Set the stage. Jacob Madsen - Jam@ucn.dk



Relaterede dokumenter
Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

SUNDHEDSPOLITIK

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Organisatorisk Innovation

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Kvalitet i regionerne

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Diffusion of Innovations

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Usability-arbejde i virksomheder

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Anne Illemann Christensen

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

De 21. Århundredes kompetencer i en dansk uddannelseskontekst. Professor Ole Sejer Iversen Aarhus

Velfærdsteknologi er positivt

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Ældrepolitik Center for Ældre

Det handler om respekt

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

TENDENSER I TEKNOLOGIUDVIKLINGEN

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Idealet. Virkeligheden

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Hvad er Pervasive Healthcare?

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Målet med at måle. It og kompetencer i målingens tidsalder

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

Implementering af smartphones og nyt nødkaldssystem i Social Omsorg, Hedensted Kommune

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Kirsten 47 år:: Støt demente og pårørende Nis Peter Nissen

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Observationer af personer

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

FORSTÅ FREMTIDEN? 28. november, Anders Kofod-Petersen Vicedirektør, Alexandra Instituttet Professor, NTNU

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Designanvendelse i detalje & optimering

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Diplomingeniør i Sundhedsteknologi

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Aktivitetsvidenskab -

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Tjekliste til screening og potentialevurdering af digitale værktøjer til brug i psykiatrien i Region Syddanmark

Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

Hvad er velfærdsteknologi? Eksempler og overvejelser

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Idræt, handicap og social deltagelse

Pervasive Healthcare

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Monaco 31. marts 2011

Transkript:

Set the stage

The fish will be the last to discover water!

Scenen er sat En verden under konstant forandring. Det måde vi plejer at gøre tingene på, bliver der hele tiden sat spørgsmålstegn ved. Nye teknologier gør, at vores arbejdssituation og produktion ændres. Nye behov opstår, og gamle forgår. At skabe bro mellem noget nyt og gammelt, uden af skabe for stor usikkerhed.

Teknologi og samfund Digital strategi og borgerpolitik Social innovation i kommunerne Velfærds- og sundhedsteknologiske foresights Service innovation og forretningsudvikling Bæredygtig teknologier og regional udvikling Strategi og forretningsudvikling

Definition af begrebet velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af borgere, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. (Kilde: www.hmi.dk 2012.) Både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv Også en betydelig signalværdi, da begrebet dækker over en forventning om øget velfærd.

KL Notat (2013) - Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi Økonomi og politik Organisationen Medarbejderne Borgere som brugere Teknologi Lovgivning og rammevilkår a. Manglende kritisk masse, til at høste forventet gevinster. b. Udfordringer i forhold til realisering af gevinster. c. Omkostninger forbundet med anskaffelse og drift af velfærdsteknologi. d. Ressourcetung implementeringsproces. e. Manglende kritisk masse og data på området til at evaluere fast brug af velfærdsteknologier. f. Politikere som frontløbere g. Kommunerne har ikke nok kendskab til egne forhold h. Dårlig planlægning og kommunikation. i. Risiko for at de enkelte kommuners erhvervspolitikker bliver indbyrdes konkurrerende.

KL Notat (2013) - Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi Økonomi og politik Organisationen Medarbejderne Borgere som brugere Teknologi Lovgivning og rammevilkår a. Teknologierne bliver ikke evalueret. b. Teknologierne er grimme, pladskrævende og ikke anvendelsesorienteret, hvilket kan skabe udfordringer i private hjem. c. Manglende forståelse/kendskab til teknologierne og hvordan de bedst anvendes i praksis, hos både medarbejderne og borgerne. d. Internet dækning

Forskellige typer af velfærdsteknologi Tryghedssystemer som alarmer, sensorer og gpssystemer. Teknologiske løsninger som fx robotstøvsuger, toiletter med skylle- og tørrefunktion, lifte, vaskerobotter, intelligente senge og spiserobotter. Sociale robotter som sælen Paro, der kan reagere på bevægelser og give lyde. Telemedicin, hvor data udveksles mellem fagpersoner og fjernmonitorering, der kan omfatte selvmonitorering og monitorering

Teknologiske muligheder Implementering af ny teknologi påvirker og påvirkes af borgeren, medarbejderen og samfundets værdier, normer og økonomi. Vellykket implementering af ny teknologi afhængig af, at slutproduktet imødekommer behov og ønsker. At slutbrugerne involveres fra start til slut i processen

Teknologiske muligheder Nuanceret forståelse af forholdet mellem de pågældende teknologier og de praksisser og organisatoriske sammenhænge, hvori de skal anvendes. Socio-teknisk infrastruktur: Hensyntagen til og i samspil med eksisterende socio-kulturelle og materielle strukturer eksempelvis i borgernes hjem og hverdagsliv.

Teknologiske muligheder Ved meningsinnovation, sikrer man, at det nye rent faktisk også virker for alle brugere. Sikre, at de forandringsprocesser, implementeringen af teknologi sætter i gang og gennemfører, tager udgangspunkt i menneskers hverdagsliv, i menneskers holdninger, handlinger, behov og vaner. Centralt, at de forandringer, teknologien er med til at skabe, virker og giver mening i hverdagen for brugeren af teknologien.

Teknologiske muligheder Teknologien skal være meningsfuld for alle, der bliver berørt af den. At finde og fremme sund fornuft og bevare etikken, når man udvikler teknologi der er tiltænkt en afgørende rolle i menneskers liv, hverdag og for deres sundhed. Kaye, H et al, 2008: Tydelig polarisering i brugen af teknologiske hjælpemidler i hverdagslivet. Sundhedsstyrelsen: Markant social ulighed i brugen af forskellige teknologier i hverdagslivet - jo længere uddannelse og jo større indtægt, des større er muligheden for at personen kender og bruger teknologisk udviklede hjælpemidler for at fremme aktiv deltagelse i samfundslivet og fremme egen sundhed.

Når teknologien ikke er tilpasset den enkelte Hovedsageligt unge i overgangen til voksenlivet samt voksne i den arbejdsdygtige alder, der bliver udfordret i at finde og anvende teknologi som middel til at være aktiv deltagende i samfundet og engageret i egen sundhed. Kan forsinke eller begrænse vellykkede overgange til uafhængighed, fuld deltagelse i samfundslivet og engagement i egen sundhed. Johnson et al, 2003

Fx mobile teknologier med et sundhedsfremmende sigte på vægttab It is not enough to show that a wireless reminder technology results in some dietary changes. We need to know whether those dietary changes translate into sustained weight loss. Mobile teknologier som sms support har været effektive for at hjælpe folk holder op med at ryge, men effekten har tendens til at falme over tid. Robert et al, 2013

Implementering Implementering (en implementation) = Udførelsen af en ide, en plan eller en strategi i praksis. Anvendes som begreb om den proces, som en beslutning gennemløber fra vedtagelse til gennemførelse. Hvor en bruger af en ydelse eller et produkt gøres i stand til at bruge det der skal bruges (implementeres).

Hvad handler implementering om? (et kort nedslag i litteraturen) Implementering handler om at skabe en forandring. Implementering handler om at etablere en forandring og sikre stabilitet i den nye tilstand. Gennemførelse af forandringen og få den til at holde ved at træne brugerne og hjælpe dem med at udvikle procedurer der understøtter forandringen. Implementering handler om at etablere en forandring og opbygge organisationens evne til at fortsætte med at udvikle sig selv. Arbejde med at integrere forandringer i den nuværende praksis kombineret med en åbenhed overfor fremtidige forandringer. Den nye tilstand er ikke et endemål I sig selv.

Hvorfor har vi fokus på implementering? For at gøre det rigtige! (Eller fordi vi gerne vil gøre det rigtigt)

Implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Center for Arbejdsliv ved Teknologisk Institut

Hvad er det så der skal gøres rigtigt?

Teknologifix eller fix med teknologi? Hvilket spørgsmål er rigtig implementering svaret på?

Referencer Sundhedsstyrelsen. Fakta om ulighed i sundhed [Internet] [cited 2013 august 20]; Available from: http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/social%20ulighed%20i%20sundhed.aspx Hansen, Thomas R. Strings of Experiments - Looking at the Design Process as a Set of Socio-Technical Experiments. Proceedings of the ninth Participatory Design Conference 2006 (2006). Centre for Pervasive Healthcare. Department of Computer Science, University of Aarhus. [Internet] [cited 2013 august 20]; Available from: http://sistemas-humano-computacionais.wdfiles.com/local--files/capitulo%3aredes-socio-tecnicas/p1-hansen.pdf Wilcock, A. An Occupational Perspective of Health. 2 nd.ed. USA. SLACK Incorporated; 2006. Antropologerne. Innovation skal give mening. 2013. [Internet] [cited 2013 august 20]; Available from: http://www.antropologerne.com/innovation-skal-gi-mening/ Bogner, Alexander. The Paradox of Participation Experiments. Science, Technology, & Human Values, 37(5) 506-527. (2012) Johnson, Kurt L. PhD, Brian Dudgeon, PhD, Carrie Kuehn, ivlpih, and Wiiiiam Waiker, MD: Assistive Technology Use Among Adolescents and Young Adults With SpinaBifida, American journal of Puplic Health, feb 2007 Robert M. Kaplan and Arthur A. Stone. Bringing the Laboratory and Clinic to the Community: Mobile Technologies for Health Promotion and Disease Prevention. Annual Review of Psychology, Vol. 64: 471-498). 2013. Harmon, M. M. & Mayer R. T. (1986): Organization Theory for Public Administration, Boston og Toronto, Little, Brown and Company. Hjern, B. & Porter, D. O. (1981): Implementation structures: A new unit of administrative analysis, i Organization Studies, 2, 3, 211-227. Kjeldsen, John Ibsen (1986): Strategier for implementering af edb-baserede konstruktions-og produktionsteknologier i virksomheder March, James G. & Olsen, Johan P. (1989) Rediscovering Institutions organizational basis of politics: The The Free Press. Merton, R. K. (1948. Social Theory and Social Structure. New York: The Free Press. Nielsen, Vibeke Lehmann m.fl. (2008) Implementering af politik Isbn: 9788776755904 Palumbo, D. J. & Calista, D. J. (1990): Implementation and the Policy Process opening up the black box, New York, Greenwood Press.