Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen 10.11.14 - Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd



Relaterede dokumenter
Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Kultur- og Fritidspolitik

Puls, sjæl og samarbejde

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden Ringkøbing

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Godt liv på landet i fremtiden

På forkant med fremtiden

Storbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger

Politik for seniorliv

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

SUNDHEDSPOLITIK

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Velkommen til Ghetto Bingo!

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Foreninger i Ryde-Stendis. RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

I Assens Kommune lykkes alle børn

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?

Kløften mellem land og by vokser

Spørgsmål og svar om genhusning

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

LAG Struer beretning 2011

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Notat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9.

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Udvikling i din by GUDUM

LAG Budget Ansøgers egenfinansiering*

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Erhvervs- og turismestrategi

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Fremtidens almene bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

LAG MANK Den Lokale Aktions Gruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg

Ældrepolitik Center for Ældre

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Småøernes Aktionsgruppe

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

TRYGGE BOLIGOMRÅDER BEBOERNES STEMME NYBORG STRAND, DEN 4. NOVEMBER 2012 CHRISTIAN SKOV FREDERIKSEN ODENSE BYRÅD TRYGBY, ODENSE BOLDKLUBBEN B.

Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Tendenser på boligmarkedet

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Kultur- og fritidspolitik

Svømmeklubben Tempo og Vejle Svømmeklub Triton fusionerer til: Vejle Svømmeklub. (Arbejdstitel)

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Referat visionsseminar 2013

Udviklingsplan Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Strategi bolig med nærhed

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Personalepolitisk grundlag

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

En ny vej - Statusrapport juli 2013

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Udfordringer ved udkantsproblematikken

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

GIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Odder Kommunes vision

Transkript:

Fællesskab giver nærmiljøet værdi

Steen Hjorth 60 år tilfreds efterlønner Bl.a formand for Mesinge Sogns Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd Bor i Midskov på Hindsholm, Kerteminde Kommune

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Fællesskab det at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed Nærmiljø de nære fysisk omgivelser eller sociale rammer, som et menneske eller en gruppe af mennesker færdie og lever i, i modsætning til det omgivende samfund set i et større perspektiv Afgrænset geografisk område, fx en landsby eller en bydel Værdi det som noget beløber sig til i penge eller et andet betalingsmiddel genstand eller materielt gode der vurderes højt, som regel fordi det kan indbringe mange penge ved salg grad af betydning, vigtighed, nytte eller virkning som tillægges noget eller nogen kvalitet eller ideal som vurderes højt Den Danske Ordbog Ordnet.dk

Hvad skal der, efter jeres mening, til for at få et godt (senior)liv i landsbyerne? Muligheder for at understøtte eksisterende og kommende netværk i landsbyer uanset hvem der er disses målgrupper og hvad de beskæftiger sig med. Spændende, levende og tilgængelige netværk er attraktive for borgere i en landsby. Kommunen (blandt andre) kan være med til at understøtte fælleskaberne og skabe relationer mellem disse. Gode transportmuligheder kan være en forudsætning for, at man kan gøre brug af fællesskaberne. Hvad er vigtigst for, at I som ældre vil blive boende i nærmiljøet? Mulighed for en passende bolig Mulighed for at omsætte boliger, herunder finansiering Fleksible transportmuligheder Sociale realtioner/fællesskaber, som giver nærmiljøet værdi. F.eks. multihus/mødested 5 fynske koordinerende landdistriktsråd Fåborg-Midtfyn, Assens, Nordfyn, Nyborg og Kerteminde

Johansen Pia Heike og Eskildsen K. (2008) 68 landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst i perioden 1997-2007: En undersøgelse af faktorer, der kan forklare den positive befolkningsudvikling i yderområders landsbyer. Borgerne siger, at det væsentlige for tilflytning er: Infrastruktur (gode veje, gode busforbindelser) Natur (beliggenhed i naturskønt område og at naturen er tilgængelig. Natur/vand er vigtige vækstfaktorer Samarbejde, engagement og netværk (lokale projekter ) Landsbyen er der, hvor man bor Servicefaciliteter (private/offentlige) er vigtige. Skaber uformelle mødesteder og giver fælleskabsfølelse Fællesskab er næstenaldrig årsag til flytning til landet (det er natur og lave huspriser). I takt med at man bor i landsbyen, oplever man fællesskab og vægter den højt. Fællesskab er derfor en fastholdelsesstrategi.

Pia Heike Johansen, Thomas Lund Chandler: 68 landsbyer 5 år efter (2014) Fortsat befolkningstilvækst i 13 landbyer + er: øget fokus på de frivillige engagement i landsbyerne og styrket lokal identitet - er: længere til kommunale og private services, øget fraflytning (men ikke nødvendigvis fra landsbyerne!!), mangel på arbejdspladser, presset boligmarked HVAD KENDETEGNER DE 13 LANDSBYER MED FORTSAT VÆKST? Naturen og ikke mindst adgangen hertil er stadig det vigtigste (giver øget livskvalitet) Den lokale infrastruktur for børn, unge og ældre uden bil er vigtig Man vil gerne organisere sig - og gerne på nye måder/lystdrevne aktiviteter (livskvalitet, fællesskaber, dynamisk hverdag, stolthed De sociale medier spiller en større rolle

Hvad kan fællesskabet? - og kan det give nærmiljøet værdi? (Grad af betydning, vigtighed, nytte eller virkning som tillægges noget eller nogen eller en kvalitet eller et ideal som vurderes højt) Kan skabe liv / levende landsbyer Fastholde borgere Brande landsbyer (skabe opmærksomhed/interesse) Livskvalitet Stolthed Netværk Sociale relationer Så svaret er et rungende Lokal udvikling Basis for servicefaciliteter JA!!!

MEN Hvis vi gør det, vi altid har gjort får vi de resultater, vi altid har fået!! Hvis vi vil opnå andre resultater må vi gøre tingene på en anderledes måde!! Beboerne i landsbyerne kan gøre meget selv - men andet skal vi have hjælp til!!!

F.eks. hjælp fra stat og kommune til løsning af opgaver som Udfordre/ændre planlov og strandbeskyttelseslinjer Sikre adgang til natur og landskab (stier, cyklestier, cykleveje, skiltning ) Sikre øget mobilitet for unge og ældre uden bil (telebusser (også tidligt og sent), uddannelsesbusser, flexbusser..) Fastholdelse af basale servicefaciliteter (skabe sikkerhed for ) Skabe bedre rammer for fællesskaber (økonomi, mødesteder.) Involvere borgere i udvikling af udviklingsplaner for de enkelte landsbyer Involvere borgere i udvikling og implementering af landsbypolitikker Inddrage borgere i den politiske hverdag (ex. forhøringer, øget dialog..)

Hvad kan landsbyerne selv gøre? Pleje, udvikle (afvikle!!) og etablere fællesskaber (organiserede/sagsorienterede uorganiserede/samværsorienterede). Gerne mere fleksible fællesskaber. Bruge sociale netværk Samarbejde om udviklingsplaner for de enkelte landsbyer Gøre det vi er gode til og samarbejde (ikke konkurrere) med nabolandsbyer Sætte fokus på natur og adgang hertil (stier, de gode fortællinger.) Involvere sig i/tage initiativ til lokale projekter Alternativ infrastruktur (pendlerordninger, samle-op-ordninger, landsbydelebiler..) Servicefaciliteter (Købmandens Venner, vareudbringningsordninger, indkøbsordninger, skolens venner, vedligeholdelsesholdet.)

Pia Heike Johansen, Thomas Lund Chandler: 68 landsbyer 5 år efter (2014): Respondenternes stemmer i rapporten er mest af alt vigtige, fordi de peger på hverdagslandsbylivet som et levende og bæredygtigt alternativ til hverdagsbylivet. Land- og bylivet italesættes af respondenterne overvejende som to levemåder, der supplerer hinanden, snarere end som to levemåder, der står i kontrast til hinanden. Vi må derfor i fællesskab sætte fokus på LEVENDE LANDSBYER som de små fællesskaber i det store fællesskab velfungerende miljøer, hvor det er attraktivt at bo for alle generationer hele livet stabile og kreative fundamenter for et aktivt arbejds- og fritidsliv ( for beboere, mindre erhverv og turister) steder med let adgang til gode natur- og kulturoplevelser steder, der er værd at gæste mere end én gang steder, der er værd at være en del af

Levende landsbyer = liv, livskvalitet.. Liv, livskvalitet. Er det ikke noget med en grad af betydning, vigtighed, nytte eller virkning som tillægges noget eller nogen?? Kvalitet eller ideal som vurderes højt?? Altså FÆLLESSKABET GIVER NÆRMILJØET VÆRDI

Tak for jeres opmærksomhed