Kursuskatalog 2015


EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

BAT Nr. 4 juli Den danske model har igen vist sin robusthed

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

FJERNVARME Muffer og fittings af plast

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Vækst på kort og langt sigt

1. Aftalen A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne B. Fortrydelsesret for forbrugere Aftalens parter...

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Bilag 1 Kravspecifikation

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Grønne regnskaber 2012

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Grønne regnskaber 2013

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

5 Lønindeks for den private sektor

TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side

Landbrugets Byggeblade

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Hvor mange er der?

Ejendomsinvestering og finansiering

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Gode lønforhandlinger

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Hedensted Gruppen Marts Kinesiske forbrugere sidder på 31 pct. Salget af luksusvarer er i dag

Danmarks Nationalbank

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV

Barsel, adoption mv.

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Transkript:

B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra Sverige har afsløre, a søv og andre lufbårne parikler på byggepladser giver øge risiko for hjeresygdomme. Side 7 Samarbejdsafalen, der faslægger rammen for samarbejde mellem ledelse og ansae i virksomhederne, er ændre. Side 9 Fremadreede overenskomser i byggerie Alle byggeoverenskomserne er nu i hus og resulae må siges a være mege ilfredssillende. Der er således afal en række forbedringer omkring sygdom, barsel og seniorpoliik. Desuden er der afal sygeløn i 8 uger, imod nu 4 uger, for ilskadekoms og arbejdsrelaerede sygdomme. Forbundene får bedre mulighed for a få fasslåe om udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere følger overenskomserne eller om de brydes. Der sikres en hurig procedure, der skal bringe løn- og arbejdsvilkår i råd med de gældende overenskomser, der er banebrydende i de fagrelige sysem. Eferuddannelsen får e længe ilræng løf. I forhold il de nuværende niveau er der ale om over en fordobling af uddannelsesindsasen. I bygge- og anlægsbranchen eferuddannes kun 7 pc. årlig, medens de for de privae arbejdsmarked gennemsnilig er 11 pc. Pensionen går op på 12 pc., og søgne- og helligdagsbealingen siger med god 1 procenpoin. Lønnen reguleres i perioden med 8 kr. på mindsesaserne og 3x3 pc. på prisliserne. På den baggrund er de s klare forvenning, a de nye byggeoverenskomser vil udgøre e særdeles solid fundamen for en beydelig reallønsfremgang for de danske bygningsarbejdere, så vi kan forsæe den reallønsudvikling, som vi har være vidne il i den sidse overenskomsperiode. INDHOLD Overblik over indgåede overenskomser i byggerie Ungdomskuluren i dag Fagbevægelsens udfordring Vi skal ikke ree skyld i byggerie, vi skal ree fejl Byggesøv kan give hjereproblemer Lavese vinerledighed nogensinde Samarbejdsafalen er ændre IT på byggepladsen hvornår kommer de for alvor? Byggeomsæning 2006: Enreprenører i den gule førerrøje 2 4 5 7 8 9 10 12

Overblik over indgåede overenskomser i byggerie Af Bo Sandberg I skrivende sund bider ransporområdes forhandlere sig fas il bordkanen hos forligsmanden, mens byggeområde afvener a kunne sende de indgåede overenskomser il urafsemning bland medlemmerne. I veneiden gennemgås her en korfae version af bygge- og anlægsbranchens overenskomser - og hvad de vil beyde for de kommende års lønudvikling Da indusriforlige fald på plads søndag afen 25. februar, blev sarskudde samidig give il den afsluende fase i forhandlingerne på bygge- og anlægsområde. Dansk Byggeri og 3F/TIB underskrev afalerne den 28. februar. Herefer fulge så bl.a. OK-afaler mellem El-forbunde og Tekniq fredag den 2. mars, mellem Blik & Rør og Tekniq søndag den 4. mars og mellem Malerforbunde og Danske Malermesre orsdag den 8. mars. 3-årige afaler med yngden i forbedringerne i saren af perioden Fælles for alle overenskomserne på byggeområde er, a de er reårige og a yngden af forbedringerne ligger i 2007 og 2008. Således ligger den sørse signing i mindselønnen allerede i 2007, mens også fremgangen i pensionsbidrag og S/Hbealing er koncenrere i begyndelsen af perioden. Pensionsbidrag siger il 12 % I samlige byggeoverenskomser hæves pensionsindbealingen fra 10,8 il 12,0% i løbe af perioden (heraf bealer arbejdsgiver 2/3 = 8% og lønmodager indbealer selv 1/3 = 4%). På byggeområde er denne pensionsforbedring fuld indfase pr. 1. juli 2008, mens pensionsforbedringen il sammenligning på indusriens område førs påbegyndes 1. juli 2008 og er fuld indfase 1. juli 2009. Under barselsorlov indbeales e eksra pensionsbidrag for a undgå e pensionsmæssig eferslæb for den gruppe. På byggeries område er sidsnævne ordning samle se ikke særlig dyr for arbejdsgiverne, men har sor beydning for den enkele kvinde på barsel og har sor ligesillingspoliisk signalværdi. Udenlandsk arbejdskraf Forbundene får bedre mulighed for a få fasslåe, om udenlandske virksomheder bryder overenskomsen. Der sikres en hurig procedure, der skal bringe løn- og arbejdsvilkår i råd med de gældende afaler. Øremærke fædreorlov og forbedrede forhold under barsel og sygdom Som en del af byggeries overenskomser er forældreorloven udvide med 3 uger il i al 9 uger i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov for kvinder. Udvidelsen er øremærke mænd. Bealingen i disse 9 uger er i alle overenskomserne hæve med 10 kr. il e niveau mellem 120 og 130 kr. pr. ime. De samme gør sig gældende for løn under sygdom sam barns 1. sygedag. I lang de flese overenskomser nedsæes anciennieen for a kunne modage løn under barsel fra 9 måneders ansæelse il nu 6 måneder. Hisorisk løf il eferuddannelsen I samlige byggebranchens overenskomser sæes der særlig fokus på arbejdsgiverbeal eferuddannelse af medarbejderne. Typisk oprees der udviklingsfonde, hvoril arbejdsgiver indbealer 260 kr. pr. medarbejder pr. år i 2008 og 520 kr. pr. medarbejder pr. år i 2009. På malerområde er indbealingen i sede opgjor som en procensas af lønsummen: 0,08% i 2008 og 0,16% i 2009. Kun 7 % af bygningsarbejderne var på eferuddannelse i løbe af 2006 Hvor nødvendig dee løf il eferuddannelsen er, fremgår med beklagelig ydelighed af Danmarks Saisiks arbejdskrafundersøgelse for 2006. Saisikken viser, a bygge/anlæg er den branche, hvor den lavese procenandel i løbe af åre havde delage i arbejdsrelaere eferuddannelse (7 %). For den privae sekor som helhed, var de ilsvarende al 11 % og for offenlige ansae hele 19%. 2

B A T k a r e l l e Fokus på arbejdsmiljø og anerkendelse af illidsrepræsenanernes arbejde Som en del af overenskomserne mellem TIB/3F og Dansk Byggeri indledes e samarbejde for a syrke arbejdsmiljøarbejde. For a finansiere dee iniiaiv opkræves der 20 øre pr. arbejdsime allerede med virkning fra 1. okober 2007. På Tekniqs overenskomsområde (El sam Blik & Rør) er de afal a anvende indusriens model for aflønning af illidsrepræsenaner: 8.000 kr. årlig i virksomheder med under 50 ansae, 15.000 kr. årlig i virksomheder med 50-100 ansae og 30.000 kr. årlig i virksomheder med mere end 100 ansae. Seniorpoliik I 3F og TIB s overenskomser med Dansk Byggeri gives der mulighed for 60+ årige a gå ned il 30 imers ugenlig arbejdsid med delvis lønkompensaion. Der var i forvejen eablere seniorpoliiske ordninger for Blik & Rør og El-forbunde. Tilskadekoms Af sor principiel beydning er også, a virksomheden bealer sygeløn under ilskadekoms opsåe i forbindelse med arbejde i 8 uger mod idligere kun i 4 uger. Samidig anerkendes mere kronisk, erhvervsrelaere sygdom som sygeløn-udløsende. Mange modeller for SH-forbedring SH- og feriefridagsbealingen er de delelemen af byggeries overenskomser, hvor der er sørs forskel mellem de enkele byggeforbund: Elekrikerne siger i sin overenskoms fra 5,75 % il 7,00 %. 3F og TIB lander i 2009 på 6,90 %, mens både Blik & Rør og Malerforbunde siger il mere beskedne 6,75 % mod il gengæld a få finansiere en arbejdsgiverbeal sundhedsforsikring. på samlige byggeries overenskomsområder som minimum en årlig lønudvikling på mellem 3,7 og 4,0 %. Heri er forudsa, a alle sikres en kr./øre fremgang svarende il signingen i mindselønnen på 8 kr. i løbe af de kommende 3 år. Men i virkelighedens verden beyder den lokale lønforhandlingssrukur, a lang de flese af byggeries lønmodagere får en fremgang på væsenlig mere end 8 kr. - og a den årlige procenvise signing derfor snarere bliver på 5 % end på 4 %. De skyldes naurligvis ikke minds den gunsige beskæfigelsessiuaion. forvener forsa høj byggeakivie i 2007 og 2008 med en lille udramaisk pil nedad i 2009. Forvenning om beydelig reallønsfremgang 2007-2009 Til den ovenfor nævne, forvenede lønudvikling på 4½-5 % årlig skal illægges den kendsgerning, a inflaionen har være svag faldende fra og med 2. halvår 2005 (ligger p.. på ca. 1,8 % årlig). På den baggrund er de s forvenning, a de nye byggeoverenskomser hvis de bliver godkend ved de kommende urafsemninger vil udgøre e solid fundamen for en beydelig reallønsfremgang for bygningsarbejderne på 2½-3 % årlig, hvilke yderligere vil udbygge den fornufige løndannelse, som har gjor sig gældende siden 2004 og i særdeleshed siden 2. halvår 2005, jf. figur nedenfor. Mindseløn, akkordbealing, lærlingeløn og geneillæg afal ved borde Fælles for samlige byggeries overenskomser er: l En afal signing i mindselønnen på 8 kr. i løbe af den reårige periode l Forbedring i akkordbealingerne på 3 x 3 % l Signing i lærlingelønsaserne med 3 x 3½ % l Geneillæggene siger på de flese områder med ca. 3 x 3 % i løbe af overenskomsperioden. Årlige lønsigninger i byggerie æere på 5 % end på 4 % På bundlinien sikrer de cenrale forhandlinger 3

Ungdomskuluren i dag Fagbevægelsens udfordring Af Sidse Buch Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. En ny pjece fra -karelle giver inspiraion il forbundenes ungdomsarbejde De unge er generel åbne og ineresserede, når repræsenaner fra fagforeningen snakker med unge på ekniske skoler, fesivaler, il koncerer og hvor ungdommen ellers færdes. De viser erfaringer fra bl.a. LO, Malerforbunde og TIB, som -karelle har samle i en pjece, der giver e indblik i den verden nuidens unge færdes i. De unge kommer ikke af sig selv længere! Pjecen giver inspiraion il a komme ud på de ekniske skoler og organisere de unge. De kommer nemlig ikke af sig selv sådan som idligere, hvor de unge melde sig ind i fagforeningen, når de fik behov for de, og fordi radiionen bød de. I dag ved de unge sor se ikke, hvad en fagforening er, og hvad den sår for. De har ikke, som idligere, e billede af fagforeningen som Pampere med røde seler. De beyder, a fagforeningen generel bliver mød med fordomsfrie og åbne unge, som gerne vil snakke. De er nødvendig, a forbundene sæer ressourcer af il a forbedre indsasen over for de unge. Erfaringerne viser, a de virker: F.eks. har Malerforbunde og TIB lave en målree indsas på nogle skoler, som lokal har resulere i organisaionsprocener på 98-99 %, og Blik- og Rørarbejderforbunde har for nylig inensivere indsasen, hvilke med de samme har afspejle sig i medlemsfremgang bland de unge. Der er med andre ord hel konkree beviser for, a en målree synlig indsas virker. Indsasen kan med god grund berages som en invesering, der på længere sig med sor sikkerhed vil give e fornufig afkas. Ubegrunde fryg for a ale med de unge Vi skal ud over den udbrede fryg, der er for a ale med de unge. Mange ror, a man bliver mød med skepsis, men erfaringer viser, a de ikke forholder sig sådan. Tværimod er de unge nysgerrige og vil gerne vide mere. Pjecen giver en række forslag il, hvordan man hel konkre kan henvende sig il de unge, og med hvilke budskaber. Kommunikaionen skal være præcis, så de unge kan se sig selv. Der er brug for enkel fremlæggelse med kore og præcise punchlines. Samidig er de vigig a ale åben og ærlig il dem. Budskabe skal sælges gennem oprigig snak om, hvad fagforeningen sår for. De vil f.eks. sige fællesskab, solidarie, løn- og arbejdsforhold eller forklaring på koningenforskellene il andre fagforeninger. Samidig søer fagforeningen en række velgørende organisaioner, hvilke også giver poin hos de flese unge. De unge har andre normer og en anden ilgang il ilværelsen, end ungdommen havde for blo 10-15 år siden. Pjecen giver e god indblik i forskellene og beskriver bl.a. re prooyper af unger med forskellige ilgange il uddannelse og live som sådan. De er vigig a være bevids om forskellene og gøre sig klar, hvilke værdier der æller for de unge. F.eks. er mange unge mege bevidse om kun a gøre de, de selv vil, ud fra devisen om, a de selv skal forså, a de er god for dem. Der er ikke nogen, som skal forælle dem, hvad de skal. Derfor vil kampagner, som f.eks. appellerer il fornufen: De er ulovlig!, eller De er farlig!, ypisk ikke virke på de unge i dag. De alafgørende for a få de unge il a melde sig ind i fagforeningen er a opnå deres respek. 4

B A T k a r e l l e Hvor får fagforeningen konak il de unge? De er nemmes a nå de unge på de ekniske skoler, hvor de er mulig a lave en samle indsas. Så snar de unge bliver udlær og ansa som svende på virksomhederne, spredes de for alle vinde, hvorfor de så bliver de svær a nå dem. Re bese kræver de blo e lokale, fas mødeid og mulighed for a få svar på de 10 ofes sillede spørgsmål og derudover a vende ilbage il den unge via elefon, SMS eller e-mail, når man har funde svar på spørgsmål, som man ikke kunne besvare i førse omgang. Eller a formidle konaken mellem den unge og andre, som kan være behjælpelig med a svare. Fagforeningen har mege a ilbyde de unge Fagforeningen har mange budskaber a give il de unge, og fagforeningen repræsenerer en uafhængig insans på skolen, hvor eleverne kan søge uafhængig vejledning. l Forberedelse: Fagforeningen kan forberede den unge på uddannelsesforløbe og forælle, hvilke discipliner han/hun skal igennem i prakikvirksomheden og på skolen uden a male e rosenrød billede, som bare vil medføre skuffelse og uindfriede forvenninger. l Alernaive uddannelsesveje: Fagforeningen kan orienere eleven om alernaive uddannelsesveje, andre skoler eller prakikpladser. På den måde kan fagforeningen være med il a modarbejde frafald på uddannelserne. l Rådgivning: Mange elever er mege usikre på valg af speciale, og repræsenaner fra fagforeningen kan rådgive på værs af uddannelser og evenuel guide eleven videre il andre, som kan hjælpe. l Opbakning og søe: Fagforeningen kan så klar il a hjælpe, inden eller hvis de går hel gal, og der sker brud på uddannelsesafalen. l Reigheder og pliger: Fagforeningen kan sørge for, a de unge kender deres reigheder og pliger. For ikke a blive snyd skal de unge som e minimum have kendskab il overenskomsen. l Faglig hjælp: Hvis der opsår sager, kan fagforeningen være der il a hjælpe eleven. For a få formidle alle budskaberne il de unge er de nødvendig, a vi kommer ud og møder dem dér, hvor de er. For de kommer ikke il os af sig selv. -karelle opfordrer hermed alle afdelinger i -forbundene il a komme ud på skolerne og få organisere de unge. De skal bare have ilbudde, så vil de gerne. Pjecen kan rekvireres ved a ringe il Sidse Buch på 88 92 11 10 eller sende en mail il sidse.buch@bakarelle.dk Vi skal ikke ree skyld i byggerie, vi skal ree fejl Af Gunde Odgaard Der er næsen ikke e middagsselskab i Danmark, hvor der ikke forælles hisorier om, hvor skral de sår il i byggerie. Dårlig kvalie, virksomheder der ikke overholder afaler, idsplaner der skrider, medførende frusraion bland byggeries kunder over den måde, hvorpå de behandles. Daglig forvisses man om fejl og mangler og overskredne idsfriser og budgeer i aviser og elekroniske medier Når Erhvervsminiser Bend Bendsen i løbe af kor id kommer med en byggepoliisk handlingsplan vil de være velkommen, hvis miniseren sæer sund fornuf i cenrum for sin plan. Der er ingen vivl om, a alle akører i og omkring e byggeri igennem bedre samarbejde og bedre planlægning i hele byggeprocessens værdikæde kan reducere byggeiden, spildiden, spilde af maerialer, fejl og mangler, forbedre kvalieen, virksomhedernes indjening, bygningsarbejdernes arbejdsilfredshed, solheden ved arbejde og hel afgørende kundernes oplevelse af, a de får noge for pengene. Derhen når vi kun, hvis vi sopper med a ree skyld og begynder a ree fejl. Vi skal god fra sar Vi skal god fra sar, og derfor er de en særdeles vigig forudsæning for en god byggeproces, a projeke er gennemarbejde og egninger, 5

beregninger, olerancer og grænseflader er korreke, når de egenlige udførende byggeri begynder. En projekgranskning vil finde mange af de fejl og mangler, som hvis de ikke opdages i ide, vil forfølge e byggeri længe efer des færdiggørelse. I projekeringen og projekgranskningen skal man således gøre sig eksra umage. I dag ser vi al for mange byggerier, hvor projekeringen i bedse fald har være mangelfuld. Vi ved også, a de bygherrer, der konsekven benyer projekgranskning, har glæde af de. I projekeringen og projekgranskningen skal der ydes en særlig indsas overfor urealisisk sramme idsplaner. Mege god byggeri presses over i en dårlig kaegori fordi idsplanerne i udgangspunke ikke kan holdes. Mege yder på, a hele projekeringen desuden skal ilføres ledelseskompeence og ledelsesmæssige beføjelser, der sikrer en opimal projekering. Delegering af kompeence og ansvar il byggepladsens folk E vigig led i Lean Consrucion, som i Danmark bland ande kendes under beegnelsen rimme byggeri og BygSol, er, a man kun afleverer e sykke arbejde videre i produkionsprocessen, hvis arbejde er udfør i den rigige kvalie. Enhver har ikke alene re, men også plig il a soppe produkionen, hvis der er fejl eller mangel i de man modager fra en kollega, e sjak, en arkiek eller en ingeniør. Bygningsarbejderen skal have e sørre ansvar for de delproduk han afleverer videre, og en sørre kompeence il a sige fra overfor dårlig kvalie. Man får således en løbende afklaring af fejl og mangler og reer på sede øjeblikkelig i sede for som nu a bære fejl og mangler videre, indil der il slu udarbejdes en fejl og mangel lise. De må være indlysende, a fejl der rees på sede, er en bedre løsning end den radiionelle. I indusrien har man såkalde gaes, hvor man i produkionsprocessen vurderer hvor lang man er komme, og hvordan produke har de. Man synliggør og kommunikerer overfor alle involverede parer, hvor man er i produkionsprocessen, og om man er på vej i den ønskede rening. Vi kan nå lang i byggerie, hvis vi indfører denne måde a ænke og agere på. Sund fornuf og ledelse Nogen vil gøre denne diskussionen eoreisk, andre vil gøre den økonomisk, men i bund og grund handler de om noge så jordnær som sund fornuf. Hel ned på jorden handler de nemlig om a have de rigige egninger med den rigige projekering. Vi skal have de rigige maerialer og de rigige maskiner i den rigige rækkefølge på de rigige seder med de deril ilhørende rigige håndværkere med de ree kvalifikaioner i den rigige rækkefølge. Denne form for produkionsplanlægning, som man kan finde ud af i sor se alle andre brancher, eksiserer kun i begrænse omfang på landes byggepladser. Forklaringerne på hvorfor de går gal er mange, og de er sor se lige dødssyge. De hævdes, a man sarer forfra hver gang med en prooype, e hel ny sæ af egninger, håndværkere og virksomheder, som nu skal arbejde sammen for førse gang. De fører il, a de er umulig a planlægge, og a de derfor må gå gal. Hvis forudsæningen er, a de er vanskelig a planlægge, så må den logiske konsekvens jo være, a de ansvarlige ledelser i de virksomheder, der har ansvare, gør sig eksra umage for a sørge for, a planlægningen og samarbejde har opimale beingelser og er en inegrere del af de a bygge. Vi ved fra de udviklingsbyggerier, der er foregåe, og fra de virksomheder der mere sysemaisk sæer samarbejde og planlægningen i højsæde, a der går de fakisk forbavsende god i forhold il de, der kaldes den radiionelle meode. I flere byggevirksomheder er der ledende medarbejdere, der i fuld offenlighed indrømmer, a de med bedre planlægningsredskaber, bedre samarbejde og delegering af kompeence og ansvar il byggepladsens folk, får en bedre bundlinie, e bedre produk, mere ilfredse kunder og færre arbejdsulykker og fraværsdage. l Hvorfor har den ansvarlige ledelse ikke mere fokus på produkionen og dermed på produke? l Hvor sore omkosninger har de ikke a være ordholdende? l Hvad koser dårlig kvalie? l Hvor sor er dækningsbidrage i a ree fejl og mangler? l Hvad koser uilfredse kunder? l Hvad koser en arbejdsulykke og en fraværsdag? Og så videre og så videre! De må derfor undre, a de udførende virksomheders ledelser ikke ager mere af den medicin, der ilsyneladende virker. 6

B A T k a r e l l e Byggesøv kan give hjereproblemer Af Ulrik Spannow Ny forskning fra Sverige har afsløre, a søv og andre lufbårne parikler på byggepladser giver øge risiko for hjeresygdomme. Pariklerne medfører en overrisiko for a død af blodprop i hjere på 12 %. opfordrer il, a de kemiske arbejdsmiljø ude på byggepladserne vurderes nøje - og a eksponeringen for lufbårne parikler begrænses Bygningsarbejdere udsa for lufbårne parikler løber en øge risiko for a dø af blodprop i hjere (hjereinfark). Sådan lyder konklusionen på sor og hel ny svensk undersøgelse. Svenske forskere har i en undersøgelse verdens sørse af sin ar brug helbredsdaa fra over 176.000 bygningsarbejdere, der har være udsa for lufbårne parikler (søv, røg mv.) i arbejde. Forskerne sammenlignede med en konrolgruppe på over 71.000 arbejdere, der ikke havde være udsa for lufbårne parikler i arbejdsmiljøe. Forskerne sammenlignede siuaionen over en 25-årig periode. Den svenske undersøgelse vise, a der i gruppen af eksponerede bygningsarbejdere døde 7.273 af blodprop i hjere i løbe af de 25 år, mens der i konrolgruppen kun var 1.790 personer med samme dødsårsag. Rense for fejlkilder svarer de il en overrisiko for a død af hjereinfark på 12 %, fremgår de af undersøgelsen. De 12 % er bevise på, a bygningsarbejdere har forøge risiko for a død af blodprop i hjere på grund af udsæelse for lufbårne parikler i arbejdsmiljøe. En af forskerne bag undersøgelsen, Kjell Torén, professor ved afdelingen for arbejds- og miljømedicin ved Sahlgrenska universiessjukhuse, undersreger overfor den svenske Arbesmiljöupplysningen, a de indebærer, a mange personer dør årlig på grund af risici i arbejdsmiljøe. En separa analyse vise en forhøje risiko på 18 % ved udsæelse for udsødning fra dieselmoorer, mens udsæelse for svejserøg ikke gav nogen forhøje risiko for a dø af blodprop i hjere. De lufbårne parikler i undersøgelsen omfaer følgende uorganisk søv (asbes, mineraluld, søv fra cemen, beon og kvars), ræsøv, røg (fra svejsning, asfal og dieseludsødning) sam gasser og irrierende soffer (organiske opløsningsmidler og reakive kemiske forbindelser). Kan overføres il danske forhold Forsker ved De Naionale Forskningscener for Arbejdsmiljø, Kim Lyngby Mikkelsen udale il Indusriens Dagblad den 2. mars 2007, a den svenske undersøgelse sagens kan overføres il danske forhold, da mange bruger samme meoder i Danmark. Når man er udsa for søvparikler, er der en øge risiko for hjere-kar-sygdomme, mens der ikke er nogen øge risiko for blodpropper og blødninger i hjernen. De er, hvad undersøgelsen har vis, cieres Kim Lyngby Mikkelsen for a udale. Forebyggelse Søv og parikler har længe være forbunde med lang række lidelser i lungerne. Men a de lufbårne parikler også er kilde il blodprop i hjere er ny. I mener vi, a vi skal lade den svenske undersøgelse være en påmindelse om, hvor vigig de er, a der løbende sæes fokus på problemerne i de kemiske arbejdsmiljø i bygge og anlæg. Vi opfordrer il, a de kemiske arbejdsmiljø ude på byggepladserne vurderes nøje og eksponeringen for lufbårne parikler begrænses. Reglerne slår fas, a arbejdsmiljøe skal være sundhedsmæssig fuld forsvarlig. De er værd a huske på, a unødig udsæelse skal undgås også når de gælder kemiske soffer og maerialer. Tag hånd om søve Målsæningen er søvfri arbejdspladser. Vejen deril omfaer: l Valg af konsrukionsyper, der giver anledning il minds mulig søvfremkaldende bearbejdning på byggepladsen, fx beonelemener med udsparinger l Brug af produker, der kræver minds mulig ilpasning l Brug af arbejdsmeoder, der forebygger udviklingen af lufbårne parikler, fx vådskæring af egl og vanding ved nedrivning 7

l Effekiv fjernelse af de sundhedsskadelige parikler, hvor de udvikles, fx udsugning og cenral søvsugning l Brug af personlige værnemidler som en sidse udvej BAR for bygge og anlæg har udgive en udmærke vejledning Søv på byggepladsen, der kan ses på www.bar-ba.dk I arbejde med a fjerne søve fra arbejdsmiljøe er de vigig a foreage en solid vurdering af arbejdsmiljøe (kemisk APV). De kan også komme på ale a foreage måling af mængden af lufbårne parikler i arbejdsmiljøe. I en såkald kemisk arbejdspladsvurdering vurderes følgende: 1. sofferne og maerialernes farlige egenskaber, 2. eksponeringsgraden, -ypen og varigheden, 3. omsændighederne ved arbejde med farlige soffer og maerialer, herunder mængden, 4. virkningen af de forebyggende foransalninger, der er ruffe eller skal ræffes, 5. hvor de er mulig, de konklusioner, der kan drages af foreagne arbejdsmedicinske undersøgelser, 6. grænseværdier fassa af Arbejdsilsyne, og 7. leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed Kilde: Bekendgørelse om arbejde med soffer og maerialer, 6 Lavese vinerledighed nogensinde Af Bo Sandberg I den milde viner 2007 har byggeries ledighed være lavere end nogensinde før på dee idspunk af åre. De er særlig de mange udskude byggeopgaver fra 2006, der holder akivieen høj vineren igennem Ifølge s saisik var ledigheden i bygge- og anlægsbranchen både i uge 1 og uge 3 i 2007 på ca. 5.500 personer, svarende il 4,4 % ledige. I de o senese år (hvor der i øvrig også har være høj akivie i byggeerhverve), var de ilsvarende al 10,3 % i januar 2005 og 7,8 % i januar 2006. Fra Alpe d Huez il Himmelbjerge For a illusrere den senese udvikling i byggeledighedens sæsonudsving, er nedensående figur den såkalde kongeeape - indsa. Tidligere skulle bygningsarbejderne i 1. kvaral besige e voldsom ledighedsbjerg udenfor kaegori. Nu er vi nede i Himmelbjerg-sørrelsen. Virksomhederne holder på medarbejderne Vigigse årsag il den hisorisk lave vinerledighed i byggerie er en mege sor ordrebeholdning af udskude byggeopgaver fra 2006. Byggebranchen har nu være i en buldrende højkonjunkur i 2½ år og bliver ved a skubbe ordrer foran sig. Fokus er flye fra ledighed il arbejdskrafmangel og de i en sådan grad, a virksomhederne p.. ikke hjemsender medarbejdere midleridig i løbe af 1. kvaral af fryg for, a de finder beskæfigelse andre seder i mellemiden. Tidlig nedslidning Forhåbenlig kan dee sælgers marked - se fra byggearbejdskrafens side - være løfesang il, a der også mere generel bliver fokusere på fasholdelse og eferuddannelse af den eksiserende arbejdskraf i byggebranchen, som desværre er præge af idlig nedslidning. Kongeeapen: Byggeries ledighed uge for uge 2003-2007 8

B A T k a r e l l e Samarbejdsafalen er ændre Af Ulrik Spannow Samarbejdsafalen, der faslægger rammen for samarbejde mellem ledelse og ansae i virksomhederne, er ændre. Spørgsmål om bl.a. globalisering, uddannelse, seniorpoliik, inegraion og sygefravær får dermed en mere fremrædende rolle i SU-arbejde DA og LO har indgåe en afale om jusering af besemmelser i Samarbejdsafalen. Ændringerne råde i kraf den 1. januar 2007. Ændringerne vedrører følgende emaer: l Globalisering og dens konsekvenser l Udarbejdelse af uddannelsespoliik l Udarbejdelse af seniorpoliik l Inegraion på virksomhederne af medarbejdere med anden enisk baggrund end dansk l Sygefravær l Omplacering og omskoling i forbindelse med gennemførelse af sørre omlægninger l Telearbejde E ema som globalisering er ny i Samarbejdsafalen, mens en del af de øvrige emaer, fx uddannelse og inegraion, længe har være e anliggende for SU. Globalisering og dens konsekvenser Som følge af, a globalisering er bleve e akuel ema for virksomheder og medarbejdere, er der indsa e afsni om globalisering i Samarbejdsafalen: For a virksomhederne i Danmark kan så god ruse il a udnye mulighederne i den globale økonomi, er de hel afgørende a videreudvikle e fleksibel arbejdsmarked, hvor ilpasningsevne, kompeence og løbende opkvalificering er cenrale elemener i en fremadree virksomhedspoliik. En fælles forsåelse for globaliseringens muligheder for den enkele medarbejder og for virksomheden vil syrke virksomhederne i den globale konkurrence og dermed den samlede beskæfigelse i Danmark. Uddannelse, seniorer og ligebehandling Beskrivelsen af SU s opgaver er bleve jusere, så de nu fremgår direke af Samarbejdsafalen, a opgaverne også omfaer: l Udarbejdelse af principper for en uddannelsespoliik i virksomheden i øvrig l Udarbejdelse af principper for en seniorpoliik i virksomheden l Udarbejdelse af principper for ligebehandling og inegraion i henhold il illægsafale herom mellem DA og LO Forebyggelse af sygdom Som noge ny fremgår de også, a dialog om fravær og forebyggelse af sygdom på arbejdspladsen indgår i samarbejde mellem ledelse og ansae. Borfald af arbejdspladser Sker der borfald af arbejdspladser i forbindelse med gennemførelse af sørre omlægninger, skal virksomheden ligeledes søge a omplacere og evenuel omskole den enkele il ande arbejde i virksomheden. De iniiaiver, der kan forvenes af virksomhederne i disse siuaioner, kan sammenlignes med de iniiaiver, der allerede gælder, hvad angår borfald af arbejdspladser som følge af indførelse af ny eknologi. Rammeafale om elearbejde Telearbejde, dvs. IT-arbejdspladser i hjemme, er nu bleve e emne for SU. De er ske ved, a en europæisk afale om elearbejde er indsa som e illæg il Samarbejdsafalen. Opgaven for SU besår i a drøfe principperne for ilreelæggelse af de lokale forhold vedrørende elearbejde. Tillidsmandsbeskyelse De har hele iden være sådan, a B-sidens medlemmer af SU, der ikke i forvejen nyder TR-beskyelse, skal gives 6 ugers opsigelsesvarsel, ud over de opsigelsesvarsel, der er fassa i den relevane overenskoms. I denne forbindelse er der ske en sproglig jusering. Når de gælder de forlængede opsigelsesvarsel, skal der således sammenlignes med reglerne for afsked af illidsrepræsenaner inden for vedkommende eller ilsvarende faglige område. 9

I samarbejdsudvalge lægges rammerne for samarbejde mellem ledelse og ansae på alle niveauer i virksomheden. De er samarbejdsudvalges overordnede opgave a udvikle samarbejde overal i virksomheden således, a de bliver il gavn for virksomheden og den enkele medarbejder. I virksomheder, der beskæfiger 35 ansae og derover for samme geografiske enhed, oprees e samarbejdsudvalg, hvor enen arbejdsgiveren eller e fleral bland de ansae foreslår de. Samarbejdsafalen, kapiel 3 og 4 l Samarbejdsafalen kan ses på www.samarbejdsnaevne.dk/. Den reviderede afale er udsend il virksomheder med SU inden for bygge og anlæg sam ræ- og møbelindusri. l Som hidil kan samarbejdskonsulenerne fra DA/DI og rekvireres i enighed eller af den ene par i SU. Konsulenerne kan biså med inspiraion il arbejde i SU og kan vejlede i forolkning af Samarbejdsafalen. l Spørgsmål om SU kan rees il samarbejdskonsulen Ulrik Spannow i på elefon 88 92 11 11 eller e-mail: ulrik.spannow@bakarelle.dk IT på byggepladsen hvornår kommer de for alvor? Af Sidse Buch Forsøg med digial kvaliessikringssysem på en byggeplads synliggør fejl, afvigelser og problemer idlig i processen med højere kvalie og mindre spild af id il følge Med krav fra myndighederne kører digialiseringen af byggerie på højese blus for øjeblikke. Man kan dog undre sig over, a processen endnu ikke er nåe ud på selve byggepladsen, hvor erfaringer viser, a der er sore poenialer ved a inegrere IT. Håndværkerne skal med på den fælles informaionsplaform, hvis vi virkelig skal høse gevinserne. Derfor vener vi sadig på, a håndværkerne skal få fuld glæde af digiale egninger, håndholde erminaler, mobile IKT-sysemer, IT-planlægningsværkøjer og så videre. Nogle enreprenører bruger allerede digiale eknikker, som f.eks. Klug A/S, der gennem e IT-basere syrings- og planlægningsværkøj har mere end halvere spildiden i byggeprocessen. Nu dokumenerer undersøgelsen Nye IKT- Sysemer på byggepladsen lignende resulaer. De er forskerne Chrisian Koch og Peer Vogelius, BYG-DTU, som ved hjælp af en mobil erminal, en såkald PDA, har lave forsøg med a inegrere kvaliessikringen i byggeprocessen. Værkøje blev inroducere og anvend af e lille murerfirma i deres fagenreprise på en københavnsk renoveringssag. Murerne blev udsyre med en PDA, som over mobilnee var online forbunde med enreprenørens kvaliessikringsdaabase. På den måde kunne de sysemaisk udføre kvaliessikringen efer de anvisninger, som enreprenøren forinden havde lag ud og sraks rapporere afvigelser, fejl eller problemer. Syseme fungerede nem og effekiv, og brugerne havde ingen problemer med a anvende de. I en radiionel byggeproces vil en fejl i udførelsen førs blive regisrere ved afleveringen, eller når næse håndværksfag rykker ind. Med PDA en i hånden blev problemer regisrere i kvaliessikringskonrollen, så man med de samme kunne ræffe de nødvendige foransalninger. Undersøgelsen viser, a inegrere, IT-basere kvaliessikring vil række i rening af a nedbringe improviserede nu-og-her-løsninger. Afvigelser fra beskrivelser og egninger regisreres i ide, hvorved byggeledelsen kan pålægge den ansvarlige par a bringe ingene i overenssemmelse. Perspekiverne i a anvende de inegrerede kvaliessikringsværkøj rækker ud over bygge- 10

B A T k a r e l l e pladsen. For også fejl hos den projekerende, f. eks. e mangelfuld projek eller deciderede fejl, regisreres i syseme. Dermed vil den inegrerede kvaliessikring få en disciplinerende effek på de projekerendes beskrivelser og egninger. Chrisian Koch peger på, a værkøje formenlig vil få den effek, a flere fejl vil komme il syne, og dermed udfordre byggesekoren på, hvordan man hånderer fejl. Desuden invierer løsningen il udbygge videndeling og samarbejde mellem de forskellige håndværksfag og syrke dialog mellem rådgivere og udførende. Dermed hænger de nye værkøj fin sammen med andre akuelle udviklingsendenser som selvsyrende enheder og rimme byggeri. Informaionseknologiens muligheder for a blive brug på byggepladsen er mege vide. De mes oplage er a sende projekmaeriale, egningsmaeriale, referaer og manualer digial ud il alle, fra lærling il meser, så alle involverede sikres hurig adgang il alle relevane informaioner. På den måde spildes der ikke id på eksempelvis a arbejde ud fra gamle egninger for blo a lave ingene om igen. I -karelle opfordrer vi il, a IT-eknologi i højere grad bliver en inegrere del af de danske byggepladser. De vil uden vivl forbedre byggeries effekivie og kvalie sam spare id og mange frusraioner a udnye den eknologi, som i vid udsrækning allerede er udvikle og kla il anvendelse. 11

B A T k a r e l l e Byggeomsæning 2006: Enreprenører i den gule førerrøje Af Bo Sandberg Byggeomsæningen rundede i 2006 for førse gang 200 mia. kr. Nu har analysere udviklingen i branchens forskellige undergrupper. Bygge- og anlægsbranchens omsæning voksede i 2006 med 16,1 %. Slufaci for åre blev en samle omsæning på hele 200,8 mia. kr. og de er enreprenørerne, som i 2006 var branchens vækslokomoiv Udgive af -karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300. Fax 88 92 11 29. e-mail adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produkion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redakionen slue 26/3 2007 Byggeomsæningen seg 27,9 mia. kr. fra 2005 il 2006. Med 14,5 mia. kr. sod enreprenørerne for mere end halvdelen af fremgangen. Også procenvis var enreprenørfage den del af bygge- og anlægsbranchen, der oplevede krafigs væks i 2006. Borse fra enreprenører var omsæningsfremgangen nogenlunde lige fordel bland de andre delbrancher: Procenvis signing i omsæning fra 2005 il 2006 i bygge- og anlægsbranchen: l Enreprenører +20,2% l Murervirksomhed +15,4% l El-insallaionsvirksomhed +14,0% l Vvs-virksomhed +13,3% l Tømrervirksomhed +11,2% l Maler- og glarmeservirksomhed +10,8% l Bygge- og anlægsvirksomhed, oal +16,1% Til sammenligning seg omsæningen for samlige danske virksomheder med gennemsnilig 9,2 % fra 2005 il 2006. Bred vife af akivieer - og fokus på omsæningsmaksimering Enreprenørfage er kendeegne ved en bred vife af akivieer i opgaveporeføljen, der æller nybyggeri af boliger/erhverv, anlægsakivieer og mange oalrenoveringer af privaboli - ger. Hvis der er en lille nedgang indenfor e af disse delmarkeder, kan enreprenører relaiv uproblemaisk skife mellem opgaverne. Denne fleksibilie er dog ikke hele forklaringen på omsæningsfremgangen: Indjening og regnskabsal yder nemlig på, a de sørse enreprenørvirksomheder forsa er mere opage af omsæningsmaksimering og markedsandele end af profimaksimering. I 2005 var ømrerne i fron Også i 2005 havde enreprenørfage en fin procenvis årsvæks på 15,2 %, men dengang blev man overgåe af ømrervirksomhederne, hvis omsæning voksede 16,9% - bl.a. som følge af nogle milliarders eksraordinær sormskadereparaion i januar/februar 2005. Byggeries omsæning også fin fra sar i 2007 Bygge- og anlægsbranchen er også komme fin fra sar i 2007. Omsæningen i januar 2007 lå 2,3 mia. kr. svarende il hele 19,4 % - højere end i samme måned 2006. En beydelig del af signingen kan dog ilskrives den milde viner i år. 12