SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger

Relaterede dokumenter
Team TAVSHEDSPLIGT & SSP SAMARBEJDET

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder

Tavshedspligt og samarbejde

Vejledning til Dialogmøde.

Case IB_2-Løsning.docx side: 1 af 7

Oplæg 7. april Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Program for temadagen

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Notat om underretninger i børnesager

Radikalisering og psykisk sygdom

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde.

Misbrugskonferencen 4. oktober Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.:

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

SSP OG JURA. Eva Naur Jensen Marts 2018, Guldborgsund

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Lov om social service (serviceloven), nr af 21. september 2010

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Center for Social Service

Forskelle og ligheder mellem persondataloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven

Information om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse

U N D E R R ET NINGER

Handleguide. om underretninger

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Næstved Kommune. Team Holsted

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V Bestemmelserne i forvaltningslovens indeholder nærmere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Ændringsforslag Til. Til 11. Til 19

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

Underretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Underretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Tavshedspligten på friskoler

Barnet og Rusen Ann Sofie Kristiansen Inge Kviesgaard

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

HANDLEGUIDE. om underretninger

SISO v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO tlf

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

Gennemgang af regler om tavshedspligt samt oplysningspligt i den offentlige forvaltning. Seminar om ældreområdet nov.2012.

RÅDGIVNING af børn og unge

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

Tavshedspligten på friskoler

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde

Handleguide. om underretninger

Underretninger er udtryk for omsorg

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Familieafdelingen hvem er vi?

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

HÅNDBOG OM UDVEKSLING AF PERSONOPLYSNINGER - FÅ OVERBLIK OVER REGLERNE

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Kommuneinformations NIS 2. april 2007 Forvaltningslov

UNDERRETNING UNDERRETNING

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

SSP-samarbejde og videregivelse af følsomme oplysninger

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år

Underretning jvf Lov om Social Service 153 og 154 PLIGT OG DILEMMA?

Styrelsesvedtægt for Esbjergs Kommunale Daginstitutioner og Særlige Dagtilbud

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Transkript:

SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012

Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver....................................... 6 115 møder................................................................ 9 Samtykkeerklæring...................................................... 9 Retshierarki............................................................. 10 Tavshedspligtreglerne................................................ 11 Retsplejeloven 115................................................... 12 Forvaltningsloven...................................................... 14 Persondataloven....................................................... 17 Serviceloven........................................................... 18

Indledning Med denne folder ønsker vi at skabe tydelighed omkring opgaverne for SSP-lokaludvalgene og de lovgivninger som de skal arbejde indenfor. Der har i mange år været en dialog om hvorvidt man kan drøfte enkeltsager på lokaludvalgene, og det har vi forsøgt at imødekomme ved at udbygge mulighederne for at indkalde til 115 møder (se side 8 i folderen). Vi håber at denne folder kan være en hjælp for SSP-lokaludvalgene. Udarbejdet 2012 af: SSP leder, Helle Brynaa Familierådgivningen, Anders Lindholm Forebyggelsessektionen Vejle politi, Lars Bo Hansen 5

SSP-Lokaludvalgenes opgaver Lokaludvalgene skal: Gennemføre og koordinere det daglige SSP arbejde i lokalområderne, herunder arrangere møder med tre måneders mellemrum eller efter behov. Aktørene i det lokale udvalg skal som gruppe, og som fagpersoner, have fokus på lokale præventive opgaver i det daglige ordinære arbejde, og er SSPs repræsentanter i området. Drøfte og handle på konkrete problemstillinger i området omkring grupperinger eller enkelt personer under hensyn til lovgivningen om videregivelse af oplysninger. (Se handleplan for enkeltsager under individ under rød kategori). Dele viden om generelle problematikker og være opmærksomme på trivsel- og livskvalitetstruende forhold, herunder kriminalitets- og misbrugstendenser i lokalområdet. Sikre information og oplysning til lokalsamfundet om det lokale SSP arbejde, og tage initiativ til konkrete tiltag i lokalområdet tilpasset lokale forhold. Selv indkalde relevante fagpersoner og andre interessenter efter behov. Rådgivernes, politiets, SSP-teamets, og SSP-lærerne/pædagogernes opgave på SSP-lokaludvalgene er at: Give relevant information fra lokalområdet Give råd og vejledning i forhold til SSP-lokaludvalgets udfordringer Anvise handlemuligheder i forhold til de problemstillinger der er i området og fortælle om de muligheder der er, set fra den enkeltes perspektiv. Være med til at kvalificere evt. beslutninger ud fra den enkeltes faglige baggrund. F.eks. om hvorvidt en sag skal behandles på et 115 møde. Opnå kendskab til det kriminalpræventive arbejde, samt udviklingstendenser i områderne. Opnå kendskab til grupper og grupperinger i områderne. Medvirke til en fælles kriminalpræventivforebyggende indsats. Faste dagsordenspunkter til SSPlokaludvalgsmøderne: 1. Godkendelse af referat 2. Nyt fra politiet 3. Risikoområder og bekymringstendenser. 4. Mistrivsel og enkeltsager. Sagerne drøftes overordnet og det besluttes om der skal indkaldes til et 115 møde 5. Aftaler og indsatser for hvem gør hvad 6. Generelle kriminalitetsforebyggende tiltag 7. Evt. Udarbejde en årlig rapport, der indeholder en status over lokaludvalgets arbejde og kriminalitetsforebyggende tiltag. Aftale om der skal indkaldes til 115 møder. (se 115 møder, side 9). 6 SSP-Lokaludvalgenes opgaver

generel specifik Generelle forebyggende indsatser Tilbud til unge i ferier og fritid Fokus på udsatte unge og kriminalpræventiv forebyggelse Fokus på unge og alkohol/stoffer i området Risikoområder og bekymringstendenser i området Fokus på de unges brug af chat og sociale medier Fokus på trivsel og mobning Ungekonflikter, trusler og vold (Herunder trusler på sms og internettet). Specifikke forebyggende indsatser Fokus på grupperinger i lokalområdet Fokus på risikoområder i lokalområdet Iværksættelse af indsatser ift. grupperinger og risikoområder Undersøge behov i området ift. kriminalpræventiv forebyggelse af grupperinger og risikoområder. 115 møder Der kan indkaldes til et 115 møde når der opstår en bekymring vedr. en ung der er i stor risiko for at havne i kriminalitet eller misbrug. SSP-teamet kan hjælpe med at indkalde til mødet og indhente samtykkeerklæring ved forældre og unge der er fyldt 15 år. Hvis forældrene eller den unge ikke ønsker at give samtykke til 115 mødet, kan mødet afholdes alligevel, hvis bekymringen for den unge vægter højere, end samtykket, i henhold til retsplejeloven 115. Mødet ligner et tværsmøde, men adskiller sig ved at politiet deltager og mødet holdes og indkaldes som et 115 møde. Procedure for et 115 møde Den medarbejder, der har en bekymring for en ung, henvender sig til den SSP-teammedarbejder, der er kontaktperson i området, og de samarbejder om at indkalde til et 115 møde omkring den unge. De aftaler følgende: Hvem der er de relevante deltagere i 115 mødet. Hvem der indhenter en samtykkeerklæring hos forældrene og den unge (hvis den unge er fyldt 15 år). Herefter indkalder SSP-teammedarbejderen til 115 mødet og er mødeleder ved mødet. individuel Individuelle indsatser Der kan være enkeltsager, hvor en anonym drøftelse/sparring ikke kan løse probemet Disse enkeltsager kan tages op på et særligt 115 møde jf. retsplejeloven. Her kan SSP-teammedarbejderen indkalde relevante personer, herunder søge samtykke hos forældrene, til drøftelse af deres barn. Sagen kan dog godt tages op hvis forældrene ikke ønsker at samtykke og den unges risiko for at havne i kriminalitet overskygger forældrenes samtykke ift. 115. Samtykkeerklæring Findes på kommunens intranet under familie og forebyggelse, tværs hjemmesiden, skabeloner. www.tvaers.vejle.dk/handlevejledninger-/skabeloner.aspx Samtykke kan hentes på skrift på førnævnte skema, eller hentes mundtligt, hvor man laver et notat på aftalen. 8 SSP-Lokaludvalgenes opgaver

Retshierarki Tavshedspligtreglerne Retshierarki i forhold til videregivelse af oplysninger i SSP-samarbejdet SSP-samarbejdet bygger på retsplejelovens 115, men da SSP er et samarbejde der går på tværs af organisationer, kommer der andre lovgivninger i spil. Det er derfor forsøgt at opstille et hierarki over lovgivningerne. I det følgende er det forsøgt at beskrive de forskellige lovgivninger i forhold til videregivelse af oplysninger, som vi skal være opmærksomme på i SSP-samarbejdet. Så selv om SSP arbejder ud fra Retsplejeloven, skal vi også tage højde for de andre lovgivninger. Grundloven retsplejeloven forvaltningsloven persondataloven Serviceloven Hvem er omfattet af tavshedspligtreglerne? Alle offentlige ansatte, dvs. både ansatte i socialforvaltningen, skoler, institutioner og politiet. Barnets reform: SSD-samarbejdet Servicestyrelsen, jan. 2012 SSD-modellen Barnets Reform skal sikre, at unge får hjælp så tidligt som muligt, inden problemerne vokser sig store. Det kræver, at alle fagpersoner omkring den enkelte unge kan reagere hurtigt på en bekymring, så man tidligt får sat den mest hensigtsmæssige indsats i gang. For at give fagpersonerne bedre handlemuligheder, har Barnets Reform skabt en ny model for tværfagligt samarbejde: SSD-modellen. Den betyder konkret, at Socialforvaltning, Skole, Sundhedsplejerske og Dagtilbud (SSD) nu kan trække på hinanden og udveksle oplysninger om en bestemt ung for at få en tidlig afklaring på, hvordan man bedst støtter ham eller hende. Kan problemet løses inden for de eksisterende rammer for eksempel skolens? Eller er der brug for en underretning og særlig støtte efter servicelovens regler? For dig som fagperson betyder SSD-samarbejdet, at du nu kan få god, faglig støtte til at hjælpe en sårbar ung på den mest gavnlige måde uden at være bange for om du bryder din tavshedspligt. Barnets reform giver dig lov til at holde en samtale med andre fagpersoner uden for dit regi, hvor I kan tale om den konkrete unge uden at have indhentet samtykke fra forældrene. Dog må I kun holde ét møde. Inddrag altid familien Lovændringen betyder ikke, at du nu skal lade være med at inddrage forældrene, når du er bekymret for deres unges trivsel. Forældrene og den unge er vigtige at have med i hele processen fra afklaringen af problemet til løsningen af problemet. Jeres samarbejde og tillidsforhold er af stor betydning for både den unges trivsel og for dit samarbejde med familien fremover. Du skal derfor som udgangspunkt altid kontakte forældrene, hvis du vurderer, at en ung ikke trives. Du skal også som udgangspunkt bede om deres samtykke, hvis du vil holde en tværfaglig samtale, hvor der vil blive udveklset personfølsomme oplysninger om den unge. Siger forældrene nej til at give samtykke, giver de nye lovændringer dig så ret til men ikke pligt til at gennemføre samtalen uden forældrenes samtykke. Skal den unge også give samtykke? Ja, det vil i nogle tilfælde være relevant. Men det afhænger af, hvordan du vurderer den unges modenhed. Er den unge fyldt 15 år, bør du få hans eller hendes samtykke, før du udveksler fortrolige oplysninger om ham/hende i det tværfaglige SSD-samarbejde. 10 tavshedspligtreglerne 11

samtykke Retsplejeloven 115 Retsplejelovens 115 gør det lovligt for jer i SSP-samarbejdet, at dele oplysninger, der ellers er tavshedsbelagte. Uddrag af gældende retsplejelov 115 Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Stk. 2 I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk. 3 Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk. 4 De myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3. 115 giver ikke hjemmel til Hovedregel Der skal altid forsøges at få forældrenes eller den unges samtykke (15 år og op efter) Samtykken gives mundtligt eller skriftligt. (Husk at lave notat om mundtligt samtykke) Husk tydelig information Hvis ikke der opnås samtykke, kan der alligevel i forhold til 115 holdes en samtale, hvis den unge er alvorligt truet af kriminalitet Opklarende arbejde At videregive information til orientering At videregive personlige oplysninger til flere end dem, der har brug for det At videregive personoplysninger til frivillige eller private, der gerne vil hjælpe i det kriminalitetsforebyggende arbejde Underretningspligten Servicelovens 154 Gælder for alle Gælder hvis et barn eller en ung under 18 år fra opdragerens side bliver udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare skærpet underretningspligt Servicelovens 153 En person der udøver offentlig hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kap. 11, 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kap. 11, pga. de vordene forældres forhold, 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb værdispringsreglen Hensynet til privatlivet vejer som hovedregel tungere end f.eks. til opklaring af mindre kriminalitet Hensynet til hemmeligholdelse viger for hensynet til opklaring og domfældelse ved grov kriminalitet

Forvaltningsloven Forvaltningsloven begrænser HVAD man må sige til HVEM og HVORFOR. Den begrænser også HVAD man selv må få information om. Uddrag fra forvaltningsloven 27: Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov 152. Uddrag fra forvaltningsloven 32: Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Videregivelse af fortrolige oplysninger internt i samme forvaltningsmyndighed og eksternt mellem to selvstændige forvaltningsmyndigheder. Internt Eksternt Forvaltningslovens 32 Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Værdispringsreglen i Forvaltningsloven 28 Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplys ning er om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder f.eks. at du som pædagog/lærer ikke må skaffe dig fortrolige oplysninger om børn og familier på din arbejdsplads, hvis de ikke er nødvendige for at du kan udføre dit arbejde. Hvis du videregiver fortrolige oplysninger til dine kollegaer, skal det derfor også være relevant for dine kollegaer at få disse oplysninger. Ellers er de tavshedsbelagte. Den der videregiver oplysningerne skal vurdere sagligheden, da vedkommende ellers kan straffes, for at videregive fortrolige oplysninger. 14 forvaltningsloven Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1. den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2. det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3. videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4. videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. 29 I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 5. ansøgeren har givet samtykke hertil, 6. andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 7. særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes. forvaltningsloven 15

Persondataloven Husk at persondataloven herunder reglen om orientering også gælder hvis I registrerer personhenførbare oplysninger på EDB. Registerlovgivningen: 8 For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Stk. 2 De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis 1. den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2. videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige. Stk. 3 Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. persondataloven 17

Hvilke oplysninger kan du udveksle i SSD-samarbejdet? Serviceloven Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om rent private forhold vedrørende den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Oplysninger om rent private forhold: Helbredsmæssige forhold. Væsentlige sociale problemer, eksempelvis vold i familien. Du må også udveksle oplysninger om: Den unges udvikling eller adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Forholdene i den unges hjem 49 a Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2 Udveksling af oplysninger efter stk.1. til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk.1 ved et opfølgende møde. Stk.3 Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk.1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk.1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk.1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk.1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. 153 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 2. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. af personer har underretningspligt efter stk.1, nr.2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Stk.3 Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk.1 eller efter regler udstedt i medfør af stk.2, 1.pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører. 154 Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Stk.2 Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren endvidere fastsætte regler om, at andre grupper 155 Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. SERVICELOVEN 19

www.ssp.vejle.dk