Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary



Relaterede dokumenter
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Skolens udstyr, værktøj og materialer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August De lokale uddannelsesudvalg summary

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne

Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

Mesterskaber i Skills for unge elektrikere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Style og Wellness College

Virksomhedernes tilfredshed er uændret

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Månedsstatistik januar 2012

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Danskerne og kemikalierne 2015

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

Bygningsstruktør. Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

AARHUS TECH 17,75 0, AMU Nordjylland 22,07 0, AMU-Vest 13,83 0, CELF - Center for erhv.rettede udd.

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Tabel 2 - hele Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Uddannelsen til teknisk designer

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne

Sandheden om indkøbskurven

VTU Udvikling af praktiksamarbejde NEXT. Skolerapport. Svarprocent: 39% (339/866)

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik November 2018 Murer. Tømrer

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik August 2018 Murer. Tømrer

HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Opgradér virksomheden

Faktaark: Studiemiljø

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Juli 2018 Murer. Tømrer

Byggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Februar Murer. Tømrer

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn ,2 % ,9 %

Bilag: Erhvervsuddannelserne

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Alle skoler. Benchmarkrapport. Svarprocent: 46% (6310/13721)

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Construction College Aalborg. Construction College Aalborg.

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Forældretilfredshed 2015

Antal. LO-Storkøbenhavn ,1 % ,4 % BEC Business Education College ,7 % ,2 % Niels Brock ,6 % -1-11,1 %

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 73% (22/30)

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 43% (75/176)

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Tak fordi, du vil svare på spørgsmålene og på den måde hjælpe med at gøre

Diskussion og drøftelse af jeres erfaringer

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne

Forældretilfredshed 2013

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 39% (223/574)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 49% (132/270)

14. december 2012 Sags nr.: M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

VTU 2012 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nord. Skolerapport. Svarprocent: 70% (26/37)

Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Social- og sundhedsuddannelsen, UC Diakonissestiftelsen

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Campus Bornholm. Skolerapport. Svarprocent: 58% (40/69)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Nord. Skolerapport. Svarprocent: 35% (120/345)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 55% (178/324)

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 53% (29/55)

Køge Kommune Filter: Filtrer på spørgsmål: 9. Hvilket dagtilbud går dit barn i? [ answer:troldehøjen ]

Undersøgelse af Lederkompetencer

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13)

Jobfremgang på tværs af landet

Q1 Er du blevet tilbudt støtte af din kommune til at tackle dine udfordringer med dit psykisk syge barn? (sæt evt. flere krydser)

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66)

Transkript:

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af den undervisning, som deres lærlinge modtager, når de er på skole. Resultaterne peger tydeligt i retning af en grundlæggende støtte og opbakning til vekseluddannelsessystemet, som vi kender det, og dette er et godt pejlepunkt i forhold til den forestående reform af erhvervsuddannelserne. Håndværksrådets holdning er dog, at hverken virksomhederne eller lærlingene kan være tilfredse med, at 22 pct. af de medvirkende virksomheder enten i lav grad eller slet ikke oplever, at deres lærling lærer tilstrækkeligt på skoleopholdet. Mere end hver femte virksomhed angiver således, at kvaliteten af skoleopholdene er for lav, og det er helt afgørende for interessen for erhvervsuddannelserne, at kvaliteten er i top både for de dygtige unge, som gerne skulle vælge erhvervsuddannelserne, og for de virksomheder, der skal uddanne dem. Det er naturligvis ikke blot til gene for virksomhederne, når lærlingen ikke lærer nok på skoleopholdene også lærlingene er irriterede over det. Den tendens, som ligger i lærlingenes svar, blæser i den samme retning som virksomhederne. Det er dog meget forskelligt fra skole til skole, hvorvidt virksomhederne mener, at lærlingen(e) lærer tilstrækkeligt på skoleopholdene, og hvordan mødedisciplinen håndteres. Når mere end 20 pct. af virksomhederne angiver, at der er problemer med kvaliteten i undervisningen, skal der efter Håndværksrådets mening tages meget alvorligt bestik af dette i reformarbejdet. Kvaliteten af lærlingenes skoleophold og den disciplin eller arbejdsmoral, som er en del af læringen på erhvervsuddannelserne, bør være et kardinalpunkt for politikerne i reformarbejdet. Skal satsningen med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for både flere og dygtigere unge lykkes, er det nødvendigt at højne kvaliteten overalt i systemet, hvor det kan lade sig gøre. Grundlæggende handler det om at gøre lærlinge og virksomheder tilfredse med kvaliteten af skoleopholdene, og dette skal naturligvis ske i et samarbejde, hvor skolerne som et led i reformen utvetydigt får til opgave at levere høj kvalitet på alle niveauer. Dette forudsætter, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne, som gør opgaven mulig at løfte for erhvervsskolerne.

Undersøgelsen viser heldigvis også, at de tilfredse virksomheder mener, at lærerne på erhvervsskolerne gør et godt stykke arbejde. Der lægges vægt på, at lærerne er engagerede i forhold til den enkelte lærling, at de går i dialog med mester om, hvad eleven bør lære på skoleopholdet og følger op på eventuelle faglige mangler. Mødedisciplin Det er af stor betydning for oplevelsen af kvaliteten på lærlingenes skoleophold og det generelle samarbejde med skolen, hvordan mødedisciplin håndteres. Undersøgelsen viser, at 30 pct. af virksomhederne finder, at der ikke gribes tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin, eller at der slet ikke gribes ind. Håndværksrådet finder det grundlæggende helt utilfredsstillende, at skolerne ikke griber ind over for manglende mødedisciplin fra lærlinge på skoleophold. Skoleopholdene er en del af erhvervsuddannelsen, og lærlingene modtager løn i skoleperioderne. Derfor skal også skolerne sende tydelige signaler til lærlingene om, at man møder til tiden og deltager i al undervisningen. I princippet er dårlig mødedisciplin et brud på uddannelsesaftalen, og skolerne er efter Håndværksrådets mening forpligtet til at indgå i dialog med mester om disciplinære problemer. Dette er ikke kun en kvantitetsproblematik, men har også konsekvenser for erhvervsuddannelsens samlede kvalitet, da den læring, der foregår på erhvervsskolerne, er en integreret del af den enkelte lærlings uddannelse. Lærer lærlingene tilstrækkeligt på skoleopholdet? Kun 12 pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens 62 pct. mener, at lærlingen i nogen grad har lært tilstrækkeligt. Det mest bekymrende er dog, at omkring hver femte virksomhed svarer, at lærlingen(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens 1 pct. svarer, at lærlingen(e) slet ikke har lært tilstrækkeligt. 2

I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? 70% 60% 62% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 1% 4% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 1478 Lærlingenes svar peger i samme retning som virksomhedernes. Blandt de 100 lærlinge, som har deltaget i undersøgelsen, svarer omkring hver sjette, at de i ringe grad eller slet ikke lærer nok på skoleopholdene. Knap halvdelen af lærlingene svarer derimod, at de i høj grad eller i meget høj grad lærer nok på skoleopholdene. 1 Blandt de virksomheder, som mener, at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene, peger flere på følgende mangler eller problematikker: Det mest basale i faget Disciplin Faglig respekt Det faglige niveau generelt er for lavt på skolen. Sagt om undervisningen på erhvervsskolerne: De opgaver, som eleverne bliver sat til på malerlinjen, er mildt sagt håbløst forældede. Jeg syntes ikke, at skolerne løfter opgaven med at give den grundlægge teori om en moderne byggeopgave. (Medlem af Danske Malermestre) Jeg kunne godt bruge et højere fagligt niveau på de forskellige forløb, så man føler, at man lærer noget i stedet for at kede sig, når man er på skole. (Frisørelev) 1 Den del af undersøgelsen, som omfatter lærlingene, er ikke repræsentativ og kan ikke anvendes som præcis indikator. 3

Jeg synes, at skolen kunne være meget mere inspirerende og kreativ. Tømrerfaget har så mange facetter, som blandt andet historiske byggemetoder, nye byggemetoder og byggemetoder i andre lande. Hvorfor arbejder vi ikke med disse ting? Skoletiden er tung og træg og kunne ligeså godt være det fedeste. Det virker som om, at undervisningen er rettet alt for meget ind efter, hvordan svendeprøverne fungerer. (Tømrerlærling) Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin (møde til tiden, møde til al undervisning, aflevering af evt. opgaver)? 50% 40% 42% 30% 20% 25% 28% 10% 5% 0% Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Ved ikke Antal respondenter: 1419 42 pct. af virksomhederne oplever, at skolen griber ind over for manglende disciplin. Disse virksomheder peger på, at skolen gør følgende: Giver både mundtlige og skriftlige advarsler, belønner fremmøde med diplom, giver straks besked til mester om fravær eller for sent fremmøde enten telefonisk, pr. mail eller brev. Der bliver holdt trepartssamtaler, hvor fravær bliver drøftet. Hver fjerde mester oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. Disse virksomheder peger på følgende: Lærerne kommer selv for sent, virksomheden får kun besked om fravær nogle gange, eleverne kommer og går, næsten som de vil, der er ingen kommunikation mellem mester og skole, der bliver grebet for sent ind, og eleverne har meget lange pauser. 5 pct. af virksomhederne oplever, at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin. Disse virksomheder peger på følgende: Skolen accepterer alt for højt fravær og accepterer, at elever, som dumper, kan fortsætte, der er ingen konsekvens, hvis man bliver væk, der er ingen kontrol med elevernes fremmøde eller sygdom, virksomheden bliver ikke kontaktet, når en elev er fraværende eller melder sig syg, og mester bliver først gjort opmærksom på det ved skoleforløbets afslutning. 4

Sagt om skolens håndtering af mødedisciplin: Vores elever vil rigtig gerne dette fag. Men de oplever tit i skolen, at der er mange elever, som spilder deres og de andre elevers tid, uden at der bliver grebet ind. (Medlem af Danske Anlægsgartnere) Vi har flere eksempler på, at lærlingen har været syg eller er kommet for sent, uden at vores virksomhed er blevet gjort opmærksom på dette. (Medlem af Danske Malermestre) Som medlem af uddannelsesudvalget oplever jeg gentagne gange elever, der udviser uvilje til at løse opgaver og være på skolen overhovedet. Jeg oplever også faglærere, der ikke gør tilstrækkeligt. Nogle er for blødsødne, og andre har bare givet op. (Medlem af Danske Malermestre) En af mine elever havde 80 timer ulovligt fravær på et skoleophold, og jeg blev ikke kontaktet. Jeg fandt først ud af det, da hun kom på arbejde. (Medlem af dofk) Fakta Undersøgelsen er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 35 pct. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 55 pct. har 1 lærling, 36 pct. har 2-3 lærlinge, 8 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har 10-19 ansatte, 7 pct. har 20-49 ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 100 lærlinge har også deltaget i undersøgelsen. Heraf gik 90 på hovedforløbet og 10 på grundforløbet. Håndværksrådet, august 2013 5

Bilag 1 Kvaliteten af skoleopholdene Nedenstående figur viser, at der er stor forskel fra skole til skole på, om virksomhederne vurderer, at deres lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Figuren skal læses med det væsentlige forbehold, at erhvervsskolerne rummer mange forskellige uddannelser, og at kvaliteten af uddannelserne kan variere fra uddannelse til uddannelse. Dette tager figuren ikke højde for. Figuren viser heller ikke, om besvarelserne ift. den enkelte skole stammer fra mange forskellige eller meget få brancher. Derfor kan man ud fra undersøgelsen ikke konkludere (blandt de virksomheder, som ligger dårligt placeret), at virksomhederne er utilfredse med kvaliteten af skoleopholdene på alle de uddannelser, som erhvervsskolen tilbyder. Omkring hver tredje virksomhed vurderer, at deres lærling(e) på skoleopholdet på TEC Teknisk Erhvervsskole Center og EUC Vest i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Bedre ser det dog ud for Tech College Aalborg, Syddansk Erhvervsskole og Tradium, hvor henholdsvis 16 pct. og 15 pct. vurderer, at deres lærling ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Andelen af virksomheder som vurderer, at deres lærling(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. TEC Teknisk Erhvervsskole Center EUC Vest 32% 34% EUC Syd 27% CPH West HANSENBERG Herningsholm Erhvervsskole EUC Sjælland 23% 23% 22% Roskilde Tekniske Skole AARHUS TECH Tech College Aalborg Syddansk Erhversskole Tradium 18% 18% 16% 16% 15% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter: 1210 OBS: Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 50 respondenter har svaret. 6

Bilag 2 Mødedisciplin Nedenstående figur viser, at der er stor forskel fra skole til skole på, om virksomhederne oplever, at skolen griber ind over for manglende disciplin. Figuren skal læses med det væsentlige forbehold, at erhvervsskolerne rummer mange forskellige uddannelser, og at det kan variere fra uddannelse til uddannelse, hvorvidt der bliver grebet ind over for manglende disciplin. Dette tager figuren ikke højde for. Figuren viser heller ikke, om besvarelserne ift. den enkelte skole stammer fra mange forskellige eller meget få brancher. Derfor kan man ud fra undersøgelsen ikke konkludere (blandt de virksomheder, som ligger dårligt placeret), at erhvervsskolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin på alle de uddannelser, som den tilbyder. På Roskilde Tekniske Skole og EUC Vest svarer mere end hver tredje virksomhed, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. På Tradium, Syddansk Erhvervsskole, CPH West og Herningsholm Erhvervsskole oplever hver femte virksomhed på hovedforløbet, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. Andelen af virksomheder som oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin fordelt på skoler. Roskilde Tekniske Skole EUC Vest 36% 36% TEC Teknisk Erhvervsskole Center AARHUS TECH HANSENBERG 32% 31% 33% Tech College Aalborg 28% EUC Sjælland 24% EUC Syd Tradium Syddansk Erhversskole CPH West Herningsholm Erhvervsskole 22% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter: 1211 OBS: Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 50 respondenter har svaret. 7