Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager at skyldes følgende forhold: den 1. januar 2011 trådte lovgivningen Barnets reform i kraft, som bl.a. indskærpede fagpersoners særlige pligt til at underrette når børn og unge ikke trives de seneste års mediefokus på sager om seksuel misbrug/vold har gjort fagpersoner og privatpersoner mere opmærksomme. I Norddjurs Kommune har myndighedsafdelingen registreret antallet af underretninger siden 2007. Som det fremgår af nedenstående tabel, så har antallet har været stigende for hvert år: Siden slutningen af 2011 har der været en stigning med næsten det dobbelte antal se nedenstående oversigt: Årlige underretninger 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Skoler 73 77 84 76 77 60 Dagtilbud 0-6 år 13 11 16 17 17 6 Sundhedsplejen 6 1 1 5 16 7 Sygehuse 14 22 16 14 17 7 Praktiserende læger 12 14 23 22 14 9 Lokal / region / socialpsykiatrien 5 8 9 8 14 6 Jobcenter/kontanthjælp/socialafdeling 5 10 9 8 16 5 Andre offentlige instanser 21 21 25 39 62 28 Private (borgere / familie) 23 28 44 45 54 16 Andre Kommuner 12 29 21 23 42 19 I alt 184 221 248 257 329 163 * Omfatter perioden 1. januar 30. april 2012 1
Udviklingen i antal underretninger 350 300 250 200 150 100 50 0 1 2 3 4 5 6 Som det ses af ovenstående, er antallet af underretninger stigende. Såfremt det nuværende antal underretninger fortsætter i resten af 2012, vil antallet nå op på 450-500 inden årets udgang. Dette vil være mere end en fordobling i forhold til antal underretninger for få år siden. Myndighedsafdelingens behandling af underretninger I myndighedsafdelingen er der stor fokus på vurdering af indhold i underretningerne. De mange underretningssager skal sagsbehandles hurtigt og den fornødne handling iværksættes. Der er ingen formkrav til underretningen. Underretningen kan indgives telefonisk, mundtligt eller skriftligt og den kan være anonym. Ønskes anonymitet, skal borgeren undlade at oplyse sin identitet. Kommunen skal følge underretningen op i alle tilfælde, uanset hvordan den er modtaget. Alle underretninger tages alvorligt, og myndighedsafdelingen reagerer på alle underretninger. Når en underretning er modtaget, registreres den, og der sendes en kvitteringsskrivelse til den, der har underrettet. Kvitteringsskrivelsen sendes inden 6 dage. En underretning sendes straks efter modtagelsen til rette socialrådgiver. Hvis pågældende ikke træffes, og der er formodning om, at underretningen bør medføre en hurtig reaktion, vurderes underretningen af afdelingens vagthavende socialrådgiver. I de mest alvorlige underretninger deltager afdelingslederen i en drøftelse med den aktuelle socialrådgiver om den nødvendige sagsbehandling og handling. Myndighedsafdelingens reaktion afhænger af en vurdering af underretningens tyngde og karakter. En del underretninger fører til omgående reaktion. Det kan i visse tilfælde være samme dag, som underretningen er modtaget. Andre underretninger kan f.eks. føre til, at der rettes henvendelse til familien, og træffes aftale om nærmere drøftelse af underretningens indhold. 2
Myndighedsafdelingen kan reagere på de oplysninger, der modtages. Det er derfor selvsagt vigtigt, at der sendes underretninger, når der er grund til bekymring for et barn eller en ung. Det generelle indtryk er, at hovedparten af de underretninger, der sendes til myndighedsafdelingen fra samarbejdsparter, er drøftet med forældrene inden fremsendelsen. Det er dog også sådan, at der er familier, der ikke ønsker at samarbejde med myndighedsafdelingen, og som kan optræde truende, når socialrådgiverne forsøger at etablere et samarbejde om deres barn eller børn. Indsatsen overfor børnene i disse familier udgør en helt særlig udfordring. Ofte er det også disse familier, der har vanskeligheder med at indgå i et samarbejde med skole, daginstitution, sundhedspleje m.fl. Der kan være god grund til særlig opmærksomhed på familier, der er samarbejdsmæssigt vigende eller helt fraværende, og som har børn, der udviser bekymrende adfærd. Fagpersoners underretningspligt Underretningspligt 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører. 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 155. Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Servicelovens regler om underretningspligt for offentligt ansatte blev skærpet pr. 1. januar 2011. En fagperson skal underrette kommunen ved kendskab - eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Tidlig indsats jfr. Barnets reform betyder også tidlig underretning. En underretning skal ikke afvente, at fx dagtilbud eller skole ved egen virksomhed prøver at afhjælpe et barns vanskeligheder. Dagtilbud og skoler med flere skal naturligvis fortsætte med at forsøge at afhjælpe vanskelighederne i samarbejde med barnet og forældrene, efter at underretningen er sendt. Det sker sideløbende med, at myndighedsafdelingen vurderer underretningen, og evt. iværksætter foranstaltninger. Underretningspligten er en personlig pligt for offentligt ansatte i f.eks. skole, tandpleje, sundhedspleje og dagtilbud. Der er dog, jfr. lov om social service 49a, mulighed for at drøfte et barns 3
problemer i et tværfagligt samarbejde, inden der sker underretning. Denne mulighed kan give en fagperson et bedre grundlag for at vurdere, om der skal underrettes. Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde 49 a. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. Når der udarbejdes en underretning, kan følgende oplysninger være relevante: kontaktoplysninger på barnet og på den, der har forældremyndigheden baggrunden for at underrette observationer vedrørende barnet og familien generel beskrivelse af barnets fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder samarbejdet med forældrene andre vigtige oplysninger om barnet hvis underretningen er gennemgået med forældrene skal deres kommentarer/reaktioner beskrives hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, skal dette begrundes. Inden man underretter, bør man som hovedregel orientere forældrene. Man bør også forsøge at indhente samtykke, men gives der ikke samtykke, er pligten til underretning alligevel tilstede. Servicelovens 153, stk. 3, bestemmer, at den der underretter, har ret til at få en tilbagemelding om hvorvidt der bliver foretaget undersøgelse eller iværksat foranstaltninger i forhold til barnet eller den unge. Man skal dog rette henvendelse om at få en tilbagemelding. Man har ikke ret til at få en beskrivelse af hvilke undersøgelser eller foranstaltninger, der bliver iværksat, og der kan være særlige forhold, som medfører, at der ikke kan gives oplysninger. Samarbejde om underretninger mellem myndighedsafdelingen og andre faggrupper Det er afgørende, at der er den fornødne viden om reglerne for underretninger blandt fagpersonale. Indenfor de seneste par år har der været fokuseret på betydningen af underretninger og samarbejde på bl.a. følgende måde: 4
skoler, daginstitutioner og myndighedsafdelingen deltager i projekt tidlig opsporing der bl.a. indebærer fokus på det tværfaglige samarbejde og tidlig underretning i forbindelse med ny lovgivning om barnets reform har der været afviklet fælles kurser for relevant fagpersonale i myndighedsafdelingen, dagtilbud, skoler m.fl. Tidlig indsats og underretninger er et fokusområde i barnets reform på alle skoler afvikles jævnlige møder med deltagelse af fagpersoner og socialrådgiver fra myndighedsafdelingen. På disse KUK-møder er der mulighed for at drøfte anonyme bekymringssager, samarbejde og mulige underretninger i slutningen af 2011 har myndighedsafdelingen i en skrivelse til samtlige institutioner på børne- og ungeområdet indskærpet reglerne om underretningspligt. Aktuelle tiltag i myndighedsafdelingen myndighedsafdelingen er påbegyndt udarbejdelsen af en kvalitetsstandard for underretninger. Det er målet, at børne- og ungdomsudvalget kan tage stilling til kvalitetsstandarden på udvalgsmødet i juni måned 2012 i forbindelse med udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik vil der blive udarbejdet standarder for den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Disse standarder udarbejdes i den nedsatte tværfaglige arbejdsgruppe der er sket tilslutning til IT-systemet normadefamilier. Dette system er baseret på folkeregisteroplysninger og giver advis ved mange flytninger med henblik på tidligst mulig reaktion også ved flytning mellem kommunerne statistik for antal underretninger opgøres 1 gang månedlig og fremsendes til børne- og ungdomsudvalget til orientering. 5