PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER



Relaterede dokumenter
Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation.

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Introduktion til undervisningsdesign

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Læremidler og fagenes didaktik

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

Efteruddannelsestilbud

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april Ny organisationsstruktur

Formativt evalueringsskema

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Årsplan Samfundsfag 9

Lærervejledning til MindTalk

Socialpædagogisk kernefaglighed

11.12 Specialpædagogik

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Vejledning af eleven

LÆRERUDDANNELSEN UCSJ

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Mål og evaluering i børnehøjde

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Individuel studieplan

Idræt - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

færdigheds- og vidensområder

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Kompetencemål for Madkundskab

Skabelon for læreplan

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Læreplan Identitet og medborgerskab

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Forskellige formative feedback forståelser.

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Modulbeskrivelse - Modul 4

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Ledelse af læringsmiljøer

Søren Gyring-Nielsen Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Handicapbegrebet i dag

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Pædagogisk referenceramme

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Transkript:

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet?

EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling af elevarbejder der komponeres, samles og udvælges af eleven selv. Den viser elevens indsats, fremskridt og præstationer over en tidsperiode. Samlingen indbefatter endvidere elevens egen refleksion og selvvurdering i forbindelse med såvel udvælgelse af arbejder som læreprocesser. Ellen Krogh - En definition der bygger på en forståelse af viden og læring som noget individuelt, der foregår inde i hovedet på eleven som kognitive konstruktioner.

PRODUKTIONSSKOLERNES FORSTÅELSE AF VIDEN OG LÆRING? Læringen foregår i et etableret praksisfællesskab, hvilket kræver elevernes aktive deltagelse Det grundlæggende kendetegn er praktisk arbejde og produktion af varer der afsættes på markedsvilkår. Deltagerne bliver gennem produktionen bundet til nogle fælles mål og gennem dette etableres personlig status og identitet. - en forståelse af viden og læring der bygger på at læring sker gennem deltagelse i et fællesskab og viden er situeret og knytter sig til det fællesskab.

2 PERSPEKTIVER PÅ LÆRING OG VIDEN Læringsteori Videnssyn Konstruktivistisk/ kognitivt perspektiv Sociokulturel perspektiv Viden bygger på fornuftsmæssig Viden er situeret og knytter sig til det erkendelse kulturelle fællesskab Læringssyn Viden konstrueres gennem opbygning af mentale skemaer i en individuel kognitiv proces Dekontekstualisering. Læring sker i et samspil mellem individet og det sociale miljø og knytter sig til konteksten og udviklingen af identiteten. Læringsprincipper Selvregulering, selvovervågning, ansvar for egen læring. Støtte til udvikling af kompleksitet i mentale skemaer. Mesterlæreprincipper, etablering af praksisfællesskaber, hvor brug af værktøjer og deltagelse er centralt. Evalueringsprincipper Formative principper med opmærksomhed på metakognition og forståelse af generelle principper. Formativt integreret i læreprocesserne, opmærksomhed på deltagelse og brug af værktøjer.

HVAD BETYDER DET I PRAKSIS Hvordan planlægger man arbejdet med indholdet i portfolio i forhold til KUU? Skal man inddrage portfolio mens man arbejder i praksis? Er portfolio-arbejdet, noget der er trukket ud af praksis? Er det tænkt som et individuelt læringsredskab? Er det tænkt som noget KUU-eleverne er fælles om? Er portfolio noget man skal lære, eller skal man lære gennem portfolio? Hvordan inddrager man refleksionen?

REFLEKSION OVER PRAKSIS ER VIGTIG FORDI Skaber mulighed for at være forstyrrende i forhold til egen praksis, således vi kan undgå skæve erfaringsrum Skaber mulighed for at flytte viden fra den ene kontekst til den anden - transfer

PRODUKTIONSSKOLERNE KAN VÆRE UDFORDRET PÅ AT: Refleksion ofte betragtes som en akademisk disciplin Refleksion ofte knytter sig til skriftlighed Refleksion ofte betragtes som modsætning til handling Refleksion kræver et særligt rum der skal være plads til

GENNEM PORTFOLIO KAN VI FLYTTE REFLEKSIONEN FRA AT VÆRE I NUET TIL AT HANDLE OM NUET - SPEJLE NUET

REFLEKSIONSØVELSE Brug 2 minutter på at reflektere over Hvordan vi inddrager refleksion i portfolio? Formulér en dækkende sætning på skrift Erfaring uden refleksion er blind og refleksion uden erfaring er tom (Wackerhausen 2008)

DIALOGEN SOM REFLEKSIONSREDSKAB I PORTFOLIO Gennem dialogen øger vi refleksionsrummet. Ved at bruge dialogen som refleksionsredskab, kan vi imødekomme nogle af de udfordringer der er ved at betragte refleksion som en akademisk disciplin. Dialogen med: Underviserne De medstuderende Kolleger Dialogen som bindeleddet mellem de individuelle mentale processer og de sociale læringsaktiviteter.

Collection Reflection Dialogen som bindeleddet Selection

MINE KONKLUSIONER o Bring ved hjælp af portfolio forstyrrende elementer ind i din og elevens praksis der kan bidrage til øget refleksionsniveau o Brug portfolio som et samlingspunkt i KUU, lige såvel som individuelle beskrivelser af elevens forløb og mål o Lad dialogen blive rammen for elevernes refleksioner o Tænk portfolio som rammen for KUU ikke som et særskilt element