Nr Nøgletal Beskrivelse Kend din kommune 2019 Primært baseret på regnskabstal fra år 2017. 1 Udgifter pr elev: Nettodriftsudgifter pr. 19. laveste / (OBS stigning) elev i kr. 75.243 kr. 2 Udgifter pr 0-5-årig: Nettodriftsudgifter pr. 0-31. laveste / 5-årig i hele 1.000 kr. 66,7 = 66.700 kr. 3 Udgifter til udsatte Børn og Unge: 4 Dyre anbringelser til børn og unge: Udvikling i samlede nettodriftsudgifter til udsatte Børn og Unge i pct. Nettodriftsudgifter til anbringelser i kr. pr. helårsanbragt 0-22-årig. Steget med 1,9% / placering som nr. 52 med flest udgifter. (Nr. 53 hvis Kolding er medregnet) 43. dyreste / 644.090 kr. (44. inkl. Kolding) Kend din kommune 2018 Primært baseret på regnskabstal fra år 2016. 17. laveste / 73.156 kr. 24. laveste / 63,8 = 63.800 kr. Steget med 5,1 % / Placering som nr. 21 med flest udgifter (Nr. 26 hvis de 5 kommuner uden data er medregnet) 28. dyreste / 715.875 kr. (29. inkl. Kolding) Kend din kommune 2017 Primært baseret på regnskabstal fra år 2015. 7. laveste / 71.318 kr. Steget med 5,3 % / Placering som nr. 24 med flest udgifter. (Nr. 25 hvis Kolding er medregnet.) 14. dyreste / 852.479 kr. Bemærkninger Data er ikke så anvendelige, da de er beregnet på baggrund af 10 mdr.s bogføring. Det vil sige, at det handler for meget om bogføringspraksis. Placeringen på rangstigen såvel som udviklingsprocenten afhænger af dette forhold. Mange kommuner har haft store problemer med registreringerne af anbragte i Danmarks Statistik. Så store, at VIVE i forbindelse med analysen af området i region Sjælland fravalgte at lave sammenligninger med landsniveau, da det ikke var troværdigt. Vores egne tal menes ikke at vise samme fald i priser. Nøgletallene er ikke behovskorrigeret. Det er de faktiske udgifter i de enkelte kommuner som er sammelignet uanset hvor stort behov der er. Læsevejledning: Kend din kommune rangordner kommunerne efter hvem der bruger flest penge på et område. I nøgletallene er der nogen gange skrevet at vi fx er den 19. laveste kommune det vil så sige at 18 kommuner bruger mindre end os på området, mens der omvendt er 79 kommuner der bruger mere end os. Og i nogle andre nøgletal står der fx at vi er 43. dyreste kommune her er der 42 kommuner der bruger mere end os og 55 kommuner, der bruger mindre.
5 Forebyggelse til udsatte børn og unge: 6 Udgifter til voksenhandicappede pr. 18-64-årig: 7 Længerevarende botilbud: Andel udgifter til forebyggelse og anbringelse vedr. udsatte børn og unge i pct. Nettodriftsudgifter til området for voksenhandicap mv. pr 18-64-årig i kr. Andel udgifter til længerevarende botilbud i pct. 8 Botilbud: Pris pr. borger i botilbud, forbrugsdata 1. halvår. I hele 1.000 kr. 9 Udgifter pr 65+årig på ældre: Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+årig i kr. 10 Udgifter til sundhed: Nettodriftsudgifter på hovedkonto 4 pr. 1.000 indbygger i kr. 11 Udgifter til offentlig forsørgelse: Kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i befolkningen. Årsværk til ledelse og adm. pr. 1.000 indbygger. Udgifter til central adm. i kr. pr. indbygger 12 Personale til ledelse og administration: 13 Udgifter til centraladministration: 14 Samlet sygefravær: Sygefravær målt i andel fraværsdage ift. Aktive dage. (pct.) 15 Indkøb pr indbygger: Indkøb pr. 1.000 indbygger i kr. 16 Antal leverandører: Antal leverandører pr. 1.000 indbygger. 17 Andel af fakturaer Antal indkøb under 200 under 200 kr.: kr. i pct. 18 Andel af indkøb via E- Andel e-handel pr indkøb handel i pct. 19 Udgifter til Driftsudgifter til folkebiblioteker: folkebiblioteker 14. laveste / 12. laveste / 26,3 % 26,5 % (13. inkl. Kolding) (13 inkl. Kolding) 19. laveste / 7.626,2 kr. 8. laveste / 7.257 kr. 24. laveste / 27,9 % 10. laveste / 6.894 kr. 46,43 %/. 4 med flest udgifter (5. inkl. Sorø) 3. billigste / 247,3 = 247.300 kr. 6. laveste / 30.571 kr. 20. laveste / 33.815 kr. 6. laveste / 1.169,3 kr. 5. laveste / 1.178 kr. 42. dyreste / 19.014,2 kr. 37. dyreste / 19.705 kr. 11. laveste / 33.185 kr. 8. laveste / 1.116 kr. 36. dyreste / 18.653 kr. 21. laveste / 13,9 årsværk 22. laveste / 13,9 årsværk 23. laveste / 14,0 årsværk 29. laveste / 28. laveste / 17. laveste / 5.668,1 kr. 5.326 kr. 4.854 kr. 24. højeste / 34. højeste / 39. højeste / 4,67 % 4,7 % 4,8 % (27. inkl. 3 andre) 30. laveste / 13.972 KR. 8. laveste / 50,1 leverandører 24. laveste / 22,9 % 19. højeste / 11,3 % 33. billigste / 405,9 kr. Forholdsvis troværdige tal. Regnskabstal for et helt år.
kr./indbygger 1) Hvad koster en elev i jeres kommune? 2019) Kilde: FLIS nøgletallet: Udgifter pr. elev. Nøgletallet viser de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. elev i regnskab 2017. (funktion 3.22.01, 3.22.02, 3.22.04, 3.22.06 3.22.09). 2018) Kilde: FLIS nøgletallet: Udgifter pr. elev. Nøgletallet viser de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. elev i regnskab 2014. 2017) Kilde: FLIS nøgletallet: UDG. Pr. elev til underv. Og befordring. Nøgletallet viser de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr elev. I 2015. 2) Hvor meget bruger i på dagtilbud pr. 0-5-årig i jeres kommune? 2019) Nøgletallet viser nettodriftsudgifterne for regnskab 2017 på funktionerne 5.25.10, 5.25.11, 5.25.13, 5.25.14 og 5.25.19 i 2019-pl. Antal 0-5-årige er trukket fra Danmarks Statistik. 2020) Nettodriftsudgifterne for regnskab 2016 på funktionerne 5.25.10. 5.25.11, 5.25.13, 5.25.14 og 5.25.19 i 2018-pl. Antal 0-5-årige er trukket fra Danmarks Statistik. 2017) 3) Hvordan har udgifterne til udsatte børn og unge udviklet sig? 2019) Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge fra 2017 til 2018. Begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til oktober. Der er således ikke tale om regnskabstal. De månedsvise udgiftsopgørelser baseres på data fra Danmarks Statistik. Tallene er opgjort i 2019-pl. 2018) Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge fra 2016 til 2017. Begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne I månederne januar til oktober. Der er således ikke tale om regnskabstal. De månedsvise udgiftsopgørelser baseres på data fra FLIS Samlede udg. (serv. + overfør.) pr. 0-22-år Tallene er opgjort i 2018-pl. 2017) Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge fra 2015 til 2016. Begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne I månederne januar til august. Der er således ikke tale om regnskabstal. For 2015 dækker udgifterne fkt. 5.25.17 og 5.28.20-5.25.24. I 2016 dækker udgifterne fkt. 5.28.20-5.28.25. de månedsvise udgiftsopgørelser baseres på data fra FLIS.
4) Hvor dyre er jeres anbringelser? 2019) Nøgletallet viser gennemsnitsudgiften til anbringelser, når anbringelsesudgifterne (funktion 5.28.20 og 5.28.23) divideres med antallet af helårsanbragte 0-22-årige. Dette inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner. Data for antal anbragte og udgiftsopgørelsen baseres på udgifter i regnskab 2017 i 2019-pl. 2018) Nøgletallet viser gennemsnitsudgiften til anbringelser, når anbringelsesudgifterne (funktion 5.28.20 og 5.28.23) divideres med antallet af helårsanbragte 0-22-årige. Udgifter samt antal inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner. Data for antal anbragte er fra Danmark Statistik, mens udgiftsopgørelsen baseres på udgifter i regnskab 2016 fra FLIS (2018-pl) 2017) Nøgletallet viser den beregnede gennemsnitsudgift til anbringelser, når anbringelsesudgifterne (funktion 5.28.20 og 5.28.23) divideres med antallet af helårsanbragte 0-22-årige. Såvel udgifter som antal anbragte inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner. Data for antal anbragte er fra Danmarks Statistik, mens udgiftsopgørelsen baseres på udgifter i 2014 fra FLIS (2017-pl). 5) Hvor meget satser i på forebyggelse til udsatte børn og unge? 2019) Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse (fkt. 5.28.20-5.28.24), der er anvendt på forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge (fkt. 5.28.21). Data er fra FLIS, og tallene er opgjort i 2019-pl. Data for Københavns kommune er trukket fra Danmarks Statistik. 2018) Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse (fkt. 5.28.20-5.28.24), der går til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge (fkt. 5.28.21). Alle data er fra FLIS og tallene er opgjort i 2018-pl. 2017) Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse (fkt. 5.28.20-5.28.24), der går til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge (fkt. 5.28.21). Alle data er fra FLIS og beror på udgifter i 2015. 6) Hvad er jeres udgifter til voksenhandicappede? 2019) Udgifterne til voksenhandicappede og særlige socialt udsatte er afgrænset til følgende funktioner: 5.32.32, grp. 002 og 003; 5.32.33, grp. 003 og 004; 5.32.35, grp. 001-004, 008 og 091; 5.34.40-5.35.59. 2019-pl. Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletallet kan findes i FLIS (Udg. Handicap service pr. 18-64-årige). 2018) Nøgletallet kommer fra FLIS udg. Handicap service pr 18-64-årige. Udgifterne til voksenhandicappede og særlige socialt udsatte er afgrænset til følgende funktioner: 5.32.32, grp. 002 og 003; 5.32.33 grp. 003 og 004; 5.32.35, grp. 001-004,008 og 091; 5.34.40-5.35.59.2018-pl. Det socioøkonomiske indeks er konstrueret således, at en værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnittet. En værdi under 1 betyder et lavere udgiftsbehov end gennemsnittet. 2017) Nøgletallet kommer fra FLIS udg. Handicap service pr 18-64-årige. Udgifterne til voksenhandicappede og særlige socialt udsatte er afgrænset
til følgende funktioner: 5.32.32, grp. 002 og 003; 5.32.33 grp. 003 og 004; 5.32.35, grp. 001-004,008 og 091; 5.34.40-5.35.59. 2017-pl. 7) Hvor meget fylder længerevarende botilbud i jeres udgifter? 2019) Udgifter til længerevarende botilbud er afgrænset til udgifter på funktion 5.38.50. De samlede udgifter til voksenhandicappede og særlige socialt udsatte er afgrænset til følgende funktioner: 5.32.32, grp. 002 og 003; 5.32.33, grp. 003 og 004; 5.32.35, grp. 001-004, 008 og 091; 5.34.40-5.35.59. 2019-pl. Data om kommunernes anvendelse af SEL 82a og 82b stammer fra survey gennemført af KL. 2018) 2017) 8) Har i dyre botilbud? 2019) Nøgletallet viser udgiften pr. bruger i botilbud. Nøgletallet er afgrænset til funktion 5.38.50, 5.38.51 og 5.38.52. Analysegrafen viser Udgiften pr. 1.000 18-64-årige i befolkningen. Data stammer fra Danmark Statistik. 2018). 2017). 9) Hvad er jeres udgifter til pleje og omsorg? 2019) Kilde: FLIS, nøgletallet, Udg. ældrepleje pr. 65+ årig. Udgifterne til pleje og omsorg er afgrænset til følgende funktioner:.5.32.32 (ekskl. gr. 002 003), 5.32.33 (ekskl. gr. 003-004), 5.32.34, 5.32.35 (ekskl. gr. 001-002, 008 og 091), 5.32.37.Udgifterne er opgjort i 2019-pl. 2018) Kilde: FLIS, nøgletallet, Udg. ældrepleje pr. 65+ årig Udgifterne til pleje og omsorg er afgrænset til følgende funktioner:.5.32.32 (ekskl. gr. 002 003), 5.32.33 (ekskl. gr. 003-004), 5.32.34, 5.32.35 (ekskl. gr. 001-002, 008 og 091), 5.32.37. Udgifterne er opgjort I 2018-pl og B18-opgaveniveau) 2017) Kilde: FLIS, nøgletallet, Udg. ældrepleje pr. 65+ årig. Udgifterne til pleje og omsorg er afgrænset til følgende funktioner:.5.32.32 (ekskl. gr. 002 003), 5.32.33 (ekskl. gr. 003-004), 5.32.34, 5.32.35 (ekskl. gr. 001-004, 008 og 091), 5.32.37.Udgifterne er opgjort i 2017-pl og B17-opgaveniveau. 10) Hvor meget bruger jeres kommune på sundhed? 2019) Nettodriftsudgifterne på hovedkonto 4 (ekskl. Fkt. 4.62.81) og indbyggertal fra FLIS for 2017. 2018) Nettodriftsudgifterne på hovedkonto 4 og indbygger tal er fra FLIS. 2017) Nettodriftsudgifter og indbyggertal er fra FLIS. Udgifterne er afgrænset til hovedkonto 4, ekskl. Fkt. 4.62.81 i 2015. 11) Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse?
2019) Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i befolkningen. (16-66 år) i kr. (19-pl) Data er fra 2017. Kilde: Danmark Statistik og de kommunale regnskaber for 2017. 2017) Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i befolkningen. (16-66 år) i kr. (18-pl) Data er fra 2016. Kommunerne er inddelt i klynger på tværs af ydelser. Kilde: De kommunale regnskaber og Danmarks Statistik. 2017) Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse pr. person i befolkningen. (16-66 år) i kr. (17-pl) Data er fra 2015. Kommunerne er inddelt i klynger på tværs af ydelser. Kilde: De kommunale regnskaber og Danmarks Statistik. 12) Hvor meget personale bruger i på ledelse og administration? 2019) Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk) og basere på særudtræk fra KRL. Personalet er afgrænset til overenskomstansatte og tjenestemænd samt ansatte i fleksjob. Institutioner mv. der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke. Indbyggertallet er fra FLIS og opgjort pr. 1 januar 2018. Kilde: FLIS. 2018) Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk) og basere på særudtræk fra KRL. Personalet er afgrænset til overenskomstansatte og tjenestemænd samt ansatte i fleksjob. Institutioner mv. der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke. Indbyggertallet er fra FLIS og opgjort pr. 1 juni 2017. Kilde: KRL og FLIS. 2017) Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk) og basere på særudtræk fra KRL. Personalet er afgrænset til overenskomstansatte og tjenestemænd samt ansatte i fleksjob (½ vægt). Institutioner mv. der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke. Indbyggertallet er fra FLIS og opgjort pr. 1 juni 2016. Kilde: KRL og FLIS. 13) Hvad er jeres udgifter til central administration? 2019) FLIS-nøgletallet Hovedfkt. 0645 adm. orgn. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter på hovedfunktion 6.45 i 2017. Tallet er opregnet til 2019-pl. 2018) FLIS-nøgletallet Hovedfkt. 0645 adm. orgn. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter på hovedfunktion 6.45 i 2016. Tallet er opregnet til 2018-pl. I analysen indgår desuden FLIS-nøgletallet Decentrale adm. udgifter (grp.200). 2017) FLIS-nøgletallet Hovedfkt. 0645 adm. orgn. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter på hovedfunktion 6.45 i 2015. Tallet er opregnet til 2017-pl. 14) Hvor højt er jeres medarbejders sygefravær? 2019) Kilde: FLIS-nøgletallet Sygefravær i alt, pct.. Tallet er opgjort som sygefraværsprocenten baseret på fraværskategorierne sygefravær (SY) og tilskadekomst (TT). Det samlede antal fraværsdage og det samlede antal aktive dage er beregnet ud fra et dagsværksprincip, og tallet inkluderer tjenestemænd, overenskomstansatte og elever. Sygefraværsprocenten er derefter beregnet som antallet af fraværsdage
i forhold til antallet af aktive dage. 2018) Kilde: FLIS-nøgletallet Sygefravær i alt, pct.. Tallet er opgjort som sygefraværsprocenten baseret på fraværskategorierne sygefravær (SY) og tilskadekomst (TT). Det samlede antal fraværsdage og det samlede antal aktive dage er beregnet ud fra et dagsværksprincip, og tallet inkluderer tjenestemænd, overenskomstansatte og elever. Sygefraværsprocenten er derefter beregnet som antallet af fraværsdage i forhold til antallet af aktive dage. 2017) Kilde: FLIS-nøgletallet Sygefravær i alt, pct.. Tallet er opgjort som sygefraværsprocenten baseret på fraværskategorierne sygefravær (SY) og tilskadekomst (TT). Det samlede antal fraværsdage og det samlede antal aktive dage er beregnet ud fra et dagsværksprincip, og tallet inkluderer tjenestemænd, overenskomstansatte og elever. Sygefraværsprocenten er derefter beregnet som antallet af fraværsdage i forhold til antallet af aktive dage. 15) Hvor meget køber i ind for pr. indbygger? 2019) Dette og de følgende tre nøgletal beror på kommunernes fakturadata fra 2017. 84 ud af 90 kommuner, der er en del af indkøbsdatasamarbejdet i SKI, har godkendt at vise udvalgte indkøbsdata. Kommunerne har hver især valideret data, hvilket kan betyde forskelle i datavalideringen. Nøgletallene kan på overordnet niveau anvendes til at sammenligne kommunerne og give anledning til at analysere egne indkøbsdata yderligere. Dette nøgletal er beregnet pda. Kommunernes samlede køb af varer og tjenesteydelser i 2017. 2018). 2017). 16) Hvor mange leverandører har i pr. 1.000 indbygger? 2019) 84 ud af 90 kommuner, der indgår i indkøbsdatasamarbejdet i SKI, har givet tilladelse til at vise udvalgte indkøbsdata. Det unikke antal leverandører af varer og tjenesteydelser i 2017 for hver kommune er holdt op imod indbyggertallet. 2018). 2017). 17) Hvor stor en andel af jeres fakturaer har en værdi på under 200 kr.? 2019) 84 ud af 90 kommuner, der indgår i indkøbsdatasamarbejdet i SKI, har givet tilladelse til at vise udvalgte indkøbsdata. Nøgletallet opgør andelen af kommunernes fakturaer for køb af varer og tjenesteydelser i 2017 med en værdi på under 200 kr. holdt op imod det samlede antal fakturaer i 2017. 2018). 2017).
18) Hvor stor en andel af jeres indkøb er E-handel? 2019) 84 ud af 90 kommuner, der indgår i indkøbsdatasamarbejdet i SKI, har givet tilladelse til at vise udvalgte indkøbsdata. Nøgletallet opgør andelen af kommunernes fakturaer for køb af varer og tjenesteydelser i 2017 med en værdi på under 200 kr. holdt op imod det samlede antal fakturaer i 2017. 2018). 2017). 19) Hvor mange penge bruger i på jeres folkebiblioteker? 2019) Kilde: FLIS-nøgletallet Hovedfkt 0332 - Folkebiblioteker. Tæller består af regnskabstal fra 2017 og nævner består af folketallet Pr. 1 januar 2017. 2018). 2017).