MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER
01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål
HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD KAN DEN BRUGES TIL?
FORMÅL Målet med evalueringen er dels på at vurdere implementeringen af indsatsen, dels at foretage en tentativ vurdering af eventuelle effekter af samarbejdet med læringskonsulenterne på kommuner og institutioners organisatoriske udvikling (målstyringskultur, helhedsorientering og kapacitetsopbygning) og på tosprogede børn og unges faglighed, sprog og trivsel.
METODE OG DATAGRUNDLAG Metodisk er der anvendt et evalueringsdesign, der kombinerer effektevaluering og virkningsevaluering. Herved opnår vi viden om såvel resultater som effekter samt en afdækning af, hvordan og hvorfor eventuelle resultater og effekter er skabt. Datagrundlag: trivselsdata, sprogvurderinger, nationale testresultater, registerdata, casebesøg og surveyundersøgelser blandt kommunale tovholdere, institutionsledere og det pædagogiske personale i deltagende skoler, dagtilbud og SFO er.
Kommuner/institutioner Mulighed for sammenligning med andre kommuner/institutioners implementering Refleksion over indsats: indhold, progression, mulighed for justeringer
Læringskonsulenter Status for samarbejdets implementering og hidtidige resultater Opmærksomhedspunkter for det fremadrettede samarbejde, indhold af rådgivning
Rambøll Opmærksomhedspunkter for slutevalueringen: udvælgelse af og fokus for casestudier, tilpasning af evalueringsdesign
HVAD ER DE HIDTIDIGE RESULTATER?
RESULTATER IMPLEMENTERING Stor variation i implementering på tværs af: Indsatsområder Institutioner
RESULTATER ORGANISATORISK UDVIKLING Organisatorisk udvikling (målstyringskultur, helhedsorientering og kapacitetsopbygning) Tendens til mere positiv vurdering (om end insignifikant) og igen forskelle på tværs af institutioner
RESUME EFFEKTANALYSER Trivsel (kun DT): Ingen signifikant fremgang for indsatsgruppen Faglighed (nationale test): Ingen signifikant forskel mellem indsats- og sammenligningsgruppen Sprog: Ingen signifikant fremgang for indsatsgruppen, men en positiv tendens for indsatsgruppen samt negativ signifikant udvikling for sammenligningsgruppen (OBS: lille N)
REFLEKSIONER OG FREMADRETTEDE ANBEFALINGER
ERFARINGER FRA ET DAGTILBUD Indsatser: a) dialogisk læsning, hvor der læses en halv time tre gange om ugen for en gruppe børn. b) Overgange til skolen. i) Overleveringsskema, ii) Overleveringssamtaler, iii) gensidige besøg og iv) skoleven Organisering af indsats: lokal arbejdsgruppe med tre medarbejdere, men hele medarbejdergruppen er involveret Videndeling: ugentlig forberedelsestid ift. videndeling fra kursus eller møde
INDSATSENS KARAKTER OG MÅLGRUPPE Præciser og afgræns indsatsen (hvilke aktiviteter, intensitet, osv.). Adskiller indsatsen sig fra jeres normale praksis? Hvordan skal den implementeres i praksis? Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke børn/elever skal flyttes med indsatsen? Står det klart for alle, hvad indsatsen består i?
OMFANG AF INVOLVEREDE MEDARBEJDERE OG VIDENDELING Hvilke medarbejdere skal involveres for at skabe de nødvendige forandringer hos målgruppen? Ved disse medarbejdere, hvad der kræves af dem ift. indsatsen? Har disse medarbejdere de nødvendige kompetencer, ressourcer og motivation for at indgå i indsatsen?
LEDELSESINVOLVERING OG PRIORITERING Hvordan sørger ledelsen for: At udvælge de medarbejdere der skal tage del i kompetenceudvikling? At følge op på om indsatsen implementeres efter hensigten samt at vurdere midlertidige resultater? At der vidensdeles om erfaringerne og viden/input fra kurser og møder?
HVAD KAN I GØRE? Præciser hvad indsatsen består af, hvem den er til for og hvem der har ansvar for gennemførelsen Kommuniker bredt ud hvad der arbejdes med og hvorfor Udarbejd strategi for kompetenceudvikling samt vidensspredning Følg op på arbejdet med indsatsen og vurder løbende udbytte Foretag de nødvendige justeringer
SPØRGSMÅL?