Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC



Relaterede dokumenter
Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Multifunktionelle medborgercentre

HVORDAN DYRKES OG STYRKES SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT? EKSEMPLER FRA VESTHIMMERLAND

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Borgerne på banen: medborgerskab som demokratisk kapital og metoder til involvering af borgerne

HK erne på DTU i forhold til Strategi

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe?

Det sammenhængende børne- og ungeliv

KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Legitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære og ressourcestærke borgere?

Hvad er design? Hvad er robusthed? Hvad er design af robuste forandringsprocesser?

Center for Sundhedsfremmeforskning påp RUC og muligheder for samarbejde med regionen. Lektor Betina Dybbroe, PAES

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Hvad er social kapital? En introduktion til begrebet

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?

Monaco 31. marts 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Når du skal bygge bro til det lokale civilsamfund. M: W: frivillighed.dk T:

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

JOBANALYSE TIL STILLINGEN SOM Pædagog ved Børneinstitution Abildgård, Børnehuset Planteskolen.

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Et kærligt hjem til alle børn

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Styrk den sociale kapital

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen


Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik strategier og erfaringer fra udsatte byområder - oplæg til Inkluderingsudvalget, Oslo

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Kulturen på Åse Marie

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Specialsektorens frivillighedspolitik

Råderetten. Dine muligheder for forbedringer af boligen. Gustav Thostrupsvej

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Fodbold opbygger social kapital betydning for fastholdelse

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring?

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Organisatorisk Innovation

Ældrepolitik Center for Ældre

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16

I Assens Kommune lykkes alle børn

strategi for Hvidovre Kommune

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen?

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Pædagogisk træf BUPL Odense

Den ressourcemobiliserende og anerkendende beskæftigelsesindsats

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Sammen om at lede folkeskolen

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Lær det er din fremtid

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Er samskabelse vejen til bedre og billigere indsatser på socialområdet?

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus

Transkript:

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige og innovative processer Efter Kvarterløft - perspektiver for nye planlægningsprocesser

Social innovation Social innovation: nye praksisformer og tænkeformer, der udvikler samfundet i en social, kulturel og økonomisk mere inkluderende og demokratisk bæredygtig retning herunder empowerment og social kapital opbygning.

Empowerment Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer (Paulo Freire og Pierre Bourdieu).

Social mobilisering og kapital Planlægning som social mobilisering (Friedman) Empowerment forudsætter social mobilisering, men over tid skal der også opbygges social kapital, som Robert Putnam definerer som tillid, normer og netværk, der muliggør koordinering og samarbejde til gensidig gavn.

Empowermentdimensioner Identitetsempowerment: ændring fra passiv taber identitet til en positiv kollektiv vinder eller modstandsidentitet. Dette kan ske gennem mobiliserende netværk og anerkendende praksisser, der bryder med individualiseringen af sociale problemer og adresserer kollektive internaliserede ringeagtserfaringer (Axel Honneth)

Empowermentdimensioner II Statusmæssig eller symbolsk empowerment, som handler om evnen til at ændre omverdenens forestillinger og moralske stemplinger af grupper, som i dominerende diskurser kollektivt tilskrives problematiske sociale værdier og egenskaber. Politisk empowerment: repræsentation, tilstedeværelse og handlingskapacitet i forhold til at påvirke det politiske niveau og civilsamfundet

Institutionel empowerment Institutionel empowerment: sikring af mere stabile baser således, at politikudviklingen ikke kun er afhængig af frivillig mobilisering. Institutionel empowerment kan antage mange former herunder netværk mellem politikere, embedsmænd, projektmagere og NGO erne. Det kan også være i form af ressourcetildeling og anerkendelse af f. eks NGO ere og community ildsjæle som medspillere i politikprocessen.

Bæredygtige processer Bæredygtige empowermentprocesser handler både om mobilisering og dannelse (herunder overvindelse af internaliseret ringeagt), og at empowerment-processer for at blive robuste skal ind i nogle baner, der fremmer evnen til at opbygge alliancer og opnå anerkendelse og legitimitet udenfor ens egen gruppe (brobyggende social kapital).

Horisontal empowerment Horisontal empowerment handler om at nedbryde fjendebilleder indadtil mellem forskellige grupper, fordomme, passivitet og manglende tro på fremtiden, at udvikle evnen til at mobilisere for forandring. Nedadtil handler det om, at synlighed og troværdighed i forhold til de passive grupper i lokalsamfundet

Vertikal empowerment Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad og udadtil i forhold til vigtige beslutningscentre udenfor lokalsamfundet /Bridging social kapital

Faser i empowerment Mobiliseringsfasen skal nogle gange genopfindes langt inde i processen. Vigtige parametre: Alternativ kollektiv problemdefinition Synliggørelse af ressourcer og forbedring af evnen til kreative konfliktløsninger/brandslukningskapacitet f.eks i forhold til utryghed og kriminalitet

Faser i empowerment II At sætte sig konkrete positive mål for området Forbedring og demokratisering af de velfærdsstatslige institutioners handlingskapacitet og praksis institutionerne skal lokalsamfunds committes (Gellerup modellen)

Rammer for innovation Fleksibilitet indenfor rammer af en strategi Forhandling af mål og midler undervejs Det lange træk plus betydningen af Små Sikre Succer er undervejs De vigtigste parametre i processen: Indre sammenhængskraft: handlingskapaciteten og troen på forandringers mulighed skal ud over de hyperaktives kreds (horisontal forankring) Ydre anerkendelse: image forbedring og skulderklap udefra, samt forankring i mainstream politikken (vertikal forankring)

Ministeriel empowerment Kvarterløft er en ny planlægningsform, der er som skabt til et nyt By og Planministerium.

Kompetence- og styringsudfordringer Kompetence- og styringsudfordringer på alle niveauer: Udvikling af tværsektorielle, participatoriske og empowermentfaciliterende plansystemer og kompetencer: professionerne skal åbne sig mod hinanden og spille sammen med NGO ere, politikere og aktive borgere. Udvikling af forhandlings- og styrings-/ ledelseskompetencer for at sikre demokratisk legitimitet, effektiv styring og kunne håndtere krydspres

Områdedreven innovation? Muligheder i Kvalitetsreform: Områdedreven social innovation? Eks. Community Center Gellerup