Møde i UG 3 Den 10. september 2014 Dato: 17. september 2014 Tid: Kl. 10.00 12.00 Sted: Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, København, Lilla mødelokale Deltagere: Erling Jensen (DM), Hanne Baunkjær (DI), Hans Bennedsen (DI), Michael Nordlund (DI), Henrik Nipper (DM), Lasse Bøttcher (DM), Willy Jørgensen (DM), Anne Nyegaard og Lars Espersen (IU). Afbud: Lars Rasmussen (DI), 1. Velkommen til nyt medlem Michael Nordlund (DI) Til drøftelse: 2. Status for erhvervsuddannelsesreform a) Orientering om overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb b) Beskrivelse af Deltagerforudsætninger c) Eux-modeller d) Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) e) Processen frem til næste deadline 1. januar 2015 Ad a) Overgangskrav. Henover sommeren har sekretariatet haft en intens dialog med Undervisningsministeriet om, hvorledes vi skal/kan beskrive, hvad eleverne skal kunne for at blive optaget på hovedforløbene. Dialogen med ministeriet forventes afsluttet i uge 38. På UG mødet kan vi (Anne & Lars) formentlig præsentere de endelige beskrivelser. Ad b) Beskrivelse af deltagerforudsætninger Som led i næste fase af forberedelserne til den nye reform skal de faglige udvalg beskrive Deltagerforudsætninger for alle uddannelser (tidligere benævnt varedeklarationer ). Deltagerforudsætningerne skal anvendes i vejledningen af potentielle elever og deres forældre på hjemmesiden www.ug.dk. Denne hjemmeside anvendes også som redskab for vejledere i UU-centre m.fl. Side 1/5
Ministeriet har endnu ikke beskrevet, hvordan de faglige udvalgs input skal præsenteres eller anvendes på hjemmesiden. Som bilag 1 vedlægges første (skrivebords-)bud på en række af UG3 s uddannelser. Det indstilles, at udviklingsgruppen drøfter disse udkast og giver input til udarbejdelse af deltagerforudsætningerne. Se Bilag 1 Udkast til deltagerforudsætninger Ad c) Eux-modeller. I den politiske aftale blev det besluttet, at Eux-forløb fremover skal samles i 6-8 modeller, således at skolerne i højere grad kan samlæse de gymnasiale fag. På den baggrund er der udviklet en model for MI s eux-forløb, som er fælles med elektriker og vvs-uddannelserne. Modellen er bl.a. bygget op omkring halvårsforløb, dvs. at nogle lærlinge starter hovedforløbet i praktik og andre i skoleforløb. Det sikrer, at virksomhederne hele tiden har lærlinge. Ad d) Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Frem mod årsskiftet skal de faglige udvalg udvikle nye standardiserede hovedforløb for erhvervsuddannelser for voksne (personer over 25 år). Herudover skal der udvikles nogle meritmodeller og kriterier, som skal sikre en mere ensartet afkortning og godskrivning af eksisterende erhvervserfaring og uddannelse ved start på en EUV. Ministeriet udsender skabeloner til dette arbejde ultimo september, og deadline for indsendelse af de nye beskrivelser er 1. januar 2015. I bilag 2 fremgår aldersfordelingen på uddannelserne i UG3. Heraf kan ses, at andelen af voksne på de eksisterende erhvervsuddannelser er højest på Cykel- og motorcykeluddannelsen (19,5%). Herefter kommer Personvogn samt Karrosseri med 7,5% voksne, og Lastvogn med 4% voksne. Se Bilag 2 Statistik for aldersfordeling på uddannelserne i UG3. Side 2/5
Ad e) Videre proces Næste store deadline i reformforberedelserne er d. 1. januar 2015, hvor nye uddannelsesbekendtgørelser for alle uddannelser inkl. beskrivelse af merit ift. EUV skal være udarbejdet. Sekretariatet vil så vidt det er muligt inddrage skoler, virksomheder og andre ressourcepersoner i det uddannelsesspecifikke arbejde. Selvom der er nogle måneder til nytår kan vi forudse, at arbejdet bliver meget presset og præget af politiske drøftelser undervejs i processen med Undervisningsministeriet. Processen vil øjesynligt fortsat kræve MI s formandskabets fulde opmærksomhed. Til orientering: 3. Udviklingsredegørelser for 2015. MI skal indsende udviklingsredegørelser for 2015 til Undervisningsministeriet senest d. 19. september 2014. Udviklingsredegørelserne afgives midt i forberedelserne til eud-reformen og er derfor i en reduceret form i forhold til tidligere år. Redegørelserne for uddannelserne i UG3 vedlægges til orientering. MI og IF udarbejder en fælles redegørelse, som beskriver tværgående aktiviteter og indsatser. Denne redegørelse vedlægges i udkast til orientering. Se bilag 3 og 4 Udviklingsredegørelser for UG3 s syv uddannelser og udkast til den fælles redegørelse fra MI/IF. 4. Uddannelse til vedligehold af køleanlæg på lastvogn og bus. På UG 3 mødet i april 2013 blev der orienteret om det igangværende arbejde mhp. at ændre de nuværende regler om, at man skal være uddannet køletekniker for at arbejde med køleanlæg over 2,5 kg i fyldemængde. DI og Dansk Metals arbejdsmiljøfolk arbejder på at ændre arbejdstilsynsreglerne. Den jyske håndværkerskole i Hadsten, som varetager køleuddannelsen, er blevet kontaktet, og skolen er åben for at se på, hvorledes man kan tilgodese behovet på lastvogns- og busområdet. 5. Undervisningsministeriets henvendelse om ny analyse af flymekanikeruddannelsen. Undervisningsministeriet har bedt MI om at medvirke til at igangsætte en undersøgelse af flymekanikeruddannelsen i samarbejde med Forsvaret, TEC, Air Force Training Center og Trafikstyrelsen. Side 3/5
Grundlaget er en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe, hvor ovennævnte skoler og myndigheder også har bidraget. Rapporten er udarbejdet i foråret 2014. Rapporten indeholder ingen anbefalinger men afsluttes med en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige former for samarbejde mellem de to uddannelser. MI bliver opfordret til at undersøge, om der er mulighed for i øget grad at modulopbygge den civile og militære flymekanikeruddannelse for at understøtte samarbejdsmulighederne mellem de to uddannelser og åbne op for, at de to uddannelser tilnærmer sig hinanden for så vidt angår indhold, løn- og ansættelsesvilkår. Endvidere skal det også undersøges, om militære flymekanikere i højere grad kan få godskrevet praktik på militære værksteder i forhold til erhvervelse af Aircraft Maintenance License og dermed opnå enklere adgang til det civile jobmarked end i dag. Endvidere opfordrer ministeriet til at undersøgelsen afsluttes inden udgangen af 2014, så eventuelle ændringer i den civile flymekanikeruddannelse kan indarbejdes i sammenhæng med andre ændringer i uddannelsen, som måtte følge af erhvervsuddannelsesreformen. Beslutning MI s formandskab har besluttet delvis at imødekomme ministeriets opfordring. Det er vurderingen, at der er behov for en analyse som har fokus på det civile område og afdækker perspektiverne i og konsekvenserne af øget modulopbygning og uddannelse af A-mekaniker. Det er ikke besluttet, hvornår analysen gennemføres. 6. DM i Skills i Bella Centret d. 8. 10. januar 2015 Ved DM i Skills 2015 vil MI deltage med 4 konkurrencefag og et demonstrationsfag. Der vil blive konkurreret inden for områderne automatik, industriteknik, smede og personvognsmekaniker. Cykelmekaniker er med som demofag. Der arbejdes på, at Skills i København bliver mindst lige så stor en event som i Aalborg. Her var der over 43.000 besøgende, som over tre hektiske dage så dygtige lærlinge, fordelt på 29 fag, konkurrere om at blive Danmarksmester. Side 4/5
7. ML-prisen uddeles d. 26. september 2014 Fredag den 26. september 2014 kl. 10.00 til 13.00 uddeles ML-Prisen til 25 særligt talentfulde lærlinge. 9 ud af de 25 lærlinge har taget en af uddannelserne i UG3. Lars og Anne uddyber punktet ved mødet. Arrangementet finder sted på Det Kongelige Bibliotek - Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1219 København 8. IU-Konference for UG medlemmer d. 6. 7. november 2014 Den årlige IU-konference afholdes d. 6. 7. november 2014 på Hotel Kolding Fjord. Medlemmerne af UG3 vil snarest modtage invitation til arrangementet. Lars og Anne orienterer mundtligt på mødet om temaerne for MI-seminaret d. 6. november og fælles MI/IF seminar d. 7. november. 9. Evt. Bilag: 1. Udkast til deltagerforudsætninger 2. Statistik for aldersfordeling ved start på UG 3 uddannelser 3. Udkast til fælles MI/IF udviklingsredegørelse 4. Udkast til udviklingsredegørelse for UG 3 s syv erhvervsuddannelser Side 5/5
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til Landbrugs- og entreprenørmaskinmekaniker 1 ud af 2 Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin 1 - Materielmekaniker Entreprenørmaskinmekaniker Landbrugsmaskinmekaniker Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) Som materialmekaniker Skal du have en god fysisk form Arbejder du blandt andet med lettere fejlfinding og serviceeftersyn på forskellige mindre maskiner til have- og parkbrug. Du skal derfor have en god logisk sans, være systematisk og grundig. Arbejdet kan både foregå indendørs og udendørs. Som Entreprenørmaskinmekaniker Skal du have en god fysisk form Arbejder du blandt andet med fejlfinding på store entreprenørmaskiner. Du skal derfor have en god logisk sans, være systematisk, grundig og have øje for både de store linjer og den mindste detalje, Arbejdet kan både foregå indendørs og udendørs. Som Landbrugsmaskinmekaniker Skal du have en god fysisk form Arbejder du blandt andet med fejlfinding på store landbrugsmaskiner. Du skal derfor have en god logisk sans, være systematisk, grundig og have øje for både de store linjer og den mindste detalje, Arbejdet kan både foregå indendørs og udendørs.
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav Materielmekanikeren arbejder i virksomheder, der forhandler have- og parkmaskiner eller i udlejningsvirksomheder. Som materielmekaniker er du beskæftiget med montage af mekaniske pumper samt ladeog starteranlæg. Du foretager også rutinemæssige sikkerhedseftersyn på de forskellige mindre maskiner, der bruges i parker og haver. Entreprenørmaskinmekanikeren er ansat på værksteder, der reparerer og servicerer entreprenørmaskiner. Man kan også være ansat i større firmaer, som lejer maskinerne ud. Som entreprenørmaskinmekaniker er det din opgave at reparere de jordbearbejdningsmaskiner, som indgår i entreprenørarbejdet. Det gælder både motorer, transmissioner samt hydrauliske og elektriske systemer. Du monterer også redskaber og ekstraudstyr samt svejser og fremstiller reservedele. Som landbrugsmaskinmekaniker arbejder du på en maskinstation eller fabrik for landbrugsmaskiner. Som landbrugsmaskinmekaniker reparerer og vedligeholder du maskiner, der bruges inden for landbrug, skovbrug og gartneri. Landbrugsmaskinmekanikeren monterer også redskaber og ekstraudstyr samt svejser og fremstiller reservedele.
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til Karrosseritekniker Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin 1 - Karrosserismed Karrosseritekniker med speciale Karrosseritekniker med speci- som karrosseriopretter ale som karrosseribygger Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) Som karrosserismed Skal du have en god fysisk form Finder du glæde ved tydeligt at kunne se resultatet af dit arbejde med at reparere ødelagte karrosseridele. Har du lidt kundekontakt i dit daglige arbejde. Skal du være grundig og have øje for både de store linjer og den mindste detalje, Som karrosseritekniker med speciale som karrosseriopretter Skal du have en god fysisk form Finder du glæde ved tydeligt at kunne se resultatet af dit arbejde med at reparere ødelagte karrosseridele. Har du lidt kundekontakt i dit daglige arbejde. Skal du være grundig og have øje for både de store linjer og den mindste detalje, Som karrosseritekniker med speciale som karrosseribygger Skal du have en god fysisk form Finder du glæde ved tydeligt at kunne se resultatet af dit arbejde med at reparere ødelagte karrosseridele. Har du lidt kundekontakt i dit daglige arbejde. Skal du være grundig og have øje for både de store linjer og den mindste detalje,
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Karrosserismede arbejder på autoværksteder, lastvognsværksteder, karrosserifabrikker og andre fabrikker, der fremstiller karrosseri som fx togvognsfabrikker. Karrosseriteknikere arbejder på autoværksteder, lastvognsværksteder, karrosserifabrikker og andre fabrikker, der fremstiller karrosseri som fx togvognsfabrikker. Karrosseriteknikere arbejder på autoværksteder, lastvognsværksteder, karrosserifabrikker og andre fabrikker, der fremstiller karrosseri som fx togvognsfabrikker. Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Som karrosserismed bygger og reparerer du karrosserier, førerhuse, autodøre, paneler og skærme til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Som karrosseriopretter reparerer du karrosserier, førerhuse, autodøre, paneler og skærme til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Som karrosseribygger består en del af arbejdet i at udføre ændringer på karrosseriet som fx at skære nye dele ud af en stålplade og forme dem. Opgaverne rækker lige fra at glatte buler ud og fjerne rust til større skadereparationer, hvor nye dele skal svejses på karrosseriet, samt vurdering af omfanget af skader på bilerne. Opgaverne rækker lige fra at glatte buler ud, fjerne rust og større skadereparationer hvor nye dele skal svejses på karrosseriet, samt vurdering af omfanget af skader på bilerne. Opgaverne rækker lige fra at glatte buler ud, fjerne rust og større skadereparationer, hvor nye dele skal svejses på karrosseriet, samt vurdering af omfanget af skader på bilerne. Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter)
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til Lastvognsmekaniker Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Lastvognsmontør Lastvognsmekaniker [Skriv her] Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, Trives med kundekontakt og have interesse for mekanik, teknik og IT Det er vigtigt, at du er omhyggelig og selv kan planlægge og udføre store dele af arbejdet. Det er også vigtigt, at du hele tiden dokumenterer, hvad du har god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompe- lavet både over for din virksomhed og for kunder. tencer m.v.) Trives med kundekontakt og have interesse for mekanik, teknik og IT. Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) For at kunne give kunden den bedste betjening, skal lastvognsmekanikeren have viden om den teknologiske udvikling på lastvognsområdet. Især i forhold til at belaste miljøet mindst muligt, herunder udviklingen inden for motorteknologi, styresystemer, alternative brændstoffer, transmission og de brændselscelleteknologier, der er relevante for lastvogne.
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Lastvognsmontøren arbejder hos forhandlere og på små og store værksteder. Lastvognsmekanikeren arbejder hos forhandlere og på små og store værksteder. Uddannelsen lægger også op til at starte dit eget værksted. Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Lastvognsmontøren gennemfører klargøring af lastvogne til syn, udfører service, vedligeholdelse og reparation på styretøj og undervogn, transmissionssystemer, dieselmotorer, køle- og airconditionanlæg, samt udfører ukomplicerede fejlfindingsforløb på elektriske systemer på lastvogne og busser Lastvognsmekanikeren udfører komplekse fejlfindings- og reparationsopgaver og vedligeholder lastvognes dieselmotorer, indsugnings- og udstødningssystemer, bremsesystemer, komfort- og sikkerhedsudstyr. Desuden fejlfinder og reparerer Lastvognsmekanikeren de elektriske og elektroniske systemer. Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Uddannelsen har mulighed for skolepraktik som gennemføres i et praktikcenter. Uddannelsen har mulighed for skolepraktik som gennemføres i et praktikcenter.
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til Personvognsmekaniker Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Personvognsmontør Personvognsmekaniker [Skriv her] Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, Trives med kundekontakt og have interesse for mekanik, teknik og IT Det er vigtigt, at du er omhyggelig og selv kan planlægge og udføre store dele af arbejdet. Det er også vigtigt, at du hele tiden dokumenterer, hvad du har god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompe- lavet både over for din virksomhed og for kunder. tencer m.v.) Trives med kundekontakt og have interesse for mekanik, teknik og IT Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor)
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Personvognsmontøren arbejder hos bilforhandlere og på små og store autoværksteder. Personvognsmekanikeren arbejder hos bilforhandlere og på små og store autoværksteder. Uddannelsen lægger også op til at starte dit eget værksted. Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav Personvognsmontøren gennemfører service, vedligeholdelse og reparation og eftersyn af bremsesystemer, styretøj og undervogn, hjulophæng, affjedringskomponenter samt fælge og dæk. Uddannelsen har mulighed for skolepraktik som gennemføres i et praktikcenter. Personvognsmekanikeren fejlfinder, reparerer og justerer bremser, koblinger og styretøj, og gennemfører service på motorer i personvogne under 3500 kg. Desuden fejlfinder og reparerer personvognsmekanikeren bilens elektriske og elektroniske systemer. Uddannelsen har mulighed for skolepraktik som gennemføres i et praktikcenter.
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til Flymekaniker Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin 1 Fly mekaniker Trin 2 Fly elektronik [Skriv her] Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår Du skal være grundig og samtidig kunne se de store linjer i den mindste Du skal være grundig og samtidig kunne se de store linjer i den mindste detalje udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) detalje. Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt Flymekanikere arbejder på flyværksteder i civile og militære lufthavne. Flymekanikere arbejder på flyværksteder i civile og militære lufthavne. uddannelse) Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Flymekanikeren reparerer og vedligeholder fly. Klargøringen af fly foregår på standpladsen, i hangarer Flymekanikeren reparerer og vedligeholder fly. Klargøringen af fly foregår på standpladsen, i hangarer og på værkste- og på værksteder. Desuden foretages der med faste intervaller større eftersyn, hvor hele eller dele af flyet skilles ad. der. Desuden foretages der med faste intervaller større eftersyn, hvor hele eller dele af flyet skilles ad.
Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling og Indhold Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav Flymekanikeren har kendskab til alle gængse motortyper, både stempel- og turbinemotorer og kan arbejde på flyets landingsstel, vingernes flaps og haleror. Da der er tale om meget avanceret teknik, er det nødvendigt, at flymekanikeren specialiserer sig. Trin 1 Flymekaniker koncentrerer sig især om turbinemotorer, stempelmotorer og propeller. Der ikke skolepraktik på uddannelsen. Flymekanikeren har kendskab til alle gængse motortyper, både stempel- og turbinemotorer og kan arbejde på flyets landingsstel, vingernes flaps og haleror. Da der er tale om meget avanceret teknik, er det nødvendigt, at flymekanikeren specialiserer sig. Trin 2 Fly elektronik koncentrerer sig især om elektronik, digitalteknik, instrumentsystemer og elektroniske systemer Der ikke skolepraktik på uddannelsen.
Aldersfordeling ved start på Eud Tilgang i perioden 2010-2012 på ug 3 udd Alder Højeste fuldførte uddannelse Båd Cykel/ MC 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Total entrep & landbr Grundskolen 11 218 409 177 161 1.451 Total 13 220 417 178 162 1.465 2455 72 Uoplyst/ukendt 11 8 Grundskolen 9 74 30 63 26 299 Gymnasiale uddannelser 18 16 14 6 37 Erhvervsfaglige uddannelser 12 22 Total 10 108 42 34 82 33 366 675 20 Uoplyst/ukendt 6 Grundskolen 22 18 7 53 Gymnasiale uddannelser 13 Erhvervsfaglige uddannelser 26 Total 38 22 9 100 169 5 Grundskolen 10 18 Erhvervsfaglige uddannelser 7 Total 28 31 59 2 Grundskolen 7 Erhvervsfaglige uddannelser 10 5 Total 17 18 35 1 27 424 481 62 293 217 1.990 3393 Fly mek Karross eri LV mek PV Mek Total % af total Tilgang: Det antal elever, der påbegynder en uddannelse eller uddannelsesgruppe et givent tællingsår Højeste fuldførte uddannelse: Personens højeste fuldførte uddannelse Bemærk, at celler med færre end 5 individer er blændet. De indgår dog i totaler.
Udkast 04.09.2014 Tværgående udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser AN/HAH Den tværgående udviklingsredegørelse beskriver følgende temaer og initiativer, som Industriens Uddannelser arbejder med på tværs af de erhvervsuddannelser og faglige udvalg, som sekretariatsbetjenes: 1. Erhvervsuddannelser til alle 2. Særligt fagligt fokus 3. Synlige erhvervsuddannelser 4. Praktikpladser 5. Udviklingsredegørelserne Den tværgående udviklingsredegørelse er udformet på vegne af Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Fællesudvalg. De selvstændige faglige udvalg i IU (Det faglige udvalg for Teknisk designer uddannelsen, Det Faglige Udvalg for Beklædning, Billedmediernes Faglige Udvalg, Det Faglige Udvalg for Digital Media, Det faglige Udvalg for Maritime Metaluddannelser og Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen) vil referere til denne tværgående redegørelse i det omfang, hvor de beskrevne aktiviteter er relevante. Udvalgene dækker 42 selvstændige uddannelser, der tilsammen indeholder 78 specialer og 29 trin. Uddannelserne er placeret i de 4 indgange: Produktion og udvikling; Bil, fly og andre transportmidler; Strøm, styring og it samt Medieproduktion. Den tværgående udviklingsredegørelse og de uddannelsesspecifikke udviklingsredegørelser supplerer hinanden. 1. Erhvervsuddannelser til alle Industriens Uddannelser arbejder målrettet med at sikre lette og tydelige veje til en uddannelse og samtidig sikre faglige udfordringer til alle elever og lærlinge i erhvervsuddannelserne. Det sker bl.a. gennem udvikling af fag på højere niveau, talentforløb, særlige forløb for studenter samt uddannelser med EUX inden for industriens område. Side 1/6
Udkast Samtidig er Industriens Uddannelser opmærksom på, at der stadig er en høj andel af ufaglærte medarbejdere beskæftiget i industrien 1 trods en faldende tendens over de seneste år. Industriens Uddannelser arbejder derfor bl.a. målrettet med særlige voksenuddannelsesforløb og meritgivende pakker af AMUkurser. I udviklingen medtænkes, at efteruddannelse kan være første skridt på vejen mod en faglært uddannelse. Derfor synliggøres initiativer også via amukurs.dk, hvor funktionaliteten min profil hjælper den enkelte til overblik over relevante efteruddannelsesmuligheder. Industriens Uddannelser udvikler en ny EUD-portal i løbet af 2014/15. Denne portal skal synliggøre individuelle uddannelsesforløb for den enkelte elev eller lærling og skal dermed være et aktivt redskab til at vise de forskellige uddannelsesmæssige kombinationsmuligheder. Herudover vil portalen bl.a. vise, hvornår de enkelte fag/kurser udbydes og hvilke skoler, der udbyder forløbene. Portalen vil ligeledes synliggøre muligheder for at starte et EUV forløb og dermed understøtte voksnes afklaring af hvilket spor, der bedst kan lede til den ønskede erhvervsuddannelse. Portalen forventes færdig i starten af 2015. 2. Særligt fagligt fokus Offshore industriens behov for certificeret og faglært arbejdskraft er fortsat i vækst. Arbejdsvilkårene i denne industri kræver en vis nyfortolkning af nogle af de traditionelle uddannelser og fagligheder. Industriens Uddannelser har nedsat et tværgående team, som har fokus på at tænke offshore-industriens behov ind i de eksisterende erhvervsuddannelser. Industriens uddannelser er opmærksomme på, at der inden for denne branche stilles høje krav til kompetencer inden for fremmedsprog og skriftlighed, da dokumentations- og sikkerhedsprocedure på offshore arbejdspladser er af betydeligt omfang og kompleksitet. Nuværende analyser viser, at områdets behov for forskellige typer faglærte inden for industrien er dækket af de eksisterende erhvervsuddannelser. Bl.a. derfor følger Industriens Uddannelser tæt, at flere erhvervsskoler etablerer egentlige offshore-centre. Den danske industri har en styrkeposition inden for energi- og miljø. Det gælder både udvikling og fremstilling af nye energi- og miljøteknologiske 1 Analyse foretaget af IDA i marts 2014 Automatisering i Industrien : beskriver, at ufaglærte udgør 30% af de beskæftigede i industrien svarende til ca. 87.000 personer. Side 2/6
Udkast produkter og løsninger, bl.a. fremstilling og montering af VE-anlæg, energieffektivisering samt andre former for energi- og miljøtilpasninger i industrien generelt som følge af nye tendenser, teknologiske muligheder, lovkrav mv. Fastholdelse og udbygning af denne styrkeposition kræver de rette kompetencer hos industriens virksomheder og medarbejdere. Industriens Uddannelser fortsætter derfor med at overvåge udviklingen inden for dette område og afdække og implementere de afledte kompetencekrav og uddannelsesbehov, som udviklingen fører med sig. Den hastige teknologiske udvikling inden for bl.a. robotter, højteknologiske maskiner og produktionsmetoder har stor indflydelse på dansk industriel produktion. Derfor er det væsentligt, at erhvervsuddannelserne inden for industriens område lever op til de krav, som denne udvikling stiller. Der er både tale om konkrete kompetencer i at håndtere den nye teknologi og kompetencer i innovation og omstillingsevne. Industriens Uddannelser følger nøje udviklingen og ønsker at kvalificere og inspirere sine udvalgsmedlemmer til at kunne omsætte udviklingen til uddannelse. Temaet sættes derfor på programmet ved en konference for medlemmerne af IF s udviklingsudvalg og MI s udviklingsgrupper i efteråret 2014. 3. Synlige erhvervsuddannelser Industriens Uddannelser har et kontinuerligt fokus på at få synliggjort erhvervsuddannelserne. MI fortsætter derfor sit store arbejde med at gøre DM i Skills til den velbesøgte og involverende succes, arrangementet har udviklet sig til. På samme måde sikrer Metalindustriens Lærlingepris pris ML Prisen - at der sættes fokus på de tekniske erhvervsuddannelser, og at nogle af de mange gode historier om erhvervsuddannelserne bliver fortalt. Som særligt fokusområde har IF initieret flere aktiviteter for at få synliggjort operatøruddannelsernes potentialer for medarbejdere og virksomheder. Viften af aktiviteter er bred og går fra lokale projekter fra en enkelt skole, til bredere analyser og initiativer med fokus på landsdækkende brancher. Erfaringerne fra alle aktiviteter opsamles og den viden, der genereres gennem projekterne, videreformidles til andre udvalg og lokale uddannelsesudvalg. Industriens Uddannelser er blevet projektkoordinerende for Hands On 2, som er en kampagne, der skal få flere unge og ufaglærte til at vælge en 2 http://hands-on.dk/ Side 3/6
Udkast erhvervs-uddannelse i industrien. Bag kampagnen står DI, Dansk Metal, 3F, HK og TL. Kampagnen Hands On henvender sig til mange målgrupper, herunder potentielle lærlinge og elever, deres forældre og vejledere, og har blandt andet til formål at nedbryde de fordomme og barrierer, som nogle oplever i forbindelse med at vælge en erhvervsuddannelse. Ved at kunne tænke egne aktiviteter som f.eks. DM i Skills eller et særligt fokus på operatøruddannelserne sammen med aktiviteterne i Hands On-kampagnen, forventer Industriens Uddannelser at kunne sætte ekstra fokus på bestemte målgrupper eller uddannelsesområder. 4. Praktikpladser Kvaliteten i praktikken står også på Industriens Uddannelsers dagsorden. Praktikmålene er et vigtigt redskab til sikring af kvalitet, og disse mål er i forbindelse med etablering af skolepraktikcentre blevet endnu mere centrale. For elever og lærlinge i skolepraktik er en stram opfølgning på opnåelse af praktikmålene nøglen til at kunne etablere gode forløb med kombinationsaftaler og korte aftaler som supplement til skolepraktikken. Udvalg og grupper i regi af Industriens Uddannelser er systematisk i gang med at arbejde uddannelsernes praktikmål igennem, da velbeskrevne og forståelige praktikmål er afgørende i dialogen mellem lærling/elev, virksomhed/praktikcenter og skole. Samtidig er der igangsat arbejde med selve praktikerklæringernes udformning, som bliver forbedret for hovedparten af Industriens Uddannelser. Ændringerne af praktikmålene forventes implementeret ultimo 2014. MI-udvalget har et særligt fokus på praksis i praktikcentrene. Viden og erfaringsudveksling om praktikcentrenes funktioner og udfordringer, og ikke mindst den gode praksis, spiller en vigtig rolle både for udvalget og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med at kvalitetssikre centrene. Derfor besøger Industriens Uddannelser og MI formandskabet i løbet af efteråret flere praktikcentre. Den viden, der genereres fra besøgene, formidles til udvalgsmedlemmer i udviklingsgrupper og lokale uddannelsesudvalg bl.a. gennem www.industriensuddannelser.dk s ugentlige nyhedsmail. I det kommende år vil Industriens Uddannelser understøtte de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Industriens Uddannelser formidler lokalfunderet statistik og oversigter til de lokale uddannelsesudvalg, hvor virksomheder med eller uden Side 4/6
Udkast godkendelse fremgår. Dette materiale kan understøtte de lokale uddannelsesudvalg og skolernes arbejde med bl.a. at sætte fokus på godkendte virksomheder, som aktuelt ikke har elever og lærlinge. I første halvår af 2014 har Industriens Uddannelser administrativt gennemgået virksomheder med praktikgodkendelser, hvor godkendelsen ikke har været anvendt de seneste fem år. Formålet med denne gennemgang var at sikre den bedst mulige udnyttelse af praktikkapaciteten, samt at sortere eventuelle uaktuelle praktiksteder fra. Når lærlinge og elever søger praktikpladser uopfordret, er det vigtigt, at der på oversigter over godkendte virksomheder kun fremgår virksomheder, som i praksis er indstillet på at tage en elev eller lærling. Dette var projektet med til at sikre. Samtidig blev virksomheder, som gerne ville opretholde deres godkendelse, mindet om deres mulighed for at tage en elev. 5. Udviklingsredegørelserne Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af EUD-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Uddannelsernes overgangskrav mellem grund- og hovedforløb er blevet gennemarbejdet i forbindelse med Ministeriets ændrede beskrivelsessystem og skærpelse af brugen af grundfag. Når hovedforløbet skal beskrives i dette nye system, vil der kunne vise sig forhold, der vil betyde ændringer i overgangskrav eller i hovedforløbsbeskrivelserne. Disse forhold kan udviklingsredegørelserne ikke tage højde for på nuværende tidspunkt, og udvalgene forbeholder sig derfor muligheden for at foretage nødvendige ændringer i overgangskravene, hvis der er behov for det i udviklingsarbejdet. Samtidig skal der udvikles særlig forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes for nogle uddannelser at give inspiration, som vil kunne anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de ordinære EUD. Det vil ikke være muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for de enkelte uddannelser på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for 2015. Det betyder, at Industriens Uddannelser allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelserne med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives inden deadline for Side 5/6
Udkast indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalgene vil i redegørelsen prioritere at beskrive de ændringer, som har økonomiske konsekvenser, i det omfang det kan afklares på nuværende tidspunkt. Side 6/6
Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 19 19 19 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 7 0 6 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 0 0 0 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 0 0 0 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 0 0 0 pr. 31.12 i det aktu- elle år Fuldførte * 6.. Fuldførelsesprocent ** 93.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2011 2012 2013 - - - Ikke oplyst - - Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.
1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Uddannelsen har eksisteret siden 2010 og blev udviklet efter at have været gennemført som individuel tilrettelagt erhvervsuddannelse ( 15), som byggede på et behov fra branchen. Den finansielle krise har de sidste par år medført, at bådbranchen, som delvist kan betragtes som værende et luksussegment, og som uddannelsen understøtter, har været for nedadgående. Efterspørgslen på uddannelsen har været præget af denne situation. Bådmekanikeruddannelsen er målrettet det maritime område, og bådmekanikeren vil i et vist omfang forventes at kunne finde beskæftigelse inden for Offshore industrien. Her indgår de faglærte typisk i innovations- og udviklingsprocesser i virksomheden, hvorfor medarbejdere kan forventes at skulle have forudsætninger for at kunne indgå i sådanne processer. Ligeledes vil teknisk faglig engelsk være anvendelige kompetencer i det internationale tilsnit Offshore industrien er underlagt. Den teknologiske udvikling i retning af mere miljøvenlige motorer og besparende brændstofforanstaltninger kan formentlig give branchen et mindre løft. Den teknologiske udvikling kræver, at det i høj grad er faglærte, der servicerer branchen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Optaget i 2013 var igen på 6 elever efter stilstand i 2012 og det vurderes, at niveauet for indgåede uddannelsesaftaler i 2014 vil komme til at ligge over 2013 niveauet. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for 2015. Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen
med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Uddannelsen har siden etableringen i 2010 haft sparsomt med indgåede uddannelsesaftaler. CELF, som udbyder bådmekanikeruddannelsen, erfarer, at der er behov for at kigge uddannelsen efter i sømmene med henblik på en eventuel revidering, da skolen har indtryk af, at der er sket nogle ændringer i faget og i indholdet i praktikperioderne. Herudover har skolen indsamlet erfaringer fra de første elever, som har gennemført hele uddannelsen efter etableringen i 2010. Der er bl.a. flere fag, som ikke er tidssvarende og andet fagligt indhold mangler. Virksomhederne har også gjort opmærksom på disse forhold. CELF har udarbejdet et forslag til ændringer af fagindhold, fagenes længde og fordeling for uddannelsen, og udvalget vil vurdere dette forslag snarest. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk.
- Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Skolen har i første halvår af 2014 besøgt en lang række potentielle virksomheder i det opsøgende arbejde som led i et AUB projekt. Dette arbejde har i første halvår af 2014 givet 6 nye godkendelser. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mail-adressen UVAEFU1@uvm.dk
Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Cykel og motor-cykelmekaniker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 282 301 291 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 160 176 160 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 48 49 69 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 42 47 76 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 30 69 41 pr. 31.12 i det aktu- elle år Fuldførte * 98 99. Fuldførelsesprocent ** 72 70. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 2011 2012 2013 0,77 0,76 0,61 0,07 0,13 0,17 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet Ingen data for etnicitet 1 Ingen data for etnicitet 1 Ingen data for etnicitet 1 Forskel i beskæftigelse Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder Ingen data for kvinder fordelt på køn ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2011.
1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Motorcykel og knallert Virksomhederne i branchen er karakteriseret ved, at der er mange små værksteder, men også mere specialiserede værksteder, hvor man ud over reparation og serviceeftersyn kan købe udstyr. De små værksteder skal typisk selv varetage flere funktionsområder, hvilket bevirker, at der er stigende efterspørgsel på kompetencer inden for økonomi/økonomistyring, lagerstyring, salg og ledelse. Markedet for salg af nye motorcykler har været stagnerende og det totale antal indregistrerede enheder har været konstant i en årrække på omkring 150.000 motorcykler og omkring 47.000 45-knallerter. Cykler Cykler opfattes i stigende grad som et udtryk for valg af livsstil og værdier, hvor individuelt tilpassede cykler efterspørges. Derfor øges kravene til service markant. Cykelbranchens uddannelsesbehov vil væsentligst udvikles inden for teknisk service og kundefastholdelse. Kravene til den faglærte medarbejder forventes derfor at øges især inden for kundevejledning og -pleje, udstyr og vedligehold, e-handelsløsninger og materialeforståelse. Teknologisk udvikling Den øgede bevidsthed om sammenhænge mellem klima og valg af transportformer kan få indflydelse på producenternes valg af materialer og forbrændingsteknologi. Interessen for både el-cykler og elscootere er stigende, hvilket må forventes at afstedkomme nye faglige kompetencebehov for cykel- og motorcykelmekanikeren. Airbags til motorcykler er på vej, såvel som anvendelse af LED-lys, som forudsætter nyt styringssystem. Generelt er udviklingen inden for elektrificering på motorcykler tiltagende, ligesom i bilbranchen. Nye kompetencebehov må derfor forventes at opstå inden for en række af disse områder. I stigende omfang kan det forventes, at e-handelsløsninger vil indgå i værkstedernes forretningsmodeller i forbindelse med bestilling af reservedele, men også som et element i en tættere tilknytning af værkstedsbrugerne med fx e-mails om det årlige serviceeftersyn eller reklametilbud på diverse produkter. Fremadrettet vil man muligvis se en øget specialisering relateret til specifikke mærker med udvikling af internationale servicecertifikater knyttet til det enkelte mærke, ligesom inden for bilbranchen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget noterer sig, at søgningen til uddannelsen er stabil, men at lidt flere gør brug af skolepraktik. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på.