Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse Vedligeholde indsats Det vurderes, at institutionen har haft en særlig indsats på deres arbejdet med sociale relationer, bl.a. på baggrund af sidste års tilsyn. Dette kommer til udtryk i observationer og i tilsynsdialogen bl.a. ved: Der blev observeret, at medarbejdere var imødekommende og lydhøre overfor børnene, dette ses i forbindelse med at medarbejder oftest går/er i børnehøjde i deres kontakt med børnene og tingene sker i barnet tempo. F.eks. i vuggestuen var børnene samlet ved bordet, de var 10 børn og 2 medarbejdere, mens de synger, kigger medarbejderne rundt på det enkelte barn og med øjenkontakt det er tydeligt at det enkelte barn bliver set og medarbejderne er opmærksomme på barnets perspektiv. Det samme blev observeret på legepladsen, hvor en 30-40 børn var samlet ved et bål. Der var flere eksempler på, at personalet giver sig tid til at tale med børnene om deres oplevelser, og med en opmærksomhed på børnenes perspektiv. Det blev observeret, at de ofte opdeler børnene i mindre grupper i løbet af dagen. Institutionen oplyste, at de har haft fokus på pædagogernes egne rolle og en bedre fordeling især på legepladsen. De har dernæst arbejdet med mere systematik aldersopdeling i de voksen initierede aktiviteter med børnene, således at aktiviteterne er aldersvarende. Med et kritisk blik blev der også observeret enkelte situationer, hvor de ikke var opmærksomhed på at små grupper skaber mulighed for en nærværende barn voksen kontakt. F.eks. i overgange, når alle børn skal noget f.eks. når børnene skal ind fra legepladsen eller i overgangen til og fra spisesituation/frugt, i de situationer blev der observeret meget støj og uro blandt børnene. De er igang med en ny organisering af frugt bl.a. med fokus på at optimere barn voksen kontakten, og de undersøger flere muligheder. Der bliver arbejdet med systematisk organisering med primære voksne for det enkelte barn, som har uddybende kendskab til barnet, og som er uddybende beskrevet i deres læreplan. Det blev observeret, at personalet har rettet deres opmærksom mod børnene og hjælper dem, når de
udtrykker de brug for hjælp. På legepladsen i børnehaven var voksen rolle mere tydelige og med en bedre bemanding, således at børnene fik hjælp, når der var behov for det, og der er en positiv udvikling ift. sidste års observation. I forhold til en vedligeholde af indsats kan det være relevant at få fokus på overgange bl.a. i forbindelse med deres arbejde med en nye struktur for frugtordningen. Ingen Inklusion og fællesskab Børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central Tilpasse indsats Det vurderes, at institutionen har haft fokus på deres arbejdet med inklusion og fællesskab, dels i arbejdet med tydeligere tematiserede legeområde på stuerne, og dels pga. forløb med inklusionsvejleder, men dette arbejde har ikke sat sig tilstrækkelig spor i alle situationer i praksis. Der kommer til udtryk i observationer og i tilsynsdialogen bl.a. ved: Der blev observeret en positiv udvikling omkring at bruge rummet som der tredje pædagog på stuerne, og de har arbejdet med mere tydelige tematisere legeområde. De har dels fået inspiration fra en arkitekt, og dernæst har hver stue drøftet deres fysisk omgivelser med institutionens koordinator for på den baggrund at få en rød tråd mellem deres fysiske læringsmiljø og børneprofilen på den enkelte stue. Børneprofilen udarbejdes bl.a. på baggrund af deres TOPI vurderinger. Det blev observeret, at medarbejderne har rettet deres opmærksomhed på børnene, og hvordan medarbejderne deltager og udfordrer f.eks. legefællesskaber. Der blev observeret en variation i forhold til, hvordan stuerne arbejder med deres fysiske læringsmiljø med en opmærksomhed på, dels hvordan legeområderne blev brugt af børnene, og dels om alle børn deltager i legefællesskaber. Der var eksempler på, hvordan medarbejderne hjalp børnene ind i fællesskaber, men også at medarbejderne gik fra og til i denne opgave, og at der var børn som kunne have behov for hjælp til at udvikle deres muligheder for deltagelse i legefællesskaber. Instítutionen har haft et forløb med inklusionsvejleder og de har haft et opfølgende møde med inspiration og videndeling mellem personalet. De er en opmærksomhed på, hvornår børnene er med i det lille eller store fællesskab, samt med en opmærksomhed på børn der behov for særbehandling ift. at være en del af fællesskabet. På alle stuer blev der observeret, at børnene var med i praktiske opgaver omkring spisesituationen, men der er også situationer hvor medarbejderen er optaget af praktiske opgaver, hvor børnene kunne hjælpe, det var tydeligt at børnene gerne vil hjælpe med i fællesskabet. Der blev ikke observeret mange konflikter i løbet af dagen. Der er tydeligt, at når der er konflikter hjælpes børnene ud fra de samme regler, og med
afsæt metoden Fri for mobberi. Der er fokus på, at alle medarbejderne bliver opdateret i forhold de nye i Fri for mobberi, da der mange gode redskaber til at understøtte børnenes venskaber. Det anbefales, at institution på baggrund af forløbet med inklusionsvejlederen får en tydelig definition af børns deltagelse i fællesskab og de pædagogiske tilgange der arbejdes ud fra for sikre, at alle børn oplever at de er en del af fællesskabet. I forlængelse af denne beskrivelse at de arbejder videre med at understøtte legen med opmærksomhed på, om der er børn der har behov for hjælp til deltagelse i legefællesskabet og gerne med viden fra metoden Fri for mobberi. Dernæst kan det være relevant at gøre brug af Redskabet selvevaluering til arbejdet med styrket læreplan Sprogindsatsen Muligheder gennem sprog Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Tilpasse indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sprogindsatsen, men at dette arbejde endnu ikke har sat sig tilstrækkelige og tydelige spor i alle medarbejderes praksis. Dette kommer i observationer og i tilsynsdialogen bl.a. til udtryk ved: Der er rigtig gode eksempler på, at de fysiske omgivelser understøtter børns sproglige udvikling, og der bøger der er tilgængelige for børnene. Men der er variation i, hvordan der arbejdes med at de fysiske rammer understøtter børnene sproglige udvikling. Der er masser af gode eksempler i løbet af hele dagen (aktiviteter, samling, måltidet etc.) på gode samtaler og kommunikation med børnene med fem-turtagninger, gentagelser, sætte ord på handlinger. Der blev tillige observeret en variation i medarbejdernes brug af de understøttende sprogstrategier. Med et kritiske blik var der også upræcise udtryk og behov for at holde fokus på at sætte ord på handlinger. Der var også situationer, hvor betingelser for dialogen blev udfordret af høj musik, som tilsynladende ikke havde nogen funktion, og hvor medarbejder på skift skruede op og ned. Der blev observeret, at børn fik læst historier, /dialogisk læsning eller hørte bånd med historier. Både i børnehaven og vuggestue blev der sunget og leget med rim og remser i løbet af dagen, de snakker om sangen, og der tales også med børnene om oplevelser og med en opmærksomhed på at fagter og symboler understøtter forståelse især for vuggestuebørnene. Der er mindre opmærksom på matematiske begreber, som f.eks. ved frugt at banan deles i to nu er to halve bananer. Det anbefales, at der arbejdes med en proces, således at der aftales en fælles ramme for, hvordan institutionen fysiske læringsrum understøtter børnenes sproglige udvikling. I forlængelse af denne
proces at der aftales, hvordan institutionen systematisk arbejder med den gode dialog med børnene, og således at de gode erfaringer med sprogunderstøttende strategier samt værdien af de at sætte ord på handlinger indgår i at understøtte børnenes sproglige udvikling. For at implementere denne systematik i det daglige pædagogiske arbejde, vil det være relevant at overveje, om medarbejderne kan øve videre med positiv feed-back, når de observerer forbedringer hos kollegaer i deres dialog med børnene. Forældresamarbejde Forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at institutionen har haft fokus på deres arbejdet med forældresamarbejde især ift. den proces der har været i klyngens bestyrelse om forældrepartnerskabet. Dette kommer til udtryk i tilsynsdialogen bl.a. ved: Forældrerådsrepræsentanten gav udtryk for, at det var et ligeværdsig samarbejde og tæt dialog mellem institution og forældre. De oplever sig inddraget både i det sjove og gode, men også når der var uhensigtsmæssigheder omkring deres børns liv i institutionen. Der var oplevelse af, at institutionen bevarede deres fokus børnene og var professionelle i deres dialog med forældrene. Der havde været en meget grundig dialog af forældrepartnerskabet både i forældregruppen og blandt medarbejderne. Det væsentligste udkom af denne drøftelse var vigtigheden af at baren ikke blev sat for højt, således at alle forældre kunne være med og med en opmærksomhed på, at alle forældre dermed fik muligheder for bidrage dels i forhold til det deres barns udvikling og dels til fællesskabet. Institutionen oplyste, at at de havde en opmærksomhed på tydelige forventningsafstemninger og være til rådighed med hjælp og vejledning. Forældrerådsrepræsentanten kom med et konkrete eksempel på gode råd til en udfordring de havde haft. Der er rigtig mange informationer om institutionen og deres barns daglig dag i institutionen på KBHforældre. Der er daglig dialog og systematik omkring forældremøder og forældresamtaler. Der var en oplevelser af at utilfredshed blev håndteret meget professionelt, hvor personalet sætte sig i forældrenes sted, og med en opmærksomhed på de enkelte forældres behov og også gerne bedsteforældrenes behov. Institution afprøver forskellige typer af forældremøder og med fælles dagsorden med personalet, og de har planlagt et møde om Fri for mobberi til maj. Institutionen vil gerne have, at forældrene oplever sig en del af huset, og ser meget positivt på alrummet bruges dagligt og prioriterer forældrekaffe m.m. I forhold til en vedligeholdelse af forældresamarbejdet anbefales det at fastsatte mål for fælles møde med forældre og medarbejdere, til en evaluering af møderne.
Ingen Sammenhænge og overgange Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Vedligeholde indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en særlig indsats i arbejdet med sammenhænge og overgange i Stækrt samarbejde. Dette kommer i i tilsynsdialogen bl.a. til udtryk ved: Institutionen oplyste, at overgangen til skole og fritidsisnstution var i fokus, og at der var aftalt et fælles koncept i Stærkt samarbejde, som har skabt systematik omkring samarbejdet f.eks. medarbejder praktikbesøg i hinandens institutioner og en tydelighed i forventningerne om arbejdet med metoden Fri for mobberi. Erfaringerne fra at besøge hinanden institutioner, har giver rigtig god viden, om hvad de afleverer deres børn til og de har derfor også internt jobswob, hvor vuggestuen besøger børnehaven. De har dernæst fælles overgangssamtaler med forældre, og forældrene oplever det positivt, at de får hjælp til at få oplyst relevant viden om deres barn, og med anvisninger for at undgå fejl i de nye rammer og kontekst. De har en miniklub bl.a. for at børnene får dannet nye venskaber og relationer samt kan øve sig i at gå i børnehave, således at de kan træde ind i det nye med nogen de kender. I Børnehaven får de en hjælpeven, hvor store børn oplæres i opgave, som tages meget seriøst. Ved modtagelsen af nye børn er der systematik omkring modtagelsen med brev til hjemmet, og velkomst til afklaring af forventninger og behov samt informationer om procedure for forældresamtaler i løbet af barnet tid i institutionen. I institutionens hverdag blev der observeret, at der arbejdes med tydelige signaler ved skift, og at børnene orienteres, når der skal ske noget nyt i løbet af dagen. Ved en vedligeholdelse af indsatsen at få opmærksomhed på at orientere forældre om de nye rammer ved overgangen fra vuggestue til børnehave, og videre til skole og fritidsinstitutionen, samt afklaring af forventninger og muligheder i de nye rammer. Ingen Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det
pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold Vedligeholde indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en særlig indsats i arbejdet med krav om reflektion og metodisk systematik i deres pædagogiske arbejde. Dette kommer til udtryk i tilsynsdialogen bl.a. ved: Institutionen vægter en høj grad af medarbejder inddragelse ved nye tiltag og indsatser, og nedsætter løbende udvalg således at dette kan understøtte en implementering i praksis. Institutionen er igang med at bruge SMTTE til beskrivelse af planlagte aktiviteter og pædagogiske projekter. Medarbejderne har løbende været på kursus i metoden, men der er fortsat et stykke vej før at metoden bruges som hjælp til at kvalifiserer planlægningen af det pædagogikse arbejde med børnene. De har i flere år udarbejdet TOPI vurderingerne også digitalt og har en fast mødekadance med tværfagligmødeforum, som bruges positivt til at få flere perspektiver på barnet. På næste personalemøde skal de arbejde med at få en større ensartethed i TOPI vurderingerne, og at der skabes en tydelighed om forventninger til systematik i proceduren. De har i det hele taget fokus på at bruge data fra pædagogisk tilsyn m.m. således at der skaber røde tråde ud på relevante møder og pædagogiske udvalg og kvalificerer deres pædagogiske arbejde. Institutionen har forsøgt sig med at sprogvurderer alle børn, men det har været for ressourcekrævende ift. de oplysninger de fik ud af det. Der er et rigtig godt samarbejde med talepædagogen omkring opfølgning, udarbejdelse af handleplaner samt forældresamtaler med meget konkrete handleanvisninger med konkrete opgaver f.eks. bruge legeteket. De har 5 uddannede sprogansvarlige der har fast koncept for deres samarbejde omkring institutionens sprogarbejde. Institutionen prioriterer, at personalet får kompetenceudvikling ud fra ansvarsområder, og gerne hvor flere tager afsted på det samme forløb / kursus. Der er dernæst en forventning om, at de videndeler på personale- eller teammøder med konkrete guldkorn til at kvalificerer deres pædagogiske arbejde. I deres evaluering af deres pædagogiske arbejde tager de afsæt SMTTE og med fokus på konkrete tilbagemeldinger fra børnene. Det kan være en samtaler med børnene eller hvor børnene skal tage billeder ud fra et givent emne de har arbejder med. Der desuden meget dokumentation på KBH forældre, og hvor forældre kan oplyse, hvad der skabe genkendelighed hos deres barn. De har fokus på deres evaluering tager afsæt børnenes tilbagemeldinger i samtaler eller interview, f.eks. hvad er en god børnehaveven eller fortællinger om det børnene har lavet. En anden opmærksomhed er når børnene kommer på genbesøg fra fritidsinstitutionen, og deres fortællinger om hvad børnene kan huske fra deres tid i børnehaven. Institution arbejder på at blive bedre til opfølgning, og håndtere store uenigheder og forskellighed blandt medarbejderne. De arbejder ud fra en fælles ramme, men at vejen dertil kan være forskellig - men hvor forskellige kan de være. De øver sig på at opbygge en feed-back kultur udviklet i samarbejd med AiF. I
forhold til en vedligeholdelse af deres arbejde med pejlemærket at arbejde på at SMTTE modellen bruges systematisk i planlægningen og evalueringen af pædagogiske aktiviteter med børnene Ingen