Offentlig fremlagt fra den 11.01.2016 til den 07.03.2016 forslag Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg
Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Hjørring Kommunes fremtidige udvikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen, og der kan ikke vedtages lokalplaner, som strider mod kommuneplanen. Byrådet kan beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Ofte vil det også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en forudgående offentlighed for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, offentliggøres det i mindst 8 uger, hvor borgerne har mulighed for at komme med bemærkninger eller indsigelser. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag, hvorefter tillægget kan vedtages endeligt. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for den enkelte borger. Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Kommuneplantillægget medfører ikke handlepligt. 2 / 7
Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Status Forslag KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg plannr Tillæg nr 44 Dato for offentliggørelse af forslag 11. januar 2016 Høring start 11. januar 2016 Høring slut 7. marts 2016 Formål Der findes to typer solenergianlæg Solceller (producerer el) og solfangere (producerer varme). Anlæggene kan både være større kollektive anlæg og individuelle anlæg. De kollektive anlæg er solcelleparker eller solfangerparker, som er forbundet til den fælles energiforsyning. Individuelle anlæg opsættes på den enkelte ejendom. Med dette kommuneplantillæg fastlægges rammerne for den fremtidige planlægning for placering af større kollektive solenergianlæg, altså både solcelleparker og solfangerparker. Rammerne består af retningslinjer for placering og udformning af anlæg samt udpegning af seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg. For kollektive solfangeranlæg gør det sig gældende, at de som oftest vil blive placeret i nærheden af eksisterende varmeværker. Samtidig er størrelsen på kollektive solfangeranlæg erfaringsmæssigt mellem 2 ha og 5 ha. Derfor udpeges der ikke potentielle områder for kollektive solfangeranlæg. Det er ikke muligt at etablere et anlæg alene på baggrund af dette kommuneplantillæg. Etablering af anlæg inden for de udpegede områder, skal ske på baggrund af en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM redegørelse og lokalplan. Hvorfor etablering af solenergianlæg Etablering af solenergianlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet og klimaet. Nogle af de positive effekter er: Solenergi udgør en stor uudnyttet energiresource, der kan bidrage til fremtidens energiforbrug. Solenergi kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul og olie. Solenergi er godt at kombinere med mange forskellige vedvarende energiformer, da den giver mulighed for en større og mere sikker energiproduktion. F.eks. supplerer vindmøller og solceller hinanden godt. Når solen skinner, blæser det som oftest mindre og omvendt. Ændret anvendelse fra landbrug til solenergianlæg kan i nogle tilfælde have en positiv effekt for drikkevand og natur, da driften af arealer vil blive mindre intensiv. Statslige målsætninger for vedvarende energi I 2012 blev der indgået et bredt politisk forlig om den danske energipolitik 2012 2020 med henblik på en omstilling af Danmarks Energiforsyning til vedvarende energi. I 2013 præsenterede den daværende regering sin klimaplan. Det overordnede mål i den plan er, at udledningen af CO2 reduceres med 40 % i forhold til 1990 niveau. Fælles for de statslige udmeldinger er, at de indeholder en lang række tiltag, der tilsammen skal reducere udledningen af CO2, bl.a. i form af udbygning af vindkraft og fremme rammebetingelserne for biogasudbygningen. De statslige udmeldinger indeholder også konkrete mål for udbygning af solenergianlæg. Et af tiltagene i Klimaplanen er, at der skal ydes støtte til etablering af 100 MW solcelleanlæg. Klimaplanen er første skridt mod en langsigtet strategi om at bidrage til at opfylde en EU målsætning om at reducere drivhusgasudledninger med 80 95 % frem mod 2050 i forhold til 1990. For at nå det mål er der, udover klimaplanens overordnede mål, målsætninger om, at Danmarks energiforsyning, inklusiv transportenergiforbruget, dækkes af vedvarende energi i 2050. I 2035 er der en målsætning om, at el og varmeforsyningen skal være dækket 100 % af vedvarende energi. Hjørring Kommunes klimaindsats (kommunale målsætninger) I Hjørring Kommune ønsker vi at bidrage til en nedbringelse af CO2 udledningen. Derfor har kommunen i 2013 vedtaget Energipakken, som er Hjørring Kommunes strategiske energiplan for bæredygtig energi. Energipakken er en strategi, der opstiller mål og handlinger frem mod 2025 for at reducere CO2 udledningen, og medvirker dermed til at opnå den samlede nationale målsætning om nedbringelse af CO2 udledningen. Energipakken indeholder et mål om, at den årlige el produktion fra solceller i Hjørring Kommune skal være 170 TJ/år i 2025, hvilket svarer til ca. 10.000 husstandsanlæg på knap 5.000 kwh. Omregnet til effektivt solcelleareal svarer det til, at der skal opsættes 40 50 ha solceller. For at der er plads til afskærmende beplantning og afstand mellem solcellerækkerne i de enkelte områder, skal der i alt udpeges minimum 200 ha, hvorpå der kan etableres solcelleanlæg. "Bæredygtig energi Vejen til grøn vækst" sætter også mål om, at fjernvarme omstilles til at komme fra jordvarme, solvarme, geotermi, biogas, biomasse og/eller affaldsvarme. Samtidig har flere varmeværker allerede etableret solfangerparker eller overvejer at etablere solfangerparker. Udpegning af arealer til solenergianlæg skal dermed bidrage til, at kommunens målsætninger i Energipakken kan indfries. Debatfase Forud for udarbejdelse af dette tillæg har der været afholdt en debatfase fra den 13. februar 2015 til den 13. marts 2015. I debatperioden modtog kommunen 2 bemærkninger Indhold Udpegningsgrundlaget for potentielle områder Uanset hvilket område, der udpeges til kollektive solcelleanlæg, skal terrænet være fladt og ligge syd for evt. høje strukturer. Disse forudsætninger skal sikre, at der kan etableres afskærmende beplantning og sikre mod skyggepåvirkninger af anlæggene, så de bedste produktionsbetingelser sikres. Arealstørrelse Der udpeges kun områder større end 10 ha for at sikre, at anlæggene samles i færre, men store enheder. Ved at samle solcelleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede solcelleparker kan store landskabsrum friholdes for anlæg. Desuden skal områderne have en vis volumen for, at det er rentabelt at opsætte solenergianlæggene. Byudviklingsinteresser Større arealer udpeges ikke i tilknytning til Hjørring eller områdebyerne Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og Løkken, da disse byer i forvejen generelt har begrænsede byudviklingsmuligheder. Omkring Hjørring og områdebyerne er der bl.a. udpeget særligt bevaringsværdige landskaber, der er særligt værdifulde naturområder, kystnærhedszone, kulturmiljøer, potentielle leveområder for bilag IV arter, fredskov og drikkevandsinteresser. Samtidig vil store anlæg i tilknytning til byerne risikere at hindre videre byudvikling og i en længere periode udgør en irreversibel arealanvendelse. Ved afvikling af solcelleanlæg kan der afhængigt af levetiden på anlægget opstå et areal, hvor der er dårlig tilslutning 3 / 7
til infrakstruktur veje, vand og kloak fordi byudviklingen er sket udenom arealet. Derfor kan det kræve ekstra ressourcer at koble det område på resten af byen. Mindre anlæg vil afhængigt af byens strukturer give færre begrænsninger for fremtidig byudvikling end store anlæg. Derfor vil små anlæg på 2 3 ha efter en konkret vurdering kunne placeres i tilknytning til byerne. Nabohensyn vægter også tungt i forbindelse med planlægning for større solcelleanlæg. Hvis solcelleparkerne placeres i tilknytning til byerne, vil flere naboer blive berørt af anlægget både visuelt og i form af naboskabet til et passivt område, der ikke er en del af byens strukturer. Udover konflikten med byudviklingsmulighederne vil et solcelleanlæg i tilknytning til byen også begrænse den rekreative brug af de bynære arealer. Det strider mod det planlægnings og udviklingsarbejde, der foregår i kommunens områdebyer, hvor der arbejdes med områdefornyelse, hvor de rekreative værdier i byerne skal udnyttes, så de bliver et aktiv for byen. Udpegning i tilknytning til større tekniske anlæg Arealerne der udpeges til kollektive solcelleanlæg skal så vidt muligt udpeges i tilknytning til større tekniske anlæg således den visuelle påvirkning af landskabet mindskes mest muligt. Opførte vindmølleområder, hvis områderne kan udpeges syd for møllerne for at undgå skyggevirkninger. Vindmølleområderne skal have en vis levetid tilbage, således de ikke fjernes umiddelbart efter opførelsen af solenergianlæggene. Biogasanlæg Motorvejen, men arealet udpeges kun efter en konkret vurdering, hvis det vurderes, at det tekniske anlæg ikke fremstår meget tydeligt fra vejen. Lufthavn Andre større tekniske anlæg Hvis et område ikke kan udpeges i tilknytning til et eksisterende teknisk anlæg,bliver det kun udpeget, hvis det vurderes, at et anlæg kan indpasses i landskabet med slørende beplantning, således den visuelle påvirkning af landskabet minimeres. Områder med drikkevandsinteresser er ikke en prioritet i sig selv, men etablering af solenergianlæg i de områder vurderes at være foreneligt med drikkevandsinteresserne, da solenergianlæg ikke forurener grundvandet. Beskyttelseshensyn Der er en række hensyn, der skal indgå ved planlægning og etablering af kollektive solcelleanlæg, som knytter sig til interesser for landskabet, naturen, landbrug eller kulturarv. Der må således kun udpeges potentielle områder til større kollektive solcelleanlæg, hvor den visuelle betydning for omgivelserne er minimal. Det betyder også, at de potentielle områder, som udgangspunkt ikke placeres indenfor udpegninger i kommuneplanen som sikre hensyn til landskab, kulturarv, natur, landbrug, f.eks. særligt bevaringsværdige landskaber, uforstyrede landskaber, særligt værdifulde landbrugsområder, særligt værdifulde naturområde, værdifulde kulturmiljøer. Desuden vil der heller ikke ske udpegninger af potentielle områder inden for kystnærhedzonen og indenfor beskyttelseslinjer omkring skov, åer, søer, kirker og fortidsminder. På baggrund af den overordnede kortlægning er der efterfølgende udvalgt nogle konkrete fokusområder, hvor der er foretaget mere dybdegående analyser. De videre analyser omfatter blandt andet en vurdering af afstand til beboelse, landskabets sårbarhed, eksisterende beplantning, nærliggende naturområder og kulturarvselementer. Alle områder er desuden blevet besigtiget inden den endelige udpegning. Udpegning af potentielle områder Resultatet af analyserne er udpegning af seks potentielle områder til placering af store solenergianlæg. Områderne er: 1. Vinstrup nord for Hjørring ved Hjørring Golfbane på ca. 20 ha. 2. Hjørring Rensningsanlæg syd for Hjørring ved Hjørring Renseanlæg på ca. 40 ha. 3. Rønnovsholm øst for Harken ved Rønnovsdal og Rønnovsholm som er henholdsvis et miljødeponeringsanlæg og en landbrugsejendom med biogasanlæg på ca. 60 ha. 4. Vrensted Østerhede øst for Vrensted umiddelbart syd for en eksisterende vindmøllepark på ca. 35 ha. 5. Hovstrup ved Tårs umiddelbart syd for en eksisterende vindmøllepark på ca. 35 ha. 6. Sindal Lufthavn ved Sindal umiddelbart syd for Sindal Lufthavn på ca. 70 ha. Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil som udgangspunkt kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVM redegørelse og lokalplan med mindre der en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen et andet sted. Inden for områderne skal der tages hensyn til øvrige arealinteresser. Byrådets mål Det er Byrådets mål: At medvirke til at opfylde nationale målsætninger om, at Danmark skal være fri for anvendelse af fossilt brændsel i år 2050. At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af solenergi til grøn energi. At den årlige el produktion i kommunen skal være 170 TJ/år fra solceller i 2025. Aktivt at understøtte udbygning af solenergianlæg ved at udlægge områder til kollektive solcelleanlæg på baggrund af en overordnet planlægning. At planlægningen for placering af kollektive solenergianlæg tager hensyn til landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, naturbeskyttelses og bevaringsinteresser og naboer Retningslinje Retningslinje 5.30 "Udpegning af områder til etablering af kollektive solenergianlæg" (ny retningslinje) Etablering af kollektive solcelleanlæg skal ske inden for specifikt udpegede områder. Der udpeges seks potentielle områder til placering af kollektive solcelleanlæg, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger af, hvordan anlæggene kan indpasses i landskabet og i forhold til natur og naboer efterfulgt af en konkret planlægning. Der kan etableres kollektive solcelleanlæg udenfor de udpegede områder, hvisder er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. Redegørelse til retningslinje 5.30 Udpegningen af potentielle områder betyder, at udpegningen af områder ikke er endelig, men det vil kun være de udpegede potentielle områder, som senere kan inddrages i en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg, evt. VVMredegørelse og lokalplan. Inden for områderne skal der tages hensyn til øvrige arealinteresser. Placering af kollektive solcelleanlæg udenfor de udpegede områder kan ske, hvis der er en funktionel eller planlægningsmæssige begrundelse. Et eksempel på en funktionel begrundelse er et anlæg, hvor det er afgørende at placeringen er tæt på forbrugeren eller nettet, som aftager energien. Et eksempel på en planlægningsmæssig begrundelse kan være et overflødigt erhvervsareal i tilknytning til 4 / 7
en by, og hvor solenergianlægget ikke vurderes at udgøre en barriere for byens udvikling. Kollektive solfangeranlæg kan placeres udenfor de potentielle områder. Retningslinje 5.32 "Udformning af anlæg" Det enkelte kollektive solenergianlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab. Placeringen af panellerne skal ske i rette rækker og med samme højde og hældning. Panellerne skal være antirefleksbehandlet. Der skal etableres beplantning omkring de samlede anlæg. Ved ophør af produktion skal solenergianlægget fjernes. Redegørelse til retningslinje 5.32 Et kollektivt solenergianlæg er et teknisk anlæg bestående solpaneller på rækker. Desuden er der ofte en eller flere mindre teknikbygninger. Anlæggene har en stor udbredelse kan derfor virke dominerende i landskabet. Derfor er det vigtig, at der i planlægning overvejes, hvordan anlægget kan indpasses i landskabet. I forbindelse med en konkret planlægning for solenergianlægget skal der stilles krav om anlægget fjernes når produktionen ophører. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03. juli 2013) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af et planforslag foretages en vurdering af, om planen vil få en væsentlig virkning på miljøet. For at kunne konkludere om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en screening. Det konkluderes i screeningen, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering. Planen omfatter projekter anført på lovens bilag 3 eller 4 (bilag 4 nr. 3) ( 3, stk. 1, nr. 1) og der er ikke tale om mindre ændringer i kommuneplanen eller en plan på lokalt niveau. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet samt en vurdering af et 0 alternativs virkning på miljøet. Miljørapporten fremgår af et selvstændigt dokument, som er vedhæftet kommuneplantillægget. Vedhæftning udpegning_af_potentielle_omraader_til_placering_af_solenergianlaeg.pdf (570 KB) 5 / 7
Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som forslag af Hjørring byråd den 17.12.2015 p.b.v. Arne Boelt / Tommy Christiansen Borgmester Kommunaldirektør Endelig vedtaget af Hjørring byråd den xx.xx.xxxx p.b.v. Arne Boelt / Tommy Christiansen Borgmester Kommunaldirektør 6 / 7
Offentliggørelse Offentliggjort på www.hjoerring.dk/i høring den 8. januar 2016 Potentielle områder til kollektive solenergianlæg Hjørring Kommune vil gerne høre dine bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg. Høringsperioden er fra den 11. januar 2016 til 7. marts 2016. Du skal sende dine bemærkninger på mail til tmplan@hjoerring.dk eller til Teknik & Miljøområdet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring senest 7. marts 2016. Skriv gerne "Kommuneplantillæg for solenergi" i overskriften. Kommuneplantillægget Kommuneplantillægget udpeger 6 potentielle områder til kollektive solenergianlæg. Samtidig fastlægger tillægget en retningslinje for udseendet af kollektive solenergianlæg. Kommuneplantillæg nr. 44 Miljøvurdering Hjørring Kommune vurderer, at planen er omfattet af krav om miljøvurdering. Planen omfatter projekter anført på lovens bilag 3 eller 4 (bilag 4 nr. 3) ( 3, stk. 1, nr. 1) og der er ikke tale om mindre ændringer i kommuneplanen eller en plan på lokalt niveau. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet samt en vurdering af et 0 alternativs virkning på miljøet. Miljørapporten fremgår af et selvstændigt dokument, som er vedhæftet kommuneplantillægget. Miljøvurdering Klagemulighed Hjørring Kommunes afgørelser omfattet af Planloven kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål. Det kan f.eks. være vedr. kommunens afgørelse om offentlig fremlæggelse af lokalplanforslag eller vedr. kommunens afgørelse om miljøvurdering. Klagefrist til Natur og Miljøklagenævnet er den 8. februar 2016. Klagevejledning Spørgsmål Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 72336798. 7 / 7