Bachelor opgave, en lettere barndom med overvægt

Bachelor opgave, en lettere barndom med overvægt Hold nr.: EH77, Modul 14 Anslag: 77.672 Dato: 5/2-2014 Metodevejleder: Conny Geisler Rosenkilde studerende : janie Jakobsen 0 Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, Via University College, i modul 14, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

Resume Titel en lettere barndom med overvægt Formål med opgaven Formålet med undersøgelsen er at se på de aktivitetsproblematikker overvægtige børn har i skolen, og i deres hverdagsliv. Der ud over vil jeg undersøge om den nye skolereform kan bruges til at afhjælpe nogle af disse problematikker nu hvor skolen bliver en heldagsskole. Jeg vil undersøge om skolen med den nye skolereform, kan være med i det forebyggende arbejde med børnene, og se om ergoterapeuten kan bidrage med deres ekspertise, i forhold til de problematikker lærerne og de overvægtige børns oplever de har Problembaggrund Vi har et stort problem med overvægtige i de vestlige lande, det gælder også børnene op til hver 5 danske barn er overvægtig. Der siges at overvægtige børn har samme livskvalitet som kræftramte børn. Derfor er det vigtigt, at skabe gode vaner for børnene i deres spisevaner men også i deres motionsmønstre. Litteraturen viser at børneovervægt er svært at behandle Resultater/ konklusion Jeg konkluder, at mange børn er ramt på deres aktivitets udførelse og aktivitetskompetence på grund af overvægt. Jeg tolker at skolereformen ville kunne afhjælpe nogle af børnenes aktivitets problematikker, når heldagsskolen træder i kraft. Det vil kræve en tværfaglig indsats, at få den nye skolereform implemteret, så den gavner de overvægtige børn og skolen Side 1 af 84

gør brug af den mulighed, at samarbejde med idrætsforeninger og andre foreninger og drager erfaring fra de undersøgelser sundhedsstyrelsen og andre forsker og læger har lavet. Jeg tolker, at skolereformen er ved, at ændre kultur ved, at børnene skal have 5 idræts timer i ugen, og dermed sender et kulturelt budskab til børnene om en aktiv livsform. Problemformulering Kan den nye skolereform bruges til, at skolen kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende I forhold til de overvægtige børn har aktivitetsproblematikker og kan ergoterapeuten komme med nogle tiltag, som muligøre børnenes aktivitet og deltagelse? Nøgleord ergoterapi, overvægt og børn Abstract Title an easier childhood with obesity Purpose The purpose of the study is to look at the mobility problems of overweight children in school and in their daily life. In addition, I will examine whether the new school reform can be used to address some of these issues now that the school expands to being a full day of school. I will examine whether the school, with the new school reform, can help in prevention for the kids and see if the occupational therapist can contribute with their expertise in relation to the problems teachers and obese children feel they have. Side 2 af 84

Backgrounds problems Obesity is a big problem in the western countries, it also applies to children. Every 5th Danish child is overweight. It is said that obese children have the same quality of life as cancer-affected children. Therefore it is important to establish good eating habits and exercise patterns for these children. Literature shows that child obesity is difficult to cure. Results/conclusion I conclude that many children are affected in their mobility and physical activity due to obesity. I interpret that the school reform could alleviate some of the children s mobility problems when full-day school becomes reality. It will require a multidisciplinary approach to the new school reform implementation in terms, to benefit the overweight children. The school makes use of the opportunity to work with sports organizations and other organizations and the experience from the health Board, other researchers and doctors. I interpret that the school reform will change the culture of children. The children get sports 5 hours a week, and it is sending a cultural message to the children about living an active and healthy life. Problem formulation Will the new school reform result in preventing obesity and does it result in health benefits for obese children? Also for the children who have mobility problems? Will the occupational therapist come up with some helpful actions to increase the children s activity level and participation? Keywords Occupational therapy, obesity, children Side 3 af 84

Indholdsfortegnelse Resume... 1 Titel... 1 Formål med opgaven... 1 Problembaggrund... 1 Resultater/ konklusion... 1 Problemformulering... 2 Abstract... 2 Title... 2 Purpose... 2 Backgrounds problems... 3 Results/conclusion... 3 Problem formulation... 3 Keywords... 3 1.1. Præsentation af emnet... 10 1.2. antagelser... 10 1.3. Formålet med opgaven... 10 1.4. Afgrænsning... 11 1.5. Problembaggrund... 11 1.5.1. Omfanget af overvægtige i Danmark... 11 1.5.2. Årsager til overvægt... 12 1.5.3. konsekvenser af overvægt... 12 Side 4 af 84

1.5.4. Behandlingsmuligheder i Danmark... 13 1.5.5. Ergoterapeutisk relevans... 14 1.6. Problemformulering... 15 1.6.1. Begreber... 15 1.6.2. Skolereform... 15 1.6.3. Forebyggende... 16 1.6.4. Primær forebyggelse... 16 1.6.5. Sekundær forebyggelse... 16 1.6.6. Tertiær forebyggelse... 17 1.6.7. sundhedsfremmende... 17 1.6.8. Børn... 17 1.1.7. Aktivitets problematikker... 17 1.1.8. Aktivitetsdeltagelse... 18 2. Metodeafsnit... 18 2.2. Inklusions- og eksklusionskriterier... 18 2.2.1. Inklusionskriterier... 18 2.2.2. Eksklusionskriterier... 19 2.3. Kvalitativ metode... 19 2.4. Undersøgelse af emnet inden interview... 19 2.5. Det asymmetriske magtforhold... 20 2.6. Etiske overvejelser... 20 2.7. Præsentation af respondenterne... 21 2.7.1. Læreren... 21 Side 5 af 84

2.7.2. Børnene... 21 2.8. Skolen... 21 2.9. Interview situationen... 22 2.10. Interviewguide til børnene... 22 2.11. Interview med læren... 23 2.12. Interview forløbet... 25 2.13. Transskribering... 25 2.14. Litteratur søgning... 25 2.15.1. Kædesøgning... 26 2.15.2. Systematisk søgning... 26 2.16. Fortolkning af data... 27 Teori afsnittet... 28 3.1. Børns roller og leg... 28 3.2. Barndommen Ifølge MOHO... 29 3.4. Ergoterapeutens rolle i det forebyggende sundhedsfremmende arbejde... 30 3.5. Motions gavnlige virkning... 30 3.6. MOHO... 31 3.6.1. Vilje... 31 3.6.2. Følelse af handleevne... 31 3.6.3. Værdier... 32 3.6.4. Interesser... 32 3.6.5. Vaner... 33 3.6.6. Vanedannelse... 33 Side 6 af 84

3.6.7. Roller... 33 3.6.8. Udøvelseskapacitet... 34 3.6.9. Subjektive udførelses kapacitet.... 34 3.6.10. De fysiske omgivelser... 35 3.6.11. Sociale omgivelser... 35 3.6.12. Den omgivende kultur... 35 3.7. Bandura Self- efficacy teori(social kognitiv teori)... 35 3.8. Hvordan kan ergoterapeuten styrke børnenes Self- efficacy... 36 3.9. Kommunernes sundhedsindsat... 36 3.9.1. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge... 37 3.10. En times motion giver gode resultater... 38 4. Validitetsafsnittet... 39 4.1. Validiteten interview... 39 4.2. Vurdering af transskriptioner... 40 4.3. Vurdering af etik... 40 4.4. Vurdering af teori... 41 4.5. Brugbarhed... 42 5.0. analyseafsnittet... 42 5.1. Viljen, aktivitetsdeltagelse... 43 5.2. Handleevne/aktivitetsvalg... 44 5.3. Værdier/aktivitetsdeltagelse... 46 5.4. Interesser/ aktivitetskompetence... 48 5.5. Vanedannelse/ fysiske aktivitetsvaner... 49 Side 7 af 84

5.6. Vaner /fysiske aktivitetsvaner... 51 5.7. Roller/aktivitetsvalg... 53 5.8. Udøvelseskapacitet, aktivitetsdeltagelse... 55 5.9. De fysiske omgivelser, mulighed for aktivitetsdeltagelse... 57 5.10. De sociale omgivelser... 59 5.11. De politiske og kulturelle omgivelser... 60 5.12. Reformer som skal muliggøre aktivitet for børnene.... 60 5.13. Bandura Self efficacy... 61 5.14. Sammen fatning af analyse... 61 4.15. Lærerens opfattelse af børnenes aktivitetsproblematikker... 62 5.16. Delkonklusion... 62 5.17. Handleanvisninger ergoterapeut... 63 6. Konklusions afsnit... 65 6.1. Konsekvenser... 65 6.2. Fysisk inaktivitet medfører i Danmark... 65 6.3. Diskussion af resultater... 65 6.4. Konklusion... 66 6.4. Bekræftelse/ afkræftelse af antagelser... 67 6.8. Perspektivering... 67 Litteraturliste... 68 Bilag 1 interviewguide børn... 70 Bilag 2 interviewguide læreren... 72 Bilag 3 Kritisk kvalitativ analyse... 76 Side 8 af 84

Bilag 4 Cat skabelon... 79 Bilag 5. Leg givere sundere børn... 81 Side 9 af 84

1.indledning 1.1. Præsentation af emnet I mine praktikker har jeg mødt mange overvægtige voksne, og mange af dem har ønsket, at tabe sig. Mange fortæller, om mobning som barn, og om det, at føle sig udenfor. Derfor tænker jeg, at vi skal forebygge overvægt tidligt, for at undgå aktivitets problematikker hos børn. De borger jeg har mødt, har været tilknyttet psykiatrien. 1.2. antagelser Jeg er af den opfattelse, at der ikke er særlig meget fokus på de overvægtige børn, at de isolerer sig på grund af manglende tro på sig selv. I samfundet er der meget lidt fokus på, at arbejde forebyggende, med overvægtige børn. De har mulighed for, at komme på julemærkehjemmet, eller til en diætist Vi ser ikke så meget på det forebyggende omkring overvægt hos børn. Jeg tænker, at det er noget ergoterapeuter kan bidrage med i folkeskolen. Jeg har også den antagelse, at lærerne ikke oplever det som deres kompetenceområde, at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende med overvægtige børn. 1.3. Formålet med opgaven Formålet med undersøgelsen er, at se på de aktivitetsproblematikker, overvægtige børn har i skolen og i deres hverdagsliv. Derudover vil jeg undersøge om, den nye skolereform kan bruges, til at afhjælpe nogle af disse problematikker, nu hvor skolen bliver til heldagsskole. Jeg vil undersøge, om skolen, med den nye skolereform, kan være med i det forebyggende arbejde med børnene og se om ergoterapeuten kan bidrage med deres ekspertise, i forhold til de problematikker lærerne og de overvægtige børn oplever de har. Jeg vil have fokus på aktivitet og Side 10 af 84

deltagelse for alle. Den nye skolereform og kommunernes forpligtigelse, ud fra den nye sundhedslov, vil blive inddraget for, at se, om den giver mulighed for, at kigge på forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, for de overvægtige børn. (http//www.holstebro/skolereform, 2013) 1. 1.4. Afgrænsning Det vil være børn fra skolestart og til 9 års alderen, da undersøgelser viser, at når børnene bliver 10 år, er der 70 % chance for, at udvikle overvægt som voksen. (http & konsekvenser.aspx, s. 1) 2 Jeg har fravalgt, at kigge på børnenes kost, ikke at det ikke er en væsentlig faktor, at barnet lever sundere, men fordi, at det vil kræve en ændring af folkeskoleloven, i forhold til, at ændre på reglerne om børnenes madpakker. Lærerne kan appellere til forældrene, men har ingen ret til at bestemme. 1.5. Problembaggrund Vi har et stort problem, med overvægt i de vestlige lande, det gælder også børnene, op til hver 5. danske barn er overvægtig. Det siges, at overvægtige børn har samme livskvalitet, som kræftramte børn. Derfor er det vigtigt at, skabe gode vaner for børnene i deres spisevaner, men også i deres motionsmønstre. Litteraturen viser, at børns overvægt er svært, at behandle, og at vi har en overvægts epidemi i Danmark og andre industrilande. (sundhedstyrrelsen, 2006) 3 1.5.1. Omfanget af overvægtige i Danmark I Danmark er der mere end 1,3 millioner overvægtige voksne, og 400. 000 svært overvægtige. Det betyder, at siden 1987 er der kommet næsten 1 (Http//www.Holstebro.dk/skolereform, 2013) 2 (http & konsekvenser.aspx) 33 (sundhedstyrrelsen, 2006) Side 11 af 84

75 % flere overvægtige i Danmark. Noget af det meste bekymrende er dog, at flere og flere børn kæmper med overvægt, og ofte fortsætter disse vægtproblemer ind i voksenlivet. 70 % af børnene bliver overvægtige som voksne, blandt andet fordi de ikke slipper af med de usunde vaner, som de fik grundlagt i barndommen. (http://www.enletterebarndom.dk/fakta-omovervaegt/problemets-omfang.aspx) 4 1.5.2. Årsager til overvægt Kort fortalt tager børn på i vægt, hvis de spiser mere end deres kroppe har brug for. Foregår det igennem længere tid, ender de med at blive overvægtige. Det der gør, at børn bliver overvægtige er, at de er mindre fysiske aktive, at mange børn ikke cykler i skole, og mange sidder ofte for meget ved computeren. (http://www.enletterebarndom.dk/fakta-omovervaegt/aarsager-til-overvaegt.aspx, s. 8,9) 5 1.5.3. konsekvenser af overvægt Hvis et barn er svært overvægtig, kan barnet allerede i barndommen få fysiske konsekvenser. Overvægtige børn oplever forstadier til diabetes 2. astma og forringet leverfunktion. Mange børn oplever problemer med hofter og knæ, fordi de er tungere, end deres muskler og led er bygget til, at bære. (http & konsekvenser.aspx, s. 1) 6 Andre oplever besvær, når de dyrker sport eller blot når de skal binde deres snører bånd. Da børn som regel også er overvægtige som voksne. Har de større risiko for f.eks. hjertekarsygdomme. En analyse af data vedr. 43.293 børn i alderen i 10-17 år konkluderer, at svært overvægtige har næsten dobbelt så stor risiko, for at have tre eller 4 (http://www.enletterebarndom.dk/fakta-om-overvaegt/problemets-omfang.aspx) 5 (http://www.enletterebarndom.dk/fakta-om-overvaegt/aarsager-tilovervaegt.aspx) 6 (http & konsekvenser.aspx) Side 12 af 84

flere rapporterede sygdomme, medicinske, psykiske eller udviklingsmæssige problemer. Sammenlignet med børn, der ikke er overvægtige, havde overvægtige børn 1,3 gange højere risiko for disse sygdomme. Samlet set fandt forskerne ud af, at svært overvægtige børn var mere tilbøjelige til at rapportere et dårligt helbred, havde flere handicaps, og havde en større tendens til følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, som f.eks. ADHD, depressioner, indlæringsvanskeligheder, og udviklingsmæssige forsinkelser. (slusser, 2013, s. 8) 7 I en undersøgelse, lavet om Amerikanske børns holdning til overvægt, havde børnene negative associationer og forestillinger om fedme. De fleste undersøgelser er dog relativt små kliniske undersøgelser af børns reaktion på personer med forskellige grader af overvægt. I en klassisk undersøgelse af børns reaktioner, blev børnene vist billeder af forskellige handicaps og fede børn. De blev bedt om, at vælge, hvem de helst ville være sammen med. Konsistent over køn, race, bosted og sociale grupperinger, og børnenes egne handicaps, blev de overvægtige børn rangeret lavest. Der er fundet sammenhæng, mellem børns negative holdning til fedme og opfattelsen af, at vægt kan kontrolleres. Selv efter børnene fik mere viden, om hvor vanskeligt det er, at kontrollere vægten, ændrede det ikke på deres holdninger, også selvom overvægten skyldtes en sygdom. 9 årige børn forbinder fedme med dårlig social funktion, manglende akademisk succes og dårligt heldbred. (læger, 2005, s. 1) 8 1.5.4. Behandlingsmuligheder i Danmark Det mest kendte behandlings tilbud i Danmark er julemærkehjemmet. For 50 år siden var julemærkehjemmets hovedformål, at give socialt dårligt 7 (slusser, 2013) 8 (læger, 2005) Side 13 af 84

stillede og underernærede børn et ophold, hvor de kunne få god og nærende kost. Nu er målgruppen en anden, nu er det overvægtige børn, som for en periode møder ligestillede, og børnene introduceres til en sundere livsstil. Formålet er, at give børnene et frirum i hverdagen, og øge deres selvværd. Børnene opnår som oftest et vægttab på julemærkehjemmet. Når børnene så kommer hjem i deres vante omgivelser tager de ofte på igen, dels fordi de mangler opbakning i netværket, men også fordi de så ikke længere er blandt ligestillede, og bliver konfronteret med eventuelle drillerier og mobning igen. Det er dog blevet lettere for børnene, at leve med deres overvægt såvel psykisk som social Overvægt behandles også ved praktiserende læger, hospitaler, og på børneafdelinger. Der er ikke dokument ion for effekten af disse behandlinger. (sundhedstyrrelsen, 2006, s. 11) 9 1.5.5. Ergoterapeutisk relevans De undersøgelser jeg har fundet om overvægt viser, at det har store konsekvenser for børnene, at lide af overvægt, og det giver børnene store aktivitetsproblematikker, såvel fysiske sygdomme, som psykiske Ergoterapeuten arbejder klientcentreret. Klientcentrering betyder, at samarbejde i praksis. Klientens syn på virkeligheden og ønsker for fremtiden skal respekteres. Klienten fastlægger sin egen version for fremtiden på baggrund af faglig vejledning af ergoterapeuten (Madsen, 2013, s. 135) 10 Ergoterapeuten arbejder med sine forskellige roller fx konsulent rollen i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børnene. Lærerne kan vi vejlede og coache i deres arbejde med børnenes aktivitetsproblematikker. 9 (sundhedstyrrelsen, 2006) 10 (Madsen, 2013) Side 14 af 84

Vi kigger på omgivelserne og vaner og børnenes roller i forhold til deres aktivitetsdeltagelse og kompetencer. (j.polatajko, 2008, s. 172) 11 1.6. Problemformulering kan den nye skolereform bruges til at skolen kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i forhold til at overvægtige børn har aktivitetsproblematikker og kan Ergoterapeuten komme med nogle tiltag, som kan muliggøre børnenes aktivitet og deltagelse? 1.6.1. Begreber 1.6.2. Skolereform Jeg har udvalgt de punkter i skolereformen, som jeg finder relevant i forhold til børnenes trivsel, og giver muligheder for fysisk aktivitet. De punkter som giver de danske folkeskoler muligheden for at indhente andre aktører i sundhedsindsatsen. De punkter, som kan hjælpe de overvægtige børn til at blive aktive, og chancen for, at forebygge de problematikker undersøgelser viser de overvægtige børn får. Aftale partnerne er enige om, at alle elever skal have en varieret skoledag, med øget undervisningstid og nye og mere varierende undervisningsformer. Den længere skoledag gør det muligt, at sikre, at alle børn er fysiske aktive og får sig bevæget hver dag. Der skal skabes nye bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til, at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. 11 (j.polatajko, 2008) Side 15 af 84

På alle skoler og klasse trin skal motion og bevægelse indgå i det omfang, der i gennemsnit Svarer til 45 min dagligt i den længere varierende skoledag. Det skal medvirke til, at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktivitet som morgenløb, boldspil eller liggende, større kontinuerlige aktiviteter fx samarbejde med idrætsforeninger kulturforeninger mv. Ved bevægelse bruges pædagogik til at arbejde med fagenes indhold. Det påhviler skolelederen, at sikre elever får 45 minutters motion og bevægelse på en dag. (http//www.holstebro/skolereform, 2013) 12 1.6.3. Forebyggende Det er en foranstaltning eller proces, hvor et bestemt fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres. (Jensen, 2011, s. 23; Jensen, 2011) 13 1.6.4. Primær forebyggelse Det er en indsats for, at mindske risikoen for, at sygdomme overhovedet optræder, indsats for, at forbedre livskvalitet. Fx KRAM= kost, rygning, alkohol motion. (Jensen, 2011, s. 23) 14 1.6.5. Sekundær forebyggelse Indsats for at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier, og forhindre tilbagefald af sygdomme og forhindre kroniske tilstande, herunder 12 (http//www.holstebro/skolereform, 2013) 13 (Jensen, 2011) 14 (Jensen, 2011) Side 16 af 84

funktionsnedsættelse pga. sygdom. Fx påvisning af fejludvikling ved et barn. (Jensen, 2011, s. 23) 1.6.6. Tertiær forebyggelse God behandling af sygdomme for, at hindre komplikationer og varige funktionstab, fx velreguleret diabetes, Godt netværk omkring den handicappede fx vægttab for at forebygge gentagelser af blodpropper. (Jensen, 2011, s. 23) 15 1.6.7. sundhedsfremmende Sundhedsfremme betyder, at holde sunde mennesker raske, ligesom der står i den primærforebyggelse. Fx forsat at holde de sunde aktive børn sunde og aktive (Jensen, 2011, s. 27) 16 1.6.8. Børn Barnet er spontant, og er styret af indre motivation. Barnet er legende og aktiv engageret. Den der leger lever i en verden, som er uafhængig af virkeligheden. (Madsen, 2013, s. 54) 17 1.1.7. Aktivitets problematikker. Det nye paradigme ser på deltagelse i aktiviteter som fokus på ydelse. Personer med indskrænket eller slet ingen adgang til aktiviteter kan lide under det og opleve reduktion i deres livkvalitet. Mangel eller afbrydelse kan hæmme udviklingen og føre til nedsat kapacitet. (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010, s. 59) 18 15 (Jensen, 2011) 16 (Jensen, 2011) 17 (Madsen, 2013) 18 (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010) Side 17 af 84

1.1.8. Aktivitetsdeltagelse Henviser til, at være beskæftiget med arbejde, leg eller daglige gøremål, der er en del af ens sociokulturelle kontekst, og som er ønskede eller nødvendige for ens trivsel. Eksempler på aktivitetsdeltagelse er, at dyrke en hobby, udføre rutinemæssig egenomsorg og gå i skole. (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010, s. 165) 19 2. Metodeafsnit Jeg vil i metodeafsnittet komme ind på inklusions- og eksklusionskriterier. Jeg vil fortælle om den kvalitative metode og hvorfor jeg har valgt projektet skulle være kvalitativt. Dernæst vil jeg komme ind på interviewguiden, det asymmetriske forhold, og de etiske overvejelser. Derefter kommer der en kort præsentation af respondenterne og præsentation af den skole børnene går i. Interview omgivelserne., litteratursøgning. Og transskriberingen. Til sidst vil jeg beskrive hvordan jeg har tænkt mig at forarbejde de data jeg får i interviewene. 2.2. Inklusions- og eksklusionskriterier 2.2.1. Inklusionskriterier Børn under 10 år, som er overvægtige, da undersøgelser viser aktivitets vanerne følger dem efter det 10. år. Skolebørn, da det er den nye skolereform jeg ønsker at inddrage i forhold til om den kan forebygge aktivitetsproblematikker hos overvægtige børn. Skolen skal have en opfattelse af, at børnene har aktivitetsproblematikker, på grund af deres overvægt. 19 (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010) Side 18 af 84

Både drenge og piger. Børn som er motiverede for, at deltage i et Interview. 2.2.2. Eksklusionskriterier Ikke børn fra specialklasserne, Da de har andre funktionsnedsættelser. Børn som man ved, ikke er født med andre funktionsnedsættelser der gør, at de har svære motoriske vanskeligheder, som også kan føre til inaktivitet. 2.3. Kvalitativ metode Jeg har valgt, at bruge den kvalitative metode, da den kvalitative metode, søger viden om respondenternes følelser, meninger og holdninger, fra deres livsverden. Jeg mener, at den kvalitative metode er bedst til min undersøgelse, da den bruges til, at beskrive respondenternes livsverden, på en subjektiv måde. Kvalitative metoder anvendes, hvis man gerne vil dybden, med et emne som her, hvor jeg ønsker, at se på aktivitets problematikker hos overvægtige børn. Den kvalitative metode giver muligheden for, at producere en meget detaljeret analyse, det kan være en fordel, når man ønsker, at afdække nye fænomener og problematikker. Det kan være svært at generalisere viden, som er tilvejebragt på baggrund af den kvalitative metode, da hver enkel respondent i mine interviews, har deres egen livsverden. (Danmark, 2014, s. 1) 20 2.4. Undersøgelse af emnet inden interview Jeg valgte, at søge på emnet, inden jeg lavede mine spørgsmål. Jeg søgte på overvægtige børn. De problematikker de kunne have, fx sygdomme og om de følte sig inkluderet i aktiviteter og hvordan de oplevede deres livsverden. Det er vigtigt inden man udfører et interview, at kende så meget til emnet og de mennesker du ønsker at undersøge på, kendskab til det 20 (Danmark, 2014) Side 19 af 84

samfund din problemformulering er indlejret i, gør det nemmere at bryde med den umiddelbare forforståelse, som implicit ligger i os alle, vedrørende det der skal undersøges. (Brinkmann, 2009, s. 44) 21 Når man benytter kvalitativ forskning, er fænomenologien et almindeligt begreb, der peger på en interesse i sociale sammenhænge, ud fra informanterne, da de er de bedste til, at beskrive deres forståelse af deres egen livsverden og hverdag. (Brinkmann, 2009, s. 44) 22 2.5. Det asymmetriske magtforhold I det asymmetriske magtforhold, i kvalitativ forskningsinterview, er der 12 aspekter, man skal være opmærksomme på. Det empatiske fænomenologisk livsverdensinterview kan virke harmonisk, men forskeren skal være bevidst om, at et forskningsinterview, er en professionel samtale og et klart asymmetrisk magtforhold. Det er jeg bevidst om i mine interview. Magtdelingen i mit interview med børnene er, at jeg er den professionelle voksne og de er børn, derfor har jeg valgt temaer til dem, og følger dem narrativt. Jeg bruger den anerkendende tilgang, ved fx at gentage hvad de siger, for at få dem til at uddybe deres svar. (Brinkmann, 2009, s. 51) 23 2.6. Etiske overvejelser Mine Etiske overvejelser gik på, om jeg skulle snakke med børn eller snakke med to lærer. Hvis jeg havde valgt at lave interviews med lærerne, havde jeg kun fået deres tolkning af børnenes problematikker og livsverden. Jeg valgte, at tage kontakt til skolelederen, for at høre hende om hun så et problem i at snakke med børnene, som var overvægtige. Hun ville forhøre sig hos lærerne, og vendte tilbage med mundtligt samtykke, fra forældrene 22 (Brinkmann, 2009) 23 (Brinkmann, 2009) Side 20 af 84

til 3 ud af 4 adspurgte elever. Det var skolen, som valgte børnene, derfor havde jeg ikke en viden om børnene inden jeg kom. De fortalte børnene var 9 år, og at de som skole vurderede børnene til, at have aktivitets problematikker, på grund af deres overvægt. (Brinkmann, 2009, s. 89) 24 2.7. Præsentation af respondenterne 2.7.1. Læreren Respondenten er en ca. 35 årig kvindelig lærer, hun har hovedfagene dansk og idræt. Underviser derudover i specialklasserne. Hun har undervist i en del år og har derfor erfaring i faget som lærer. Hun er i øjeblikket på orlov, for, at lave pilotprojekter om mønsterbryder og social arv. 2.7.2. Børnene To piger og en dreng, de er 9 år og går i 3 klasse. De var overvægtige, men ikke voldsomt. Det er nogle rigtig glade børn og imødekommende over for mig. De havde lige haft frikvarter og kom med gode røde kinder til interviewet. 2.8. Skolen Den skole jeg kontaktede, for at spørge om de ville deltage i projektet og om de havde nogle respondenter, de troede ville deltage i projektet, ud fra de opstillede kriterier, det er en stor Skole. Skolen har ca. 800 elever fra 0 til 10 klasse. De har ca. 130 specialbørn på skolen, med forskellige diagnoser. Specialbørnene er ikke integreret i de almindelige klasser, men har deres pauser og frikvarterer med de almindelige børn. Skolen har ca. 50 % elever med anden etnisk baggrund. Skolen ligger i et område, som nogen vil betragte som et socialt belastet område. Skolen er en gammel skole, ca. 40-50 år gammel. De har lavet en 10 klasse med sportslinje, 24 (Brinkmann, 2009) Side 21 af 84

muligvis for at trække flere til Skolen. Skolen har en sundhedsplejerske og en skolepsykolog. Der er mulighed for at købe mad på skolen. 2.9. Interview situationen Jeg kendte intet til børnene, derfor valgte jeg at komme tidligere, efter aftale med læreren, for at hører lidt om børnene inden interviewet. Inden interviewet fortalte jeg børnene, at jeg optog det, da jeg skulle skrive en opgave, og der var ingen andre fra skolen, der skulle høre det. Børnene blev interviewet på skolen i et hyggeligt rum, der var et stort bord, så jeg sørgede for, vi sad så tætte på hinanden, som muligt, da det godt kan virke forkert i en samtale, hvis vi sidder for spredt. Jeg havde medbragt lidt frugt og hentet lidt vand, for at skabe lidt stemning. Jeg interviewede læren i hendes eget hjem, det var efter hendes ønske, så der var jeg gæst og kunne ikke præge omgivelserne, men det foregik i hendes sofaer, og det virkede fint. 2.10. Interviewguide til børnene Til børnene valgte jeg en fokusgruppe interview, som ofte består af 6-10 personer, jeg fik tildelt tre børn. I en fokusgruppe interview er formålet, at børnene jeg interviewer, skal diskutere temaer. Det forventes ikke, at respondenterne er enige, i de temaer de skal snakke om. Det er tabubelagte emner de bliver spurgt til og jeg håber, at gruppesamspillet vil gøre, at de har lettere ved, at udtrykke synspunkter om de valgte emner. Det er vigtigt, at bruge alderssvarende spørgsmål, sætningerne skal ikke være for lange, og der skal kun stilles et spørgsmål af gangen. Det er bedst, at interviewe børnene i deres egne omgivelser, såsom legepladsen, men det har jeg fravalgt, da det er svært at sidde ude, på denne årstid. Side 22 af 84

Jeg fortalte børnene, at jeg var ved at lave en opgave om aktiviteter og spurgte dem, om de vidste hvad det betød, de kom med nogle gode bud. Jeg oplyste dem om, at jeg er studerende, og spurgte dem om de vidste hvad en ergoterapeut laver. Det vidste de ikke helt, og de fik så en forklaring på dette. De spørgsmål jeg havde lavet var delt sådan op, at jeg havde nogle jeg vurderede om jeg kunne spørge om. De lå til sidst i interviewet og spørgsmålene var, om de var blevet mobbet. Jeg ønskede at mærke stemningen i rummet før jeg spurgte dem. Det vurderede jeg i interviewet jeg godt kunne. Jeg tog udgangspunkt i Komponenterne fra MOHO og Bandura. Jeg inddelte spørgsmålene i temaer, og ville følge respondenterne narrativt, med op følgende spørgsmål. Jeg ville i mit interview finde ud af om overvægtige børns livsvilkår og betingelser i skolen, kan forbedres og betydningen af erfaringer i børnenes liv, for at blive klogere på dette liv. (Brinkmann, 2009, s. 23) Jeg vil spørge til deres aktivitet og deltagelse, og selvfølgelig om de føler de har aktivitetsproblematikker. Jeg vil desuden se på deres vaner, og deres omgivelser på skolen. Jeg ville undersøge, deres motivation i fysiske aktiviteter og spørge til, hvad de kan lide at lave i frikvarterne jeg vil spørge børnene om deres mening og høre til de tilbud de har på skolen for at være fysiske aktive, hvad de kunne ønske sig af tilbud, da det er børnene som skal være motiveret for deltagelse og for forandring. Senere vil jeg analysere data.(bilag interviewguide børn, bilag 1) 2.11. Interview med læren Læren kendte problem formulering, og var oplyst om, at emnet var aktivitets problematikker hos overvægtige børn. Læreren og børnene viste ikke hvem hinanden var. Jeg har valgt, at lave et semistruktureret livsverden interview, for at forstå temaer fra hendes livsverden, med henblik på, at forstå og fortolke betydningen af beskrevne fænomener. Det Side 23 af 84

er ikke en hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Interviewet udføres i overensstemmelse med en interviewguid, som jeg har valgt at bygge op omkring MOHO. Kvale mener, at interview kan føre til viden, som kan forbedre menneskers livsvilkår og livsbetingelser, for den enkelte, eller i grupper og kan påvirke menneskers adfærd i en ønsket retning, altså et sekundært terapeutisk perspektiv i forsknings formål, som kan optræde som en positiv effekt efter interviewet. læreren bliver mere bevidst, om de overvægtiges vanskeligheder gennem interviewet, hun får derved mulighed for, at reflektere, over hvordan hun kan støtte de overvægtige børn. I et kvalitativt forsknings interview, opstår der et socialt samspil, mellem interviewer og interview person. Selve produktionen af data, i det kvalitative interview, rækker ud over en mekanisk overholdelse af regler og er afhængig, af interviewerens færdigheder og personlige skøn (Brinkmann, 2009, s. 44,45) 25. Det kræver viden om emnet, inden opstart af et interview, i denne undersøgelse, viden om emnet overvægtige børn og deres problematikker. Kvaliteten af de producerede data, afhænger af kvaliteten af interviewerens færdigheder og viden om emnet. Det kræver god træning at blive en god interviewer. (Brinkmann, 2009, s. 100) 26 Jeg ville have hende til, at beskrive børnenes muligheder, for at være fysiske aktive og de rammer hun arbejdede under, for at afhjælpe de overvægtige børns aktivitetsproblematikker, hvordan hun så de overvægtige børn deltage i aktiviteter på skolen, børnenes aktivitetsdeltagelse, om hun ser barrier hos børnene i aktivitetsdeltagelse og kompetencer.(interviewguide læren bilag 2) 25 (Brinkmann, 2009) 26 (Brinkmann, 2009) Side 24 af 84

2.12. Interview forløbet Læreren var god til, at beskrive børnenes livsverden og de problematikker hun mente børnene havde. Hun fortalte om hendes muligheder for, at skabe trivsel for børnene i hendes rolle som lærer. Interviewet tog ca.45 minutter og jeg fik svar på mine spørgsmål. Børnene var vældig imødekommende, men sagde ikke så meget, de svarede alle sammen på temaerne, men drøftede det ikke indbyrdes, som jeg kunne have ønsket. Det kortede interviewet lidt ned, og jeg valgte, at stille opfølgende spørgsmål til sidst for, at få svar på det hele. Vi aftalte, at jeg måtte komme igen, hvis jeg ikke havde fået svar på det hele. 2.13. Transskribering Jeg har valgt, at transskriberer interviewet og gennemgå det to gange. Det er vigtigt for en fortolkning, at sætninger er nedskrevet helt korrekt. Det er skrevet i talesprog, talesproget kan hurtigt komme til at tyde på lavere intellektuelt funktionsniveau, det skal man være bevidst om i sin tolkning. Mine spørgsmål er store og kursive for overskueligheden. Svarene skal senere inddeles i temaer, så er det mere overskueligt, at se hvornår forskeren spørger, og respondenterne svarer. Jeg har valgt, at tilføje når der var pause og når der blev grinet. Jeg vil beskrive den overordnede stemning, men er bevidst om, at det er min subjektive oplevelse. Da jeg behandler person følsomme oplysninger fra børnene og lærerens livsverden, har jeg tænkt etik ind, i forhold til transskribering. Både børnenes, lærerens og skolens navne er fiktive. 2.14. Litteratur søgning Litteratur søgning er en af de vigtigste dele af opgaven, uanset hvad type projekt det er. Det er vigtigt, at vide, hvad andre har skrevet om samme Side 25 af 84

emne. Det har været svært, da jeg i princippet ikke altid har vidst hvad jeg ledte efter. Litteratursøgning følger ofte med hele skriveprocessen og efterhånden som man bliver mere klar på sin problemformulering, bliver litteratursøgningen mere fokuseret. (Glassdamm, 2012, s. 36,37) 27 2.15.1. Kædesøgning Denne form for litteratur søgning, hvor man allerede har en bog eller en tekst, ved man hvordan den foreholder sig til emnet. Jeg har fundet tekster på forebyggelse af overvægt, med skolen som arena, fra sundhedsstyrelsen. Jeg har læst teksten og referencer igennem, og valgte at søge videre på indlæringsvanskeligheder hos overvægtige. Jeg søgte på ordene overvægtige børn og aktivitetsproblematikker. (Glassdamm, 2012, s. 36,37) 28 2.15.2. Systematisk søgning Denne form for litteratursøgninger, at man ved hjælp af bibliografiske databaser, finder det nyeste som er skrevet om emnet. Systematikken består i, at man finder alle de relevante ord., kombinerer dem rigtigt og søger i de relevante databaser. Jeg søgte først i forskningsartikler (bibliotek.dk)søge ordene var overvægtige, børn, aktivitet. Der fandt jeg ikke noget jeg kunne bruge. Derefter valgte jeg at søge i cinahl, den er god til at finde kvalitativ forskning, patient erfaringer og oplevelser. (Glassdamm, 2012, s. 36,37) 29. (Bilag vedlægges af kritisk kvalitativ bilag analyse 3 og en Cat bilag 4) 27 (Glassdamm, 2012) 28 (Glassdamm, 2012) 29 (Glassdamm, 2012) Side 26 af 84

2.16. Fortolkning af data Forskningsprojektet er teoristyret, da interview spørgsmålene er bygget op om MOHO, redskabet er evidensbaseret. I min fortolkning senere vil jeg inddrage skolereformen og dens forbedringer i forhold til motion og trivsel. Jeg vil tolke på, om skolereformen giver mulighed for, at forebygge aktivitetsproblematikker, hos de overvægtige børn. Jeg vil inddrage sundhedsstyrelsens anbefalinger, i forhold til, at forebygge de problematikker børnene kan have, hvis de er inaktiv. Derudover vil jeg inddrage ekspertudsagn, fra undersøgelser om overvægtige børn. Jeg vil se på kommunernes ansvar overfor børnene, i det forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. Jeg vil tolke, på lærerens udsagn, om børnenes livsverden og hendes muligheder for at afhjælpe børnenes aktivitetsproblematikker, så de kan få mulighed for aktivitetsdeltagelse og kompetencer. Jeg vil benytte den hermeneutisk menings fortolkning. Ved hermeneutikken fortolkes fænomener ud fra et menings- og helhedsorienteret syn. Der lægges vægt på, at forstå det unikke ved fænomenerne, gennem forståelse af alle delelementer, tilsammen giver det en større sammenhæng i meningsfulde helheder. Forforståelsen er ikke i hermeneutikken negativ, det er at vi møder verden med en subjektiv forståelse. Hermeneutikken har den hermeneutiske cirkel, som beskriver en vekselvirkning mellem helhedsforståelse og delforståelse. Det vil sige, at delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås hvis delene inddrages. (Madsen, 2013, s. 403,404) 30 Et af de centrale begreber i hermeneutikken er forforståelse. Meningskondensering indebærer, at de meninger, respondenterne udtrykker, gives i korte formuleringer, det vil jeg benytte, i min analyse af 30 (Madsen, 2013) Side 27 af 84

respondenterne. Jeg vil omformulere lange udsagn fra interviewet, men hovedbetydningen af det sagte, vil være der med kortere sætninger (Brinkmann, 2009, s. 227) 31. Teori afsnittet Jeg vil i teoriafsnittet beskrive komponenterne i MOHO. Jeg vil beskrive vigtigheden i leg som aktivitet, Derefter vil jeg skrive om Børneteorien ud fra MOHO. Jeg vil skrive, lidt om ergoterapeutens rolle i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og hvordan vi arbejder. Jeg vil beskrive, sundhedsstyrelsen anbefalinger om fysisk aktivitet, og skolereformens muligheder for, at afhjælpe aktivitetsproblematikker hos overvægtige børn. Bandura som skal bruges i analysen, kommuners lov om sundhedsindsats. Til sidst en undersøgelse lavet af forskere i Norge. 3.1. Børns roller og leg Børns aktiviteter udspilles alle steder, lige fra legepladsen, skolegården og fodboldbanen, til klasseværelset. Alle er eksempler på kulturelle rum, hvor meningen imellem børn og voksne brydes, forhandles og skabes igennem aktiviteter. Jo flere arenaer børn lærer at begå sig i, desto flere roller de kan udfylde og skelne uproblematisk imellem, jo bedre er det. Børns opbakning af dem selv, er både styret af individuelle følelser og Leg ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Leg anses som den mest betydningsfulde aktivitet, og tillægges betydning, ikke kun i barndommen, men i hele livsforløbet. Hvad der forekommer åbenbart som leg, når det observeres, bliver langt svære, at beskrive. Børn har ret til at lege, leg er kun leg, hvis 31 (Brinkmann, 2009) Side 28 af 84

det opfattes sådan, af det legende barn. Leg er en subjektiv oplevelse. (Madsen, 2013, s. 53,54,55,56) 32 3.2. Barndommen Ifølge MOHO Kielhofner siger, at i løbet af barndommen, finder der en omfattende forvandling af vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet sted. Disse forandringer tillader barnet, at udvikle sig, som et aktivt væsen med sin helt egen personlige måde, at tænke på. Barndommens aktivitet, er både unik i sin karakter og tjener som formål for senere kompetencer Efterhånden som børn oplever sig selv udfører ting, opstår følelsen af handleevne, interesser og værdier. Deres valg er ofte kortsigtede aktivitetsvalg, og senere når børnene bliver større træffer de langsigtede valg. Fx lærer børnene, at spille fodbold, eller at være spejder. Rollerne og aktiviteterne kan støttes af forældrene til logiske vaner og roller. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 145,146) 33 Leg er det vigtigste udtryksmiddel, hvor igennem barnet udvikler en fornemmelse af handleevne. Handleevner øger børns bevidsthed om, at de kan få tingene til at ske. Ønsket om, at påvirke omgivelserne. Børns bevidsthed om kapacitet, sker ved at gå i lag med omgivelserne, gennem leg og social interaktion. Gennem børns oplevelse af fiasko og succes bliver barnets viden om kapacitet og virkekraft mere komplekse og mere præcise. Kulturelle budskaber om værdier, påvirker barnet tidligt i livet. Voksnes anerkendelse og misbilligelse styrer barnets forståelse. Hvad forældre og søskende vælger af aktivitetsvalg, påvirker barnet i sine valg. Børn tiltrækkes af aktiviteter og interesser, som afspejler kapacitet og giver nye oplevelser. De fleste glæder i barndommen, kommer fra beherskelsen 32 (Madsen, 2013) 33 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) Side 29 af 84

af nye handlinger. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 145,146) 34 3.4. Ergoterapeutens rolle i det forebyggende sundhedsfremmende arbejde At arbejde sundhedsfremmende og forebyggende, er en stor bestanddel af ergoterapeuters arbejde. Ergoterapeuten arbejder både tværfagligt og monofagligt. Aktivitet og deltagelse er et af kernebegreberne i ergoterapi. Ergoterapeuter arbejder med aktivitet om det er leg eller andre aktiviteter som foregår i mennesket hverdagsliv. Som ergoterapeut arbejder vi med, at muliggøre aktivitet for mennesker med nedsat funktionsevne. I ergoterapi antager vi, at aktivitet giver livet mening og livskvalitet, derfor kigger vi på barriere og ressourcer i aktivitetsdeltagelse og aktivitetskompetencer. Ergoterapeuter arbejder med interventioner enten i grupper eller individuelt. Klientcentrering er også et af kernebegreberne, vi ser på det enkelte menneske behov for aktivitet. Det gør vi ud fra faglige begreber og de komponenter som fremmer og hæmmer deltagelse. 3.5. Motions gavnlige virkning Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge, er fysiske aktive 60 minutter om dagen, aktiviteten skal være af moderat intensitet. De 60 min kan opdeles i mindre sekvenser. At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knogle sundhed. Træningen skal være af høj intensitet. 34 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) Side 30 af 84

Derudover opnår fysiske aktive personer, der efterlever sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, socialpsykologiske gevinster, i form af mere livsglæde, og bedre social trivsel, mere selvtillid og udvikler handlekompetencer (self- efficacy) endvidere er det bevist, at der er en positiv sammenhæng, mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring. (http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysiskaktivitet/anbefalinger/boern-og-unge.aspx, u.d.) 35 Fysisk aktivitet forebygger livstils-og folkesygdomme, hvis sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet efterleves. 3.6. MOHO MOHO`s 4 komponenter, vilje, vane, udøvelseskapacitet og omgivelser Alle komponenter påvirker hinanden Hvis dynamikken er god mellem de fire områder, kan man tale om en høj aktivitetsdeltagelse og aktivitetskompetence. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 115) 36 3.6.1. Vilje Kielhofner siger, at viljen er et mønster af tanker og følelser om en selv, som aktør i sin egen verden, et mønster som viser sig efterhånden som man forgriber, vælger, oplever og fortolker det. Viljen indeholder følelsen af handleevne, værdier og interesser. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 27) 37 3.6.2. Følelse af handleevne Kielhofner siger, det angår børnenes følelse af kompetence og effektivitet. En selvvurdering af deres fysiske intellektuelle og sociale evner, hvor 35 (http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/boern-ogunge.aspx, u.d.) 36 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) 37 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) Side 31 af 84

effektiv man er til at nå sine mål, med de evner man nu har. Følelsen af handleevne påvirker ens motivation for at foretage sig noget. Ved manglende følelse af handleevne kan aktiviteter opleves besværlige. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 27.46) 38 3.6.3. Værdier Det som børnene finder meningsfuld at lave. Personlige overbevisninger, som grundlægges i barndommen, fra den kultur vi er en del af. Værdier stammer fra kulturen, der specificerer hvilke ting, der har betydning, og fortæller en, hvordan man bør agere og hvilke målsætninger og forhåbninger der er ønskelige. Disse kulturelle budskaber forpligter til en bestemt livsform og giver commonsense mening til det liv man lever. Værdier er altså overbevisninger der medfører en stærk tilbøjelighed til, at handle efter dem. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 145,146,147,50) 39 3.6.4. Interesser Det er det børnene finder fornøjeligt, at lave, interesser kan tilfører livet mening og energi, man udvikler en tiltrækning til særlige aktiviteter gennem livet. Børn med funktionsnedsættelse kan have fået færre muligheder, for at udvikle en normal investering i tilfredsstillelse i aktivitetsudøvelse. Vanskeligheder med udøvelsen og frygt for at blive inkompetent, kan desuden få et barn til, at undvige muligheder for, at udvikle en følelse af tiltrækning til en aktivitet (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 53,54) 40 38 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) 39 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) 40 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) Side 32 af 84

3.6.5. Vaner Det er de tillærte tendenser børnene har, til at reagere og præstere noget på bestemte ensartede måder, i velkendte omgivelser. For at vaner eksisterer, skal vi gentage en handling tilstrækkeligt meget, for at skabe et mønster og der skal være ensartede omstændigheder tilstede i omgivelserne. Vaner spiller ind på, hvordan rutineopgaver løses. Dårlige vaner påvirker os negativt (for meget mad, og for lidt motion, er vaner som gør os overvægtige) Vaner er halv automatiske, det er først når de ændres vi begynder at tænke over det (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 30) 41 3.6.6. Vanedannelse Vanedannelse kommer hos børnene, som konsekvens af, de gentager adfærdsmønstre i bestemte tidsmæssige, fysiske og sociokulturelle sammenhænge (fx fysisk indretning, tidsmønstre, sociale holdninger og forventninger). Noget som har meget indflydelse på vanedannelse er omgivelserne. Vanedannelse er en måde vi, hvorpå vi har lært, at være inden for vores miljøer. Hvad enten det er verdens fysiske indretning, eller det er de sociale mønstre og normer, der omgiver os. Dvs. at omgivelserne former os, og vi udvikler visse tilvænnede måder at gøre tingene på. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 30,31) 42 3.6.7. Roller Børnene opfatter allerede i barndommen, at de har forskellige roller, fx rollen som skoleelev, legekammerat, søster og bror. Som tiden går, får børnene tildelt nogle roller. De lærer, hvordan det forventes, at handle på visse måder af de roller de bisiddere. Børn med funktionsnedsættelse, kan have vanskelig ved, at indtage den rolle aktiviteten kræver. Det er bedre, at 41 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) 42 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) Side 33 af 84

have for mange roller end for få. Tab af for mange roller, kan give identitets problemer. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 73,74,75) 43 3.6.8. Udøvelseskapacitet Kapaciteten til at udføre ting afhænger af følgende faktorer: Det muskuloskeletale system, nervesystemet, hjerte-lunge systemet og andre kropslige systemer, der bruges når man handler i verdenen. Mentale og kognitive komponenter. Inden for MOHO defineres begrebet udøvelses kapacitet derfor som evnen til at foretage aktiviteter- en evne som er bestemt af statussen for de bagvedliggende komponenter. De objektive mentale og fysiske komponenter. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 31) 44 3.6.9. Subjektive udførelses kapacitet. Inden for MOHO tager han fat på udøvelseskapaciteten fra en anden, men komplementærer synsvinkel, der understreger den subjektive erfaring og dennes rolle i udformningen af, hvordan mennesker udfører ting. I ergoterapien og dermed sammenhægende områder, tager man hermed fat på menneskes udøvelse og vanskeligheder på en objektiv måde. Fx kan man ligge vægt på at forstå tab eller forstyrrelser af den almindelig bevæge evne, kognitive evner eller dømmekraft. (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010, s. 31) 45 43 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) 44 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) 45 (Kielhofner, Moho modellen for menneskelig aktivitet, 2010) Side 34 af 84

3.6.10. De fysiske omgivelser Omgivelser omfatter de rum mennesker færdes i, de genstande de anvender, de personer de integrere med i aktiviteten. De har en indvirkning på hvilke aktiviteter vi foretager os. De fysiske omgivelser giver ofte personer med funktionsnedsættelser nogle barriere for at deltage i aktiviteter. (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010, s. 164, 165) 46 3.6.11. Sociale omgivelser Sociale omgivelser er de sociale grupper, vi færdes i De sociale grupper har betydning for de interesser vi har, værdier og vores rolle adfærd. Hvis man har funktionsnedsættelse giver det mulighed for nye grupper, mens man bliver afskåret fra andre. (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010, s. 164,165) 47 3.6.12. Den omgivende kultur Politiske kræfter og økonomiske kræfter. F.eks. bestemmer de politiske og økonomisk vilkår hvilke ressourcer som er til rådighed. Vi kan fx vælge et miljø, der matcher vore værdier og interesser og giver os mulighed for, at realiserer dem. (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010, s. 164,165) 48. 3.7. Bandura Self- efficacy teori(social kognitiv teori) Self efficacy er ikke noget man er født, men noget man kan lærer. Vores handlekraft og motivation afhænger af vores tro på egne evner. Hvis vi ikke er i besiddelse af self efficacy, kan vi risikere ikke at kunne løse en opgave. 46 (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010) 47 (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010) 48 (Kielhofner, Ergoterapi i praksis- det begrebsmæssige grundlag, 2010) Side 35 af 84