Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1: 1.2: 5.9-12.9.2017 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.3: hele personalet i Lundby Børnehave 1.4: Idrætsugen 1.5: 3-6 år 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet 2.1: Målet er at børnene oplever glæde og lyst til at bevæge sig. At de overskrider egne grænser og kaster sig ud i nye ting. Desuden Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.2: Vi ved gennem projektet Aktive Børn, at det er vigtig at børn bevæger sig min 45 min om dagen. 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.3: vores mål er at give børnene oplevelsen af at det er sjov at bevæge sig til de lege, vi præsenterer og at det er at prøve nye ting, og det er sjovt, når de voksne deltager. 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. Side 1 af 9
2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1: Vi arbejder primært med krop og bevægelse. Vi kommer også ind under Sociale kompetencer og Alsidige personlige udvikling. 3.2: 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse:vi har rigtig gode muligheder for at arbejde med disse læreplanstemaer, da vi har mulighed for at bruge skolen hal en gang i ugen. Desuden oplever vi at noge børn har svært ved at give slip på sig selv i de situationer med megen bevægelse. Sociale kompetencer: mange af de øvelser/lege, vi laver opfordrer til samarbejde og fællesskab Alsidige personlige udvikling: Vi til rettelægger lege/øvelserne så mange børn skal ind i nærmeste udviklingszone og gå ud af egen mestringszone 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. 4.1: Vi skal passe på ikke at blive så fokuseret på at køre et meget stramt program, så vi, med henblik på at gennemføre programmet, glemmer at opmuntre børnene, og være tilfredse med det vi når. Da flere af aktiviteterne skulle foregå udendørs, er vi afhængig at godt vejr. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor Side 2 af 9
sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. 4.2: Aktørperspektivet: Vi ser at der er børn, der er meget uvant med at agerer i frit i den store forsamling. De reagerer med ængstelse eller nægter at deltage. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1: Vi organiserer os og deler børnene op i en lillegruppe og en store gruppe, så øvelserne er tilpasset børnene, og for at skabe overskuelighed. 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 5.2: De voksne er på bestemte lege og med fast organisering. Hver dag starter med en fælles sang; brug din krop Der er lavet et flot overskueligt program, der hænger på p.stuen, så alle hverdag kan se, hvad de skal. Børnene er inddelt i grupper. Side 3 af 9
De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1: Vi beder forældrene give deres børn tøj på, der egner sig til fysiskudfoldelse. Vi informerer daglig forældrene på Børneintra, både med billeder og tekst, hvor vi begrunder og beskriver legene/øvelserne. 6.2: Vi synger vores fælles sang ved alle tænkelige lejligheder, og taler med børnene om hvor sjovt vi har det. 7.1: Vi er opmærksomme på de børn, der finder det svært at deltage i aktiviteterne og støtter, den i at deltage. Om ikke andet så bare en lille smule, og vi roser dem for det, de mestrer. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Vi ved at børne har brug for tydelighed og at vi er karavanfører for børnene og at vi skal være opmærksomme på hvornår vi udfordrer børnenes mestringsstrategier og nærmeste udviklingszone. (Susan Hart) Side 4 af 9
8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1: At børnene viser glæde ved øvelserne og prøver nyt. 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 9.2: Vi er alle ansvarlige for at børnene deltager og alle støtter op om alle børn. Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.3: Vi tager billeder hver dag og lægger dem på Børneintra. Vi ser efter om børnene bliver bedre til det der er svært. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.4: vi begejstres alle, når vi ser et barn overskride egne grænser. Og vi italesætter det for barnet og forældrene. 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? Side 5 af 9
10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.1: De børn, der ikke umiddelbart vil deltage, viser små tegn på at de bliver mere modige. De oplever fællesskabet om en aktivitet. 10.2: Alle børn få et diplom for god indsats. Der er lagt billeder op, så det kan være samtale emne for forældre og børn. Vi skriver en tekst på alle de fotoalbum, vi lægger op, så forældrene også på den måde kan se og følge med. 10.3: Vi synes det fungerer godt, og vi vil bruge vores erfaringer, sange og aktiviteter igen i efteråret -18. 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Eksempler på aktiviteter og teksten på Børneintra Side 6 af 9
Vi have tovtrækning i to hold. Der vil rigtig lagt kræfter i og det gjaldt om at samarbejde. Sjovt var det jo også Side 7 af 9
Børnene skulle gå med en bold på en ske. Det gjaldt om at koncentrere sig og holde tungen lige i munden. Alle klarede det rigtig flot. Side 8 af 9
Side 9 af 9