24. august 26 13 Rådighed Kun fem ud af 11 ledige, der var henvist til job som postbud, mødte op til en samtale. Efterfølgende har a-kasserne kun givet tre af de 15 ledige en økonomisk sanktion. Post Danmark gik forgæves til AF Da Post Danmark i foråret manglede postbude og forgæves havde forsøgt at rekruttere via Jobnet, rettede virksomheden henvendelse til Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt. AF fandt 11 relevante emner, men kun fem kom med til et informationsmøde, der endte med tre mulige ansættelser med løntilskud. Af de 11 ledige, som fik besked på at søge stilling som postbud, var der 67, som aldrig sendte en ansøgning. Blandt de 43, som søgte job, var der dog sytten ledige, der i ansøgningen havde anført helbredsmæssige problemer. Derfor indkaldte Post Danmark 26 ledige til et informationsmøde. Men 16 af disse meldte afbud - primært på grund af ferie. Yderligere fem udeblev fra mødet. Af de fem fremmødte, kunne Post Danmark så anbefale, at tre blev ansat som postbud med løntilskud. Eksemplet - der kommer frem efter sagen om, at avisdistrubutører måtte til Polen for at finde avisbude - får beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at reagere skarpt. Det er helt uforståeligt og dybt bekymrende, hvis mennesker ikke er motiverede til at tage gode faste stillinger. Nu håber jeg, at a-kasserne lever op til deres forpligtigelse og ikke ser gennem fingrene med folks manglende motivation. Den danske model lever og dør med, at rettigheder og pligter følges ad. Skal man have hjælp, når man er ledig, skal man også stå til rådighed, siger ministeren. 5 ud af 11 mødte op til samtale Udvalgt af AF Frederiksborg Fremsendte jobansøgning Indkaldt til samtale 5 Mødte op 11 43 26 5 Udeblev Ifølge Esben Outzen, arbejdsmarkedschef i AF Frederiksborg, har kravene til at blive postbud - fysik og læseevner - været svære at opfylde. Vi har samarbejdet med Post Danmark, sådan som de gerne ville have det. Med den ledighedsgruppe, som er tilbage, må virksomhederne tage særlige tiltag for at kunne tiltrække medarbejdere. Hele arbejdsmarkedet er i en brudsituation, hvor alle skal finde ud af, hvad de kan gøre anderledes, siger Esben Outzen. Hvad skal I gøre anderledes? Vi skal sætte mere fokus på jobmulighederne. At man godt kan opkvalificere sig i et job, og at man kan søge job, mens man er i job. 11 blev henvist. 43 søgte. 5 kom til informationsmøde i Post Danmark. Er der ikke problemer med rådigheden? Jeg har ikke lyst til at skyde på a-kas- 67 17 16 Fremsendte ikke jobansøgning Ikke indkaldt til samtale pga. helbred Meldte afbud (Ferie o.lign.) Faglærte flygter fra jobbet Om 2 år har 145. faglærte forladt arbejdsmarkedet. De fleste er gået på efterløn. Side 3 Dagpenge-hug gav arbejde Et studie viser, at forkortet dagpengeperiode giver ledige gode job hurtigere. Side 4 Dansk uddannelse giver job En dansk uddannelse betyder, at indvandrere får job i samme omfang som danskere. Side 6
24. august 26 Side 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 179 København V Telefon 33 38 9 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.5 ISSN: 99-977 serne. Og der er foretaget indberetninger til a-kasserne, siger Esben Outzen. Få sanktioner Ifølge ArbejdsMarkedsPolisk Agendas oplysninger har AF indberettet 72 ledige til a-kasserne og 2 ledige til kommunerne. I 41 tilfælde har a-kassen meddelt, at det ikke er relevant at spørge om medlemmets rådighed. I ti tilfælde har a-kassen meddelt, at den arbejdssøgende står til rådighed for arbejdsmarkedet. Til dato er det dog kun tre ledige, som har modtaget en økonomisk sanktion som følge af manglende rådighed. Post Danmark handlede i sagen ellers præcis, som a-kasserne anbefaler, ved at bede om en ordinær formidling af ledige. Torben D. Jensen, sekretariatschef i AK- Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, er dog ikke glad for det ringe resultat. Det er selvfølgelig helt latterligt, og samtidig er det trist. Det må skyldes et Avisbude og magistre ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Ganske forventeligt har den voldsomme mangel på arbejdskraft ført til en ophedet diskussion om de lediges pligt til at søge og tage imod beskæftigelse. Det mere end antydes, at ledige ikke bør affinde sig med hvilken som helst beskæftigelse, men i stedet afvente det rette jobtilbud. Det er det rene vås, og egentlig burde diskussion ikke være nødvendig, da reglerne for rådighed er soleklare. Alle ledige - uanset uddannelsesniveau - får understøttelse for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet fra dag ét. Men når nu debatten alligevel kommer, er det et bevis for, at den aktive beskæftigelsespolitik har alvorlige problemer. Virksomhederne vil hellere end gerne ansætte kvalificeret og motiveret arbejdskraft - herom hersker ingen tvivl. Men hvis de ledige ikke er motiverede for at tage et job som avisbud, er det så virksomhedens problem? Det kan det selvfølgelig aldrig være. Det er derimod et samfundsproblem, der umådeligt dårligt samspil mellem AF og a-kasserne, siger Torben D. Jensen. Kan du forstå, hvis Post Danmark ikke vil bruge tid på en ordinær formidling næste gang? Ja, selvfølgelig. Men vi har også mange eksempler på, at det går godt. Er rådighedsreglerne for lempelige? Nej, det mener jeg ikke. For alle dem, som ikke møder op, skal a-kasserne tage stilling til, om de er berettiget til fortsat at modtage dagpenge, siger Torben D. Jensen. - mbh skyldes en for svag beskæftigelsespolitik og for ringe økonomiske incitamenter. A-kasserne hævder, at virksomhederne ikke er reelt interesserede i at ansætte og derfor kun kan forvente at få besat stillinger med danske ledige, hvis de beder AF om at formidle ledige til jobsamtaler. Men som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda viser i denne udgave, er der langtfra garanti for positive resultater. Når kun fem ud af 11 ledige dukker op til et henvist informationsmøde, er det soleklart, at det mere end halter med rådighedsreglerne og håndhævelsen af dem. Det er forståeligt, at højtuddannede ledige drømmer om et job, som modsvarer deres kvalifikationer. Men ingen beder dem om at opgive drømmen. Der er jo intet, som forhindrer et avisbud i at søge en ny stilling som magister. Det er helt uacceptabelt, at ledige med held kan unddrage sig job, som de er i stand til at bestride.
ArbejdsMArkedsPolitisk 24. august 26 side 3 Arbejdsstyrke Faglærte forlader arbejdsmarkedet Om tyve år vil der være 145. færre med en erhvervsfaglig uddannelse. Hvis det for tiden er vanskeligt at fi nde en håndværker, ansætte en sekretær eller tiltrække butikspersonale, så bliver det i fremtiden nærmest umuligt. Om 2 år vil der være 145. færre faglærte på arbejdsmarkedet end i dag, hvis ikke danskerne begynder at arbejde mere, eller unge fremover vælger anderledes, når de skal starte en uddannelse. Det viser en analyse fra DA s kommende Arbejdsmarkedsrapport 26. Mange faglærte på efterløn Andel på efterløn blandt 6-66-årige med ret til efterløn, pct., 4. kvartal 25 8 6 4 2 6 2 8 4 Kilde: DREAM, Danmarks Statistik, egne beregninger Hovedårsagen er, at faglærte typisk er lidt ældre end andre uddannede grupper, og desuden trækker de sig tilbage tidligere. Derfor forsvinder mange faglærte på pension de kommende år, og især efterlønnen trækker dem væk. Peder J. Pedersen, professor i velfærdsforskning ved Århus Universitet, mener at Danmark helt generelt har et problem, fordi vi bliver færre i arbejdsstyrken. Men på specifi kke arbejdsområder som det faglærte, der har vi virkelig en særlig udfordring, der kræver intensiv brug af forskellige redskaber for at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft fremover. Vi vil nogle steder få dramatiske mangelsituationer, der måske må dækkes af udenlandsk arbejdskraft, siger han. Peder J. Pedersen mener dog, at det er Faglært arbejdsstyrke falder Arbejdsstyrke (15-64-årige), personer Arbejdsstyrke med erhvervsfaglig uddannelse Arbejdsstyrke med videregående uddannelse 1985 199 1995 2 25 21 215 22 225 23 235 24 Frem til 227 vil 145. faglærte forsvinde fra arbejdsstyrken. Antallet med en videregående uddannelse er nogenlunde konstant, men samlet falder arbejdsstyrken med 125.. Metal HK Byggeri Akademikere Kilde: Arbejdsmarkedsdirektoratet og egne beregninger. Det er især faglærte, der vælger at gå på efterløn, mens akademikerne i mindre grad bruger ordningen. svært præcist at vurdere behovet, fordi der gradvist over årene også vil ske en tilpasning, hvor priser og løn vil påvirke efterspørgsel og udbud. Desuden vil en vis fagglidning også hjælpe til at udfylde hullerne, mener han. Velfærdsreform ikke nok Den samlede arbejdsstyrke falder også markant i samme periode med 125. personer. Antallet af personer med en videregående uddannelse bliver derimod holdt nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at denne gruppe i gennemsnit er yngre end gruppen med erhvervsfaglig uddannelse og derfor først går på pension senere i perioden. Stagnationen er dog et markant skift fra tidligere tiders massive vækst i antallet med en videregående uddannelse. Ældre faglærtes lave erhvervsdeltagelse skyldes især efterlønnens popularitet. Den nye velfærdsreform med en stigning i både efterløns- og folkepensionsalder på to år vil kun give 19. flere faglærte i 227 sammenlignet med i dag, hvis ikke gruppens brug af efterlønnen ændrer sig. DA s analyse bygger alene på ændringen i befolkningsudviklingen og antager, at uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse forbliver, som den er i dag. - dbe
24. august 26 Side 4 Dagpenge Kortere dagpengeperiode fik flere i arbejde Ledige dagpengemodtagere forsvinder i stor stil ud på arbejdsmarkedet, lige før dagpengene løber ud. Og de nye job er ikke tilfældige og kortvarige. De er faste, varige og lige så godt lønnet som de job, de ledige oprindeligt forlod, viser en undersøgelse.,3,25,2,15,1,5 En forkortelse af dagpengeperioden fører til, at de ledige kommer hurtigere i arbejde. Og det arbejde, de ledige får, er lige så varigt og lige så godt lønnet, som det job de havde før, de blev ledige. Det er erfaringen fra et udenlandsk studie, der efter forskernes eget udsagn bygger på data af usædvanlig god kvalitet. I Slovenien gennemførte regeringen en radikal ændring af dagpengesystemet, der halverede dagpengeperioden for flere grupper af ledige. For eksempel gik nogle fra 12 til 6 måneders dagpengeret, andre fra 18 til 9 måneder, mens andre slet ikke blev berørt. Det har gjort det muligt for forskerne at måle effekten uden at skulle tage hensyn til, hvordan samfundsøkonomien generelt har udviklet sig i perioden. Rapportens hovedforfatter, Jan Van Ours, professor på Tilburg universitetet i Holland, mener, at man altid skal være forsigtig med at overføre resultater fra ét land til et andet, men at der intet er ved Slovenien som land eller tidsperioden, der burde gøre resultatet specielt. Jeg vil slet ikke blive overrasket, hvis konklusionen bliver den samme for andre lande, siger han. Studiet viser, at de job, de ledige fik, var på samme lønniveau, samme varighed Markant effekt af beskæring i dagpengeperioden Exit Rate Før beskæring af dagpengeperiode Efter beskæring af dagpengeperiode 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 Kilde: IZA DP No. 1181 Måneder Kurverne viser, hvordan modtagere af dagpenge langsomt forsvinder fra ledighedskøen, efterhånden som tiden går. Men lige op til, at dagpengene stopper, er der et markant frafald. og var i lige så høj grad fast arbejde, som før de blev ledige. Det får rapportens forfattere til at konkludere, at den kortere dagpengeperiode ikke som frygtet førte til, at de ledige kastede sig over ufaglært, midlertidigt arbejde. Jan Van Ours erkender, at arbejdsindhold handler om mere end varighed og løn, men han mener alligevel, at analysens konklusioner i høj grad er et resultat af strategisk adfærd fra de lediges side. Mange har muligheden for at få et job, men udskyder det, på grund af dagpengeperioden, siger han. Vismand og professor ved Århus Universitet, Michael Rosholm mener, at der er tale om solide data i undersøgelsen, som han vurderer til at være pålidelig. Det, at en forkortet dagpengeperiode giver hurtigere afgang fra ledighed, er blevet dokumenteret mange gange. Derimod at ledige får varigt arbejde på samme lønniveau, som de tidligere har haft, er til gengæld et ret nyt resultat, siger han. Han mener, at den danske dagpengeperiode i forvejen er så lang, at en reduktion fra de nuværende fire år til f.eks. 2,5 år umiddelbart ikke vil give den store afgang fra ledighed lige før periodens udløb. Der er for få, der når så langt i dagpengesystemet, til at en reduktion for alvor vil kunne mærkes. Men der vil nok være en motivationseffekt, der vil træde i kraft op til et år inden udløbet af dagpengene. Den kunne have betydning, men er meget svær at måle præcist. Hvis man vil have en rigtig kraftig effekt, skal man skære perioden ned til væsentligt mindre end f.eks. 2,5 år, men så mener jeg, at vi får nogle fordelingsmæssige problemer, siger han. - dbe
24. august 26 Side Rekruttering AF søger ledige i EU - men på dansk! Danske stillinger, der slås op på den fælleseuropæiske jopportal Eures, er skrevet på dansk, som de færreste ledige i Tyskland eller Polen forstår. Arbejdsmarkedsstyrelsen lover nu, at det skal der laves om på. Millioner af tyske, polske, franske, svenske eller engelske ledige har via internettet nem adgang til det danske jobmarked. Alle ledige stillinger opslået på Arbejdsformidlingens Jobnet er tilgængelige på den fælleseuropæiske jobportal Eures, som er et prestigeprojekt for EU-Kommissionen i arbejdet med at skabe fri bevægelighed på EU s jobmarked. Men arbejdsgiverne skal dog ikke regne med, at ansøgningerne vælter ind af brevsprækken - medmindre de udenlandske ledige mestrer det danske sprog. For så godt som alle de danske jobopslag på jobportalen Eures står på dansk. Hvad kan vi så bruge EU-jobportalen til? Det ville være smartest, hvis man søgte på andre sprog. Men som udgangspunkt er der via jobportalen hul igennem for de arbejdsgivere, der er opmærksomme på muligheden, siger Jens Hørby Jørgensen, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Krav om bedre vejledning Fremgangsmåden på den fælleseuropæiske jobportal får dog Socialdemokraterne og Venstre til at kræve forandringer. Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet, undrer sig over konstruktionen. Virksomhederne har selv et ansvar for at skrive jobannoncer på det rigtige sprog, men systemet skal selvfølgelig give den rigtige vejledning. Jens Vibjerg, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, understreger, at der fra nytår oprettes et særskilt Eures-kontor i Århus, som skal udvikle og vejlede. Han mener, at virksomhederne selv må sørge for at få søgt arbejdskraft på det rigtige sprog. Men AF skal selvfølgelig være bedre til at servicere virksomhederne og vejlede dem ordentligt, siger Jens Vibjerg. Eures Eures, som blev oprettet i 1993, er et netværkssamarbejde mellem Europa- Kommissionen, offentlige arbejdsformidlinger i EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein. Formålet med Eures er at yde en service i form af information, rådgivning og rekruttering/jobformidling (jobmatching) til fordel for arbejdstagere og arbejdsgivere samt enhver borger, der ønsker at gøre brug af princippet om personers fri bevægelighed. Udover jobportalen er Eures et netværk bestående af over 7 vejledere over hele Europa. Eures jobportal: http://ec.europa.eu/eures/home.jsp?lang=da Jens Hørby Jørgensen lover da også, at styrelsen vil tage fat om problemet. Det er forholdsvis nyt, at efterspørgslen efter udenlandsk arbejdskraft er så kraftig. Men vi vil gøre noget ved problemet nu. Jobportalen har et potentiale, og derfor skal det indarbejdes i AF-medarbejdernes rutiner, at de er opmærksomme på at give en god vejledning, siger Jens Hørby Jørgensen. De cirka tyve Eures-vejledere, som findes i AF, samarbejder også direkte med de andre landes Eures-vejledere. Derigennem er det lykkedes for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Blandt andet har flere polakker fået job som avisbude gennem Eures-samarbejdet. - mbh
24. august 26 Side 6 Integration Dansk uddannelse får indvandrere i job Uddannelse er vejen frem, hvis man ønsker et arbejde. Det gælder i særlig grad for indvandrere. Det viser en ny analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforenig. 1 8 6 4 2 En dansk uddannelse får indvandrere i job. Tre ud af fire indvandrere fra ikkevestlige lande med en erhvervskompetencegivende uddannelse er i beskæftigelse. Kun halvdelen af de, som kun har grundskolen eller en gymnasial uddannelse, er i beskæftigelse. Det viser resultater fra en kommende analyserapport fra DA om integration og arbejdsmarkedet, der også peger på, at en erhvervskompetencegivende dansk uddannelse har stor effekt på indvandreres erhvervstilknytning. Mens 49 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der kun har grundskole eller gymnasial uddannelse, er i beskæftigelse, så er 74 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, hvis de har en dansk erhverskompetencegivende uddannelse. Også for folk af dansk herkomst er der en klar gevinst ved at tage en kompetencegivende uddannelse, men gevinsten er størst for indvandrergruppen. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) satte for nylig spørgsmålstegn ved, om uddannelse hjælper indvandrere i beskæftigelse. I undersøgelsen var inkluderet såkaldte medbragte uddannelser fra hjemlande. DA s nye analyse ser Uddannelse betaler sig, for alle Beskæftigede 16-66-årige med dansk uddannelse, 25, pct. Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på ml. niveau Lønmodtagere på højt niveau Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Selvstændige m.v. Indv. Dansk Indv. Dansk Indv. Dansk Indv. Dansk Grundskole/ gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort/mellemlang vidergående udd. Lang videregående udd. / bachelor 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Uddannelse giver indvandrere job Andel 16-66 årige, 25, pct. Beskæftiget Grundskole/ gymnasial uddannelse Ledig Erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Indvandrere Dansk herkomst ikke vestlig herkomst Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Indvandrere ikke vestlig udelukkende på indvandrere, der har en dansk uddannelse. Seniorforsker ved AKF, Chantal Pohl Nielsen, mener, at dansk uddannelse ligestiller indvandrere på arbejdsmarkedet. Samlet under én hat viser tallene, at indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse har stort set samme erhvervsfrekvens som personer af dansk herkomst, siger hun. Den kommende rapport om integration og arbejdsmarkedet afliver myten om, at indvandrere får langt dårligere job i forhold til deres kvalifikationsniveau end folk af dansk herkomst. 61,5 procent af indvandrere fra ikkevestlige lande, som har en lang videregående uddannelse, er lønmodtagere på et højt kvalifikationsniveau. For folk af dansk herkomst er det stort set samme andel. Ifølge seniorforsker Chantal Pohl Nielsen, viser analyser fra andre lande, som f.eks. Storbritannien, at problemet mindskes med tiden. Jo flere år indvandrere har været i landet, desto mindre er andelen, der sidder i job, som de formelt set er overkvalificerede til. Dette hænger formentligt sammen med, at indvandrerne får øget kendskab til arbejdsmarkedets funktionsmåde, bedre sprogkundskaber m.m., siger Chantal Pohl Nielsen. - mak
24. august 26 Side Førtidspension Reform giver ikke færre førtidspensionister Tre år efter den seneste reform af førtidspensionssystemet tildeles der stadigt samme antal førtidspensioner som tidligere. Redegørelse er på vej. 2. 18. 16. 14. 12. 8. 6. 4. 2. I starten af 23 begyndte kommunerne at tildele førtidspension efter helt nye principper. Ansøgerens ressourcer skulle sættes i centrum i stedet for at fokusere på begrænsningerne. Den nye tankegang var et led i en førtidspensionsreform, der skulle bringe antallet af nye førtidspensionister ned på 13. årligt. Men det tal er langt fra nået. I 23 fik 15.173 tilkendt førtidspension, i 24 var det 15.835, og sidste år var tallet 14.76. I samme periode er antallet af personer, der er godkendt til et fleksjob steget voldsomt. Fleksjob var ét af redskaberne i førtidspensionsreformen, der skulle bidrage til at nedbringe antallet af nye førtidspensionister. Arbejdsmarkedsordfører for Konservative, Jakob Axel Nielsen, er overrasket over, at antallet af nytilkendte førtidspensioner ikke har ændret sig efter reformen. Udsvingene er for små til, at der reelt har været en effekt. Vi må have mere viden om reformens virkning, men jeg er umiddelbart skeptisk over for, om den reelt har gjort nogen forskel, siger han. I det kontor i Socialministeriet, der holder øje med udviklingen i tildeling af førtidspension, vedkender kontorchef Bent Nielsen, at niveauet for tilkendelser indtil Uændret antal nye førtidspensionister trods reform Nytilkendelser af førtidspension 1999 2 21 22 23 24 25 Kilde: Ankestyrelsen Stor stigning i fleksjob Antal personer, i 6 5 4 3 2 1 21 Kilde: Danmarks Statistik Ledighedsydelse Fleksjob 22 23 24 25 26 nu har ligget over det skønnede antal på 13. årlige tilkendelser. Men jeg synes ikke, at niveauet er meget højere, end man kunne forvente. De seneste tal viser desuden en faldende tendens. Og samtidig har reformen ført til en række positive resultater. Før reformen var arbejdsgangen meget forskellig fra kommune til kommune og blandt sagsbehandlerne. Der har vi fået en langt bedre koordinering, siger han. Socialministeriet er ved at samle op på erfaringerne efter reformen, og på de resultater der er kommet fra forskellige undersøgelser og analyser. Dette skal munde ud i en redegørelse til Folketinget i det kommende folketingsår om reformens konsekvenser. Den seneste undersøgelse om tildeling af førtidspension er fra juli i år. Her konstaterer Ankestyrelsen, at kommunerne i næsten hvert fjerde tilfælde bevilger førtidspension på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag. Trods gentagne henvendelser har formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre, ikke ønsket at kommentere sagen. - dbe