Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-17 Dato: 17-2-2017 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. februar 2017 Regnskab for 2016 Der bliver ikke lavet noget økonomioverblik, som viser regnskabsresultatet for 2016, da regnskabet ikke er endeligt opgjort endnu. Der vil i stedet blive fremlagt et foreløbigt regnskab på byrådets temadag d. 27. februar. Det endelige regnskab behandles i Økonomiudvalget d. 18. april og i Byrådet d. 25. april. Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. januar 2017 for 2017. Forbrugsprocenten for samme tid sidste år, svarer til januar måneds udgifter i 2016 i forhold til de samlede udgifter i 2016. Side 1 af 5
Forbrugsprocenten på nettodriftsudgifterne er 7,5%, hvor den sidste år var 7,9%. Det er for tidligt at konkludere noget, men det kan indikere, at der kan blive et mindreforbrug på driften i 2017. Forbrugsprocenten i januar måned er målt i forhold til det oprindelige budget, idet der endnu ikke er bevilget overførsler fra sidste år, så der er altså tale om at forbrugsprocenten kan antyde at det kan blive et mindreforbrug af det ordinære budget for 2017, før overførsler fra 2016. Det er mest relevant at sammenligne forbrugsprocenten for samme tidspunkt sidste år, da udgifterne ikke fordeler sig ligeligt på alle årets 12 måneder. Man kan sammenligne med sidste års forbrugsprocent uanset om budgettet sidste år blev overskredet eller ej. Forbrugsprocenten for sidste år viser hvordan udgifterne fordelte sig over året. Hvis samme forbrugsmønster gentager sig i indeværende år, må det forventes at budgettet overskrides, hvis forbrugsprocenten overskrider den tilsvarende fra sidste år. Omvendt kan der forventes et mindreforbrug, hvis forbrugsprocenten er lavere end sidste år. På anlæg var forbruget ekstraordinært højt i januar måned 2016, idet Næstved har tilbagekøbt vejlys fra NK-forsyning for 29,5 mio. kr. I januar måned 2017 er der overhovedet ikke afholdt anlægsudgifter tværimod er der en nettoindtægt på 172.000 kr. Nederst i økonomioverblikket er der en tabel med forbrugsprocenter pr. politikområde. Hertil er knyttet kommentarer til politikområder med afvigende forbrugsprocenter. Likviditetsudviklingen Prognosen for 2017 forventer en ultimo beholdning i 2017 på 160 mio. kr. Kassebeholdningen forventes dermed at falde med 15 mio. kr. i 2017, svarende til det budgetterede underskud. Gennemsnitslikviditeten ved udgangen af januar 2017 er på 341 mio. kr. Denne måneds prognose forventer en gennemsnitslikviditet ultimo 2017 på ca. 440 mio. kr. Likviditeten opgøres ekskl. deponerede midler. Deponerede midler Kavo, udlodning (frigives over 10 år) 0,091 NK-forsyn, udlodning (frigives over 10 år) 33,906 Spildevandsforsyning, forsyningssekretariat 0,266 (frigives over 10 år) I alt pr. dags dato 34,263 I figur 2 vises den faktiske udviklingen i likviditeten beregnet efter kassekreditreglen samt prognosen til og med 2017. Definition af kassekreditreglen: Ifølge kassekreditreglen, der fremgår af 9 i lånebekendtgørelsen for kommunerne, skal saldoen på kassebeholdningen og kassekredit, set i gennemsnit over de sidste 365 dage, altid være højere end 0. Side 2 af 5
2015 2016 Mio. kr. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kassekreditsaldo 184 186 190 191 196 210 223 237 252 267 285 304 320 2017 Mio. kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Kassekreditsaldo 342 360 378 393 407 418 428 435 440 443 444 443 2015 2016 Mio. kr. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ultimo Likviditet -6-86 10 57 151 127 130 43 183 201 208 195 175 2017 Mio. kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Ultimo Likviditet 146 216 245 314 265 243 130 244 237 218 180 160 Side 3 af 5
Forbruget i 2017 pr. politikområde på driften Sammenligning med sidste års forbrugsprocent Man kan sammenligne med sidste års forbrugsprocent uanset om budgettet sidste år blev overskredet eller ej. Forbrugsprocenten for sidste år viser hvordan udgifterne fordelte sig over året. Hvis samme forbrugsmønster gentager sig i indeværende år, må det forventes at budgettet overskrides, hvis forbrugsprocenten overskrider den tilsvarende fra sidste år. Omvendt kan der forventes et mindreforbrug, hvis forbrugsprocenten er lavere end sidste år. Kommentarer til forbrugsprocenterne Samlet er forbrugsprocenten lavere end sidste år, men der er politikområder, hvor forbrugsprocenten er højere end sidste år, hvilket er mere end opvejet af andre politikområder hvor forbruget er lavere end sidste år. Side 4 af 5
I SAO-projektet er det besluttet at fremrykke en lang række interne afregninger til januar måned. Det gør at de budgetansvarlige har fuldt overblik over årets udgifter til IT, Husleje, administrationsbidrag og tilsvarende har de budgetansvarlige for indtægterne overblik over årets indtægter. Denne ændring betyder, at der er en højere forbrugsprocent på de politikområder der skal betale de interne udgifter, mens der er en lavere forbrugsprocent på de områder der modtager interne indtægter. På Handicap er forbrugsprocenten høj. Det skyldes dels fremrykning af interne afregninger overhead af salg af pladser og IT-udgifter. Men det skyldes også, at der endnu ikke er overført midler fra ældreområdet til handicapområdet. Omsorgsudvalget overførte 11 mio. kr. fra ældreområdet til handicapområdet til dækning af merudgifterne på handicapområdet i 2016. Udvalget har også besluttet at tilføre handicapområdet et beløb i 2017, som er finansieret af ældreområdets selvforvaltningsoverførsel fra 2016. Overførslerne er endnu ikke genbevilget og derfor er der heller ikke tilført yderligere budget til handicapområdet endnu. På Ældreområdet er forbrugsprocenten meget lav og kan indikere at det lave forbrug der har været på ældreområdet i både 2015 og 2016 fortsætter i 2017. På Børn og Unge er forbrugsprocenten også meget høj. Her skyldes en meget stor del fremrykning af interne afregning af overhead af salg af pladser, IT-udgifter og husleje. Børneog Skoleudvalget besluttede ved budgetbehandlingen sidste år, at der skal tilføres Børn og Unge 3 mio. kr. fra Undervisning (2 mio. kr.) og Dagpasning (1 mio. kr.) til dækning af udfordringer på Børn og Ungeområdet i 2016 og 2017. Beløbet kan ikke dække merforbruget i 2016 som blev på 6 mio. kr. Merforbruget i 2016 overføres til 2017. På Sundhed er der også en meget høj forbrugsprocent. En meget stor del skyldes fremrykkede interne afregninger og fremrykket betaling af leasingydelse på hjælpemidler. Side 5 af 5